Lange, Julius Henrik BREV TIL: Jørgensen, Christian Peter Julius FRA: Lange, Julius Henrik (1885-09-13)

TIL FILOLOGEN CHR. JØRGENSEN 1.
Kbhvn., 13. Sept. 1885.

Kære Hr. Jørgensen!

Jeg vil gerne holde et Foredrag i Filologisk Samfund og har ogsaa Ting liggende temmelig parate til Meddelelse. Men derfor kan jeg unægtelig ikke bestemt love at være til Tjeneste til enhver given Tid.

Den Figur, De spørger om, er en Dionysos 2 af den Stil, som man er tilbøjelig til at anse for den Polykletiske, men naturligvis en senere Kopi i Marmor, fundet for c. 5—6 Aar siden ved Tivoli i Ruinerne af Hadrians s. 202Villa. Afstøbningen er en Foræring af den italienske Regering. Jeg saa’ en Afstøbning i Sept. 1882 i Herlin; den var mig fuldkomment ny og fremmed, men gjorde et stærkt Indtryk paa mig ved sin Skønhed. Den havde dengang heller aldrig været offentliggjort. Da jeg spurgte Direktør Conze ud om den, fortalte han mig dens Historie og raadede mig til at skaffe os den til Foræring, ligesom Preusserne havde faaet den. Jeg skrev strax hjem derom til Baron Rosenørn-Lehn, som ogsaa satte sig i Bevægelse i Anledning af denne lille Sag. Et Aarstid efter havde vi den.

I 1883 saa’ jeg i Rom Marmorstatuen selv i Billedhuggeren Tadolinis Atelier, hvor den var indlagt til Restauration (hvilken virkelig blev meget godt udført). Det venstre Ben er væsentlig nyt. Dengang syntes det at kunne have lange Udsigter med dens Anbringelse i et Museum, da et saadant først skulde bygges (nemlig for Staden Rom).

Den er omtalt i forrige Aargang af Monumenti dell’ Instituto — af Michaelis, hvis jeg ikke husker fejl.

Deres hengivne
Jul. Lange.