Anordning og Reglement angaaende adskillige Stadens Oeconomiske og Borgerlige Indretninger dateret Kiøbenhavns Raadstue den 5. Junii Anno 1771.

Anordning og Reglement angaaende adskillige Stadens Oeconomiske og Borgerlige Indretninger dateret Kiøbenhavns Raadstue den 5. Junii Anno 1771.

Kiøbenhavn. Trykt idet Kongel. Univ. Bogtrykkerie hos A. H. Godiches Efterloverske, ved Frid. Christ-Godiche.

2
3

Det haver Allernaadigst behaget

Hans Kongelige Majestæt, ved Resolution af 25 paffati at befale:

1. At et Forraads-Magazin skulle haves her i Staden, som Raadet bør søge pr. entreprife at faae indrettet paa 10000 Tønder Rug og Vedkommende maatte forundes Tilladelse fra fremmede Stæder samme Toldfrie at indføre, og naar det ikke her forbruges, Frihed til igien at udføre imod at det ved den holdende Licitation bestemmes, hvad Leverandeurerne skal have for hver Tønde Rug, som her forbliver og af dem virkelig leve-

4

res, og hvormeget for Tønden af det, de maae have i Foraad og en forbruges.

2.

Bagerne, som ere fastsadte til 50, og Gaarde dertil alleene ere Privilegerede, imod at dennem er paalagt at være forsynede med Forraad af Rug og Hvede, skulle være forpligtede hver Aar, fra Novbr. Maaneds Udgang til primo Maji, hver at have i Forraad paa Deres Lofter i det mindste 200 Tønder Rug og 50 Tønder Hvede, og ingen herefter at blive Bager, førend han Viiser at have anskaffet saadant Forraad.

3.

De som have, eller herefter erholde Privilegium at lade bage og sælge Rug-Brød, skulle være pligtige, under deres Privilegii Forbrydelse, udi forberørte Tiid fra Novbr. Maaneds Udgang til primo Maji hver Aar at have 50 Tønder Rug i Forraad, samt, førend de begynde bruge deres Næring efter deres Privilegium, være forbunden at foreviise, at de have saadant Forraad.

5

4.

Raadet skal hvert Aar forelægge Hør-Kræmmerne, hvad Forraad ved heele Lauget skal være af de Vahre, som til den fattige Almues Føde udkræves, saasom Salt, Sild og Tør-Fisk.

5.

Ingen tillades at nedsætte sig, som Spekhøker, førend han Viiser at have

i det mindste 3 Tønder Smør, 2 Skpd. Flesk, 2 Skpd. Ost, 3 Tønder Erter,

2 Tønder Byg-Gryn og en Tønde Havre-Gryn; Iligemaade skal hver Spekhøker, under hans Borgerskabs Fortabelse, være skyldig til at have et lige saadant Forraad, som meldt, hver Aars Novbr. Maaneds Udgang, og paa den Tiid sætter Raadet Taxt, hvad samme i smaae Deele skal og maae udhøkres for.

6

Ligesom der allereede paa Stadens Regning er et Brænde-Magazin, bliver og herefter giort Oplag af Steenkull og Torv.

6

7. Angaaende Auctions-Værket, foruden hvad Forordningen af 19 December 1693 befaler, er af Hans Kongelige Majestæt Allernaadigst approberet følgende

Reglement:

a) At intet maa paa nogen Auction bortsælges, med mindre det anføres i Catalogo.

b) Ingen Auctions Directeur, eller hans Fuldmægtig, maa bruge anden Catalogus, end den, der Authoriseret er, hvilken da indleveres ved Regnskabet til Eftersyn, som Bielag.

c) De maae ey kiøbe noget selv paa Auctionerne eller ved andre lade kiøbe.

d) Ikke holde Auctioner hos dem Selv eller Handel drive.

e) Enhver skal lade sig give Beviis fra Auctions-Contoiret for de af ham til Bortsælgelse bestemte Vahre, og skal dette Beviis være een Specification paa Vahre-

