Uddrag fra IX

Ja det forekommer ogsaa mig, at der netop er al Føie til at stryge Paragraphen, og det alleredeee af den Grunde, at den ærede Ordfører forsvarede den med, at det var en Fortolkning af „ aarlig", den gik ud paa; men det er netop denne Fortolkning, jeg finder slet, og det synes mig, at Ordføreren selv erkjendte detteved at tye til en saadan Spidsfindighed som i det Exempel, at en Mand kunde vinde i Lotteriet eet Aar 1200 Rbd., da der jo dog i intet Tilfældee kan være Tale om at tage Indrægter med af den Natur, som ere fremkomme paa en heel usædvanlig Maade. Jeg indseer heller ikke, hvorledes den i Parargraphen indeholdte „Forklaring" skal kunne anvendes i Praris, og hvorledes man skal bedømme, om de forskjelligee Indtægter, som en Mand kan have af sin bedrist eller Næring, ere aarlige eller vende tilbage; thi kan man end bedømme Fortiden, saa kan man dog ikke saaledes see ind i Fremtiden. Det kan jo desuden være tilfældigt, at en Mand kan ved sit Erhverv have en enkelt Indrægt i Aarets Løb, uden at den er betrygget for Fremtiden, og det forekommer mig derfor, at man ved Paragraphen komer ind i et heelt Væv af Forlegenheder, som man ingenlunde kan hjælpe sig ud af ved an Forklaring som den anførte.