? Biirfidlerens Svane-Sang siunges som Det hendte sig Jephta Gileads Mand.

Biirfidlerens Svane-Sang siunges som Det hendte sig Jephta den Gi- leads Mand.

Kiøbenhavn 1772,

trykt hos Morten Hallager, boende i store Fiolstrædet.

2

        

3

1. Den syttende Glugmaaneds kundbare Dag

Vi Brødre maae stedse beklage,

Os alle og samtlig angaer jo den Sag, Ja ret udi Hiertet maae nage.

Hvor er nu den Tiid,

Vi spilte med Fliid! Ved Nætter saavel som ved Dage.

2.

Hos Anviisnings Manden, min kiæ-

reste Ven,

Der havde jeg ligesom Hiemme: Hvor finder jeg alle de Fordeele igien, Jeg fik for Fiolen at stemme;

Jeg aldrig blev før Saa jaget paa Dør,

Jeg dette kan aldrig forglemme.

4

3. I Høvlen jeg høvlede Nætter og Dag, Det fik mine Strænger at finde; Dog giorde jeg dette med Lyst og Bebag; Thi der var en Skilling at vinde. Men Høvlen de sleed Og Høvlebænk med,

Saa Vandet derved maatte rinde.

4. I Fuglen jeg figled af yderste Kunst For Oplopper og Bøsseskiøtter, Mig derved bestandig forhvervede Gunst; Uagted jeg hastig bortflytter.

Ach hvilken Fortred Uskyldig jeg leed!@Min Fugl giorde Falken til Bytte.

5

5. Hos Fyenboen ogsaa jeg giorde Visit, Og ved hands berømte Madame To gange hver Uge jeg havde mit Snit, Som jeg matte viide at ramme. Men Næring slog fra Og endtes nu, da Madamen fik saadan en Skramme.

6.

Nu havde jeg ikkun et eneste Sted, Der stod endnu sikker for Faren, Hvorover man tænkte den fælles For-

tred

At undgaae, og løbe fra Snaren. Man roelig der sov,

Ei tænkte paa Rov,

Mindst vented at følge med Skaren.

6

7.

Men som man nu best udi Roelighed var, Sig Pøbelen monne tillave Og raabte: naar vi er med Naboen klar, Paa Gienboen fat vi maae have; Han være Catholsk,

Frantzøsk eller Pohlsk,

Vaff, Cardinal, Tyrk eller Pave.

8.

Nu galt det at tale skiønt hastig,

dog got,

Jeg giorde hvad jeg kunde giøre, Og raabte da ret som en god Patriot: De Vinduer maae I ey røre.

Ei ret eller slet Jeg talte; men net, Saaledes som I det vil høre.

7

9.

Holdt inde, thi det er et skikkeligt Huus, Man der sig forlyste kan inde;

Paa Pohlsk og paa Russisk kan drikke

en Ruus,

Og danse, om man faaer i Sinde. Ald Ting til at staae Madamen kan faae Derfor maae I eder besinde.

10.

Da raabte den rasende Skare med Hast:

Luk op; thi vi kan ikke standse Jeg raabte da atter: bryd ikke staa fast; De skrege dog uden ald Sandse: Med Tydsker, Polak, Franzos og Cosak Paa Dansk vi nu agter at danse.

-

8

11.

Saa dantste de Contra med lystige

Spring,

Til Ruderne dantste paa Gaden, I Stuen De fejede hurtig omkring, Hvem danste nu better i Staden? De brugte Gevalt Og borttoge alt,

End ogsaa til Kakkelovns Pladen.

12.

Saa endtes vor Møye, saa endtes vor

Fliid,

Vi høsted ej, skiøndt vi end saaede. Nu Pøbelen haver iblant os sat Splid, Hvem det os tilforne vel spaaede! Vi nødes nu til,

Skiøndt nødig vi vil,

Hver anden at bede om Naade.