7

ne, med hossatte Vurdering, hvilket da efter Forordningens 11 Post bliver Taxten, hvorunder Vahrene ey maae sælges, med mindre han skriftligen declarerer, at de maae sælges for hvad derfor kand bekommes.

f) Vil den, Vahrene tilhører, ey vurdere selv, skeer det ved de beskikkede Vurderings-Folk.

g) Alle de Vahre, som i Forordningen af 4 Augusti 1742. dens 10 Post benævnes, skal, naar de indsættes til Auction, sælges udi de der bestemte Partier og Quantiteter, dog gielder dette ikke om Stærv- og Fallit-Boer.

h) I Henseende til Kiøbmands-Vahre, som ved frievillig Auction forhandles, bliver, naar der sælges:

fra 500 til 1000 Rdlr. at erlægge 3 pr. C.] fra 1000 til 3000 - - - 2 pr. C.] udi Auctions Salario.

fra 3000 til 4000 - - - 1 pr. C.]

fra 4000 til 5000 - - -]

som og af Vestindiske Pro- 1/2 pro Cent. ducter.

hvad der er over forholdes efter Forordningen af 19 December 1693.

8

i) Auctions-Sallarium af Huuse og Gaarde, Eyendomme, Skibe, Actier og deslige betales af det første 1000 Rdlr. 1 1/2 pro Cento og hvad det beløber meere indtil 3000 Rdlr. 1 pro Cento, og af hvad Summa da, overgaaer 3000 Rdlr og derover 1/2 pro Cento.

k) Ordinaires Auctions-Placater paa 1/4 Ark betales med 4 Mk. baade for Trykning og Anslagelse, de paa 1/2 Ark betales for begge Deele med 8 Mk.

i) Auctions-Buddene betales 24 Sk. for hver Auction af Huuse, Gaarde, Eyendomme, Skibe-Romme og Actie-Breve, samt af de Kiøbmands Vahre som sælges paa Børsen, og af de øvrige Auctioner skal disse have daglig 3 Mk. for deres Umage derved.

m) For hver Auctions Skiøde betales 1 Rdlr. i hvad Summa samme end lyder paa.

n) Naar een og samme Mand opbyder flere Actier til Auction paa een Placat, bliver det at ansee som een Auction, og betales ikkun Opvartnings-Penge derefter, som for een Auction.

9

8.

I Henseende til Overformynderne er allernaadigst fastfadt, at dennem til at lønne deres holdende Folk maae betales udi Revissions Penge af hvert Formynder-Regnskab 1 Rdlr. afhvert Værgemaal at indtegne, Fattige exciperet 4 Mk. og af ind- og udgaaende Capitaler til 500 Rdlr. 1 pro Cento og derover 1/2 pro Cento.

9.

Paa det enhver Borger ey for ofte skal plages med Indkrævning af de almindelige Skatter, men under eet kand underrettes om, hvad han paa eengang udi aarlige Skatter og Afgifter haver at erlægge, vil Hans Kongelige Majestæt allernaadigst at Betalningen skal erlegges i tvende Terminer hver Paaske og Michelsdag, som er den beqvemmeste Termin, da Leyen for de fleeste indløber, og forfattes derover saadan Qvitering nemlig:

Nummer N.N, N.N. Quarteer. N. N. Gade, Eyeren af denne Grund N. N. svarer udi aarlig Skat i alt Rdlr. Mk. Skil. som er for dette halve Aar forfalden til N. Anni 177 Rdlr.

Mk. Skill, nemlig:

10

1) Udi Indqvartering for N. Portioner i

N. Maaneder N. Dage beregnet fra N. til N. Anno 1771. Rlr. Mk. ß.

2) Udi Grund Skat til de Fattige beregnet fra N. N. til N. N.

177 ialt Rdlr. Mk. ß.

3) Udi Løgte- og Spøyte-Skat. Rdlr. Mk. ß.

4) Udi Renovations-Skat.

Rdlr. Mk. ß.

Ballance Rdlr. Mk. ß.

Kiøbenhavn den bag paategnes:

den N. N. betalt Indqvarteringen med for ommeldte Rdr. Mk. Sk. hvorfor qviteres.

