Samling af Forordninger og Anordninger angaaende Brølluper og Liigbegiængelser i Kiøbenhavn.

Samling

af

Forordninger

og

Anordninger

Angaaendes

Brølluper

og

Liigbegiængelser

i Kiøbenhavn.

Kiøbenhavn 1771.

Trykt hos S. I. Graee, boende ved Gammel Strand.

2
3

Forordning om Begravelser. Kiøbenhavns Slot, den 7 Nov. Ao. 1682

Vi Christian den Femte, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holstein, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst; Giøre alle vitterligt, at som Vi ugierne fornemmer, at megen stor Overdaadighed og unyttige Omkostninger af de fleste, over deres Stand og Vilkaar, med deres afdøde Forældres, Børns og Venners Liigs-Begiengelser og Jordefærd, giøres; Hvor ved ikke allene Gud høyeligen fortørnes, mens end og

4

2

mange, for at efterfølge de Daarliges Exempler, og af en vrang Indbildning, at der ved de Afdøde skeer nogen Ære og Tieneste, saaledes over deres Ævne forsætter deres Midler, at de det seent eller aldrig kand forvinde; Da haver Vi af en sær Kongelig Forsorg for Vores kiere og tro Undersaatters Gavn og Beste, villet give alle og enhver Anledning til, som fornuftige Huusholdere, snarere ved Sparsomhed og Gavmildhed imod Fattige og Nødlidende, end ved en skammelig Ødselhed og syndig Overdaadighed, at søge sig et berømmeligt Eftermæle. Og til den Ende denne Vores Allernaadigste Forordning i Trykken ladet udgaae, som af alle og enhver ubrødelig skal holdes og efterkommes.

1. Ingen maa, til at klæde deres Liig eller i andre Maader i Kisten, bruge andet end Cartun eller hiemgiort Lærret, saa og Lærrets Bindel til at binde med hvis fornøden giøres, under Halvtrediesindstyve Rixdaler Straf 2. Vores Geheime-Raad, samt Grever, Frieherrer, Riddere og Ober-Charger, maa lade deres Kiste overtrække med Fløyel, og med Messing Plader og anden Ziirlighed efter enhvers Vilkaar bepryde, dog gandske ingen Plader eller Billeder af Sølv der til bruge, eller noget lade forsølve eller forgylde, ey heller Kisterne inden i med noget drage; Hvis nogen skulle fordriste sig her imod at handle, da betale til Straf Fem Hundrde Rixdaler.

5

3 3. De andre i Rangen, saavelsom Adelen og Adelige privilegerede, Borgemestere og Raad og Geistlige i Kiøbenhavn, som haver murede Begravelses Stæder, maa lade deres Kister overtrække med Bay, Klæde eller Leder, og bruge Jern Beslag, dog uden nogen Fortinning, Forsølvning eller Forgyldning, eller noget inden i at drage; og oven paa Kisten en Plade af Messing med fire maadelige Hiørnebaand og Messing Som, uden nogen Fryndser eller deslige; Hvo her imod handler, give til Straf Tre Hundrede Rixdaler.

4. Alle andres yderste Liigkister maa ikke overtrækkes, ey heller til dennem andet end Jern Beslag, slet og ret forarbeidet, bruges, nemlig: Otte Haandgreber eller Ringe i det høyeste, og oven paa Kisten en Plade med Aarstallet og den Dødes Navn af Jern eller Blik, eyheller maa nogen bruge Liigkister af Eeg, uden de som haver murede Grave; Glør nogen her imod, bøde derfor Halvtrediesindstive Rixdaler.

5. Skal ey nogen tillades at have to Liigkister, uden den Døde enten har haft nogen Charge i Rangen, eller været af Adel, eller i Geistlig eller Verdslig Øvrigheds Stand, samt Præsterne i Kiøbstæderne og graduerede Personer, med mindre den Dødes efterladte Arvinger og Venner vil lade sig antegne hos Øvrigheden at Stervboen er frie og uden Gieid, og formuende idet ringeste paa Sex Tusinde Rixdaler; Hvis og nogen anden, end forbemelte Personer eller deres Hustruer og

6

4

Børn understaaer sig at bruge mere end en Kiste, da bødes derfor Halvtrediesindstyve Rixdaler til Straf.

6. Og omendskiønt (for al unyttig Omkostning at forekomme) der allerbest eragtes, at enhver lader klæde sine Liig og legge i Kiste, ved sine egne Huusfolk, Sydskende eller Børn, saa maa dog, hvor ikke saa mange ere, to andre Ovinder i det høyeste bedes til at klæde, og Sex Personer, om fornøden giøres, af de nærmeste Venner eller Naboer til Liget at legge i Kisten, som det uden nogen Skienkning, Spise eller Confect skal forrette; Hvis nogen herimod handler,, bøde derfor Halvtrediesindstyve Rixdaler.

7. Liigkisterne skal tilslaaes over dm Døde, saa vel i Kiøbstæderne som paa Landet, inden fire Dage i det længste efter den Dødes Afgang; Understaaer sig nogen herimod at giøre, og ikke til forsagte Tider lader Kisten tilslaae, da give, om han boer i Kiøbstæderne, Tyve Rixdaler til Straf, og om han boer paa Landet, Ti Rixdaler.

8. Vaagestuer, som pleier at holdes imedens Ligene haver standet over Jorden, skal være afskaffede. Og maa ikke heller nogens Bud, om nogens dødelige Afgang, udstikkes til andre end til Forældre, Børn og Sydskende, af hvilke dog ingen i Huset skal opvarte for at tage imod Beføgelser medens Liget staaer oven Jorden, ey heller skal nogle Dragefruer eller Qvinder bestilles til noget i Huset at forrette, mens hvis i saa Maader er at giøre, skal enten skee ved deres Folk i Huse-

7

5

ne, eller ved de som til saadant at giøre, lader sig leye. Og maa intet Mad, Drikke eller Confect, til nogen hvo det er eller være kand, for eller efter Begravelsen gives; Hvo herimod handler, haver forbrudt Fem Hundrede Rixdaler.

9. De Personer som i den Anden Articul er ommeldet, maa allene til Forældre og Ægtefælleds Ligsbegængelse tre Stuer lade drage, saa og bruge en Himmel over Liget, som dog ey maa være af andet end af Bay, uden Fryndser, Floer eller Baand, og maa de iligemaade deres Carosser og Hestetøy lade overtrække. De andre i Rangen indtil Landsdommere inclusive, maae have to Ligstuer dragne, og maae de, saa velsom forbemelte Personer som i foreskrevne Anden Articel ommeldes, for deres Ægtefælle og ingen anden, deres Carosser og Hestetøy lade overtrække; De andre i Rangen, og Adelen, maa lade en Stue overtrække, Mens ingen i hvo han er, Prædikestolen eller Stolene i Kirken; Hvis nogen sig herimod forseer, have forbrudt Hundrede Rixdaler.

