I.

§ 5.

Indlednings-Paragraph. Det danske Rige bestaaer af Kongeriget Danmark, Hertugdømmet Slesvig, Island og Færøerne, hvilke Lande, under de med Hensyn til Slesvig og Island tagne Forbehold, danne en under nærværende Grundlov forenet udelelig Stat Forholdet mellem dette Rige og de med samme fordundne Hertugdømmer Holsten og Lauenborg forbeholdes nærmere Ordning. Kongen kan uden Rigsdagens Samtykke kun tillige være Regent i Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg. I intet o. s. v.

31

A. Grundlovsudkastet.

§ 8.

Kongen kan ikke tiltræde Regjeringen, forinden han i den forenede Rigsdag har aflagt følgende Eed:

„For den almægtige Guds Aasyn lover jeg at holde Grundloven for Kongeriget Danmark og Slesvig".

§ 9. § 10. § 11. § 12. § 13. § 14.

Dog kan denne Eed alt aflægges of Thronfølgeren, naar han har fyldt sit 18de Aar. Bliver Kongen ude af Stand til at regjere, sammenkalder Statsraadet Rigsdagen. Begge dens Afdelinger træde sammen, og naar den saaledes forenede Rigsdag med ¾ af de afgivne Stemmer anerkjender Nødvendigheden, udnævner den en Regent. Er der Anledning til at frygte for, at Thronfølgeren ved Kongens Død vil være umyndig eller af anden Grund ude af Stand til selv at regjere, bestemmes ved Lov en Regent, og et Formynderskab anordnes af Kongen. Regenten kan ikke deeltage i Formynderskabet. Regenten aflægger den for Kongen foreskrevne Eed og udøver, saalænge Regentskabet varer, i Kongens Navn alle dennes Rettigheder; dog kan han ikke foreslaae Forandring af Arvefølgen. Er Kongen død og er Thronfølgeren fraværende, eller har han, skjøndt myndig, ikke aflagt Eed paa Grundloven, eller er han umyndig, uden at Regenten er udnævnt og har aflagt Eed, eller uden at Formynderskabet er ordnet, eller er der ingen Thronfølger, sammentræder Rigsdagen uden Sammenkaldelse 14 Dage efter Kongens Død. I Mellemtiden føres Regjeringen af Statsraadet. Er Kongen umyndig, uden at Regent og Formynderskab er bestemt, udnævner den forenede Rigsdag Regenten og beskikker Formynderskabet. Er der ingen Thronfølger, udvælger den forenede Rigsdag en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge.

B. Comiteens (Mojoritets Indstilling.

§ 8.

Kongen kan ikke tiltræde Regjeringen, forinden han i den forende Rigsdag har aflagt følgende Eed: „For den almægtige Guds Aasyn lover jeg at holde Danmarks Riges Grundlov".

§ 9. § 10. § 11. § 12. § 13. § 14.

Dog kan denne Eed alt aflægges af Thronfølgeren, naar han har fyldt sit 18de Aar, men bør da stadsæstes af ham for den første Rigsdag efter Regjeringens Tiltrædelse. Bliver Kongen ude af Stand til at regjere, sammenkalder Ministerraadet Rigsdagen. Naar da den forenede Rigsdag med ¾ af de afgivne Stemmer erkjender Nødvendigheden, udnævner den en Regent og anordner, om fornødent gjøres, et Formynderskab. Som Udkastet. Som Udkastet. Er Kongen død, sammentræder 14de Dagen derefter uden Sammenkaldelse den sidstvalgte Rigsdag. Er Thronfølgeren fraværende, eller har han, skjøndt umyndig. ikke aflagt Eed paa Grundloven, eller er han ude af Stand til at regjere, eller er der ingen Thronfølger, føres Regjeringen af Ministerraadet, indtil Bestemmelse er tagen af Rigsdagen. Er Thronfølgeren eller Regenten fraværende, bestemmer den forenede Rigsdag, inden hvilken Tid han har at vende tilbage. Er Thronfølgeren umyndig, uden at Regent og Formynderskab er bestemt, udnævner den forenede Rigsdag Negenten og beskikker formynderskabet. Er der ingen Thronfølger, udnævner den forenede Rigsdag en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge.

C. Minoritetsindstillingerne.

a) „Jeg lover og sværger . . . saa sandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord." b) Forinden Kongen tiltræder Regjeringen, aflægger han i den forende Rigsdag følgende Eed — — — — —

Er Rigsdagen ikke samlet ved Thronskiftet, nedlægges Eden skriftlig i Ministerraadet og gjentages siden for den forende Rigsdag. § 8 b. Kongens Kroning skeer, efterat han er bleven myndig, i Landets Hovedkirke med de Ceremonier, han selv fastsætter.

32

A. Grundlovsudkastet.

§ 15. § 16.

Kongens Civilliste bestemmes for hans Regjeringstid ved Lov. Derved fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statseindele skulle henhøre til Civillisten. Om Civillisten for den nuregjerende Konge vil en allerhøieste Bestemmelse blive meddeelt Rigsforsamlingen. For Medlemmerne af det Kongelige Huus kan der bestemmes Apanager ved Lov. Apanagerne kunne ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes udenfor Landet, medmindre alt bestaaende Contracter hjemle Saadant.