- N. N. N. N.

den N. N. betalt Grund-Skatten til de Fattige med Rdlr. Mk. Sk.

hvorfore qviteres.

N. N. N. N.

den N. N. betalt Lygte- og Spøyte-Skatten med Rdlr. Mk. Hvorfor qviteres. N. N. N. N.

11

den N. N. betalt Renovations-Skatten med Rdlr. Mk. Sk. Hvorfor qviterer.

N. N. N. N.

10.

De disputter som forefalde i Laugene. samt imellem Eyere og Leyere, Mand og Kone, Forældre og Børn, maae Raadet være bemyndiget til at afgiøre og paalægge de skyldig befundne enten Penge-Mulet, eller anden Straf til Correction, (undtagen egentlige Politie-Sager Laugene vedkommende.)

11.

Alle de Betientere, som beskikkes af Raadet, eller sallareres af Stadens Casse, maae Raadet og, naar de skulle forsee sig, efter Forseelsens Beskaffenhed, være bemyndiget at mulctere, suspendere og cassere.

Foranførte Hans Kongelige Majestæts Allernaadigste Resolution, bliver herved til alle Vedkommendes Efterretning bekiendtgiort, og paa det Enhver kan vide hvad Han i forefaldende Tilfælde haver at betale, bliver herhos føyet:

12

1.) Enhver, som vil være Borger, betaler til Staden, foruden en frivillig Duceur tilde Fattige, for sit Borgerskab at vinde, og for at indskrives i Borgerskabs-Protocollen som følger:

For Borgerrettighed.

Bryggere — —

Brændeviinsbrændere —

Bagere — —

Barberere — -

Privilegerede at bage og sælge

Rugbrød — —

Bogtrykkere - —

Bogbindere — —

Bødkere — —

Broelæggere - —

Bundtmagere — —

Blyetækkere -- —

Bildthuggere — —

Blikkenslagere — —

Bleegmænd — —

Beendreyere — —

Billiardholdere - Commissionairer —

Dreyere -- —

Færgemænd — —

Feldberedere — —

Farvere — —

Fisseblødere — —

Rdlr.

21.

10

10

10

10

10

8

8

6

8

8

8

8

6

8

10

10

8

10

10

10

8

For indtegning i protocollen.

Rdlr.

2 2 2 2

1

2

2

2

1

2

2

2

1

1

1

2 2 2 2 2 1

13

For indtegning i Protocollen.

For Borgerrettighed.

Fiskehandlere — —

GuldSmede — —

Garvere — —

Gørtlere — —

Glarmestere — —

Gartnere — —

Grosserere — —

Glashandlere — —

Guldtrækkere — —

Handskemagere — —

Hattemagere — —

Hørkræmmere — —

Hiulmænd — —

Hosekræmmere — —

Hyrekudske — —

Haarskierere — —

Jøderne - - gammel Jernhandlere - - Kandestøbere - - Knapmagere - - Kanmagere - - Kaabersmede - - Kukkenbagere - - Lysestøbere - -

Lærretshandlere — —

Muurmestere, Steenhuggere og Gibsere — —

Malere — —

Møllere — —

Marskandisere — —

Meelhandlere —

14

Marquetentere — —

Naalemagere — —

Nagelsmede -- —

Prammændene — —

Possementmagere — —

Peruqvemagere — —

Piibemagere — —

Pottehandlere — —

Pottemagere — —

Reebslagere — —

Remmesnidere og Sadelmagere Skoemagere -- —

Skrædere — —

Skippere — —

Slagtere — —

Frie-Slagtere — —

Smedde — —

Snedkere — —

Steenførere — —

Skibbyggere — —

Stoelemagere —- —

Sværtfægere — —

Segl- Compas- og Flagmagere Silke- Ulden- og Lærrets-Kræmmere — — —

Sand-agere — —

Strømpevævere — —

Spekhøkere — —

Tømmermestere — —

Thee- og Porcelainshandlere Traeteurer — —

Tobakspindere — —

For Borgerrettighed.