10. Ligene skal det allersnareste skee kand, bestædes til Jorden, og ingen af de, som ey ere i Rangen eller af Adel, længer staae over Jorden, end i det længste Otte Dage, under Tyve Rixdaler Straf for hver Dag der længer med deres Begravelse opholdes, men de, som ere i Rangen eller af Adel, maa have Tre Ugers Respit i det allerlængste, og for hver Dag de længer indeholdes end forskrevet staaer, bødes Fyrgetyve Rixdaler.

8

6 11. Til at bede til at følge Liig i Kiøbstæderne, skal bruges To Personer i det høyeste af dennem, som Magistraten der til forordner, hvilke og skal betiene alle og enhver uden Forskiel, og nyde for deres Umage, for hver Liig de beder til at følge, En Rixdaler, og hvis som forefalder at bestilles, skal ved Denner og ingen anden Marskalk forrettes. Og vil- nogen dennem i flige Tilfælde bruge, skal de derfor nyde 2. 3. à 4 Rixdaler i det høyeste efter Personernes Vilkaar og Leylighed som bliver begravne, og meget forefalder for Dennem at giøre.

12. Til Ligene i Kiøbstæderne at bære, skal bruges visse der til af Magistraten forordnede Personer, som uden nogen Mad, Drikke eller andre Udgifter derfor udi alt skal nyde enhver En Rixdaler. Og maa til det største Liig ingen flere bruges end 36 Personer i det høyeste om Veyens Længde det udkræver, dog skal hermed ingen være formeent at bede saa mange andre af deres Naboer og Venner, som dertil endelig fornødent giøres, og de Dertil kand formaae, dog uden nogen Betaling, Skienkning eller Mad. Og skal ingen i sær bedes til at gaae ved Siden af Liget, ey heller til Liget af Stuen at udbære, og det siden igien i Kirken at indbære, og i Begravelsen nedsætte, men enhver at lade sig nøye med dem som er kaldet til at bære, om og nogen kunde tilsinds vorde, Ligene i Kirken at lade age, da skal det staae enhver Kirkes Værger her i Vores Kongelige Residents Stad Kiøbenhavn frit for, med saa Skiæl han det til Kir-

9

7

kens Nytte eragter, at lade forfærdige beqvemme Ligvogne, for Ligene til Kirken at føre, hvilke med Bay maa være overtrækket, og med behørig Hestetøy til Sex Heste, og saa overtrækket, samt forte Hatte og Kiorteler og To Kudsker, hvilke de, som i den anden Articel er ommelder, allene maa bruge, og derfor betale Tolv Rixdaler naar Kirken Heste forskaffer, men naar de af de Vedkommende selv forskaffes, Otte Rixdaler: De nestefølgende i Rangen, indtil Landsdommere inclusive, maa bruge Fire Heste, og naar Kirken Hestene forskaffer, derfor betale Otte Rixdaler, men naar de af Vedkommende selv forskaffes, Sex Rixdaler. Alle andre maa allene bruge To Heste og derfor betale naar Kirken dem forskaffer, Fem Rixdaler, og naar de Vedkommende dennem selv forskaffer, Tre Rixdaler. Til at sætte de Liig i Vognen som ages til Kirken, og dennem deraf igien at tage og sætte i Graven, maa ey til et fuldkommen Liig bruges mere end Tolv af de Personer som af Magistraten skal ordineres til Ligene at bære, og skal til enhver af dennem En Sletdaler gives, og enten Ligene ages eller bæres, skal det skee ved den korteste Vey uden nogen unyttig Omgang.

13. Naar Ligene udbæres, maa i det høyeste være Sex Par Qvindfolk i Stuen hos dem som Liget lader begrave, med mindre der kunde være flere af Sydskende og Arvinger, hvilke da uformeent og maa være der tilstæde, men maae da gandske ingen Tractament enten ved Confect, Mad eller Drikke, gives til andre end til de som haver

10

8 hjemme i Huset, hvilke allene gives daglig Kost; Hvo herimod giør, have forbrudt Hundrede Rixdaler.

14. Alle Liig, hvor over Prædiken begiæres, skal henbæres paa de ordinaire Tider, saaledes, at de kand være i Kirken Klokken Et Eftermiddag eller og til den Tid at Tienesten i det allerseneste Klokken To kand begyndes. Og maa ey begyndes for noget Liig at ringe før Klokken er Tolv: Ey heller maa Præsten opholde Tienesten længer end at Folkene kand være af Kirken Klokken halvgaaen Fire, under Tyve Rixdalers Straf. Holder Klokkeren nogen til Villie, Klokken op eller begynder for forskrevne Tid at ringe, og ikke præcise Klokken halvgaaen To igien opholder, enten Ligene til Kirken er ankommen eller ikke, da skal han have sin Bestilling forbrudt og derforuden give til Straf Ti Rixdaler. Og maa ingen sine Lig paa andre Tider lade begrave, under Hundrede Rixdalers Straf, med mindre de derpaa haver Vores eget Allernaadigste Brev og Tilladelse som hidtil Dags brugeligt været haver. Og naar Ligene da om Aftenen henbæres, maa allene, om det er mørkt, Tolv Løkter bruges, og skal de strax i Graven nedsættes og Jord paakastes, enten de begraves om Dagen eller om Aftenen, og ingenlunde tillades nogen at staae paa Gulvet medens Prædiken holdes. Og maa allene, foruden Forældre, Børn, Sydskende eller de som Arv tager, følge Sex Par Mandfolk i hvad Vedtægt noget Laug derom tilforn kunde have haft, og gandske ingen Qvindfolk, enten

11

9

Ligene begraves om Dagen eller Aftenen, ey heller nogen Tractament gives, under Hundrede Rixdalers Straf. De som vil lade deres Børn begrave uden Prædiken eller Udgift til Kirken eller Skolen, saa vel som og fattige Folk og Tieneste folk, skulle præcise møde med Ligene i Kirken eller paa Kirkegaarden Klokken Tolv i det allerseneste.

15. Ingen maa bruge Fløyel, Klæde eller Bay i Ligstuen, dog naar de henbæres til Kirken, da maa alle de som med Titel af Velbyrdige, af Os er benaadet, bruge Liig-Fløyel med et hvit Atlaskes Kors udi, hvorfore da skal betales Leye til Kirken Fire Rixdaler, naar det i Kiøbenhavn bruges: De andre som ikke haver overtrokne Kister, maa om de selv vil, bruge Klæde over Kisten, eller og lade den aaben henbære, og hvo som enten Fløyel eller Liig-Klæde bruger, skal det ved Bedemandene lade paalegge og aftage; Hvo sig herimod forseer, giver til Straf Halvtrdiesindstive Rixdaler.

16. Ingen Voxlys maa omkring Liget i Liig-Stuerne, eller paa Kirkegulvet opsettes, ey heller paa Gaden for Liget bæres, under Tyve Rixdalers Straf, dog hermed ikke nogen formeent at de jo af christelig Gavmildhed, i den Kirke hvor Liget nedsættes, et Par Lys paa Herrens Altare maa give, og dennem mens Tienesten forrettes, lade brende.

17. Vaaben maa for ingen opsættes eller bæres, uden for de allene som til Skiold og Hielm at føre are berettiget, og de som i Rangen ere, under Halvtrediesindstive Rixdaler Straf.

12

10

18. Ingen Tale maa over nogen holdes om Dagen, men naar de begraves om Aftenen, maa Præsten, i stedet for Liigprædiken, holde en kort Tale paa Gulvet over dennem som i Rangen ere eller af Adel, som dog ikke maa vare længer end et Qvarteer, om det af dennem begiert vorder.

19. Præsterne skulle kaste Jord paa de Døde naar de ere hensatte, eller i Jorden nedsatte, og hvis dem derfor godvilligen gives, maa de annamme, enten de ere Kiøbstæd eller Landsbye Præster, men ingenlunde maa de nogen forskrive, hvad eller hvor meget de ville have under deres Kalds Fortabelse. For Jorden allene at paakaste, maa de intet tage paa Landsbyerne, ey heller nøde nogen til at lade prædike over deres Døde. om de det ikke selv begierer.

20. Naar nogen vil have alle Klokkerne her i Byen, eller alle Klokker til den Kirke hvor Liget begraves, skal den betale til vor Frue Skole Ti Rixdaler 3 Mark, og skal der da være tilstæde i Kirken, En som Sangen kand forestaae med 24 Skolebørn med Kapper som christelige Liig Psalmer kand siunge. Vil nogen have mindre Klokker og ikkun 18 Skolebørn, da betale Syv Rixdaler, hvo der vil have 12 betale Fire Rixdaler 3 Mark, hvo der vil have 8 betale Fire Slettedaler, og hvo der vil have 6 Skolebørn, En Rixdaler. Naar nogen vorder bevilget deres Liig om Aftenen at lade begrave, skal de som ere i Rangen og have Titel af Raad, give for dennem, deres Hustruer og Børn Ti Rixdaler, og de andre i Rangen Sex Rixda-

13

11

ler. De som ikke ere i Rangen, Fire Rixdaler, og skal herefter ald Siungen for Liig paa Gaderne, saa vel i Kiøbstæderne som paa Landet, være afskaffet, men Skolebørnene som før er meldt, at møde i Kirken og der Sangen forrette. Hvis og nogen vil give nogen af de Skolebørn, som skal siunge paa Gulvet efter Tienesten, Klæde, det stander dennem frit for at give 4. 6. 8. 10. indtil 12. i det høyeste, og det fint eller groft, efter som enhver best behager, og kand enhver selv nevne halvi elen af de som de Klæder vil give, hvilke og paa Gulvet med Klædet skal staae at siunge: Det samme forstaaes og om dennem som lader deres Liig om Aftenen begrave, hvilke og maa bruge Skolebørnene, om de vllle, til Lygter at bære, og give dennem Klæde som før er meldt.

21. Daa det enhver kand vide hvad han for Klokkerne haver at give, have Vi efterfølgende Reglement derom ladet opsætte. Nemlig:

Kiøbenhavn.

Rdlr. Mk. ß.

For alle Klokker i vor Frue Kirke - 19 - -

For de 5 Sogne-Klokker - 5 - -

For 4 Klokker - 3 4 8

For 3 Klokker - 1 1 8

For 2 Klokker - 4 8

For 1 Klokke - - 2 4

Spire-Klokkerne - - 3 -

14

i

12

Hellig Geistes.

Rdlr. Mk. ß.

Alle Klokker - ZE 12 * *

for Sogne-Klokkerne somere Tre - 4 * - or de smaa Klokker - - 4 -

or de smaa Klokker - - 4 -

Hvo som vil have Sangverk for Liig som om Aftenen nedsættes, betale for en Time, som den allene maa gane, om Sommeren 6 Rdlr. (hvor af Organisten to Rdlr. og om Winteren i mere.

Nicolai-Kirke.

Rdlr. Mk. ß.

Alle Klokker - * 18 - -

5 Klokker BOG - 5 - r

O4 Klokker - s 3 4 8

3 Klokker - - i i 8

De mindste Klokker - - z -

Tydske Kirke.

Alle Klokker - - 12 - «

4 Klokker - - 4 - «

De maa Kloker - - 4 «

Holmens Kirke.

15

mæmm

SN

Christianshavn.

Rdlr. Mk. 6,

Alle Klokkerne - - z -

2 Klokker - - 2 - *

For de 2 mindste Klokker - 4 -

Naar nogen som er i Rangen og nyder Titul af Raad, begraves om Aftenen, da giver de den tredie Deel af det som ellers skal give for alle Klokkerne i den Kirke de begraves udi. De andre i Rangen halv saa meget, og ellers andre uden Forskiel, halv saa meget igien. Af ovenskrevne skal Kirken selv Klokkeren betale, som intet videre for sin Umage skal have at fordre eller tage.

Klokkeren, Skolen, Begravelse Steder, og Graveren i andre Kiøbstæder, og hvorledes Klokkeren og Graveren i hvis dennem gives, skal partieipere, sætter Stiftbefalingsmanden og Bispen Taxt paa, udi enhver Steds Magistrats og Kirkevergers Nerværelse, efter enhver Byes, Kirkes og Klokkernes Tilstand.

Ved Vores Kirker paa Landet, ordineres dette ved Stiftsbefalingsmanden og Bispen, og hvor Patroner ere til Kirken, da bemelte Patroner det at anordne.

22. For de Liig som her i Kiøbenhavn begraves, til hvilke ikke nogen visse Begravelser haves, men dennem allene Hvilested for deres Personer forundes, betales som efterfølger. I Kirkerne i Choret, og i Omgangene omkring Chorert og hvor sær Capel er, 45 Rixdaler.

16

14

Det midteste Gulv til Taarnet 35 Rixdaler, og hvor Korskirke er, regnes hele Kirken tvert over, for midteste Gang.

I de andre to smalle Gange 30 Rixdaler. Under Taarnet 20 Rixdaler, hvilke Leyesteder forbliver de Afdøde, uden Kisternes Forflytning, paa Tyve Aars Tid. Og hvis nogen paa saadanne Grave vil lade nogen Ligsteen legge, betale derforuden til Kirken Ti Rixdaler. Angaaende Arvebegravelser i Kiøbenhavn som nogen sær Personer for sig og sine Arvinger kand sig have tilkiøbt, betale til Kirken hver Gang noget Lig indsættes, Fem Rixdaler, med mindre naar Lenestædet er solt, det da enten expresse er betinget gandske frie for saadanne Udgifter at være, eller at det mere skulle give end forbemelt, da efter Contracten at forblive.

