Peter Købke, 1841-1923 Uddrag fra BREV TIL: Fenger, Ludvig Peter FRA: Lange, Julius Henrik (1858-07-27)

Jeg er nu kommet paa det rene med, at jeg vil studere Filologi, jeg tror endogsaa med specielt Hensyn paa Arkæologien. Det sidste agter jeg dog ikke at lade mig mærke med, da det forekommer mig at være altfor fordringsfuldt. At studere Medicin eller at blive Skarpretter vilde være for meget af en Falliterklæring, til at jeg nu, da jeg er kommet nogenlunde til Hægterne efter det forbandede Examensvæsen, vil tænke derpaa. Jeg har tænkt, om du ikke vilde kunne vejlede mig noget, hvad angaar Arkitektur osv., naar jeg skal have fat paa den; det bliver i hvert Fald ikke saa snart, da det rent filologiske og Madvigs Grammatiker ville give mig nok at bestille … Skriv om alt, hvad du i din fattige københavnske Tilværelse har tænkt, følt og oplevet — du Stakkel, der faar s. 2tørre Jyder i Stedet for Karper, Landbohøjskoler i Stedet for Kornmarker og Køer og Faar, Langebro for Møens Klint, Frelsers Taarn i Stedet for Valdemars, skident Vand i Københavns og Kristianshavns Kanaler i Stedet for rent i Ulf-, Grøn- og Guldborgsund, Stenkulsrøg for Blomsterduft og, naar det kommer højt, Kunst i Stedet for Natur. Skriv snart, saa skal jeg ogsaa skrive baade episk og lyrisk, ja maaske det endog kan blive dramatisk. Skriv snart, og skriv mere indholdsrigt end dette Smøreri! Skriv snart!