Peter Købke, 1841-1923 Uddrag fra BREV TIL: Fenger, Ludvig Peter FRA: Lange, Julius Henrik (1858-07-27)

Af Hjerteudgydelser har jeg ingen at forrette; vel har jeg opholdt mig 8 Dage paa Iselinge, 2 Dage paa Møen og 3 her, og vel har jeg sét megen Skønhed i Himmel og paa Jord, som ikke har undladt at sætte Hjerte og Hoved i visse sommerferieagtige Svingninger. Men da det netop i Sommerferier gaar saa flot til med slige Fornemmelser, har man saa travlt med, hvad del næste Øjeblik vil skænke, at man ikke faar Tid til at dvæle ved sin nuværende Tilstand og end mindre kalde sine Minder til Live.