23. Hvem som i Urtegaardene og Kirkegaardens indhegnede og indlukte Pladser begierer at begraves, betale for et Liig over 15 Aar Ti Slettedaler. Under 15 Aar til 5 de 2/3, Og under Fem Aar 5 Daler. Paa Kirkegaarden betales for et fuldkommen Lig over 15 Aar 4 Rixdaler, under 15 Aar til 5 2/3, og under 5 Aar 2 Rixdaler; Dog skal det staae til Kirkeværgerne, de Fattige i Sognet boendes, og som ikke kand betale Jorden paa Kirkegaarden, for mindre Pris at forunde, men maa af ingen Høyere fordres end som forbemelt er.

24 Naar nogen i Kiøbenhavn eller nogen anden Kiøbsted, ey der i Staden vil lade sine Døde begrave, men naar de beqvem Leylighed kand have, andensteds til sit Hvilested uden nogen Ligs-

17

15 gegiengelse, bortføre, maa det dennem bevilges Ligene i en af Kirkerne at bisætte, og al da betales for et fuldkommen Liig Ti Rixdaler, for et mindre Sex Rixdaler, for et Barn under 5 Aar Fire Rixdaler, og en Rixdaler, for en hver Maanet det bliver lenger staaendes, men skulle nogen sine Liig lengere end Aar og Dag lade staae, foruden dette som forskrevet staaer, til Kirken at betale, og i saa maader betage Kirken det Rum som til andre kunde behøves, da skal Kirkeværgerne være berettiget samme Liig i Kirkegaarden at lade nedsætte.

25. For Graver at grave, og Liigstene i Kirken at optage, skal gives for et fuldkommen Liig Fire Slettedaler, og et halv voxen Liig Tre Slettedaler. For et Begravelsessted at aabne, eller en muret Gravsteen at optage og igien at paalegge 3 Slettedaler. Hvis nogen vil lade giøre nye Gravsted i Kirken til at lade mure, da dersom han ikke med Klokkeren og Graveren, for Jorden at kaste og udføre kand forenes, da staaer det hannem frie, der til at tage hvem han billigst derom kand med accordere, dog at Kirkeværgerne derom er vidende.

Epitaphia bevilges og i Kirkerne at maa settes, dog ikkun med Inscriptioner og ey nogen Contrafeyer, og ey af Høyere Pris end Tre Hundrede Rixdaler.

For nye Liigsteen som nedlegges paa nogen Grav i Kirken, betales Graveren Tre Slettedaler

18

l6

For en Grav til et fuldkommen Liig i Urtegaarden eller paa Kirkegaarden hvor Liigsteen er, To Slettedaler, hvor ingen Liigsteen er, En Rixdaler. For en nye Liigsteen i Urtegaarden, eller paa Kirkegaarden, at paalegge, En Rixdaler.

For et halv voxen Lig, som regnes til 5 Aar exclusive, betales i alle oven specificerede Tilfælde 2/3, og for et lidet Barn under 5 Aar halv, om Vinteren naar Jorden er haard og dyb frosen 1/4 mere.

26. Naar nogen Huusfader eller Huusmoder ved Døden er afgangen, da maa de daglige Tienestefolk i Huset sort klædes, dog Tienefte-Qvindfolkene ey at gives andet end Sarge eller Rask, men hvo som ikkun Sorg haver for Forældre, Børn eller Sydskende, maa allene lade de Folk sort klæde som daglig uden Huset, Husbonden og Hustruen opvarter, og ingenlunde gives nogen Klædning for Børn og Sydskende som ey er over 14 Aar. Og eftersom det staaer allene i Husbondens Velvillighed saadan Bekostning at giøre eller lade, alt efter hans Middel og Vilkaar det at spare, saa maa ingen Tienere eller Tieneste-Qvindfolk det som en Rettighed begiere, hvorfor og ingen Formyndere nogen Umyndige med saadanne Udgifter maa besverge, med mindre at han er forsikret, at det af Indkomsten kand tages, foruden Capitalen i ringeste Maader at røre. 27. Saasom og til Begravelser, mange unyttige Vers skrives og trøkkes, hvorved Stervboen ogsaa besverges, saa maa ingen Bogtrykker nogen

19

17 Vers trykke, uden hannem tilforn forevises Arvingernes eller dens skriftlig Tilladelse, som Begravelsens Bekostning giør, og ey heller nogen tilstædes nogen Vers at udgive, hvo herimod giør, give til Straf Tredive Rixdaler.

28. Hvis nogen nye Paafund til nogen Bekostning, som herudi ikke er indført, skulle optænkes, eller og om noget imod nogle af de Poster, ved hvilke herudi ingen Straf er sat, skulle handles, da skal altid for hver Forseelse som nogen i saa maade her imod giør, betale Halvtresindstyve Rixdaler. Og skal den Person som saadan i Forordningen utilladte Omkostninger giør, der allene selv betale, foruden sine Medarvinger i saadan Tilfælde med noget at besværge; skulle og nogen Formynder saadant tilstæde, skal han der selv betale, og slige ubillige Udgifter ey af Øvrigheden i noget Regenskab got giøres. Overbevises det og nogen anden, til saadanne Omkostninger at have raadet, da være lige Straf undergiven.

29. Forskrevne Bøder skal være forfalden, i Kiøbenhavn den tredie Deel til Staden, den tredie Deel til Børnehuset, og den tredie Deel til Angiveren; Og i de andre Stæder den tredie Deel til Magistraten, den tredie Deel til Angiveren, og den tredie Deel til hver Kiøbsteds Hospital. Og paa Landet halvdelen til Angiveren, og den anden halve Deel til neste Hospital. Og hvor Magistraten i Kiøbstæderne eller paa Landet, forsømmer derpaa at tale, da skal de ikke alleneste intet deraf nyde, men Bøderne selv betale, og tillades

20

18

da enhver at være Angiver, og Sagen imod de Skyldige at udføre.

