[Christian Bagge] Tanker om Brygger-Ligningen udi Kjøbenhavn; samt Forslag til dens Ophævelse.

Tanker

om

Brygger-Ligningen

ubi

Kjøbenhavn;

samt

Forslag

til

dens Ophævelse.

Kjøbenhavn 1771.

2

        

3

Gunstige Publicum!

Vores Allernaadigste Konges

utrættelige Omsorg og Landsfaderlige Opmærksomhed imod Undersaatterne, haver ligesom besjælet endeel velmeenende Patrioter saaledes, at de, enhver efter sin Indsigt og Formue, ligesom kappes om at kunde opdage noget til Landets Beste, og til Misordeners Udryddelse, samt Rettens og Retfærdighedens Pleye.

Omendskjønt nu alle ikke øse af lige reen Kilde, alle kan en heller udføre deres Betragtninger paa en liige grun- dig og behagelig Maade; Saa kan man A 2

4

dog, som Bien, trække Honning endog ud af de giftige og bittre Blade.

Derimod kan intet alterere den sunde og klare Følge af den allerhøystpriiseligste Tilladelse udi Allernaadigst Rescript af 14 Septemb. 1770, Høyere og fornærmeligere, end naar nogle opstaae, som finde Behag og Lyst udi at angribe, hade, efterstræbe og forfølge en Undersaat, som adlyder, og efter sin allerunderdanigste Indsigt stræber at efterleve sin Konges med Undersaatternes Vel saa nøye combinerede Allernaadigste Hensigt.

Ikke desto mindre haver man dog Gazetterne et offentlig Exempel paa sadan en Forfølgelses-Aand hos nogle af det Societets Lemmer, om

5

hvilket jeg afgiver nærværende Betragtninger og sandfærdige Oplysninger.

At saadant af mig skeer ved offentlig Tryk, haver Forsigtighed til Grund; thi Erklæringer og Foregivender, naar de indhentedes, kunde maaskee drifte sig at til intet giøre de redeligste Sandheder, under det Haab at Troeværdigheden skulde blive paa dens Side, som talede sidst, fordi der ingen nye Indsigelse kunde ventes.

Derimod naar Med- og Modsigelser offentlig kan gives og tages, er Sandhed og Retfærdighed under en fuldkommen Betrygelse.

Intet har ledet min Pen uden en patriotisk Iver for Sandheden og for A3

6

mine Medborgeres Interesse. Jeg kunde derfor gjerne have været mit Navn bekjendt; Men da jeg er en stor Hader af Trætte, og det maaskee kunde hænde sig, at Brygger-Lauget eller visse deraf, kunde finde Behag udi at paaføre mig ligesaa fortrædelig en Proces, som den Mand, der udi disse Tider under sit Navn haver skrevet imod nogle af Bryg- gerne, er bleven paaført.

Saa vilde det gunstige Publium undskylde at jeg af Kjærlighed til Fred skyvler mit Navn for saa trættekiær og hidsig en Mængde, som lettelig kan udmatte og ødelægge enhver som vil tale dem imod. Kjøbenhavn den 23 Februarii 1771.

Autor.

7

Man kan med ald Føye, om det er tilladt saa at tale, ansee Brygger-Lauget i Kiøbenhavn fra Ligningens Stiftelse af, for Regjeringens Kiæledegge; Ingen Undersaar, ingen Laug i Verden har erholdet saa anseelige og distincte Privilegier som dette Laug.

Paa det nogle visse af 100de Mænd kunde i deres Canopeer og Dammastes Sænge sove sig deres Leve-Brød til, have 100 tusinde Indvaanere maattet lide og sukke. At der ikke tillades at være fleere end 100de Bryggere, kan have Grund udi en vel

8

8

overlagt Politique; men at den flittige, den forstandige og sociable Brygger ikke skal kun- de fortjene meere end den lade, den taassede, den stolte og uomgjængelige Brygger, er sandelig aabenbare stridende imod alle Nationers vedtagen Natur-og Folke-Ret, og følgelig kan dette utiidige Foster ikke have andet end vrange Fortolkninger til Fader og interesserede Forestillinger til Moder.

