VIII.

Dette Afsnit indeholder kun een Paragraph, der destemmer den Fremgangsmaade, der skal iagttages ved Grundlovsforandringer, forsaavidt det ikke i Grundloven undtagelsesviis er bestemi, at Forandringen

skete enten ad den sædvanlige Lovgivningsvei, som f. Ex. i §§ 21 og 23, eller under andre særegne betryggende Former, som f. Ex. ved Spørgsmaal om Arvefølgens Forandring (§ 4). Den Fremgangsmaade, nærværende Paragraph foreskriver, er følgende: 1) Først skal Forslag til Forandring, eller Tillæg til Grundloven kun kunne fremsættes paa en ordentlig Rigsdag. 2) Dersom begge Thing paa denne ordentlige Rigsdag enes om et Forslag til en Grundlovsforandring, skal dette Forslag hvile til næste ordentlige Rigsdag. 3) Kun hvis det her atter vedtages i uforandret Skikkelse af begge Thing, forelægges det Kongen. 4) Kun hvis Kongen foreløbigt bifalder Forslaget, gaaer Sagen videre; i saa Fald opløses nemlig begge Thingene, og nye Valg udskrives. 5) Beslutningen maa nu atter her vedtages uforandret af degge Thing, hvad enten disse iøvrigt ere samlede i et ordentligt eller overordentligt Møde; ellers falder hele Sagen. Men skeer dette, da skal Forslaget forelægges Kongen. 6) Kongen kan endda nægte sin endelige Stadfæstelse; men hvis han stadfæster Forslaget, bliver det Grundlov.

Udvalget tiltræder disse Udkastets Bestemmelser. Man er nemlig enig i, at Grundlovsforandringer bør vanskeliggjøres, men man anseer det paa den anden Side for ligesaa vigtigt, at det ikke gjøres for vanskeligt, at forandre Forfatningen ad forfatningsmæssig Vei. Udkastet synes nu her at have fulgt en passende Middelvei. Ved første Øiekast seer det maaskee ud, som om man har været altfor forsigtig med at optaarne Vanskeligheder; men ved nærmere Overveielse vil det findes, at dersom der virkelig hos Konge og Folk udvikler sig en bestemt Overbeviisning om Gavnligheden af en Forandring, kan denne efter Udkastets Bestemmelse om Rigsdagens aarlige Sammenkomst gjennemføres i Løbet af omtrent 15 Maaneder. Saalænge kan Forandringsønsket vel taale at vente.

Kjøbenhavn, den 22de Februar 1849.
Vilh. Bjerring. P. D. Bruun. Balthazar Christensen. Dahl. C. N. David. Gleerup.
(Formand) (Secretair)
H. Hage C. Hall H. P. Hansen. J. R. Jacobsen. C. M. Jespersen. A. F. Krieger.
(Ordfører)
I. E. Larsen. C. Neergard. Pjetursson. Schurmann. Algreen-Ussing.

Trykt og forlagt af Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno.

30

Oversigt over Grundlovsudkastet, Comiteens (Majoritets) Indstilling og Minoritetsindstillingerne.

A. Grundlovsudkastet.

Grundlov for Kongeriget Danmark og Slesvig.