A. Wilsbech m.fl. (18 navne) Notice, [mod ovenstående, undertegnet "Brøgger-Laugets Forsamlings-Huus den 13. November 1770."]

Notice

Sr. Christian Bagge har nyeligen ved Trykken publiceret et Skrift, under Titel af: Formeentlige Aarsager til de mange paa en vis Tiid arriverede Fallissementer ved Brøgger-Lauget her i Staden. Planen til dette Skrift, og Maaden paa hvilken det er udført, røber tydeligen Autors Forsæt at blamere den af Laugets Direction i de sidste 14 til 15 Aar førte Conduite, men meest og fornemmeligen er det den

2

2

Mand, som i samme Tid har været Oldermand, som han egentligen søger at giøre forhadt, og som finder sig at være Maalet for hans onde Bestræbelser. Dette gaaer endog saa viidt, at naar han taler om Laugets almindelige Beslutninger, i Samling af alle Interessenterne, saa vil han dog ikke viide at saadanne Beslutninger kand have haft Fornuft og Riimelighed, men en eeneste Mands Overtalelse til Grund.

Alle de af Sr. Bagge anførte og af ham saa kaldte Hoved-Aarsager og Bi-Aarsager, berøre egentligen saadanne Ting, som angaae Laugets almindelige indvortes Oeconomie, og hvorved ingen uden Interessenterne alleene kunde liide, naar i hans Beskyldninger var nogen Virkelighed. Thi den Følge, i Henseende til Publikum, som han uddrager af sin Hoved-Aarsag, anseer man for at være af det Slags som besvarer sig selv. Og da Brøgger-Laugets Interressenter, i Almindelighed at tale, bestaae af saadanne Folk, som ere oplyste om deres Interesse, og imod hvem det var en Fornærmelse at troe, at de kunde forføres til at miskiende den; man tillige kiender Autor, og har andre

3

3

Prøver paa hvad Fostere hans Pen kand frembringe: saa havde man vel skullet vogte sig for at værdige ham eller hans Skrift nogen offentlig Opmærksomhed, naar man ikke havde den Ærbødighed for Publikum, at man ansaae sig det denne Agtelse skyldig, fordi man er af den Meening, at enhver ærekiær Mand ikke uden Emfindtlighed kand ansee alt hvad i mindste Maade kunde giøre Skaar i dets goede Omdømme. Det er til den Ende at man lader nærværende Notice komme for Lyset, til Underretning for dem som ikke have den fornødne Kundskab om de i forbemælte Skrift afhandlede Poster.

Først møder Autors saa kaldte HovedAarsag, angaaende Laugets aarlige Indkiøb af Femersk Byg i Fællesskab. Det Quantum af Femersk Byg, som aarligen føres til Kiøbenhaun, har altid været meget uliige, det eene Aar imod det andet, og dette kand heller ikke være anderledes, anseet at denne Tilførsel er under Indflydelse af adskillige Aarsager, saa- som Misvæxt og Overflødighed, saavel paa Femern selv, som i Tydskland og andre omlig-

4

4 gende Lande, Krigen i Tydskland og Flandern, Byggets Priis i Sælland, som i goede Aaringer ikke animerer Tilførselen, hvorpaa og haves Exempler, og saa videre. Det er altsaa vanskeligt at bestemme et Quantum af denne Tilførsel for nogen Period af Tiid, endskiønt Autor ikke tager i Betænkning at være meeget bestemt i sin Beregning, thi han forsikkrer paa egen Haand, at Kiøbenhaun i 12 til 13 Aar af Fællesskabet har sauned et Quantum af Femersk Byg af omtrent .... 250,000 Tdr.