Det er alleene Interessenternes egen Skyld, at de have faaet nogen Indskrænkning, efterdi nogle af dem gjorde det alt for galt.

Dersom Bryggernes Regnskaber bleve fremlagte for en Commission, skulde det uden Tvil erfares, at Ligningens Indretninger, Bestyrelse og Vedvarenhed haver kostet Lauget, udi de 31 paa 32te Aar samme haver sisteret, nogle Tønder Guld, ja muelig Milli-

9

9 oner. Og det haver visselig det Kiøbenhavnske Publicum betalt i de lette Tider.

At nu Bryggerne ikke kan subsistere, reyser sig vel fornemmelig af det dyre Kjøb paa Bygget; Men der beroer jo endnu under Qvæstion, om Bryggernes Ligning, Indretning og Vedtægter ikke ere Fundamenter og Aarsager til Byggets Dyrhed selv, og til de mange Fallissementer iblant Bryggerne.

Lignings-Forordningen af 28 Decb. 1739 giver til Fundament for Ligningen: BryggerLaugets slette og forarmede Tilstand, samt at Bryggerne fast ingen anden Frelse vidste end en Ligning udi Næringen. Dette kan dog ikke forstaaes, uden om nogle af de værende Bryggere; thi det er beviisligt, at der, førend Ligningens Oprettelse, vare de Bryggere som kunde giøre 60 til 80 Bryg hvert Aar, og disse kunde umuelig ønske eller at-

10

10

traae en Ligning udi Næringen. Det haver følgelig kun været de fornemme, ukyndige eller commode Bryggere, som ønskede og udvirkede denne Ligning; Om de flittige Bryggere maaskee under Promisser af andre Fordeele have tillige underskrevet Ansøgningen, er mig ubekiendt. Men i hvorom alting er, saa kan man nu contravertere og siige: At ingen anden Redning er til de fattige Bryggeres Opkomst end Ligningens, Ophævelse. Ja! om man endog for er Moment vilde statuere: at Ligningen var for enhver Brygger lige gavnlig, som den dog aldrig er eller kan blive, saa var dog Nytten allene privat for de 100 Bryggere; Men Skaden er almindelig.

Jeg vil, for at sætte denne Sag i des større Lys, detaillere det private og det almindelige, og betragte:

1.) Hvad Nytte Brygger-Ligningen haver

givet og giver.

11

11

2.) Hvad skadelige Følger den haver havt

og haver.

Ansee vi altsaa

1.) Hvad Nytte Ligningen haver virket:

Da er der ingen uden for BryggerLauget, som haver høstet den ringeste Nytte udaf Ligningen, og det er endda ikkun en vis Part udaf Bryggerne selv, som have havt nogen betydelig Fordeel derved.

De Bryggere, som enten formedelst deres ringere Øll, eller formedelst deres insociable Temperament ikke kunde recommende- re sig Kroersker, disse ere der, som have havt Fordeel ved Ligningen.

De Bryggere, som have kjøbt Gaarde førend Ligningen, og siden skildt sig ved samme, have og profiteret, efterdi endeel have faaet 6, 8 a 10,000 Rdlr. meere for deres Brygger-Gaarde end de selv have givet.

12

12

Betragte vi derimod

2.) De skadelige Følger, som Ligningen haver avlet og daglig avler:

Da befindes samme langt at overgaae det tollerable; Og intet er mere at undre over, end at denne Ligning endnu udi disse opklarede Tiider staaer ved Magt.

Jeg vil ikke lade det være min Sag at undersøge eller udvikle Aarsagerne til Vedvarenheden udi en saa Stad-skadelig, ja maa- skee Land-fordærvelig Indretning; Men jeg vil allene oplyse nogle af de skadelige Følger den haver havt og haver.