30. Som Vi og udi de Greverne af Os Allernaadigste Meddeelte Privilegier, Allernaadigst haver bevilget, at med deres Ligs Begiengelse, samt Monumenter at oprette, saaledes maa forholdes som dennem selv lyster, saa skal det og derved forblive. Ey heller skal det være Militaire Personer formeent, af hvad Condition de og ere, som til Lands eller Vands haver ladet deres Tapperhed see i Vores Tieneste, for deres egne Personer med de sædvanlige Ceremonier til Jorden at bestedes. Skulle hellers nogle som ikke der til særdeles ere privilegerede, allerunderdanigst kunde erholde vores Allernaadigste Tilladelse, deres Døde paa selv behagelig Maade og med større Bekostning at begrave, da skal samme Allernaadigst Bevilling først skrives paa Stemplet Papiir til 50 Rixdaler Arket, og dog derforuden betales til Hospitalerne som her i er meldet, for hver Post som er imod Forordningen: Og skal de, førend dennem Vores Allernaadigste Bevilling af Cancelliet udfærdiges, der først bevislig giøre, at de bemelte Udgifter til Hospitalerne haver rigtig betalt, eftersom Vi ingenlunde vil, at de Fattige noget skal betages af hvis Vi dennem her udi Allernaadigst haver bevilget. Bydendes hermed og befalendes Vores Grever og Friherrer, item Stiftbefalingsmænd, Amtmænd, Superintendenter, Landsdommere, Præsidenter, Borgemestere og Raad, Fogder og alle andre som denne Vores Allernaa-

21

19 digste Forordning under vort Cancellie Seigl tilskikket vorder, at de den paa behørige Stæder til alles Efterretning strax lader læse og forkynde. Givet paa Vort Slot. Kiøbenhavn den 7 November Anno 1682.

Under vort Zignet Christian

L.S.

PLACAT.

Da fast daglig (i sær nu paa nogen Tid) haves adskillige Forrespørseler om Begravelse; saa, til Publici Efterretning, meddeles en Extract af Hans Kongelige Majestets under 7 November 1682. Allernaadigst udgivne Forordning om Begravelser:

1. Ingen maa til at klæde deres Liig udi, bruge andet end Cattun, eller hiemmegiort Lærret og Lærrets Bendel at binde med, under 50 Rdlr.

Straf.

22

20

2. og 3. De som ere i Rangen, Adelen og Adelig privilegerede, og som have murede Begravelse Steder, maa lade deres Kister overtrække, samt bruge Beslag, dog uden nogen Fortinning, Forsølvning eller Forgyldning, og uden Kisterne med noget inden i at drage; Hvo herimod handler i de 2 første Classer i Rangen, give til Straf 500 Rdlr., de andre 300 Rdlr.

4. Alle andres yderste Liigkister maa ikke overtrækkes, ey heller Liigkister af Eeg bruges uden hos de der have murede Grave, under Straf 50 Rdlr.; igientaget ved Forordningen af 13 sept. 1737.

5. Ingen maa, under lige Straf, have 2 Liigkister, med mindre de ere i Rangen, eller og Vedkommende, som den Dødes Begravelse besørge, for Øvrigdeden kand gotgiøre, at Servboet er uden Gield og ey er i det ringeste 6000 Rdlr.

6. Ingen Spisning, Skienkning eller Confect maa gives dem der Liget klæde eller legge i Kiste, under Straf af 50 Rdlr.

7. Liigkisterne skal tilstaaes over de Døde inden 4re Dage efter den Dødes Afgang, under Straf af 20 Rdlr; og maa ingen enten i Huset eller Kirken bruge Liigskammel med Trappetrin, under 100 Rdlr. Straf, vide Forordningen af 3 Maji 1737.

8. Vaagefruer maa ey holdes; ey heller bruges nogen Tractering, enten for eller efter Liigbegiengelsen, under Straf af 500 Rdlr.

23

21 9. Ingen, som ey er i Rangen, maa lade deres Liig staae ubegravet længere end 8te Dage, under Straf af 20 Rdlr. for hver Dag Liget længere indeholdes; De i Rangen eller af Adel 3 Uger, for hver Dag længere 40 Rdlr.

10. Ingen maa bruge mere end 2 Personer i det høyeste at bede til Liigbegiengelse, som skal være af de Conftituerede, og nyde for deres Umage, for hvert Liig de bede til at følge, 2, 3 à 4 Rdlr. i det høyeste, efter Personernes Vilkaar og Leilighed, som blive begravne, og ligesom meget forefalder for dem at forrette.

11. Geheimeraader, Grever, Friherrer og Ober-Charger maa bruge for en Liigvogn 6 Heste; de øvrige, i Rangen, indtil Landsdommere inclusive 4re Heste; men alle andre ikkun 2 Heste; saa skal og Liget føres til Kirken, enten det ages eller bæres, den korteste Vey. Til Ligene at bære bruges (naar ikke den Afdøde har været i Societeter eller Lauge) Studentere, i Følge Forordningen af 21 Decembet 1714, derefter den 5 Art. nyder fra 1 Rdlr. til 2 Mk.; og maa ikke flere tages end efter Veyenes Længde og Ligets Størrelse. Naar Liget ages til Kirken, bruges ikke mere end 12 til at bære, af hvilke hver nyder 4 Mk. Ingen Skienkning eller Mad maa gives dem eller de som følge.

12. Med Liig maa ey følge mere end 6 Par Mandfolk, foruden Børn, Sødskende, Forældre og de som Arv tage, og skal Liget være paa Kirkegaarden eller i Kirken Klokken 12, med min-

24

22 dre haves Kongelig Allernaadigste Bevilling, under 100 Rdlr. Straf. De som efter saadan Bevilling lade deres Liig om Aftenen begrave, maa, om det er mørkt, bruge 12 Løgter og ey flere.

13. Ingen Voxlys maa omkring Kisten sættes, eller paa Gaden for Liget bæres, under Straf af 20 Rdlr.

14 Ingen Vaaben maa bæres eller opsættes for nogen uden for Rangen, under 50 Rdlr. Straf.

15. Over de af Adel eller i Rangen maa af Præsten holdes en Tale udi et Qvarteer, om de der begiære og begraves om Aftenen.

16. Epitaphia maa sættes i Kirken over Liig, dog allene med inscription og ey nogen Contrafey, og ey til høyere Pris end 300 Rdlr.

17. Naar Huusfader eller Huusmoder ved Døden afgaaer, da maa, i Følge Forordningen af 3 Maji 1737, ingen gives Sørgeklæder uden de Tienestefolk, der bære Livré og uden Huset opvarte; men ingenlunde de andre i Huset være sig enten Mands- eller Qvindes-Personer; Samme Forordning melder og, hvorledes enhver med Klæder maa sørge, og i hvor lang Tid, samt at ingen maa bære Pleureuser uden de som ere i de 3de første Classer i Rangen, saa og ingen røde Kioler med sort udgiort uden i de 6 første classer.

Og som ved adskillige Liigbegiengelser fornemmes, at 2 à 4 Personer i Sørgehabit gaaer ved Siderne af Liigvognen, og 2 à 4 eller flere Personer for ved Hestene af de andre Vogne; Li-

25

23

geledes den Misbrug der undertiden indløber med de saa kaldede Marchal-Staver; Da i hvor vel Begravelse Forordningen ikke noget derom melder; saa kand det dog ikke uden for høye Stands- og Rangspersoner være tilladt: I hvilken Henseende Vedkommende erindres bemeldte Forordnings 28de Post, der byder, at hvis nogen nye Paafund optænkes, eller noget imod nogle af de anførte Poster, ved hvilke her udi ingen Straf er sat, skulle handle, da for hver Forseelse at betale 50 Rdlr.

