Schwarz, Frederik BREV TIL: Teaterdirektionen FRA: Schwarz, Frederik (1796-10-08)

TIL THEATERDIREKTIONEN.
1796, 8. October.

Dersom min tryckende Forfatning ikke fornedrer mig, skulle jeg sandelig icke falde den Kongl. Direction besværlig med et Anliggende, som jeg forudseer, vil sette den i Forlegenhed. Men da min Forfatning daglig bliver værre; mine beste Aar snart rinde hen; og jeg tør nære det billige Ønske: at ende mine Dage som retskaffen Borger og Huus-Fader, saa føler jeg det [som en] Pligt fra min Side, at lægge en Plan for mine øvrige Dage, som kan sætte mig i Stand til at opnaae dette Maal.

Jeg har tient Hans Mayst. Kongen paa 29de Aar. De 6 første som Dandser ved det franske Hoftheater, og de øvrige 23 Aar som Skuespiller. For at erhverve mig Kundskaber og Duelighed i mit Kald, der kunde forskaffe mig Hoffets og Medborgeres Tilfredshed, har jeg i denne Tiid giort trende Reiser; en til Frankrige, en til Tydskland, og senest for 3 Aar siden til Engeland, som alle 3de have kostet mig over 2200 r. Til disse Reiser har Kongen bidraget i Aaret 1775 atter med 300 r i Aaret 1786 med 100 r og i Aaret 1793 atter med 100 r s. 191Jeg har altsaa af egen Formue tilsat imellem 17 og 1800 r, eller rigtigere sagt: forgieldet mig for bemeldte Summa. Under disse forgieldede Omstændigheder har jeg i en Række af Aar ført et sørgeligt og Sindsangribende Liv.

Jeg anseer det for min høje Pligt: at conservere det for min Kone, og uopdragene Børn; og dertil har jeg ingen Muelighed i min nærværende Forfatning. Skal jeg derfor engang komme i Stand til at svare hver sit, og give mine Børn den Opdragetse jeg skylder dem, maae jeg komme i en fast Stilling. Jeg henvender mig i denne Henseende til mine Foresatte, med den ærbødige Begiæring, at giøre Hans Majestæt Kongen en Forestilling: at Allerhøystsamme vilde forøge min Løn saaledes, at jeg kan afbetale min Gield, opdrage mine Børn, og leve borgerlig anstændig.

Uden en Forøgelse af 300 r vil dette ikke blive mig mueligt. Skulle jeg ikke være saa lyckelig at blive bønhørt, nødsages jeg til at anraabe Kongens Retfærdighed og Naade om: at blive sat paa Totrediedeele af min Løn, saa længe indtil Hans Majestæt vil forunde mig en Betiening i følge allernaadigst Tilsagn i Adresse Contoirets Efterretninger 1770 i Nummer 147, hvor det hedder:

»hvo som vil engagere sig ved Skuepladsen kan forlade sig til, efter 20 Aars Tieneste, at erlange de Betieninger, som i saa Henseende til deres Capacité og Duelighed ere dem convenable, og som enhver god Medborger kan ønske og attraae; og det ved en serdeles Naade, som af Hans Kongl. Majestæt allernaadigst er forundt de Kongelige danske Acteurer.«

Jeg vil da paa denne Maade blive sat i Stand til at drage ud i en af Provindserne, hvor jeg ukiendt kan indskrænke mig, afbetale min Gield, opdrage mine Børn, og ende mine Dage mindre kummerfuld, end jeg kan det i Hovedstaden, hvor Livets Ophold ikke engang kan bestrides af mine Indtægter.

Da det ikke er Modbydelighed for Skuepladsen, men ene og allene mine slette Kaar, som nøder mig til dette Skridt, saa er jeg ikke uvillig til, i fald Hans Majestæt Kongen skulle finde: at jeg var nødvendigere i mit nærværende Kald, end i noget andet, at renoncere paa den allernaadigst belovede Befordring, s. 192naar Hans Majestæt Kongen vilde sette mig i Stand til at betale min Gield, og for min øvrige Levetid at forunde mig 1400 r aarlig Løn. Jeg har Aarsag til at smigre mig med: at mine Foresatte vilde forestille Hans Majestæt mit Anliggende saaledes, at jeg tør haabe, enten paa den ene eller anden Maade at blive bønhørt.