Men her maae Autor ikke tage os ilde op at vi ikke saa liige frem kunde troe ham paa hans blotte Ord. Det er klart af hans heele Proposition, at han vil have dette Saun forstaaet som en Følge af Brøgger-Laugets Vedtægt om Indkiøbet i Fællesskab, men saa synes os at han havde burdet, for at give sit Foregivende nogen Styrke, og i det mindste et Slags Anseelse af Sandfærdighed, fremlægge en Beregning over Tilførselen i en liige Period af Tiid førend Fællesskabet begyndte, da man ved Sammenliigning havde fundet uddrage, omendskiønt ikke et decisiv Facit, saa dog et saa-

5

5 dant som, alle tilfældige Omstændigheder betragtede, havde maattet nærme sig til Sandsynlighed. Og da Beregningen altsaa er fremsat Uden Beviis, og det øyensynligen striider imod Erfarenhed, at saa stort et Quantum Byg, i Forhold imod Tilførselen i de ældre forbiegangne Tiider, havde kunnet ventes hidført i de ommælte Aaringer fra dette liidet Land, foruden hvad i samme Tiid virkeligen hertil er ankommet, som herefter skal berøres; saa er det klart, liigesom vi og med fuldkommen Vished kunde forsikkre, at Autors Beregning er overdreven, uefterretlig, og sig selv imodsiigende.

Det af Brøgger-Lauget indgangne Fællesskab, i Indkiøbet af det Femerske Byg, existerer siden September 1756 Førend den Tiid kiøbte Interessenterne hvad de vilde have deraf, enhver for sig, saa at de Formuende kiøbte hvad Forraad de vilde, men den største Deel, og i Særdeleshed alle de Uformuende, fik slet intet. Endskiønt nu Interessenternes Brøgninger ved den Kongelige allernaadigste Forordning af 13de Junii 1755 ere ansatte under en staaende Taxt, uden Forskiel hvad enten der

6

6

brøgges af Sællandsk eller Femersk Malt, og uagtet at det Femerske Byg, som enhver veed, altiid indkiøbes dyrere end det Sællandske, faa har det dog været Interessentskabets bestandige Øyemærke, at conservere Tilførselen af det Fe- merske Byg her til Staden, og til den Ende har man uophørligen betjent sig af alle Midler som kunde føre til dette Maal. Den fornemste Aarsag til dette quæstionerede Fællesskab, (og vi kunde med Sandhed forsikkre at den samme Aarsag skal tydeligen spoeres i alle Laugets For- anstaltninger;) den fornemste Aarsag dertil, siige vi, var denne, at de uformuende Interessenter, under Fabeur af Laugets almindelige Credit, kunde blive forsynede saavel som de Formuende, og paa samme Tiid, med liige Quantitet af Femersk Byg, paa det at Øllet overalt, faa meeget mueligt, kunde have eens Bonitet, efter allerhøystbemælte Forordnings Forstrift. Til den Ende har Lauget betient sig af Commissionairer til at indkiøbe Bygget paa Femern, men meest almindeligen ladet det opkiøbe, liigesom det ankom hertil, ved tvende aarligen dertil udmældte Interessenter, som accordere med Skipperne efter Markets Priis, dog saaledes at de altiid faae noget meere for Tønden end

7

7

hvad paa Torved for det Sællandske Byg betales. Til Exempel derpaa vil man anføre, at i Aar ere de tvende Interessenter Srs. Huid- steen og Køling udmældte til Indkiøbet, og da Torve-Priisen har været imellem 13 og 14 Mark for Tønden af det Sællandske Byg, saa er det Femerske betalt med 15 Mark. Paa saadan Maade er af Lauget, i de 14 Aar Fællesskabet har vedvaret, indkiøbt omtrænt 100,000 Tønder Femersk Byg, uagtet i nogle Aar af Kriigen i Tydskland det saa betiimeligen til Armeernes Fornødenhed blev opkiøbt, at Lauget ikke for Penge kunde faae noget deraf. Naar nu forestaaende af Lauget i disse Aaringer kiøbte Quantum, tillægges hvad Frie-Brøggere, Maltgiørere, Gryn-Møllere, Landmanden til Sæde-Korn, Kiøbmænd og andre, imidlertid her have kiøbt af Femersk Byg, saa bliver, alle indløbne Vanskeligheder uagtede, det i samme Tiid Kiøbenhaun tilførte fulde Quantum langt fra ikke ubetydelig, og Urigtigheden i Autors forommældte Beregning er saa meeget tydeligere deraf at indsee. Det saaledes kiøbte Byg reparteres strax imellem Interessenterne, Betalingen derfor til Skipperne skeer af Laugets almindelige Casse,