Politie-Cammeret den 20 September 1751.

Hans Kongelige Majestets bestalter Etatsraad, Poitie- og Borgemester

Erich Torm.

Ober-PRÆSIDENT, samt Borgemestere og Raad udi den Kongelige Restdentze Stad Kiøbenhavn; Giøre hermed vitterligt: At efter Hans Kongelige Majestæts derom ergangne Allernaadigste Befalinger skal de her i Staden værende Assistence-Kirkegaarde afskaffes; til hvilken ende andre i deres Sted ere indrettede uden for Stadens Nørre Port, hvilke den 6 November førstkommende blive indviede og strax tagne udi Brug, hvorefter ingen flere Liig blive begravede udi de nu værende Assistence-Kirkegaarde. Og ellers er angaaende Ligenes Be-

26

24 gravelse og Betalningen for Jorden, med videre, giort følgende Anordning:

1. Ligene maa til Assistence-Kirkegaardene udføres hvad Tid paa Dagen Leyligheden tillader, naar det ikkuns skeer imellem Klokken 9, om Formiddagen og Klokken 2 om Eftermiddagen.

2. Jordens Paakastelse skeer af vedkommende Præster i det Huus hvor Liget staaer, førend det til Assistence-Kirkegaarden udføres.

3. Til at tage Liget af Huset og sætte det i Liigvognen, skal som hidtil bruges Studenterne af Regentzen, eller andre, som efter Laugenes Articler og andre Anordninger ere berettigede at bære Liig, og naar Liget er indsat udi Liigvognen er Liigbærernes Forretning til ende.

4. Til Kirken betales for Jorden af et hvert Liig, som begraves udi Assistence Kirkegaardene, nemlig: Af et fuld voxen Liig som er 15 Aar gammel og derover 8 Mark, af et halv voxen Liig som er under 15 til 5 Aar gammel 6 Mark, og af et Barn, som er under 5 Aar gammel 4 Mark; dog naar vedkommende ey formaae at betale fuldt, maa det være Kirkeværgerne tilladt, ligesom hidtil efter Forordningen af 7 November 1682 derudi at give Moderation.

5. Til Graveren betales for Graven paa Assistence-Kirkegaarden at kaste og igien tilkaste, samt tillige for at besørge Liget ved 4re Mænd taget af Liigvognen og nedsat udi Graven, af et fuld voxen Liig 8 Mark, af et halv voxen 5 Mark, og af et Barn 4 Mark; men om Vinteren fra

27

25 1 November til sidste Aprilis, naar Jorden er haard og frosen betales en fierde Part mere.

6. For de Fattige Liig, som af Kirkepatronerne forundes frie Jord, betales til Graveren for Graven at kaste og tilkaste, samt Liget at tage af Vognen og nedsætte i Graven, om Sommeren fra 1 Maji til Ultimum October 2 Mark 8 Skilling, og om Vinteren fra 1 November til 1 Maji 3 Mark; men for de Fattige som døe i Husene og ey ere indskrevne i de Fattiges Tal, der efter Rescriptet af 6 November 1739 nyder frie Kiste ved Conventhuset, betales intet.

7. For Liigvognen med Kudsk og Heste betales 1 Rdlr. af hvert Liig for hvilket Jorden til Kirken betales; men ikkun 4 Mark for de Liig som nyde frie Jord; men for de der, som melt, nyde frie Kiste ved Conventhuset betales intet.

8. Alle de ved Kirkerne her i Staden og paa Christianshavn værende Urte- og Kirkegaarde, skal herefter ansees uden Forskiel, og alle kaldes med det Navn Kirkegaard, og for Jorden i disse Kirkegaarde her i Saden at betales saaledes: for er fuld voxen Liig 6 Rdlr. 4 Mark, for et halv voxen Lig 4 Rdlr. 2 Mark 8 Skilling, og for et Barn 3 Rdlr. 2 Mark; Men efter Hans Kongelige Majestæts Allernaadigste Befaling, skal Bremmerholms Kirke og Skole forbeholdes deres Rettigheder fremdeles som forhen, efter Forordningen af 1682 og andre hidtil brugelige Vedtægter, i henseende til Liig, som i dens Kirke- og Urtegaarde begraves af de under Søe-Etatens Jurisdiction

28

26 forterende Personer, samt de efter Kirkens Privilegium i dens Sogn boende og Kirken ellers tilhørende Meenigheds Lemmer; hvorimod Bremmerholms Kirke paa sin Side ikke maa imodtage noget Liig til Begravelse som henhører til nogen af Byens Kirkesogne, med mindre de tilforn paa Holmens Urte- eller Kirkegaarde have Gravstæd; i hvilket Tilfælde de skal betale efter foranførte Taxt som er lagt paa Kirkegaards Jordene; ligesom og Stadens Kirker paa sin Side ikke maa imodtage noget Liig til Begravelse af de under Søe-Etatens Jurisdiction sorterende Personer, samt de efter Kirkens Privilegium i dens Sogn boende og Kirken ellers tilhørende Meenigheds Lemmer, med mindre nogen af dem ligeledes havde Gravstæd paa Stadens Kirkegaarde.

Hvilken indbyrdes Afhold fra ey at begrave Uberettigede, Kirkerne have at holde sig ubrødelige efterretlige; Og skal ald Underslæb erstattes af dem som Graven til uberettiget Liig haver anviist, saa og tillige erlægge en Mulct af samme Summa, den forurettigede Kirke til Fordeel.

Paa samme Maade skal og forholdes i henseende til Guarnisonens eller den Herre Zebaoths Kirke; dog for at forekomme alle Disputer i Fremtiden, haver Hans Kongelige Majestæt Allernaadigst fastsat, at ey allene Guarnisonen i sig selv, men og Pensionister, samt alle aftakkede som ey have taget Borgerskab, ey heller have Gravstæd udi andre Byens Kirkegaarde, skal henhøre til Guarnisons Kirken og deres Liig der lade

29

27

begrave; hvorimod de sidste uden Moderation skal betale den Forhøyelse som for de andre Stadens Kirkegaards Jorde er fastsat.

Hvilket alt herved til Vedkommendes Efterretning publiceres og bekientgiøres.

Kiøbenhavns Raadstue, den 29 October 1760.

Under Stadens Indsegl.

L. S. Articler For Studenterne,

Angaaende

Liigbæren.

Kiøbenhavn den 21 December Ao. 1714.

Vi Friderich den Fierde, & c.

