Grev Struenses mærkværdige Testamente,
opsat af ham selv
og
confirmeeret af Lucifer.
Kiøbenhavn
trykt hos Paul Hermann Höecke 1772.
23
Da jeg Johann Friderich Struensee har i sinde at begive mig ind i en anden Verden, saasom jeg ikke for visse Aarsagers skyld har Lyst at blive her længere, saa haver jeg efter lang Beraadslagning og min gamle Patron Lucifers Ordre ladet opsætte følgende Testamente, som fast og uryggelig skal holdes.
Først skal der i en af Stadens største og smukkeste Gader bygges et stort Huus og Kloster, samme skal bære Navn af Fornøyelsernes Boelig, dette skal indrettes; større og mindre Værelser, mere og mindre smukke, alt efter de Personers Alder, Stand og Skiøndhed som skal beboe dem, Det skal tillige have sin egen Viinkielder.
4Huuset skal bygges jo før jo hellere, og naar det er opbygt, skal det besættes med 30 af de smukkeste, men tillige raskeste Jomfruer, som kan findes. Disse Pigebørn skal være over 14 Aar; men ey ældere end 18 Aar. De skal alle være rene Jomfruer som her skal indsættes, i det mindste maae de have havt deres Jomfruedom nogle Maaneder eller Dage tilforn. De skal være separerede hver for sig, og den ene maae ey komme til den anden. Til dette Kloster skal og være en Prior og Priorinde som flittig skal passe paa dem og eftersee dem, samt flittig at forsyne dem med Medicamenter naar de ere syge; disse Medicamenter tillige med al anden fornøden Pleye, skal de have frie af Klosterets Casse.
Til dette Kloster skal og være en Hauge og en Gartner, i hvilken det skal være Jomfruerne tilladt at spadsere, naar nogen af dem Besvogrede eller Fættere kommer til dem, for at fornøye sig med dem; det skal være alle Mandfolkene tilladt at komme til dem naar de lyster, og da maae ey heller nogen være uvillig til at tiene dem i det som de beder dem om, imod at Mandfolkene igien paa deres Side giver dem en liden Douceur for deres Tienstvillighed, fom skal lægges hen til Klosterets Casse.
5Skulde det skee, at nogen af dem skulde vise sig opsætsig, eller staae dennem imod, da skal hun strax ud af Klosteret, og en anden indskrives i Hendes Sted igien. Der skal være alle tilladt at lade sig indskrive til dette Kloster, hvem der vil.
Dog skal der giøres Forskiel paa dem efter deres Alder, Stand og Skiønhed, de smukkeste skal boe udi de underste og største Værelser, og naar de have været der i nogle Aar skal de alt avancere op ad, ligesom deres Skiønhed gaaer ned ad til, skulde de da blive gamle, aflægs og uduelige, skal de forvises Klosteret og have lidet til Reyse-Penge, dog i Proportion efter som de har tient mere og mindre troe til, og været Klosteret til Tieneste, det skal være dem tilladt, engang imellem at gaae ud, men ingen uden de har Priorinden med sig, som skal være en forstandig og forfaren Kone, som i alle Maader og ved alle Leyligheder skal paasee og have Øye med, at de ikke mister deres Kydskhed uden for Klosteret.
Der skal ogsaa være Forskiel paa den Mad de spiiser og den Pleye de nyder, alt ligesom de bliver gamle til, skal de have Rætter til; der skal og være Forskiæl paa deres Klæder; ligesom de ere smukke til skal de pyntes
6til, intet Opvækkende maae spares paa dem, alting skal de have frit, og dette skal tages af Klosterets Casse, og de Penge som de ved deres Tieneste dertil indbringer. Over Dørrene til deres Kammere skal sættes Nummere, og deres Portrait skal staae oven over Dørren. Den Smukkeste skal boe i No. 1. den næst efter i No. 2., ogsaa videre, og alt som de tage af i Skiøndhed til, gaae de ind i større Nummere, det skal engang imellem være de Smukkeste tilladt at komme paa Opera og Comoedie men aldrig paa Masqverade, og da maae de have Priorinden med sig,
Dette Huus skal og iligemaade forsynes med gode Sænge og Sengeklæder, samt Linnet alt efter Personernes og Værelsernes Beskaffenhed. Samme skal bygges paa et behageligt og nærsomt Sted; men over Porten skal mit Navn og Vaaben staae til evig Afmindelse, saaledes som det findes paa Tittel-Bladet.
Denne Stiftelse bliver til den Ende opret for i Fremtiden at forekomme al den Mangel og Ulempe, som ofte overkommer visse Personer paa Legemets Vegne, der siden den 17 Januarii har maatte savne samme.
7Fremdeles skienker jeg en anseelig Capital, hvis Sum dog egentlig ey førend efter min Henfart skal bekiendtgiøres til alle mine troe Clienter, Slaver og Slavinder, som for min Skyld sidstafvigte 17 Januarii af lutter Bedrøvelse ere satte i saa yderlige Omstændigheder, der endelig noksom er bekiendt, og som herefter førstkommen 30 Februarii promte og uden ringeste Rabat til underskrevne friske Værter, hver i sin Gade skal udbetales, som følger:
Østergade.
1. Oldermand Sr. Gabels som af mig var bestemt til Stadshauptmand, hvor første og største Prøve skeede.
Lille Kongensgade.
2. Ebbesen, eller Anviisnings-Contoiret.
3. Holm, Mahler-Contoiret eller den mahlede K*sse.
4. Mad. Mads Madsen, Officeer-Ringen.
5. Jomfrue Holm, Puder-Qvasten.
6. den Guulbenede Høne.
Gotters-Gaden.
7. Lohmands, de kreppede K*sser.
8. Glaser, Tran-Lampen.
9. Madame Stivstaae.
8Birkestræde.
10. Fugl, Glas-Øyet.
11. Curtius, eller Jagt-Barberen paa Sæbe-Contoiret.
Svaldergaarden.
12. Ebbel, Spar-Knægt.
13. Gniders, Grethe nie Finger,
Pederhvidtfeldts Stræde.
14. Granader Lise, den brændte K*sse 15. Madame Diel, Lusehullet.
16. Fields, Madame Svamp.
Christenbernikostrædet.
17. Brun, Tre Marks Mand.
18. Madame Syltekrukke.
19. Wendter, Madame Skoebørste.
Smedens Gang.
20. Matros-Hullet, Thrine Ellebusk, 21. Tiereballen, Ellen Flæskefitte.
Vognmagergaden.
22. Madame Lacritius.
23. Ulvekloen.
24. Inger Stormklokken.
Viingaarstræde.
25. Frantzen, Senops-Qværnen. 26. Madame Holdtfast.
927. Kabus Chatrine.
Lille Færgestræde.
28. Grubners, den Bornholmske Lar.
Holmens Canal.
29. Brun i No. 9. Blomster Contoiret.
Store Regnegaden.
30. Lohman, Bestik-Naalen eller Cicilia.
Store Kongensgade.
31. Jomfrue Lykke eller Jomfrue Rødskiæg.
Store Grønnegade.
32. Mutter paa Trappen, eller Madam Suur Ost.
Adelgaden.
33. Peer Betrækker, Jomfrue Strikke. Fortunstræde.
34. Garder Möller, eller Ræve-Saren.
Silkegaden.
35. Jensen, Kuiplings-Contoiret. Sollet.
Store Helliggeistftræde.
36. Skoemager Contoiret, indeholdende: Jomfrue Plyksyl, Jomfrue Smede-Tang. Magstræde.
37. Wiltz, Klysteer-Piben eller Trompeter-Contoiret.
10Dybensgade.
38. Steenhuggeren, Madame Staaep*t.
39. Hoorens, Madame Muurskee.
40. Girgel, Madame Svaper.
41. Germann, Fynske Jochum eller Madame
Stine-Pies.
42. Franskmanden, Madame Slimk*sse.
43. Forster, Tobaks-Rullen eller Grethe Flink und Fertig.
44. Frantzen, det pæne Blækhorn.
45. Brun, Madame Splitternøgen.
45 Madame Gerkens, Grevinden.
47. Slagteren, Madame Skiævtarm.
48. Kudsken, Madame Kløe-P*t.
49. Skoe-Voxet.
Laxegaden.
50. Snedker Enken, Madame fattig Fitte. 51. Ankeret eller Spar Øllvogn.
52. Sloth, Madame Lamskind.
53. Pomade Contoiret.
54 I Fuglen Kløer-Knægt.
55. Skræder Contoiret eller Madame Guld-K*sse.
56. Mandfelt, Mørseren.
Ulkegaden.
57. Jomfrue Örn, den gule Fitte.
58. Husaren eller Printz Kiørud.
1159. Væveren eller Madame Staabie.
60. Lorentz, Udhaleren.
61. Kattekillingen.
Nellikegangen.
62. Life, den Svenske Agurk, 63. Huthes eller Viinkanden.
64. Madame Storflap.
65. Snopperten.
Da jeg dog har været en bekiendt Person i Verden, og formodentlig bliver mere bekiendt efter min Død, siden jeg har udrettet mange mærkværdige Ting, hvis Lige ikke er hørt i nogle Aarhundrede. Ting som kan give meget Oplysning, naar de hører dem, Ting, som ere værd af alle at sees og læses, da skienker jeg en anseelig Summa til den, som best, som ziirligst og paa det udførligste vil tage sig paa at skrive mit Livs og Levnets Historie, NB. paa den gode Side. Jeg tvivler ey paa, at det jo vil blive et stort Skrift; thi der er Materie nok, som vil forvolde at alle vil blive begierlige efter at læse det, og finde sin inderlige Fornøyelse over at det vil gaae got af, naar det først bliver ret bekiendt, i Besynderlighed, da alle ere begierlige efter Nyt i disse Tider, og i Særdeleshed efter got Nyt, Materiens
12Vigtighed udfordrer, naar den bliver gor udfort, at Bogen vil udgiøre 6 Tomer i Folio.
