Gade, Niels Wilhelm BREV TIL: Stæger, Laura Mathilde Margrethe FRA: Gade, Niels Wilhelm (1873-11-29)

Amsterdam, den 29de Novbr. 1873.
Fredag Aften.

Du kan tro, at Concerten gik godt iaften. Men jeg maa fortælle ordentlig fra Begyndelsen. Iaftes skrev jeg, at jeg havde to Prøver, Hill sang Bas i „Foraarsfantasien“, og den var meget godt besat forresten. Orchesterprøverne morede mig meget, da Salen i „Felix meritis“ er af samme Størrelse som Casinos lille Sal, der maa spilles med samme Delikatesse. Jeg indstuderede de to Sager, skjøndt de kjender dem godt, — som de kjende alle mine Sager, og det gik særdeles fiint og glat. — Den ædle og elskelige Verhulst havde atter lier med den største Omhu forud havt Prøver med Orchestret, saa at alt var forberedt paa den bedste Maade.

Første Deel af Concerten var: Egmont Ouverture,s. 210Duo af „Faust“, Notturno af Mendelssohn og en Ballade af Schumann (Hill). „Foraarsfantasien“ gik særdeles godt og blev stærkt applauderet. (Jeg blev naturligviis modtaget som sædvanlig.) Efter „Foraarsfantasien“ traadte den ældste Bestyrer hen til mig ved Anførerstolen og holdt en Tale til mig om den Ære, det var for Selskabet at have mig i deres Midte, mine Compositioner kjendte de jo, men nu var det dem en dobbelt Glæde at høre dem under min Direktion. Han bad mig ikke glemme Holland og Selskabet „Felix meritis“ og bad mig til Erindring at modtage et lille Tegn paa deres Høiagtelse, nemlig en Taktstok med stort Sølvhaandtag, hvorpaa er graveret „Herr Niels W. Gade, Til Minde om den 28de November 1873 i Felix meritis.“ Er det ikke smukt? Derpaa meddelte han mig, at samtlige Medlemmer eenstenmmig havde udnævnt mig til Æresmedlem af Selskabet F. M. — Derpaa Fanfare og stærk Applaus. — Nu kom Sinfonien, som gik udmærket fiint og livligt. Jeg dirigerede det sidste Stykke med den deilige Taktstok. Stærk Applaus og Fanfare. Men hvad nu? Nu kommer Verhulst ind i Orchestret og stiller sig op midt imellem Orchestermedlemmerne,slaar Takt og saa spiller de to Vers af „Kong Christian stod ved høien Mast“. Jeg stod dybt greben ved min Pult, og hele Publicum reiste sig op og blev staaende. — Jeg sagde da et Par Ord, Tak og hjerteligt Levvel til dem alle. — Fanfare! og dermed er min Virksomhed tilende!

s. 211Stor Ære og Hæder er bleven mig tildeel, megen Venlighed og hjertelig Forekommenhed har mødt mig overalt. — Jeg takker den gode Gud, at jeg har havt Kræfter til at bære det altsammen i Ydmyghed. Takker med mig for den store Naade.

Der er nu kun tilbage at gjøre Afskedsvisitter imorgen, der er mange, men jeg kjører i Weetjens Vogn rundt i 3 Timer, saa det er da ikke saa besværligt. — Naa, hvem der skal fortælle noget, naar jeg kommer til Eder. Jeg glæder mig usigeligt til atter at sidde hos Jer i de lune Stuer, sidde hos min elskede Hustru og mine søde Børn. — — — —