8

8

som Interessenterne derefter gotgiøre ved at lade sig korte 10 a 20 Rdlr. af hvert Brøg, i Forhold af det giorte Indkiøb. Og saaledes er den heele Forhandling besluttet i Forsamling af samtlige Laugets Interessenter, liigesom og Sr. Bagge selv har bievaanet de derom, siden hans Indtrædelse i Lauget holdte Forsamlinger, og underskrevet de tilfælles tagne Beslutninger.

Vi holde det overflødigt at være viidtløftigere i denne Post, og lade det være nok at vi her i Oprigtighed for Publici Øyne have fremlagt Sagen i sin fulde Sammenhæng, saavel Aarsagen til det ommælte af Interessenterne ind- gangne Fællesskab, som Maaden hvorledes man i dets Udførelse sig har forholdet. Vi holde os overbeviiste om at begge Deele, hos alle billig Tænkende, mere skal fortiene Biefald end Dadel, og allermindst havde man ventet en saa- dan ubeføyet Censur af Sr. Bagge, som i endeel af de qvæstionerede Aaringer selv har været en Laugs-Interessent, og hvis Indtrædelse i Lauget, efter al Anseelse, havde skullet nærme sig til hans Udgang deraf i en saare kort Tiids-Punkt, dersom han ikke imidlertiid paa

9

9

denne ommælte og andre Maader af Lauget var bleven tagen under Armene, som vi maaskee herefter skal have Leylighed end videre at berøre.

Førend Sr. Bagge forlader sin Hoved- Aarsag, geleider han den med en liden Tilgift, som bestaaer i den Betragtning han anstiller over hvad Quantum Hveede, Byg-Gryn, og andre Femerske Producter Kiøbenhavn, efter hans Formeening, tilliigemed Bygget har maattet saune. Denne Betragtning, er en af Ho- ved-Aarsagen uddragen Følge, og maae nødvendigen derfore have samme Skiebne som Ho- ved-Aarsagen selv. Vi have ellers her foran fundet os anleedigede at tilstaae, at vi ikke kunde finde Reede i Sr. Bagges Beregninger, og nu befinde vi os i samme Forlegenhed i Henseende til hans Grundsætninger om Pligterne. Troer Sr. Bagge at det er en Pligt for Brøgger-Lauget at reglere sit Indkiøb af Femersk Byg, i Forhold med Byens Fornødenhed af Femersk Hveede, Byg-Gryn og andre deslige Producter, saa maae han selv best vilde hvorfore han troer det, os er det ubekiendt at

10

10

Lauged nogen Tiid har bestemt sit Indkiøb i saadan Hensigt.

Den Vedtægt som Sr. Bagge under No. 1. af hans Bi-Aarsager, foregiver at Lauget efter meegen Combat for faae Aar siden blev overtalt til at indgaae, var saa vel i sin Anleedning som i sin Hensigt meeget forskiellig fra hvad han udgiver den for. Det har til alle Tiider foraarsaget Misforstaaelse og Fortrydelse imellem Interessenterne, at de selv og deres Folk paa Torvet overbøde den eene den anden, og undertiiden, efter Formeening, gik i hverandres Kiøb, som da gav Anleedning til Dispyter, der ikke kunde hæves, naar toe eller fleere paastoede at have buddet først den samme Priis, uden ved et nyt Tillæg i Priisen af den som vilde beholde Kiøbet. Denne Ulejlighed blev i adskillige Laugs-Forsamlinger moveret, og enhver ønskede gierne at have seet den afhjulpen, naar mueligt havde været, paa nogen billig Maade. Dette var Anleedningen som i Aaret 1763 bevægede Interessentskabet til at tage denne Post under Deliberation, og Protocollen udviiser at Beslutningen, som ikkuns

11

11 pro tempore og til et Forsøg blev tagen, alleene har sigted til at de uformuende Interessenter først skulle søge at blive forsynede, dernæst andre af nogenledes bedre Vilkaar, og endeligen tilsidst de Formuende, hvis Forraad, samt Leylighed og Ævne man forudsatte at kunde lempe sig efter de andres Trang. Men det er en Usandfærdighed som Sr. Bagge foregiver, at i den Henseende nogen Mulct har været fripulered. Saadan var Anleedningen, og saadan var Hensigten. Man forestiller sig ikke at Dadle-Sygen selv kunde finde noget at udsætte i dette Forhold. At Sr. Bagges Vilkaar fra Begyndelsen af have været saa indskrænkede, at han aldrig har kundet forsyne sig i rette Tiid, kand det med Billighed lægges andre til Last? Imidlertiid, liigesom Aftalen ikkun blev giort til Forsøg, saa viiste Erfarenhed strax saadanne Vanskeligheder, som man ikke forud havde kundet forestille sig, saa at Sagen, saa at siige, begyndtes og endtes næsten paa een og samme Tiid.

Det har ellers kommet os ubegriibeligt for, at Sr. Bagge skulle være saa uviidende om

12

12 Laugets almindelige Indtægter og Udgifter, som han, efter hvad han under No. 2. af hans Bi-Aarsager anfører, vil synes at være. Det maae her i den Henseende være nok sagt, at for alle Laugets almindelige Indtægter og Udgifter, under hvad Naun nævnes kand, aflægges af Oldermanden til Lauget aarligen Regnskab og Rigtighed, hvilke aarlige Regnskaber revideres af visse dertil af Lauget udmælte Interessenter, og quiteres af andre som ligeledes dertil ere committerede.

Under No. 3. af Bi-Aarsagerne anmærker Sr. Bagge, at naar Directionen ved Brøgger-Lauget aabner dets Malt-Magazin paa Brøg-Huuset, maae de Interessenter som have samme nødig, betale en Mark meere for Tønden end Maltgiørerne tage, hvoraf han giør den Slutning, at der drives noget meere end Negotie med Brøggernes eget, til den Uformuendes Desavantage. Disse ere hans egne Ord. Naar det forholdt sig saaledes som Sr. Bagge her anfører, saa havde ikke alleene han, men enhver Interessent som behøver at betiene sig af Laugets Forraad, billig Aarsag at klage

13

13

over Mishandling. I saaviidt ere vi med Sr. Bagge eenige. Men nu staaer tilbage at undersøge, om Sandhed eller Usandfærdighed i hans Anmærkning ligger til Grund.

Sr. Bagge stiger først, at naar Directionen aabner dets Malt-Magazin. Vi svare hertil, at det staaer aaben for trængende Interessenter det heele Aar igiennem, vel at forstaae, naar det Quantum er forbrugt som aarligen, efter de fra Contoiret udstædende Anviisninger, enhver Interessent tilkommer, og da nægtes aldrig nogen Interessent at faae sit behøvende Malt i Magazinet, uden saa var at nogen fik i Sinde at betiene sig deraf som man var overbeviist om ikke at behøve det, og i saa Tilfælde betiener Directionen sig meere af Overtalelse end af platte Nægtelser, for at conservere hvad som egentligen er destineret til de Trængende. Priisen paa det saaledes overladende Malt fastsættes Tiid efter anden, i de af Oldermanden foranstaltende Samlinger af de ham adjungerede Interessenter, samt af de af Lauged committerede Interessenter, som representere heele Langet. Protokollen bærer Viidne