Rldr. mg. ß

6

8

8

10

8

8

10

8

8

8

8

8

8

16 16 6 8

8

8

16

8

8

10

17 6 8 8 10 16 16 10

12

12

12

12

12

For indtegning i protocollen.

Rdlr.

1 2

2 2

2

1

1

1

2 2 2 2 2 2

1

2 2 2 2 2 2 2

2

1

2 £ 2 2 2 2

15

Tobakshandlere — —

Urte- og Issen-Kræmmere Uhrmagere — —

Vognmand — —

(og desuden for dobbelt Laug halv saa meget) Viinhandlere — —

Bævere — — —

Bærdshuusholdere — — Ølltappere. — —

For Borgerrettighed.

Rdlr.

8

17

10

12

mg

For indregning i protocollen.

ß Rdlr.

1

2

2 2

2

2

1

1

2) Borgerskabs-Breve, som enhver Borger er pligtig at tage bestreven, betales efter Rescriptet af 16 Januarii 1728 saaledes:

Kiøbmænd, Kræmmere, Bryggere og Viintappere, stemplet Papiir 1 Rixdaler, Forseglings-Penge 3 Mark og for Bestridelsen 3 Mark.

Haandværkere, Brændeviisbrændere og Ølltappere, stemplet Papiir 3 Mark, Forseglings Penge 2 Mark og for Bestridelsen 2 Mark.

Kieldernænd og Spekhøkere tage alleene en Udskrift af Borgerskabs-Protocollen

16

paa stemplet Papiir til 24 Skilling og for Beskrivelsen betales 24 Skilling.

3) Enhver, som bliver Oldermand ved et af Laugene, betaler til Stadens Cassa for sin Indskrivning i Protocollen: nemlig Kiøbmands Laugenes, Oldermænd 2 Rixdaler og de andre Lauges Een Rixdaler, foruden een frievillig Douceur i de Fattiges Bøsse.

4) Underfogden betales, efter det under 24 September 1749. Udstædte Reglement, der lyder saaledes:

1ste Post.

For Excecutions- Udlægs- Indførsels- eller Afsætnings-Forretninger udi Løsøre, Kramvahre, Leye, Gields Beviser, til godehavende Arv, Penge, eller andre Effecter, hos Borgerskabet, og de under Stadens Jurisdiction sorterende Indvaanere, som giøres efter Lovens 1 Bogs 24 Capitels Indhold ved Underfogden her i Staden, i Følge foregaaende erhvervede Under- eller Over-Retres Domme, (Høyeste-Rettes Domme undtagen) betales til Underfogden og de tven-

17

de med sig tagende Mænds og Vidners Sallarium i Proportion af Summens Størrelse som Dommen lyder paa, saaledes:

Fra 1 til 5 Rdlr. - - Rdlr. 4 Mk. fra 5 til 10 Rdlr. - 1 - 1 -

fra 10 til 20 Rdlr. - 2 - - -

fra 20 til 30 Rdlr. - 2 - 4 -

fra 30 til 50 Rdlr. - 3 - 2 -

fra 50 til 100 Rdlr. - 4 - - -

fra 100 til 150 Rdlr. 4 - 4 -

fra 150 til 200 Rdlr. 5 - 2 -

fra 200 Rdlr. og derover 6 - - -

foruden det stemplede Papiir, som Forretningen skal udstædes paa, som aparte betales; og kan dertil bruges, som hidindtil, enten 24 Skill, eller hvad Høyere Sorter Papiir, der af Vedkommende, efter Forretningens Omstændigheder, og i Fald den skulle tinglyses maatte forlanges. Herimod skal Underfogden være forpligtet af ovenbemelte Salario selv at betale hans Mænd, saa og for den ansatte Betaling til Reqvirenten at udstæde Forretningen beskreven, uden noget videre derfor at nyde, med mindre den skulle være over trende Ark; thi i saa Fald betales

18

ham Skriver-Penge i følge det Kongelig Allernaadigste Reglement af 22 Martii 1684. Nemlig: Een halv Rigsdaler for hver Ark Forretningen er mere end tre Ark. Men dersom deslige Forretninger skulle skee i Prætiosa, eller andre Ting, som af Guld-Arbeydere, eller andre, behøvedes at vurderes, da betales de efter Billighed a parte derfore.

2den Post.

For Indførsels- eller Udlægs-Forretninger udi et Huus, Gaard, Skib, eller Skibs-Part, betales til Underfogden og hans Mænds Salarium ligeledes efter Summens Størrelse, nemlig: Fra 100 til 500 Rdlr. 2 Rdlr. 4 Mk.

fra 500 til 1000 Rdlr. 3 - 2 -

fra 1000 til 1500 Rdlr. 4 - - -

fra 1500 til 2000 Rdlr. 4 - 4 -

for 2000 og derover 5 - 2 -

foruden hvis de tvende Haandverks-Mestere, som han til Huus-Vurderinger behøver tillige at med sig tage, skal have for Deres Umage, og Forretningen at beskrive, hvilket, i Følge Magistratens Anordning af 15 April. 1744 beløber, nemlig: Naar

19

Summen er under 1000 Rigsdaler da begge - - 2 Rdlr. - Mk.

fra 1000 til 2000 Rdlr. 2 - 4 - for 2000 Rdl. og derover 4 - - -

Men naar Skippere skal bruges til at inventere Skib, eller Skibs-Redskab, da erlægges derfor til deres Belønning og havende Bekostning med Transport & c. ligesom hidindtil, nemlig 4 Rdlr. eller noget derover, saaledes som det i Proportion af Forretningens Vidtløftighed, for billig kunde eragtes.

Med Forretningens Beskrivelse fra Underfogden, det stemplede Papiir, og dets Betaling, forholdes paa den Maade, som i den første Post er ommeldet. Skulle nogen paa engang forlange Excecution, Udlæg, eller Indførsel, saavel i Skib eller Huus, som i Løsøre, Lene, eller andre Ting tillige, da bliver Forretningen over hver Huus eller Skib for sig selv, efter denne anden Post, og over Løsørene & c. aparte efter den første Post, at betale; Dog saaledes, at naar det er efter en Dom, som indeholder Namb og Excecution i begge Deele, og Creditor søgte Excecution til Dommenes Fyldestgiørelse, i Løsøre & c. tilligemed Hu-

20

set, da skal for begge Deele, allene betales i alt efter den 1ste Postes Indhold.

3die Post.

Og som det iligemaade tilkommer Underfogden at giøre de Forretninger, som efter Lovens pag. 951 Articul 7. reqvireres at skee hos de Leyende, der lovlig er udsagt, eller i andre Maader tilkommer at flytte, og dog ey, til rette Tiid og Faredag, vil giøre Huuset eller Stædet rydelig, saavelsom at giøre Seqvestration og Udlæg efter Forordningen af 11 April 1685 naar nogen vil bortflytte deres Gods, uden at betale den skyldige Huus-Leye, og hvis han videre bør giøre Rigtighed for, saa skal Underfogden og hans Mænd betales for det første Slags af ovenbemelte Forretninger, nemlig: Udsætninger - - 2 Rdlr. 4 Mk.

og for det andet Slags i Proportion af Summen Seqvestrationen og Udlæg giøres for, saasom: fra 1 til 5 Rdlr. - 1 Rdlr. 2 Mk.

fra 5 til 10 Rdlr. - 1 - 4 -

fra 10 til 20 Rdlr. - 2 - - -

og saaledes videre efter Summens Størrelse, ligesom i den første Post om Dommes Excecution udi Løsere er meldet.

21

Disse Forretninger udstædes paa 24 Skillings stempled Papiir, som aparte betales.

4de Post.

For Justitz-Cassens Bøder, Brand-Cassens Præmier, item Fattiges, Laugenes, og andre tilkommende Bøder eller Restancer at exceqvere, nyder han Betaling efter Summens Størrelse, saaledes som i den første Post er anført. Og bliver disse Forretninger tegnede paa Restance Listerne, eller Domslutningerne, uden dertil at bruge noget stemplet Papiir.