De store og umaadelige Penge-Summer, som ere anvendte til dato paa BryggerLigningen, ere, efter den Calculation enhver uden for Lauget kan giøre, saa skræksomme, at man med god Grund kan kalde Ligningen: Kjøbenhavns Brygger-Skat; thi ligesom dis-

13

13

se store Udgifter ere en Virkning af Ligningen, saa begribes lettelig, at de ere vundne udaf Ligningen, og følgelig taget igjen af Stadens Beboere.

Det er ikke at tvile paa, at jo mange 1000 Dalere a parte ere anvendte i Smu for at conservere Ligningen, i det mindste gaaer Rygter saa; Men derom kunde Regnskaberne, naar de bleve fremlagte for en authoriseret Commission, give den beste Oplysning.

Det vilde gandske tilforladelig ansees for en stor Ubillighed, om Kiøbenhavns Indvaanere, saavel som de hertil anreysende Fremmede, skulde tvinges til at kjøbe sit Kjød hos den Slagter som stoed for Touren, og at man ikke maatte handle udi den Boed som havde det beste Kjød; Og dog er Brygger- Ligningen ikke andet end en Indhold af denne Ubillighed, i Henseende til Øllet; thi man

14

14

maae ikke tage sit Øll hos hvilken Brygger man vil, med mindre han er i Touren.

Naar Vragerne sige Øllet er got, saa skal det og være got, og Kiøberen nøyes dermed.

Dersom endda disse Vragere efter Forordningen af 13 Junii 1755 dens 9de Post, bleve hver halve Aar omskiftede, og ey oftere end eengang kunde blive Vragere, hvilket synes at være Forordningens Hensigt, da den siger at en anden, men ingenlunde een af de forhen værende, skal antages i den fragaaende Vragers Sted, vilde de blive af meere Redelighed; Men da det befindes, at de selv samme Vragere komme ofte igjen, og ere nogle

ja mange Aar derved, saa betyder Vragningen ey meget; thi Vragerne lade sig finde i Billighed, og ere undertiden meget føyelige Mænd.

15

15

Det er meget beviisligt, at mangen en Vertshuusmand haver mistet sin Næring og deraf dependerende Velfærd, fordi han ikke har udstyrret det Øll, som han for Penge haver tilhandlet sig paa Laugshuuset; men ved at udtappe det, har søgt at bringe sine Penge ud deraf. Og Kjeldermanden er dog just en Undersaat, som, fordi han i Almin- delighed er uformuende, trænger til meere Understøttelse, end den Brygger, som, fordi er magelig og stolt, gjerne vil være privilegeret med undertrykkende Frihed imod sine fattige Medborgere; Ja! det skulde maaskee ikke koste megen Umage at udleede en Kjel- dermand, som udi sin Skind-Pels haver sundere Begreb, stærkere Patriotismus og ædlere Tænkemaade imod sine Medborgere, end den Brygger, som udi sin Skarlagens Habit kan stige ud af sin Carosse og hen paa

16

16 Dommer-Sædet, for at tildeele eller frakjende den klogere Borger sin søgende Ret.

Jeg har sagt, at naar Vragerne haver kjendt Øllet forsvarligt, skal det og antages derfor. Saadant er allene i en vis Henseende, og naar man ikke haver iagttaget Formaliteten, at forstaae; thi der er ordineret en Ret over Vragerne, som kaldes Prøve-Kammeret; men det er ikke enhver Kjeldermand, eller Vertshuusholder, som har den rette Kundskab derom, og de, som have den, bide undertiden udi et suurt Æble, for ikke at faae det raadent eller ormstukken. Det er og en almindelig Troe, at den eene Ravn ikke gjerne hugger Øyet ud paa den anden.

