Frøken-Contorernes udødelige Navnes ynkelige Ruin, Forfatted i Riim under den Melodie: De Røvere skulle at stiele gaae, saa langt i fremmed Lande. See Peer 7. Kiempe Vise.

Frøken-Contorernes

udødelige Navnes

ynkelige

Ruin,

Forfatted i Riim under den Melodie:

De Røvere skulle at stiele gaae, Gaa langt i fremmede Lande. See Peer 7. Kiempe Vise.

Kiøbenhavn, trykt i dette Aar 1772.

2
3

No. 1. 1.

Den syttende i Januar,

Ak Hvilken Støyen og Bragen,

Af Speile, Commoder, Natskrine og Kar Om Natten til langt op ad Dagen.

2. Hr. Babel! du store Cupidoes Mignon, Man første Visite bor giøre,

En Svoger af Greven den store Patron. Her sprang baade Vinduer og Dørre.

4

3.

Den første Priis en Slobrok var Som aldrig gager af Minde; Thi Greven den vist baaret har,

De Taare af Øyne maae rinde.

4.

Citrone Sophie det yndige Noer I Lagen blev baaret paa Gaden, Som Ugen tilforn var bleven Moer,

Og ingen det vidste i Staden.

5.

Den omdøbte Jøde, Ach way mir

skreeg ud!

Ich bin ja nicht mehr ein Jude,

Hvem haver til eder Matroser sendt Bud? Spar Bonde begyndte at tude.

6. For 6 Mark blev'en Domino soldt

Fra Jomfrue Mads Madsen den fine. Her hialp ey, Uldriche hun raabte: holdt, holdt! Kløer Bonde begyndte at grine.

5

7. Fra Blomster-Contoret de Vinduer var Beprydet med Blomster og Kranse, Matroserne Blomsterne plukket har, Hvor Møedomme før maatte danse. 8. Kom Brødre, lyster I Fit til jer Brød.

Her er jo Pomade-Contoret; Kiselinken sat paa en Herres Skiød,

Og Ponsen og Glas løb af Bordet.

9.

Madame Diel hun gik i Vinduet at staae, Frøken Hvedemeel raabte forskrækket. Pomade- og Skræder-Contoret ogsaa, Stine Bies paa sin Hest blev udtrækket.

10. Svensk Lise hun sagde, til Sverrig jeg gaaer, Madam Diel begyndte at skraale, Kabuse Cathrine det yndige Noer

Bad Fanden besette de Kaale.

6

11.

Der var stor Vee at see derpaa,

De Russiske skiønne Princesser, Ellen Flesk Fitte maatte i Dansen og gaae Tilligemed Peder Betrækker.

12.

Da de nu havde vankt omkring

Forvildet som Luus og som Lopper,

Karen Morell de mødte, hun gik og i Ring, Det Jydske Laar begyndte at hoppe.

13.

Den Halte Knapmager paa Krykke og gik, Madam Lakrisius, Grethe Nifinger, Gergel der sig ey bedre begik,

De dem slet ilde gelinger.

14.

De græde, de sagde den gyldene Tid,

Vi boede saa trygge tilsammen, Forsvundet i Verden, vi leve i Strid. Garder Møller han raabte paa Fanden.

7

15.

Madam Splitternøgen saa nøgen som

Naal

Tog 3 Marks Mand Brun under Arme, Ebbesen og Gergel de gav et Skraal, Thrine Ellebusk skreeg udaf Harme.

16.

Barberer paa Sæbe-Contoret i Hast Kom til den øvrige Skare,

De havde en Roe, de havde en Rast,

De indsaae da først deres Fare.

17.

Ach Skræder-Cøntøret, ach Lotthe, min

Skat,

Du lille Husar med din Hue,

Min Lotthe og Skræder med Hue god Nat, Hvad nytter Matrosen at true.

18. Vor Hovedes Krone er faldet ned,

De skreeg og klukkede baade: .

Vor Greve, vor Greve, hvor er nu det Sted, Hvor du gave Love og Naade,

8

19.

Men som de saa talte, Fynsk Jochum kom

til,

Mutter paa Trappen begyndte at

trøste:

Ey Fættre Cousiner af Veneris Spil,

Vi kand endnu Fordeele høste.