? Liebhabernes Giensvar paa Nat-Nymphernes Svanesang og sidste Afskeds-Tale. I samme Vers og samme Echo

Liebhavernes Giensvar Paa Nat-Nymphernes Svanesang og sidste Afskeds-Tale til deres Liebhabere. I samme Vers og samme Echo.

Kiøbenhavn, trykt hos P. H. Höecke. 1772.

2

        

3

Under Nat-Nymphernes egen Melodie.

1.

Vi vel vilde med Jer græde,

Hialp det kuns for eders Nød, Det os ey er største Glæde,

Dog ey eders Fald vor Død.

2.

Skiøndt for eder er omvendet

Glædes Borg til Jammers Dal, Frygt dog ey har os omspendet For I meer ey holder Fal.

3.

Hiemme hos os vil vi qvæde

Viiser ved en Ponche-Skaal,

For Jer vil vi just ey græde,

Paa vor Graad vi haver Maal.

4.

Vel vi ønskede ar siunge

Meer med eder Glædes-Sang, Men vi spare maae vor Tunge,

Der ey meer skeer denne Gang.

4

4 5. Før vi torde vel indtræde Til Jer alle og enhver, Naar vor Skilling var tilreede Men see! den nu sparet er.

6.

Vores Lyst er os betaget,

Jer Farvel vi sige maae,

I har længe nok os raget,

Glade vi fra eder gaae.

7.

Vores Guld betyngde Hænder Haver I selv ofte kyst,

Frygt som har omspendt Jer Lænder Glæde gir i vores Bryst.

8.

Af Jer Øynes Glands og Straaler Vores tidt forblindet var,

Nu paa dem at see vi taaler,

Viisdom vores' aabnet har.

5

5

9. Eders slebne Mund og Læber Siger I vi haver kyst, Det at I nu med dem flæber, Glæde gir i vores Bryst.

10.

Eders Bryndefulde Bryste

Siger I vi krammet har, Skamfuld vi derover ryste For det slette vi opbar.

11.

Fuld af Glæde vil vi græde,

Nu Revange vi just seer,

Nu begynder just vor Glæde,

Vi vor Tvang ey seer nu meer.

12. Eders Baand er vores Glæde,

Lænker blir Jer Favnetag,

Ret for eder er tilsiæde,

Paa god Fod er eders Sag.

6

6 13. Eders Huuse er nedrevet,

Vi det hører stor' og smaae, Gladefuld har vi omsvevet,

Gaae til hvor det kunde gaae.

14. Vel! at Dynen er frataget, Senge-Stedet ligesaa,

Vel! at Ret og Magt har maget I paa Halmen ligge maae.

15. Artigt er I er ey sikker,

Skiøndt I eene sove vil.

Vi vor Hielp ey Jer fremskikker Paa det Skin, I ligger still'.

16. Er Samvittigheden Vækker,

Eder da det vel nok gaaer. At de eders Vinger stækker

Det just got for eder spaaer.

7

7

17.

Vores Tanker er omvendet,

Vi nu frydefulde er.

Glædens Bog er reent opspendet For enhver af os i sær.

18.

I forsigtig kiære Mødre

Som for Jer Skyld stod os bie,

Vi med alle samtlig Brødre Takker for got Compagnie.

19.

I fortæller vi har været

Hos Jer, Godhed for Jer bar;

Men at vi Jer haver æret,

Tænk ey det af Hiertet var.

20.

I er os har diverteret

Med Jer frekke Compagnie.

I selv os har courtiferet,

I Jer Handel været frie.

8

21.

Lyklig blir nu eders Vandel,

Skiøndt Jer Vahre standse maae, Hielpsom blir nu eders Handel Naar I anden Vey vil gaae

22.

Ynksomme vi vil udbede

Hielp for eder, men vi veed Retten den ey vil tilstæde,

I fortiener Uselhed.

23.

Vel! der er et Huns tilrede

For Jer, skiøndt I ønsker ey Der for Huusleye at indtræde,

I dog alle skal den Vey.

24.

Vel er sandt der er lit tvunget,

Det just eder binde skal.

Troe en Sang af os bliv siunget Glade for Jer Jammerdal.