Gade, Søren Nielsen; Arentzen, Sophie Hansdatter BREV TIL: Gade, Niels Wilhelm FRA: Gade, Søren Nielsen; Arentzen, Sophie Hansdatter (1843-12-01)

Kjøbenhavnd. 1 Decbr. 1843.

Kjære Søn!

Tak for Din kjære Skrivelse af 20 Novbr., den har ret hjertelig glædet os; vi seer, at Du har al Held med Dig, saaledes at kunne afsætte Dine Compositioner, den Symphonie har ret grundfæstet Din fremtidige Lykke. Du kan tro, ved Gjennemlæsningen af Brevet for Moder, gjorde det et saadant Indtryk paa hende af Glædes-Brusninger, at jeg næsten blev bange for hende; hun gik nemlig frem og tilbage paa Gulvet og græd bestandig og takkede den gode Gud, for at have faaet alle sine Bønner opfyldte, som hun tidlig og sildig har bedt for Dig, at Du maatte blive et dueligt og retskaffent Menneske, og dette mit inderlige Ønske for min kjære Niels er mig bønhørt og beder fremtidig for Dig til den almægtige, at han vil ledsage Dig

5

s. 70paa den Bane, som i Fremtiden skal være Dig til Gavn og Nytte; jeg er ogsaa meget rørt og hjerteglad over Din Affaire! Det var ret to Glædes Dage, om Mandagen Dit Brev og Tirsdag d. 28 Novbr. om Aftenen til Opførelsen af Din Symphonie; Hr. Assessor Collin var saa galant at sende os to Billetter, som nok Hr. Gøtze havde udvirket [at vi fik]. Vi morede os overordentlig; den gik meget godt uden nogen Feil, men som jeg hører af andre, skal der dog have været nogle Steder, der kunde have været bedre: den vandt meget Bifald, imellem hver Sats fik Du Bravo og til Slutningen et stormende Bifald fra alle Sider og Kanter, som varede en liden Stund; Du kan nok tænke Dig, at Moder og jeg gik derfra med glade Hjerter. Ved Udgangen mødte os Dornier og hans Sødskende, som lykønskede os og bad Dig hilset fra Dorniers Familie, Skrike samt Flere af Dine Bekjendte. Vi vil ønske Dig al Held og Lykke med Din anden Symphonie. Hvad. os angaar med vor Handel, da er det kun smaat, men det er ikke for os alene i dette Fag, men jeg seer ogsaa, andre ikke kan sælge noget, vi haver dog havt gode Reparationer, saa vi kan slaa os igjennem, og saa tillige bruger vi en stor Økonomi, nemlig vi holder ingen Pige; der spares en heeldeel derved, saa haver vi derimod en Kone hver Formiddag, hun udretter Ærinder og andre Ting i Huset, herved spares meget, og saa haver jeg givet Berck *) Afsked for det første, da jeg haver saamegets. 71Arbeide staaende færdig. Med Stemning haver jeg faaet endeel, dog ikke synderlig, men jeg haaber nok at faa mere; jeg haver endnu ikke talt med min Broder om hans Stemning, men naar jeg faar det, saa vilde det hjælpe, men vi slaa os nok igjennem. — A propos, hvorledes gaar det med Dit Finantsvæsen, der gaar vel brav Penge med, Dit Logis er vel dyrt, og Levnetsmidler er vel dyre der. Skriv os dog lidt om disse Dine Affairer, det vilde more Moder meget; her til Byes er ellers ingen Nyheder. Peter Schram er nu bleven virkelig kongelig Skuespiller med Gage af 400 R. aarlig, men Fritz Schram staar endnu paa sine 300 og venter paa dette 100 R., naar der kommer noget i Kassen.

Jeg veed ikke noget Nyt, end at der paa Kongens Nytorv er bygget af Træ en lang Bazarbygning, som gaar fra Bredgaden og næsten hen til Kongensgade, som skal blot staa i Juletiden.

Hermed følger indlagt en lille Annonce af Berlingske Avis af 13 Novbr. 1843 Dig angaaende. Vi er alle frisk og vel, og det er det bedste, at Moder holder sig ved saa godt Humeur, det havde jeg dog ikke ventet. Hermed slutter jeg mit Brev og beder Dig hilset mange Gange af Dine kjære Forældre og ønsker Dig al Held og en god Helsen. Du hilses mange Gange af Moder og mig. Levvel, kjære Niels og ønsker Dig en lykkelig Reise. Levvel, Levvel,

kjære Niels
af Dine Forældre.

5*

s. 72Lille Marie *) hilser Dig mange Gange.

Levvel, kjære Niels.