§ 44.

b) Naar en Beslutning er vedtagen af Rigsdagen, skal den forelægges Kongen. Billiger han den, bliver den derved Lov; billiger han den ikke, meddeler han dette til Rigsdagen, før den adskilles. Kongen kan forholde sig paa samme Maade, om en følgende Rigsdag foreslaaer den samme i Beslutning. Bliver Beslutningen behandlet og uforandret vedtaget paa den 3die Rigsdag, bliver den derved Lov, uden at den behøver at forelægges Kongen; dog ubfordres dertil: 1) at Beslutningen hver Gang er vedtagen mindst med ⅔ af de afgivne Stemmer, enten i begge Afdelinger eller paa den forenede Rigsdag; 2) at der til Folkethinget, som uforandret har vedtaget Beslutningen, idetmindste een Gang er foregaaet nye Valg, og 3) at der mellem 1 ste og 3die Vedtagelse ikke er hengaaet længere Tid end 5 Aar. Til Grundlovsforandringer udfordres altid Kongens Samtykke. Som Udkastet.

38

§ 45.

Landsthinget udvælger aarligen een og Folkethinget to lønnede Revisorer.

Revisorerne gjennemgaae det aarlige Statsregnskab og paasee, at samtlige Statens Indtægter deri ere blevne opførte og at ingen Udgift udenfor Finantsloven har fundet Sted. De kunne fordre sig alle fornødne Oplysninger og Actstykker meddeelte.

§ 46. § 47. § 48.

Statsregnskabet, med Revisorernes Bemærkninger, forelægges derefter Folkethinget, som med Hensyn til samme tager Beslutning. Ingen Udlænding kan herefter erholde Indfødsret uden ved Lov. Ethvert af Thingene afgjør selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg. Ethvert nyt Medlem aflægger, saasnart Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt, følgende Eed:

§ 49. § 50. § 51. § 52. § 53. § 54. § 55.

„For den almægtige Guds Aasvn lover jeg at holde Grundloven for Kongeriget Danmark og Slesvig." Kommer den gyldigen Valgte i et af de Tilfælde, hvorved Valgbarhed fortabes, mister han den af Valget flydende Ret. Dog skal Ingen tabe sit Sæde i Landsthinget, fordi han i Løbet af den Tid, for hvilken han er valgt, flytter til et andet Amt. Ministrene have i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og ere berettigede til at forlange Ordet naar de ville. Stemmeret udøve de kun naar de tillige ere Rigsdagsmænd. Ethvert Thing vælger for hver ordentlig eller overordentlig Samling sin Formand og den, ser i hans Forfald skal føre Forsædet. Intet af Thingene kan tage nogen Beslutning naar ikke idetmindste ⅓ af dets Medlemmer er tilstede og deeltager i Afstemningen. Til enhver Beslutning saavelsom til Valget af Formændene udfordres Fleertallet af de givne Stemmer. Hvorledes der skal forholdes ved andre Valg, bestemmes ved hvert Things Forretningsordning. Ethvert Lovforslag skal foretages 3 Gange, forinden Thinget derom kan tage nogen endelig Beslutning. Enhver Rigsdagsmand kan i det Thing, hvortil han hører, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom æske Ministrenes Forklaring.

§ 45.

Hvert Thing udnævner to lønnede Revisorer. Disse gjennemgaae det aarlige Statsregnskab og paasee, at samtlige Statens Indtægter deri ere blevne opførte, og at ingen Udgift udenfor Finantsloven har fundet Sted. De kunne fordre sig alle fornødne Oplysninger og Aktstykker meddeelte.

§ 46. § 47. § 48.

Det aarlige Statsregnskab, med Revisorernes Bemærkninger, forelægges derefter den forenede Rigsdag, som med Hensyn til samme tager Beslutning. Som Udkastet. Som Udkastet. Ethvert nyt Medlem aflægger, saasnart Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt, følgende Eed:

§ 49.

„For den almægtige Guds Aasyn lover jeg at holde Danmarks Riges Grundlov". Kommer den gyldigen Valgte i et af de Tilfælde, der udelukke fra Valgbarhed, mister han den af Valget flydende Ret. Dog skal Ingen tabe sit Sæde i Landsthinget, fordi han i Løbet af den Tid, for hvilken han er valgt, flytter til en anden Valgkreds.

§ 50. § 51. § 52. § 53. § 54. § 55.

Det bliver nærmere ved Lov at bestemme, i hvilke Tilfælde en Rigsdagsmand, der befordres til et lønnet Statsembede, skal underkastes Gjenvalg. Ministrene have i Embeds Medfør Udgang til Rigsdagen og ere berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet saa ofte de ville, idet de iøvrigt iagttage Forretningsordenen. Stemmeret udøve de kun, naar de tillige ere Rigsdagsmænd. Ethvert Thing vælger selv sin Formand og den eller dem, der i hans Forfald skal føre Forsædet. Intet af Thingene kan tage nogen Beslutning, naar ikke over Halvdelen af dets Medlemmer er tilstede og deeltager-i Afstemningen. (Udgaaer.) Intet Lovforslag kan endelig antages, forinden det 3 Gange har været behandlet af Thinget Som Udkastet.

§ 45. § 49.

a) Som Udkastet. b) Det aarlige Statsregnskab bliver af en Regnskabsret, som organiseres ved Lov, med Rettens Bemærkninger at forelægge Folkethinget, det prøver samme ved et Udvalg af ders Midte, og derefter tager Beslutning med Hensyn til samme. Kommer o. s. v.

§ 50. § 52.

Et Medlem af et af Thingene, der af Regjeringen udnævnes til et lønnet Embede og modtager det, ophører at have Sæde i Thinget, men kan gjenvælges. Efter „Rigsdagsmænd" tilføies: „Ethvert af Thingene kan forlange Ministrenes Nærværelse" Som Udkastet.

Beretning om Forh, paa Rigsdagen. Nr. 198

39

§ 56. § 57. § 58. § 59.

Intet Andragende maa overgives noget af Thingene uden gjennem et af dets Medlemmer. Finder Thinget ikke Anledning tit om et Andragende at fatte Beslutning, kan det henvise det til Ministrene. Thingenes Møder ere offentlige. Dog kan Formanden eller 5 Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Thinget afgjør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde. Ved sin Forretningsordning fastsætter ethvert af Thingene de nærmere Bestemmelser, som vedkomme Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse.