[Martin Brun] Den Forlorne Gabels Forgyldte Svane-Sang, Den 17 Januarii 1772.

Den Forlorne Gabels Forgyldte Svane-Sang. Den 17 Januarii 1772.

Kiøbenhavn trykt hos Paul Herman Höecke. 1772,

2

1. Jeg troer Verden er i Bund og Grund fortumlet Jeg troer Verden her, er ganske overskumlet! Nu gaaer den eene op; den anden raaber der! Den eene siger Top; den anden kommer her!

2. Guldtræsser, Hatte og Guldsnorer at bekomme, Som han tilforne dog har betalt af sin Lomme Med Tie Rixdaler, nu; for Skilling lader gaae Den anden siger du jeg bedre Kiøb kan faae.

3

3 3. Min kiære Broder dig en Klædning vil jeg give For Tyve Skilling slig, som min Skræder Redive For Syv Rixdaler og betroet i Sex Aar har, Kom lad os blive dog ret eenige min Far.

4. Forgylte Speiler Een, forgyldte Stoeler anden I Satans Skind og Been; hvor seer vi nu Kiøb-

manden?

Raaber de Bægge som, sig nu Berige vil; Kom Broder! I saa kom! vi sætter det paa Spil.

5. Sølv Theemaskiner og, Sølvkanner Sølvthee-

skeeder,

Sølv Taffel, Sølvuhr der; Sølvpenge sig bereder At mure denne Nat det ønske hver en maae, Det er en ædel Skat; naar pengene kuns gaae.

4

4 6. Men naar en gamel Rok, en gamel Klokke springer Iblandt en umild Flok, i Luften sig opsvinger En Pels, en Særk sig maae forføie holdes sal, Man gaaer og grubler paa, man ved ei hvor det skal.

7. Fra Ponce Huusene en talrig Mængde kommer Med Poncebollerne, med Uhr i begge Lommer, De sælger gar en Hest, som Priis tilforne vandt, Jeg troer allerbest, den Liebhabere fandt.

8.

Een Skeis som Mons. G. selv med sin lille Frue, Og hvor i Jomfrue D. sad skinnende som Lue, Forgangen Sommer til den angenemme Skov. De ædle Hælte vil; (ret som det var en Lov.)

5

5 9. Med Force brække ja, og skille fra hinanden. Min lille Nymphe ha? han slaaer dig jo for Panden Som var din Kiæreste og dig paa Arme bar, Som var den seneste i Favn dig taget har.

10.

A Gangen om jeg ret, kan huske tale sige Du est en meget næt, en lille vakker Pige Derfore vil jeg troe din Røst opmuntre fand Den faldne udi Roe, og sætte den i Stand,

11.

Men hvorfor skal min Pen, saa meget om dig skrive Du blir dog aldrig den, som Skriverløn vil give Skrivtavlen laanes men (det ved man vel, som du Skribenten Blæk og Pen, maa give da og nu.

6

i

i

Jet var en Himmel Storm, som Kiøbenhavn

bespænte

Det var en HihelStorm fomTiympherne antændte Det var en Jammerdag, en Ulyksalig Tid Da Pøbelen sit Flag, udsatte hid og did.

^Paa Østergade og, i Vnngaardstrædet fleece Bie lille smule dog; jeg vil opregne meere I Ulkegade,n Tre i Laxcgaden Sex Som Stormen havde see! Udseiet som en Hex»

14.

svor vil man tale om de lille smukke Huuse Ss Kirkestræde som, om Natten vilde souse De blev jo flaget ned de blev jo reent omstødt Det var og Skade med, for dem som havde kiobt.

7

15.

Forlorne Gabel dig ey heller skaane vilde,

Behüt uns naadelig; for S. og Br. Gilde Som ey bevarede sin egen kiære Søn,

Og ikke reddede med nogen god Forbøn.

16.

Hvor er din smukke Gaard hvor er din Natteleye

Hvi Skiæbnen dig saa haard? hvor de som dig nu

pleye?

I Kongens Have før din Sklæbne vaagnede Paa Østergade hør! din Lykke falmede.

17.

Een Ulyksalig Søn den første Rude rørte,

Een Ulyksalig Søn som dig i Fortræd førte. Hvor din Skytsengel er? hvor den forknyttet var? I Citadellet hør, jeg troer de giver Svar.

8

8 18.

Farvel bliv længe der hver Undersaat tør Ønske Far vel kom aldrig her, det er bestandig Ønske Lad blive som det var i Fred og Rolighed Lad endnu leve Par af dem som Gud er med.