Giøre alle vitterligt, at eftersom Vi den 4 Maji 1712 i henseende til den Redebaanhed og

30

28

Tieneste, som Studenterne ved Universitetet i Vores Kongelige Residents Stad Kiøbenhavn med Liigbæren, imidlertid Contagionen her sammestæds grasserede, haver beviist og ladet kiende, da de privilegerede Liigbærere sig derfra undslog, Allernaadigst have bevilget, at saa vel de ved bemelte Universitet da værende, som herefter kommende Studentere maa og skal være berettiget til at bære alle de Liig, hvortil de blive begierte, uden derudi af de andre Societeter at hindres, da ville Vi til deres ydermere Efterretning med samme Liigbæren udi efterskrevne Articler Allernaadigst have anordnet og befalet, saasom Vi og hermed anordne og befale:

1. I steden for de efter den 12 Art. udi Forordningen om Begravelser af 7 Novembris 1682 tilforn af Magistraten her i Staden forordnede og af Os Allernaadigst privilegerede visse Borgere og Societeter til Liig for Betaling at bære, hvilke i seneste Contagion og Nødstid tvert imod deres Skyldighed betede sig modtvillige, til saadan Forretning, skal Studenterne udi Collegio Regio, eller saa kaldet Regentzen, herefter være de, som til Ligene iblant de Geistlige og Borgerskabet allene skal bruges; Dog dersom nogen kand formaae saa mange af deres Naboer eller Venner, som fornøden giøres, uden Betaling, Skienkning eller Spisning det at giøre, skal det dennem ikke være formeent, ey heller maa de formene de andre Studentere udi de andre Collegiis,

naar det af de Afdødes efterladte Venner undertiden begieres, om-

31

29

endskiønt de det for Betaling giøre, langt mindre maa Laugene af dennem hindres deres afdøde Laugsbrødre, deres Hustruer, Børn, Svenne eller Drenge at bortbære.

2. De som ere blevne overlevendes, og nu ved Universiteter ere tilstæde af de Studentere som udi sidste Contagion lode sig betee villige de Bortdødes Liig at bortbære, skal være lige, deelagtige i denne Tieneste, uanseet de ikke ere i bemelte Collegio, faa fremt de ere ædrue og skikkelige, og ikke befatte sig med nogen borgerlig Næring.

3. Dette Collegium skal have en eller to Formænd, som dertil af Rector og Professores ved Universitetet skal bestikkes, og saa fremt ingen udi Regentzen dertil dygtige befindes, da skal dertil tages en eller to andre stikkelige ædrue og sindige Studiofi, som skulle bestille og tilsige de andre, naar noget Liig forefalder, at henbæres; Hvilke Formænd skulle og tilkiendegive Bedemændene, hvor de ere logerende, at de kand vide dennem at finde, naar Liigbæren hos dennem skal bestilles.

4. Studenterne i Regentzen skal stiftes til, ligesom de ere indlagte udi deres Kammere. Liig at bære, saa at de, som have baaret en Gang, ey maa bære anden Gang, førend det er omgaaet og det igien dennem tilkommer, hvad heller de faae meget eller lldet for deres Umage (thi derudi skal Lykken ramme Manden) og det uden nogen Klammeri eller Trætte, saa fremt de ey vil udvises af Collegio, hvormed Formanden skal have Tilsyn, og saa fremt han merker nogen saadan U-

32

30

orden, da give det an for Præpofito udi Regentzen, som sligt Politie og Commerce-Collegio skal give tilkiende, saa fremt han ikke selv kand raade Bod derpaa, eller og det er saa enorme, at det med Skarphed skal straffes.

5. Og som hver Person maa ingenlunde tage mere end en Rdlr. for at bære, saa skal dem ikke heller maa gives mindre end 2 Mark, hvorudi de skal anse fattige Folkes Leilighed, ikke heller maa de indtrænge sig flere at bære end høyt fornøden giøres, efter Ligets Storlighed og Gangens Længde; Hvor saadan Fattigdom findes efter den Afdøde, at der hverken kand betales Klokker eller Jord, skal de giøre det for intet og af Christen Kierlighed. Hvor Ligene til Kirken ages, da forholde de sig efter forommelte Forordning.

6. De skulle altid holde sig skikkeligen og reenligen udi Klæderne saa vel med Linnet som Uldet, saa at de selv kand have Ære deraf, og at gemeen Mand ey skal undsee sig for at bruge dennem, i Særdeleshed skal de bære sorte Klæder og bruge lange Kapper, og maa ingen udi saadan Liigfærd findes drukken, under Straf første Gang, at Omgangen skal gaae ham forbi en Gang, findes han saaledes anden Gang, da gaaer det ham forbi tre Gange, og tredie Gang skal han forvises af Regentzen. Saa vel med denne, som ald anden Uskikkelighed, skal Formanden, som altid skal være tilstæde have skarp Indseende, og skal han afvise den, som drukken findes, fra Liget, og tage en anden i hans Sted igien, som følger i næste Kam-

33

31

mer; Saa skal Formanden og strax angive ald saadan Forseelse og Uskikkelighed baade for Præpofito og Politie Retten, at det ikke gaaer ustraffet bort.

7. I det øvrige skal de giøre sig forbemelte 12 Art. udi Forordningen om Begravelser af den 7 Novembris Anno 1682 vel bekiendt, og sig den, saavelsom og hvis herefter udi deslige Tilfælde kand vorde anordnet og paabudet, i, alle maader holde sig efterrettelig saavidt dennem kand vedkomme; Og skal de herefter saavidt denne deres Forretning angaaer, være Politie Retten saavelsom Politie-Mesteren efter. Vores derom af den 6 Aprilis sidstforleden udgangne Allernaadigste Befaling undergiven, saa at om nogen Student saavidt denne Forretning angaaer, skulle ansees til Straf eller Bøder, som Politie - Mesteren efter Politie Forordningen ellers allene burde decidere udi, skal ham i saa fald en af Professorerne adjungeres, og om det var Straf eller Bøder af Høyere importance, da to af Professorerne, som tillige med tvende af Politie Collegio derudi skal kiende og dømme, men skeer dennem af nogen udi denne deres Forretning Indpas, skal de klage derfor Politie Retten, hvor dennem Ret skal vederfares. Hvorefter samtlig vedkommende sig allerunderdanigst haver at rette og forholde

Giver paa Vort Slot. Kiøbenhavn den 21 Decembris Anno 1714.

Under Vor Kongelige Haand og Signet. Friderich R.

34

32

P L A C A T.