Naar denne mit Liv og Levnets Historie har forladt Pressen, skal 31 Exemplarer deraf smuk indbindes med mit Vaaben og Navn paa Bindet, og et Exemplar skal leveres til hver af Jomfruerne i Klosteret og et til Priorinden, som de skal have at læse i istæden for andre aandelige Bøger.
Men paa det, at og andre Lande og Nationer kunde faae at vide mit Liv og Levnet, og læse den med Fornøyelse, da jeg veed de ere begierlige derefter, faa skienker jeg en anseelig Summa til den, som skriver den bæste Oversættelse paa Tydsk, af denne mit Liv og Levnets Historie; dog maae den ey være paa høy Tydsk. Ligeledes til den, som paa det ziirligste og behageligste, kan oversætte mit Liv og Levnets Historie paa Fransk; samt en god Capital til den, som paa Engelsk udføre samme.
Da Skiønhederne aftager, Tiderne forandres, og der er besluttet at der skal være Skilderier over hver Dør i det af Mig oprettede Fornøyelsernes Boelig, NB, Skilderierne skal ligne Ansigterne, Originalerne forandres, folgeligen ligner de ey deres Afbildning, alt-
13saa er besluttet at antages en god, forstandig , og Konsterfaren Skildere, som flittig maae passe paa, først, at Skilderiet uden for ligner Originalet inden for, og alt som de tager af til inden for i Couleur, maae han passe, at sætte til uden for paa de gamle Couleurer saa de altid ligner. For denne Skildrer særter jeg en lige faa anseelig Capital i Banqven af hvis pro Cento han aarlig skal have sin Løn før sine Farver og havde Umage.
Syv Stykker af mine beste Juveler og Ædelsteene skienker jeg til dem som ere de smukkeste og raskeste i mit stiftede Kloster, og naaer de ey længer ere værdige til at bære dem, og ey meere kan indtage nogen med dem, da skal de overlades til deres Efterkommere, som Priorinden værdige til at bære dem, Resten som og er det eneste jeg ey kan bortgive tager jeg bort med Mig til det Rige jeg nu agter at flytte, og altsaa bliver det ey bortgivet.
Til de andre smaae og store Huuse, foruden foregaaende som haver lidt Skade i sidste Beleyring, og ere blevne ruinerede, skienker jeg iligemaade en stor og anseelig Capital til deres Skadesløsholdelse, at de kan blive i den Stand de forhen har været, tilligemed
14Meublerne som tilforn var i dem og ere komne tilbage, for bestandig at conserveres.
Det raskeste og beste Fruentimmer, som best kan ride en Hæst, vende og tumle med den, Skienker jeg en ligesaa anseelig Capital som skal nedsættes i en Udenlands Banqve, hvor Hun aarlig hver 30 Februarii skal have sine lovlige Renter.
Naar jeg tager Afsked fra den Danske og Norske Verden, skal den som best afhandler, forklarer og udtyder min Afskeds-Prædiken, og paa den beste Maade saaledes udtale den at den giør Indtryk paa alle de Tilhørendes Hierter, og foraarsage mest Graad hos alle ovenmeldte, en Douceur for sit Arbeyde og Veltalenhed, og denne skal bestaae af 10 Rdlr.
som jeg Skiænker Ham i reede Penge
Min Garderobe skiænker jeg til dem af mine fordum troe Tieneste-Folk som har været mig meest lydige.
Mine Meubler, Guld, Sølv, Uldet og Linnet & c. & c. skal sættes paa offentlig Auktion, og de Penge fom deraf udkommer skal naar Auctions Salarium er fradraget, af Riget og Landet udføres.
15Min Trøst, da jeg ey agter at bruge den meere, skiænker jeg til alle dem som har samme Anslag som jeg, og ønsker dem dermed ar være fornøyede.
Min nagende Samvittighed, skal, bør og vil jeg meddele alle mine samtlige Medbrødre, og naar de har brugt den faa længe de vil, de da overlader den til hvem de lyster, og til dem som behøver den.
Mine Masqverade-Buxser, hvilke jeg endnu har, og vil beholde dem til mit Yderste, skal min Notarius have tillige med mine Lomme Penge, for sin havde Umage og dette Testamentes Underskrivning.
Til dette Testamentes ydermere Bekræftelse, haver min store Patron og Velynder, den mægtige og prægtige Lucifer saaledes konfirmeret og attesteret.
Struensee.
Jeg Lucifer, de slette Aanders Konge, Helvedes Behersker, og de smaae Diævle som svæver paa Jorden, deres Bestyrere og
16Beskyttere giører hermed vitterligt, at da vor elskelige og kiære Ven Johan Friderich Struensee, for visse Aarsagers skyld nu agter at forlade sin høye Stand, Værdighed og Anseelse paa Jordkloden, og af Kiædsommelighed til sit Liv agter at flytte ind til os i vores elskelige Rige, da siden slig Avancement ey kunde skee, med mindre han har giort Rigtighed og reede for sig og fornøyet enhver af dem især, han har omgaaes med, og som har bevist ham Tienester, da haver vi ey andet fundet end hans udstædte Testamente efter Begiering at underskrive, som vi og hermed underskriver, stadfæster og bekræfter med fælles Kloe, Haand og Segl.
Lucifer.