I Henseende til Prøve-Kammeret, har Forordningen af 13 Junii 1755 meget mærkelig determineret udi 15de Art., at de dertil antagende 2de Brændevinsbrændere og 2de

17

17

Ølltappere skal være vederhæftige Mænd; dog skeer det næsten tvertimod. Ve! bør et hvert ædeltænkende Menneske assistere sin fattige Næste paa alle lovlige Maader; Men paa en ulovlig og forbuden Maade bør det ey skee. Det er i sig selv klart, at den uvederhæftige er trængende, og just derfor be- sjælet udi en saa høy Grad af Medlidenhed saavel imod andre som fornemmelig imod sig selv, at Retfærdigheden lettelig derved kan vorde krænket.

Udi Betragtning af foregaaende, bliver altsaa ingen Tvil tilbage, ar jo Brygger-Ligningen, foruden at den er stridende imod Billigheden selv, haver tillige skadelige Følger for Verthuusmanden.

Tage vi dernæst under Overveyelse, den Skade, som Brændeviinsbrænderne her i Staden have af Ligningen, da behøves ikke

18

18

vildere at anmærkes: end at det ofte hænder sig, at naar de begjære frisk Øll til deres Paasæt, at de faae for fuld Betaling af den Brygning Øll, som siden, naar det haver afkastet sin Gjær, bliver formedelst dets Barhed eller anden betydelig Feyl nedsat udi sin Priis; Og dog faaer Brændeviinsbrænderen ikke tilbage det som han haver betalt over Øllets siden befundene Værd, men foruden at han maae betale den Kraft og Kjærne som han ikke faaer, maae han endog oftest tabe sin Fordeel ved Brugen af saadant bedervet Øll, hvilket han ikke kan kjende, og derfor desmindre veed at vogte sig derfor, eller bruge Præservativ derimod, i fald der er nogen.

Ja! det er en almindelig og gammel Klage af Brændeviinsbrænderne, at mange af dem have tabt anseeligt udi deres Velfærd for det nedsatte Ølls Skyld; thi naar det

19

19

endog er bekjendt for bedervet Øll, tvinges Brændeviinsbrænderne til at tage det, og kan paa ingen Maade faae andet Øll uden at tage tillige af det nedsatte. Og skeer saadant udi Medhold af Forordningen de dato 13 Junii 1755 dens 17de Articul. Men da det eene Laug ikke bør tvinges udi sin Velfærd for at betale et andet meere understøttet Laug sine Mangler, saa er intet billigere, end at denne Articul blev forandret Brændeviinsbrænderne til Beste. Thi vil Brændeviinsbrænderen hazardere at benytte sig af det nedsatte Øll, kan han derved sætte sin heele Brænding af 20 til 30 rdl. over Styr, ja gjøre hans Kar og hans hele Værk ubrugelig, og vil han ikke det, saa skal han styrte det udi Rendesteenen; Men saadant er dog ikke en Mands Leylighed, og allermindst burde hans Velfærd tvinge ham dertil.

20

20

Billigere var det, ar Bryggeren, som ikke havde lavet det bedre, tog selv heele Skaden, men om Vejrliget eller andre uformodemlige Tilfælde var Aarsag udi Øllets Feyl og Ringhed, burde Brygger Lauget med større Rimelighed end Brændeviinsbrænder-Lauget tage imod fælleds Skade. Og det saa meget hellere som Bryggerne ikke paa nogen Maade kan lide Skade ved det andet Lang; men tvertimod maae tilstaae, at Brændeviinsbrænder-Lauget tager til Paasæt næsten den halve Deel af alt det Øll som bliver brygget her i Staden. Men det bliver af Bryggerne lidet skjønnet, naar disse lønne hiine paa den anførte Maade, ja man kunde sige; det er at betale Got med Ont.

Ligesom da Brændevimsbrænderne og Verthuusholderne her i Staden have Aarsag i høyeste Grad at beklage sig over Ligningen, saa kan man og med lige Grund extendere

21

21

ertendere Klagemaalet til samtlige Indvaanerne i almindelighed, thi, hvor ofte have ikke man- ge private Huusholdninger faaet af det saa kaldede 8 Marks Øll, hvoraf de ikke have havt 8 Skillings Nytte, men formedelst en- ten dets Barhed, dets Afsmag eller anden Mangel maattet overlade det kjøbte Øll til de publiqve Rendesteene?

