Nyeste Beskrivelse over Hun-Cantorenes Udfeyelses-Fest paa den Extraordinaire Flyttetid
i deres Gader,
som skede ved
Cret og Pleti
om Natten til den 18 de Jan. 1772.
Tilligemed den flyttende Skares Begrædelse over at Udfeyelsens Fest ey maatte blive holdet oftere end den ene Nat.
Kan af Liebhabere
synges som
Jepthas Viise
Tronhiem, Trykt Aar 1772.
23
1.
Det hændte sig, at der et Sammenløb
blev
Af Creti og Pleti paa Gaden.
De hurrende tumlende Dagen bortdrev, Og løbe omkring udi Staden.
Der Aftenen kom,
De enedes om,
At giøre sig galne og glade.
2. Paa Rov og paa Bytte de bøde til Giest, Og det i en Hast blev besluttet,
At de vilde holde Udfeyelses-Fest,
Som mangen en giorde betuttet.
Hvor det blev bevidst,
De komme tilsidst,
Der Alting af Veyen var puttet.
43.
Nu ville vi høre, hvorledes det gik, Hvordan de den Flytning begyndte: Saasnart de den Grille i Hovedet fik, De stormede til Een, de yndte.
De elskte ham høyt,
Hans Værelser drøyt
Sit Elskovs Beviis de forkyndte.
4-
Den gode Mand havde det ypperlig fat: Grev Strruensees Yndling han kaldtes. Men da Monsieur Greven i Fængsel var
sat,
Hans Gaard til en Prøve udvaltes,
At vise hver Giest,
Udfeyelfens Fest,
Den derfor med Grumhed anfaldtes.
5.
Som Katte de klavrede op og rev ned, Og flyttede alt ud af Huset.
De slæbte med Møbler og Klæder afsted, Og om i hvert Hiørne blev snuset.
Der Frakker og var,
To Skilling et Par,
Blandt Hoben, som sused og dused.
56.
Udfeyelsens Fest var det selsomfte Spil, Som nogen har hørt af at sige.
Alt hvad de fik fat paa, de egned sig til, Og vented at rane sig rige.
De tog med Gevalt,
Og falbøde alt:
Saa Marked der holdtes tillige.
7.
De Porte og Dørre afløfted, borttog Dragkister, Chatouller og Senge;
De feyede ud i hver eneste Krog,
Og rensede Huset saa længe,
Til ikke en Fier I Huset var meer.
De var ubehøvlede strænge.
8.
To Daler var Prisen paa Kaklovne da; Alt Øvrigt i Forhold med samme.
Der spurgtes ey om, hvor de havde det
fra;
Og ingen dem torde udskamme.
Hvert Jomfrue-Cantor Nu gruede for,
Den Ulykke skulde det ramme.
69.
Nat-Nymfernes Hierter da klappet vist
har,
Paa Timen dem meltes af Rygtet,
At han, der for dem ret som Hovedet var, Ey meer af vor Pøbel blev frygtet.
De forud nu saae,
Det vilde faa gaae
Med hvert et Huus, som var berygtet.
10.
Spar-Bonde, Klør-Bonde, Betrækker
og fleer,
Som Kiendere selv veed at nævne, Bestyrkes og daaner ved dette, som skeer. De raaber: Hvo vil os nu hævne? Hielp, Struensee! nu!
Som kom os ihu!
Fy, Du er ey værd meer at nævne.
11.
Skal vi saa medhandles, fordi at Du faldt? Ak see! der staar Skaren for Døren! De feyer alt ned! —Hey, hør Vægter! Gevalt!
Ney, Vægteren har ingen Øren.
Hvor skal vi flye hen?
Er ingen vor Ven?
Vi stakkels elendige Børen
712.
Vi ere i Flugten; vor Frihed er endt! Vor Frækhed og Dristighed straffes.
Vist Pøbelen af nogen mod os er udsendt. Men mon Vi dog reent stal afskaffes i Ney! stilles tilfreds!
I ey allesteds
Af Udfeyer-Næverne traffes.
13.
Det Pøbelens egen Hævngierrighed var Af Glæde for Struensee sattes,
Som mægtig blev alle Nat-Nymfers
Forsvar;
Og gid det dem altid maa fattes!
Hvo skulde vel troe,
Her boede i Roe
Saa mange af dem, som her skattes.
14.
Men Flytterne klager og giver sig sterk, For de ey paa ny maae begynde,
At udføre deres Udfeyelses-Verk,
Mod hvert Hun-Cantor, Som end er i Flor De brænder af hæftigste Brynde
815.
O maatte vi bare! — De prøver derpaa. Men saadant et Opløb bør hemmes.
Man kan vel desuden Nat-Nymferne
naae,
Som aldrig saa hemmelig giemmes.
Jo god Politi Kan giøre os frie,
De her ey paa nye skal forfremmes.
16.
Saaledes Udfeyelses-Festen blev holdt, Den andre har ogsaa beskrevet.
Nok Omsnak og Uroe den haver forvoldt, Og nok giennemheglet er blevet.
Nat-Nymfernes Flok Ydmygedes nok
For det de har hidtil bedrevet.