III.

§ 17. § 18. § 19. § 20.

Kongen er ansvarsfri; hans Person er hellig og ukrænkelig. Kongen udnædner og afskediger sine Ministre. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en Ministers Underskrift. Den Minister, som har underskrevet, er absvarlig for Beslutningen. Ministrene kunne drags til Ansvar for de i deres Embeder begaaede Forbrydelser og for Handlinger, som ere aabenbart skadelige for Staten. Folkethinget anklager, Rigsretten dømmer. Statsforretningerne fordeles efter Kongens Bestemmelse mellem Ministrene, som i Forening udgjøre Statsraadet. Forsædet føres af den, som af Kongen er udnævnt til Primierminister.

§ 21.

Alle Lovforslag og vigtigere Regjeringsforanstaltninger forelægges Statsraadet. Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Forandringer heri kunne skee ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret.

Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Berettigelse til Pension vil blive bestemt ved Lov.

§ 22.

Kongen kan forfkytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes, at de ikke derved tabe i Indtægter. Kongen har den høieste Myndighed over Land- og Sømagten.

Han erklærer Krig og slutter Fred, samt indgaaer og ophæver Forbund og Handelstractater; dog kan han derved ikke uden Rigsdagens Samtykke afstaae nogen Deel af Landet eller Paadrage Staten nogen bebyrdende Forpligtelse.

B. Comiteens (Majoritets) Indstilling.

§ 15. § 16. § 17. § 18. § 19. § 20.

Kongens Civilliste bestemmes for hans Regjeringstid ved Lov. Derved fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statseiendele skulle henhøre til Civillisten. Civillisten kan ikke behæftes med Gjæld. For Medlemmerne af det kongelige Huus kan der bestemmes Apanager ved Lov. Apanagerne kunne ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes udenfor Riget. III. Kongen er ansvarsfri; hans Person er hellig og ukrænkelig. Ministrene ere ansvar for Regjeringens Førelse. Som Udkastet. Som Udkastet. Ministrene i Forening udgjøre Ministerraadet, hvori Forsædet føres af den, som af Kongen er udnævnt til Premierminister.

§ 21.

Alle Lovforslag og vigtigere Regjeringsforanstaltninger forelægges ministerraadet. Dettes Ordning, saavel som Statsforretningernes Fordeling mellem Ministerierne, samt Ministeransvarligheden bestemmes ved Lov. Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Forandringer heri kunne skee ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret.

Kongen kan efter Ministerraadets Indstilling afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Pension fastsættes i Overeensstemmelse med Pensionsloven.

Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes, at de ikke derved tabe i Indtægter.

§ 22.

Undtagelser for visse Klasser af Embedsmænd, foruden den i § 62 (63 d) fastsatte, bestemmes ved Lov. Kongen har den høieste Myndighed over Land- og Sømagten.

Han erklærer Krig og slutter Fred, samt indgaaer og ophæver Forbund og Handelstraktater; dog kan han derved ikke uden Rigsdagens Samtykke afstaae nogen Deel af Landet, raade over nogen Statsindtægt eller paadrage Staten nogen anden bebyrdende Forpligtelse.

C. Minoritetsindstillingerne.

§ 18. § 19. § 21.

Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslutninger har kun Gyldighed, naar o. s. v. Ministrene kunne tiltales for Embedsforseelser. Folkethinget anklager, Rigsretten dømmer. a) Det bestemmes ved Lov, hvilke Klasser af Embedsmænd der kunne afskediges uden Dom.

b) (Undtagelserne indskrænkes til Forflytteligheden, saa at 4de Punktum i § 21 knyttes umiddelbart til 3die.)

33

A. Grundlovsudkastet.

§ 23.

Kongen sammenkalder Rigsdagen senest til den 1 ste Mandag i October Maaned hvert Aar. Uden Kongens Samtykke kan den ikke forblive længere sammen end 2 Maaneder.

§ 24. § 25. § 26. § 27. § 28. § 29.

Forandringer i disse Bestemmelser kunne skee ved Lov. Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Sammenkomster, hvis Varighed beroer paa hans Bestemmelse. Kongen kan hæve Rigsdagens ordentlige Sammenkomst, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke mere end een Gang i Aaret indtil dens næste ordentlige Sammenkomst. Kongen kan opløse enten hele Rigsdagen eller en af dens Afdelinger; opløses kun eet af Thingene, skal det andet hæves, indtil hele Rigsdagen atter kan samles. Dette skal skee inden 2 Maaneders Forløb efter Opløsningen. Kongen er berettiget til for Rigsdagen at lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger. Naar Kongen har givet sit Samtykke til en Lov, befaler han dens Vekjendtgjørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse. Kongen kan benaade og give Amnesti; Ministrene kan han kun med Folkethingets Samtykke benaade for de dem af Rigsretten idømte Straffe.

B. Comiteens (Mojoritets) Indstilling.

§ 23.

Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert Aar. Uden Kongens Samtykke kan den ikke forblive længere sammen end 2 Maaneder.

§ 24. § 25. § 26. § 27. § 28. § 29.

Forandringer i disse Bestemmelser kunne skee ved Lov. Som Udkastet. Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags Møder paa bestemt Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke mere end een Gang i Aaret indtil dens næste ordentlige Sammenkomst. Kongen kan opløse enten hele Rigsdagen eller en af dens Afdelinger; opløses kun eet af Thingene, skal det andet Things Møder udsættes, indtil hele Rigsdagen atter kan samles. Dette skal skee inden 2 Maaneders Forløb efter Opløsningen. Kongen kan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger. Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigsdagsbeslutning Lovskraft. Kongen befaler Lovens Bekjendtgjørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse; han kan da ikke undtage Nogen fra dens Bus, medmindre dette har Hjemmel i Loven selv. § 28 b. I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maae stride mod Grundloven og altid bør forelægges den følgende Rigsdag. Som Udkastet. § 29 b. Kongen har Ret til at lade slaae Mynt i Henhold til Loven.

C. Minoritetsindstillingerne.

§ 23.

a) Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert andet Aar. Uden Kongens Samtykke kan den ikke forblive længere sammen end 2 Maaneder. (Slutningsbestemmelsen bortfalder.)

§ 26.

b) Sidste Punktum: „Forandringer o. s. v." udgaaer. Efter „atter kan samles" forandres sidste Punktum saaledes: Opløsningsbrevet anordner nye Valg i Løbet af 40 Dage og sammenkalder Rigsdagen inden 2 Maaneder efter Opløsningen.

34

A. Grundlovsudkastet.