Saadant skeer meget ofte, i sær om Sommeren, efterdi Bryggerne i Almindelighed menagerer for meget paa Humlen, og det arriverer ikke fjelden, at det svagere Øll er betaget med Syrlighed og Bedervelse endog førend det leveres fra Bryggeren; thi Huusholdnings-Øllet bliver i Almindelighed liggende til sidst, alt efter Brygger-Karlenes Commoditet. Anbringer man Klage derover hos Bryggeren eller hans Folk, faaer man Snak derfor, undertiden gode Ord, men un-

22

22 dertiden endog det studsige Svar: Er i ikke fornøyet med Os, kan I tage Øll hvor I vil, vi ere ikke forlegne o. s. v. Men naar Ligningen blev indstillet, vilde Bryggerne vist lære at synge af høfligere Tone, som og i Almindelighed give bedre Øll. Og ligesom det nu kan Heede: Slet Øll og liden Høflighed, saa vilde det ved Ligningens Ophævelse skee, at man fik bedre Øll og meere Hoflighed.

Udi Brygger-Ligningen sisterer endog en naturlig Ubillighed imod Bryggeren selv; thi hvad kan være ubilligere og unaturligere, end at en vindskibelig, flittig, fornuftig og om gjængelig Brygger maae med alle sine gode Egenskaber ikke fortjene en eneste Skilling mere udi sin Metie end den modige, ukyndige og forsømmelige Brygger? Det er uden Indvending en stor Vanheld og Skade for Flit

23

23 ligheden selv, at den stolte Brygger skal udi sin Carosse fortjene ligesaa meget, som den arbejdsomme Brygger paa sine Lofter og udi sit Bryghuus. Det kan i visse Maader ansees for et Indbrud udi Retfærdigheden, naar den vindskibelige skal straffes udi sin Næring og Levebrød, fordi den stolte, den Lade og dorske skal og leve.

Intet er unaturligere end at betage den Flittige og Kyndige den Leylighed han gandske vist vilde gjøre sig af sit Videnskab og af sine øvrige nærende Egenskaber.

Enhver flittig og omgjengelig Brygger ønsker derfor i Hjertet, om ey med Munden, at Ligningen maatte ophøre; Enhver anden Brygger og Indvaaner, som ikke haver deres hemmelige Snit ved Ligningen, ønsker det samme, Og det er allene den stolte, den magelige og uomgjengelige Brygger, som med

begge Fødder stamper derimod.

24

24

Ved Ligningens Ophævelse vilde Bryg« gerne tillige spare anseelige Udgifter, som nu medgaaer til Laugs-Huus, til Bogholder, de mange Casserere og Skrivere m: fl: hvilke alle bleve unyttige Tjenere, og kunde, undtagen de 6 Betjente, som ere Bryggere, aflegges med en maadelig Pension.

I øvrigt contesterer jeg, at jeg hverken er Brygger, Brændeviinsbrænder eller Verthuusholder, agter ej heller at blive nogen af Deelene, Og at følgelig ej den ringeste private Hensigt, men allene en puur Velmeent patriotisk Redelighed haver bestyret mine Tanker og min Pen.

Og monne ikke den gandske Stads Interesse skulde overveye nogle faa Borgeres Comodite? Jo! Herrens Navn være lovet! Vi have opnaaet den Tiid, da Cujo- neriet ligger udi sit Aandedræt, og hemmelige Rænker ikke længere kan soutenere sig.