14

14 Herom, og man kand i den Henseende paaberaabe sig mange Interessenters Viidnesbyrd, hvilke saavel i de forbiegangne Aaringer som i indeværende Aar, og den Dag i Dag er, paa denne Maade af Magazinet ere blevne og blive forsynede med hvad de til deres Nærings Brug behøve. Priisen ansættes altiid saa moderat som man troer at den i et saa nøye forbundet Interessentskab bør være, saa at der aldrig sees paa andet end nogenledes at holde Lauget skadesløs. Saaledes blev, i en Forsamling af de Adjungerede og Committerede, den 15de Maji indeværende Aar, Priisen paa det af Magazinet til Interessenterne overladende Malt fastsat til 12 Mark 8 Skilling til Augusti Maaneds Udgang, og i en anden Forsamling af 26. September næstefter, blev den fastsat til 14 Mark, og disse ere de i Aar af Interessenterne betalte og endnu dagligen betalende Priiser, da Maltet imidlertiid ud paa Sommeren af Maltgiørerne er solgt for 14 a 15 Mark, og derefter for 16 a 17 Mark.

Efter saadan Oplysning troe vi det skal være læt at indsee, om Sr. Bagge har været

15

15

beføyet eller ikke, til de af ham i denne Post giorte Beskyldninger, og om det er Sandhed eller Usandhed som caracterisere dem og deres Autor. Han er selv, Aar efter andet, i Over- flødighed bleven assistered af Laugets Magazin, og har ikke sielden faaet Malt derfra endog under den Priis som andre Interessenter paa Torvet for Bygget har maattet betale, saa at man ikke har havt Aarsag at vente at han, saaledes som nu er skeet, havde skullet ytrre sin Erkjendtlighed imod Lauget for den For- deel han har haft deraf.

Den Besværing Sr. Bagge anfører, an- gaaende den Haardhed han foregiver der bruges imod de uformuende Brøggere, naar de have nogen Restanz ved Laugs-Huuset, nemlig at det, efter Conventionens Tilhold, formee- nes dem at brøgge indtil Betalingen er erlagt, er alleene at forstaae om de Udeblivende med den quartaliter erlæggende Betaling for det Kongelige Skatte-Byg. Denne Besværing er meeget gammel, og har til alle Tiider frembragt Klagere af samme Slags som Sr. Bagge, hvis Repetition nu ikkun er et Echo deraf.

16

16 Indholden af saadan Besværing er best at fatte, naar den fremsættes i sin naturlige Simplicitet, uden Omsvøb. Man forestille sig, for Exempel, St. Bagge, fiire til sex Uger efter at den i Conventionen ansatte Betalings-Termin er forbie, og efter at han ofte derom er bleven erindret, endda at fremkomme med Be- giæring om Udsættelse, og at frembringe sit Andragende omtrænt saaledes: Bygget har jeg faaet og villigen imodtaget, det er sandt; men det er dog meeget haardt at de endeligen vil paastaae at jeg skal be- tale det, og at der ingen er som vil be- tale det for mig. Imidlertiid er QuartalsBetalingen for det fulde Quantum Interessenterne have bekommet, fra sit Stad hos Lauget requireret, og maae uden Ophold præsteres paa den dertil berammede Dag. Hvad Svar er der nu at give Sr. Bagge? Han erindrer formodentligen selv hvad Svar han adskillige Gange i dette Tilfælde har faaet, og i Sandhed, man veed ikke at kunde give ham andet Svar.

17

17 I Henseende til det Tab Sr. Bagge mælder om, at Lauget for kort Tiid siden har haft hos dets Casserer, vil man allene henviise ham til den Kongelig allernaadigst confirmerede Convention as 30te Octobr. 1742, dens 2den Deels 18 Art., hvor han vil finde den Oplysning som synes at mangle ham i denne Post, og deraf erfare at denne Sag er Direktionen for Brøgger-Lauget aldeles uvedkommende.

