? De nu forladte og forhadte Nat-Nymphers Svane-Sang, og sidste Afskeds-Tale til deres Liebhavere. Under den Melodie: Sørge Takter, sorte Noder etc.

De nu forladte og forhadte

Nat-Nymphers

Svane-sang,

og sidste

Afskeds-Tale

til

deres Liebhabere.

Under den Melodie:

Sørge Takter, sorte Noder & c.

Kiøbenhavn 1772,

trykt hos Morten Hallager, boende i store Fiolstrædet.

2

        

3

Hvem vil hielpe os at græde?

Hvem forlindre vil vor Nød? Ude er vor Livets Glæde,

Vi er nær den visse Død,

2.

Vores Glædes Borg er vendet Om til Jammersfulde Dal,

Vi med Sorrig er omspendet.

Da vi meer ey holder Fal.

3.

Længer tænkte vi at qvæde

Viiser ved vor Punche-Skaal, Men nu maae vi til at græde.

Paa vor Graad ey meer er Maal.

4.

Længer ønskte vi at siunge

Med vor elske Fettre Sang Af forenet Mund og Tunge,

Men det skeer ey denne Gang.

4

5. Villig var vi at indtræde

Før for alle og enhver,

Før vor Vahre var tilrede Nu de confisqverte er.

6.

Friehed er os reent betaget,

Vi ey mere handle maae, Vores Hoved-Haar afraget

Saa vi nu maa nøgne gaae.

7. Fordum I har vores Hænder Ofte krystet ofte kyst,

Frygt nu har omspendt vor Lænder.

Angst for Favnetag vor Bryst.

8.

Vores Øynes Glands og Straaler, Hvoraf I indtaget var.

Nu at see ey meere taaler,

Skræk dem reent tillukket har.

5

9.

Vores Mund og vores Læber,

I saa ofte haver kyst Nu med dem vi staaer og flæber Sorg indtaget har vor Bryst.

10.

Vores Hals og vores Bryste,

I saa ofte krammet har, Nu af Sorg og Angest ryste For den Glæde, vi opbar.

11.

Sukke maae vi nu og græde Ingen Hielp vi meere seer

Borte er vor Lyst og Glæde

Vi vor Frihed seer ey meer.

12.

Baand for Frihed, Sorg for Glæde Lænker for hver Favnetag,

Er for os hver Dag tilstæde

Ingen redde kan vor Sag.

6

13. Vores Huse er nedrevet

Saavel store som og smaa; Fuld af Frygt vi har omsvævet,

Ingen Steds kan sikker gaae.

14. Dynen er os reent frataget Senge-Stedet ligesaa, Oprør haver det saa maget

Vi paa Halmen ligge maar.

15. Knap paa den vi hviler sikker,

Skiøndt vi eene sove vil, Nye Uroe Allarm tilskikker,

Saa vi ey kan ligge stil.

16. Vor Samvittighed os vækker Vi i Vilderede gaaer Vingerne de paa os stækker,

Vi os got ey mere spaaer.

7

17. Vores Blade er omvendet Siderne indsperret er Glædens Bog er reent ispendet For enhver af os i sær.

18.

Far da vel vor kiære Mødre

Som os stod saa kiærlig bie! Far da vel vor kiære Brødre

Som os giorde Compagnie!

19.

Tak for I har hos os været!

For den Godhed, som I bar! Tak for I os haver æret

Naar det hos Jer tienligt var.

20.

Tak for I os diverteret

Har med Eders Compagnie! Tak for I os courtiseret

Ofte har, og været frie!

8

21. Vores forrig' Levnets Vandel

Vi nu reent forandre maae, Vi indpakke maae vor Handel,

Om det ellers vel skal gaae.

22.

Gierne vilde vi udbede

Hielp af Eder, men vi veed,

I den os ey kand, udstæde,

Til vor største Uselhed.

23.

Der er nok et Huus tilrede

For os, men vi ønskte ey Der for Huuslye at indtræde,

Gierne vil vi ey den Vey,

24.

Vi har hørt, der er saa tvunget,

Og vi der arbeyde skal,

For vor Vugge var ey siunget

Sang om slig en Jammerdal.