25

25

At Brygger-Ligningen, saavel udi Salig og Høylovlig Ihukommelse Kong Chri- stian den 5tes Tiid, som udi Salig og Høylovlig Ihukommelse Kong Friderich den 4des Tiid, haver været oprettet, haver geraadet til manges Skade og Fornærmelse, ja til største Besværlighed, baade for dennem som til deres Næring med at udtappe og at skjænke, noget Øll behøvede, og at Brygger-Lauget ligesaa lidet i Konge Friderich den 4des som tilforn udi Konge Christian den 5tes Salig og Høylovlig Ihukommelsers Regjærings-Tider Haver kunde præstere ved saadan Lignings Bryg hvis det burde; Saadant er Ord fra Ord at erfare af Forordningen de dato Rosenborg Slot den 28 Julii 1723.

26

26 At den nu værende Brygger-Ligning ligeledes er til Skade og Fornærmelse for Indvaanerne, kan vel endog de, som ej tilforn har indseet samme, nu efter foregaaende Oplysning ikke længere drage i Tvivl, og ligesom det almindelige Raad stadfæster Sandheden udi hver en Linie, saa ønsker og beder alle redelige Indvaanere udi Kiøbenhavn, at Hans Kongelige Majestæt af Landsfaderlig Elemence, og til en allernaadigst Opmuntring for enhver flittig Borger udi sit Kald og Leve-brød, allermildest vilde ophæve den Stadens Indvaanere saa skadelige Brygger- Ligning.

Da det nu saaledes er uigjendriveligt, at Bryggernes Ligning er høystskadelig for det Almindelige, og at dens Ophævelse vil blive en nødvendig Følge af den billigste Retfærdighed; Saa er alleneste at begegne tvende Indvendinger, som have nogen Skin as bevægende Aarsag derimod.

27

27

Disse Indvendinger ere: 1.) At nogle Panthavere udi BryggerGaardene vilde tabe formeget, efterdi Gaardene tabte udi deres høye Priiser.

2.) At de Bryggere, som have i Tillid til Ligningens Bestandighed, kjøbt deres Gaarde dyre, vilde blive alt for meget medtaget udi deres Velfærd, og endeel gandske ruineres, dersom Ligningen skulde cessere.

Men omendskjønt det er troeligt, at disse toe Aarsager have været understøttede og flaterede, for deraf at bringe Ligningen udi den saa lange Vedvarenhed, saa ere de dog af ingen synderlig Kraft, naar betragtes, at det er bedre at afskjære en raaden eller antændt Finger, end at lade den hele Haand fortæres, og tilsidst angribes paa det gandske Corpus med en opædende Kræft. Og

28

28

endelig, ihvor længe man end vilde udsætte Ligningens Ophævelse, skulde dog de samme Hindringer møde.

Overalt ere disse Indvendinger, naar de paa en patriotisk og redelig Maade blive betragtede, saa meget mindre af nogen betydelig Valeur, som derpaa lettelig kan raades Bod; Og omendskiønt jeg meget gierne kunde give antagelige Anslag, hvorledes Ligningen kunde ophæves uden Præjudice enten for Panthaverne eller den .flittige Brygger, (thi den stolte og dovne Brygger fortjener ikke ringeste Consideration.) saa dog, da flere kan tænke bedre og visiere end een, og det kan være farlig udi Forandringer at følge enkelte Indsigter, saa synes mig, at det aller- sikkerste Middel til at naae nogen grundig Plan herudi vilde indhentes ved, til en kort Termin, at udsætte en anstændig Premie, som

29

29

kunde tages af Stadens Kjæmmer-Casse, til den som kunde give det meest aplicable Forslag, til at tilfredsstille saavel Panthaverne som Eyerne af de dyrkjøbte og høye forpantede Brygger-Gaarde, da det ikke vilde feyle, at man jo udaf de adskillige Formeeninger kunde uddrage og samle noget Fundamental og antageligt. Og saaledes med et giøre en god Ende paa de imod Ligningen værende grundige og retfærdige Klagemaale.

Jeg vil slutte med disse mærkelige Ord af 1 Petr. 5: Gud staaer de Hoffærdige imod, men de Ydmyge giver han Naa- de.

30