Knudsen, Hans Christian BREV TIL: Teaterdirektionen FRA: Knudsen, Hans Christian (1816-03-02)

TIL THEATERDIREKTIONEN.
1816, 2. Marts.

Paa mit Sygeleie, hvor jeg nu har opholdt mig over halvandet Aar, nogle faa Gange undtagne, da jeg med min Læges Tilladelse har gjort Forsøg paa at tilfredsstille min Lyst for min Konst, gjøre min Pligt, og derved glæde det ædle Danske Publicum der i 30 Aar har yndet min Iver for samme, griber jeg Pennen for at meddele mine høie Foresatte følgende:

Jeg har siden Madam Dahlens Benefice været meget syg, kun ved min Benefice den 16de December forrige Aar fik jeg med megen Overtalelse Tilladelse af min Læge, Hr. Doctor Rahlff, at sige Publicum min Tak, siden den Tid har jeg ikke været ude af min Stue; nu har jeg atter havt et stærkt Anstød af min s. 119første Sygdom og lagt 3 Uger til Sengs og lidt meget. Jeg vover underdanigst at tilmelde den Kongelige Theater Direction dette for at mine Høie Foresatte ikke skulle troe at det er Lunkenhed eller Dovenskab der holder mig hjemme og afholder mig fra at forrette min kjere Tjeneste, men Sygdom allene er min Undskyldning. — Jeg vover ved denne Leilighed underdanigst at bede Directionen at forunde mig Hagbarth og Signe og en Entree, eller Viinhøsten til den Benefice Hans Majestæt allernaadigst har forundt mig aarlig, og at Directionen med Deres Godhed ville tillade mig Stykket opført Løverdagen d. 14de December 1816 da dette er min theatralske Fødselsdag om Gud saalænge vil forunde mig Livet, og skulle jeg døe, da sætter jeg min Tillid til Directionens Forsorg for min Enke og øvrige Familie, at de maae nyde den mig allernaadigst forundte Benefice strax efter min Død. Jeg har levet kummerlig med min talrige Familie i min Konges Tjeneste, men det har ikke afskrækket mig fra at anvende mine Kræfter og mit Talent for under Krigen at gavne mit Fædreneland; jeg har truffet paa mange Anstødsstene, de smaae har jeg kastet af Veien, og de store jeg ikke kunde løfte maatte jeg nødes til at lade ligge; thi jeg trodsede alle Besværligheder og tænkte kun paa min Konge og mit elskede Fædreneland; jeg har arbeidet frivillig og uegennyttig i mine Ferier. De Beneficer Hans Majestæt allernaadigst har forundt mig for at bestride mine Reiseomkostninger have mangengang neppe holdt mig skadesløs, altsaa er jeg fattig paa Penge naar jeg døer, men rig paa Medborgeres Agtelse og egen Tilfredshed. —

Takket være Forsynet som lod mig leve til jeg naaede mit Maal og fik aflagt mit offentlige Regnskab som jeg sluttede i Statstidenden No 17, og jeg troer mine Høie Foresatte kunne være stolte af at eie en Skuespiller under Deres Bestyrelse der opofrede alt, Sundhed og Formue, for at glæde Mennesker og gavne Fædrelandet. Dette giver mig Haab om at den Høi Kongelige Theater Direction opfylder min maaskee sidste Bøn. Jeg forbliver til min Død min Høie Foresattes taknemmelige etc.