5te Post.

Naar nogen i en eller anden Maade er tilføyet Slag, Saar, eller anden Skade, og begierer sig synet, saavelsom naar Syns Forretninger forefalde over de, som enten ved sig selv, eller ved andre ere ombragte, og nogen af deres Venner sig antager, eller sig selv noget efterlader, da betales derfore til Underfogden og hans Mænd, for deres dermed havende Umage, saavelsom for at tilsige de paagieldende til at bievaane Forretningen 2 Rdlr. 4 Mark og derforuden 24 Skill. til det stemplede Papiir, som Forretningen skal skrives paa.

22

Men hvor Døde findes, som ingen sig antager, og Øvrigheden, eller Byefogden forlanger Syns Forretning at skee, der skal Underfogden og hans Mænd være pligtige, uden Betaling, at giøre Forretningen, og samme paa slet Papiir bestride, med mindre den Afdøde efterlader sig Stervboe, hvoraf saadant kand udredes, da derfor betales, som tilforne er anført.

6te Post.

I øvrigt skal Underfogden efterleve, hvis hannem og hans Embede angaaende, udi Loven, de Kongelige Laugs-Articler, eller andre Forordninger, foreskrevet og anordnet er.

5) I Følge Kongelig Rescript af 12 October 1742, betales til Stads-Conducteuren for en Grund at opmaale og Maale-Brev derpaa at udfærdige, en pro Cento af Grund-Taxtens Priis indtil 1000 Rixdaler inclusive, og naar Grund-Tarten er over 1000 Rixdaler da ey meere end 10 Rixdaler i alt; Men for de Pladsers Maaling, hvorfra et Støkke afhændes, samt for Grund-Taxten at udregne, betales 1 1/2 pro Cento af den heele Pladses Grund-

23

Taxt indtil 1000 Rixdaler inclusive. Førend noget Skiøde til Tinglæsning maae antages, skal Maale-Brevet af

Stads-Conducteuren paategnes, om derved er skeet nogen Forandring, for hvilken Paategning, og for i saa Maade at eftermaale Grunden og udregne Grund-Taxten, Eyeren betaler 1 Rdl. af Kiøbe-Summen indtil 1000 Rdl. inclusive, og derefter, i hvor høy Kiøbe-Summen er, ikkun 2 Rixdaler.

For Attest at ingen Indqvarterings-Restance hæfter paa Grunden betales ham 12 Sk.

6) Naar Vægtere forlanges til Opvartning ved Bryllups-Huuse og andre Selskaber, bestilles de hos Vægter-Inspecteu- ren, som efter Resolution af 11 Januarii

1745, for hver Vægter betales 4 Mk. hvoraf Vægteren nyder de 2 Mk.

7) I følge Rescript af 20 Junii 1738 betales for Attest paa Byeskriverens Udskrifter af Pante-Bogen 3 Mark.

De øvrige Attester som skal haves ved Skiøders Læsning bestaaer i følgende:

Stads-Conducteurens, som meldt, for Indqvarteringen, der koster 12 Skill.

24

Fra Brand-Cassen, ifald Bygningen ey er forsikkret, koster intet.

Rodemesternes — — 24 Skilling.

Rodemesternes Oldermand for Renovations-Skatten og Broelægnings Restance. 24 Skilling.

Brand-Cassereren i Henseende til de Stæder hvoraf svares Løgte- og Spøyte-Skat. 24 Skilling.

Vægter-Inspecteuren — 24 Skilling.

Vand-Inspecteuren — 32 Skilling.

Om Jordskyld hæfter paa Stædet da Attest fra Jord-Drotten.

8) Efter Rescript af 8 Januarii 1734, nyder Skarp-Retteren hver halv Aar, af en Gaard 6 Sk., et Huus 4 Sk., og en Kielder 2 Sk.

Kiøbenhavns Raadstue den 5 Junii 1771.

v. Holstein.

Suhr, Lunding, Wandeler, Kiöbke,

Bech, Hundewadt, Thulstrup, Waage,

Lange.