Dette foranførte er alt hvad man har er- agted fornøden at meddeele til Svar paa Sr. Bagges Skrift, i den Hensigt som i Begyndelsen af denne Notice er ommældet. Man troer derved at have sat enhver skønsom Læser i Stand til at bedømme dette Sr. Bagges Foretagende, og at indsee om de af ham fremførte Argumenter ere saaledes grundede at de kunde antages som Beviis for hans Foregivende. Vi holde billigen derfor vores egen Censur tilbage, liigesom vi og forestille os at Sr. Bagge gierne havde kundet spare at yttre sin Formeening om andres Vanhæld paa saaban offentlig Maade. Aarsagen til hans eget Van- hæld troe vi i denne Notice at have givet ham

18

18

Anleedning til at komme paa Spoer efter, naar han ellers i Oprigtighed vil søge Aarsagen paa det rette Stæd. Men det sees desværre alt for tydelig af Sr. Bagges Forhold, at det her gaaer med ham som med endeel andre, at naar de befinde sig in defectu, saa vil de gierne skyde Skylden fra sig selv og lægge Den for andres Dør, og til den Ende maae alle Anleedninger trækkes efter Haaret som synes at favorisere deres Absigt. Er det Sr. Bagge nogensinde mueligt i denne Sag at tage Billighed i Raad med sig, saa forestille vi os at han omsider selv skal indsee, at de af ham imod Lauget og dets Direktion frembragte Beskyldninger ere af den Natur, at vi ikke stiltiende have kundet gaae dem forbie, og med Taushed give dem vores Samtykke. Og i Særdeleshed havde det maatted tildrage os de billigste Bebreidelser, om vi ikke offentligen viiste vores Mishag over den onde Hensigt, som spoeres fra Begyndelsen til Enden i Sr. Bagges Skrift, og som intet uden Passioner, og maaskee en uordentlig Begierlighed til For- deel ved saadan et Skrifts Afsættelse, har kundet inspirere ham: Det er, efter al Anseelse og Formoedning, denne Hensigt, meere end nogen

19

19 anden Aarsag, som har animeret Sr. Bagge til at sammenflikke den Rapsodie han har sendt for Lyset, nemlig en Mands Forkleinelse som værdigen i mange Aar har forestaaet Lauget som Oldermand, og imidlertiid udført ikke sine egne men Laugets fælles Beslutninger, og om hvis Behandling Lauget saa ofte har yttred sit almindelige Bifald, at alt hvad Sr. Bagge i den Henseende kunde fremføre, enten til eller fra, altid vil blive af ingen Vægt.

I øvrigt, saasom dette Tilsvar alleene er meent een Gang for alle, saa vil vi ansee det som en Goedhed af Sr. Bagge, i Fald han finder for godt at regalere Publikum med fleere Fostere af sin uhældige Pen, at han forskaaner Brøgger-Lauged for siin Opmærksomhed, da man af denne og adskillige andre Prøver har Aarsag at troe at Lauged meeget vel kand undvære alle hans Oplysninger og goede Raad, og han maaskee selv kunde have disse fornøden til eget Brug. Vi stulle endnu, under alle fornødne Reservationer, tage os den Friehed at tillægge den velmeente Erindring, at Sr. Bagge, efter vores Formeening, giør vel at

20

20 han ikke for meeget stoeler paa at han er en Person som intet har at tabe; thi endog for saadanne Personer har Landets Lode TvangsMiddler, naar de med uforskyldte og fornær- melige Angriibelser foretage sig at forstyrre deres Medborgeres Roelighed.

Brøgger-Laugets Forsamlings-Huus i Kiøbenhaun den 13. November 1770.

Oldermandens Adjungerede.

A.Wilsbech. P.N. Titchen. B. Westengaard. J. Mylius B. Hoftved P. Falk. Laugets Committerede.

S. Treeld. Joh. Haagen. P. Casse,

F. Liunge. P. Lasson. M. Skibsted. D. Bekman. C. Sörensen. J. A. Möller,

J. Wedegge. Olaus Baadh, J.C. Hendrichsen

Kiøbenhaun, 1770.

Trykt hos Brødrene J. C. og G. C. Berling.