Endskiønt den Taxt som udi Placaten af 29de Oktober 1760 er publicered fot Jorden og øvrige Bekostninger af Liig som begraves udi Asfitentz Kirkegaardene her uden for Staden, er sat saa facil som skee kunde, fot at facilitere de Fattige, erfares der dog, at adskilllge, som lade Deres Afdødes Liig der begtave, bruge Derved Ceremonie med Følgeskab i Vogne og Liigklæde over Kisten. Og da den 15de Post udi den Kongelig Allernaadigste Forordning af 7 November 1682 befaler: At hvo som vil bruge Liigklæde, skal det ved de beskikkede Bedemænd lade paalægge og aftage: Saa blivet enhver Vedkommende herved derom erindret, paa det de kand vide sig derefter at rette, og undgaae at blive straffet om de sig herimod forsee.

Kiøbenhavns Raadstur den 9 April 1766.

Under Stadens Indsegl.

35

33 Vor Frue Latinske Skoles

PRIVILEGIER

i Henseende til

Liig og Brylluper

i Kiøbenhavn.

Ni Christian den Femte, &c. &c.

Giøre alle vitterlig, at Vi haver Allernaadigst for got befunden, efterskrevne Taxt anlangende Brudevielser og Liigbegravelser udi Vores Kongelige Residents Stad Kiøbenhavn at lade udgaae; Nemlig:

1. De som i Kirkerne øg Kirkernes Capeller begraves, være sig om Dagen eller om Aftenen skal give til Vor Frue Skole allene 10 Rdlr. og 3 Mark til Notarias.

2. De som begraves i Urtegaardene, eller andre paa Kirkegaardene indhegnede Pladser betaler 5 Rdlr. og 1 Mark til Notarias, med mindre de om Dagen lade sig betiene med 24 eller 18 Skolebørn, da svare Skolen efter sidst allernaadigst udgangne Liig Forordning.

3. For hvert Liig, som for 12 Slet uden Klokker og Sang, paa Kirkegaardene begraves,

36

34

gives i Rdlr. 1 Mark til Notarias, men om Aftenen efter vores forrige Forordning 4 Rdlr.

4. For Børn under 5 Aar gives i alle ovenmeldte Stæder ikkun halv saa meget.

5. Ingen i hvo de ere, skal være frie eller forskaanede

for at give for deres Liig efter denne Taxt, med mindre deres Døde for Uformuenheds Skyld i de Fattiges Jord, foruden Betaling bliver nedsatte: Det Kirkeværgerne skal med deres Sædel forsvarligen hos Skolen taxere, da det og bør i billig Consideration at tages, og ikke noget af dem fordres.

6. Hvo som lader sig vie i Huset, skal give til Skolen enten hun giør Tieneste eller ikke, der som han er af Rangen og har Titel af Raad 8 Rdlr. De andre af Rangen samt Adelen 6 Rdlr. og de øvrige uden Forskiel 4 Rdlr. da skal ¡ Skolen uden videre Betaling være forpligtet til at synge en dansk P salme for og efter Copulationen, om det begieres: men vil Brudefolkene have Figural Sang eller Music, da Musicanten og Organisten ellers derfor a parte at betale.

2, Hvo som lader sig vie i Kirken, skal betale til Froe-Prædiken 3 Mark for dansk Sang, og de andre Søgnedage 1 Rdlr., item for hver Choer de begiere, som staar i deres egen Billie 4 Rdlr.

Og alle disse Penge, som i saa maade betales skal deeles iblant de Vedkommende saaledes som sædvanligt haver været, eller som Superintendenten det nu herefter gavnlig agter at ordinere, hvorefter alle og enhver Vedkommende sig allerunder-

37

35

danigst haver at rette. Givet paa Wort Slot Rendesborg den 15 Sept. 1683.

Under Vort Signet.

CHRISTIAN.

(Ls.)

Extract

af

Accise Forordning

af 31 December 1700.

og Bønder, som ere forskaanede skulle give naar de i Egtestab træder som følger:

Alle Vores Høye og Nedrige civil- og Militair-Betiente, som udi Forordningen om Rangen ere begrebne, skulle give - 50 Rdlr.

Adelen, som ikke er i Vores Tieneste -20 Rdlr. Ald Geistligheden og Øvrigheds Personer,

i Kiøbstæderne - 10 Rdlr.

38

36

Borgere og andre Vores Betiente - 4 Rdlr.

Iligemåde Provster og Præster paa Landet, Fogder, Skrivere, Forpagtere, Herredsfogder og Skrivere, og Militaire-Officerer til Lands Og Vands, som ikke tilforne ere benævnte til Cornetter, Fændrikker og Skippere indberegnede, skulle give som Borgere - 4 Rdlr.

Haandværks-Svende - 2 Rdlr.

Daglønnere, Arbeidere og Tiunde i

Kiøbstæderne - 1 Rdlr.

De 2de sidste Poster, nemlig Haandværkssvende og Daglønnere &c. har Hans Kongl. Maiestæt allernaadigst efter givet naar de vies i Kirken, men i Huset ikke vide Placaten af 27 Aug. og 29 Decembr 1766.

Forbemelte Copulations - Penge betales af Brudgommen paa der Sted hvor Copulativnen skeer, og efter hans Condition af Magistraten i Kiøbstæderne, og Amtsforvalterne eller den, som Oppebørselen er betroet paa Landet, oppebæres, og maa ingen Præst nogen til Copulation admittere, førend han derpaa Vedkommmendes Beviis bekommet haver under 50 Rdlr. Straf.

39

37

Reglement

Og Nærmere Anordning

Om

Sørge - Dragt,

og hvad slags Klæder dertil skal Bæres.

FREDENSBORG Slot D. 14. Aprilis 1752.

Vi Friderich Den Femte, &c. &c.

Giøre alle vitterligt, at Vi, Allernaadigst have funden for got, efterskrevne nærmere Reglement og Anordning at lade udgaae, angaaende, hvorledes Undersaatterne i Vore Riger Danmark og Norge, sig udi deres Sørge-Dragter efter deres afdøde Slægtstab, Svogerstab og paarørende Venner efterdags skulde forholde; saa og for hvilke af dennem, og hvor længe for enhver, de Sørgeklæder man bære.

1. Manden efter Hustruen og Hustruen efter Manden, maa bære Sørgeklæder i sex Maaneder, saaledes, som i §.2. begge Kiøn er foreskreven og ellers tillades dem i hvor lang Tid de vil, at bære een af de der anordnede Sorge,

40

38

saa længe de i eenlig Stand forbliver; Og maa ingen Enke førend et Aars Forløb, og ingen Enkemand, førend sex Maaneders Forløb efter den Afdødes Død, sig uden Vores Egen fær Dispensation, udi nyt Ægteskab begive, med mindre det maatte være ringe Folk, hvis Vilkaar og Bistand det ey anderledes tillader.

2. Børn maa sørge for Fader og Moder, Stiffader og Stifmoder, ligeledes for Farfader og Mormoder, Morfader og Farmoder, og saa fremdeles i samme Linier opad, være sig Egne elter Stifforældre i Sex Maaneder, nemlig: Mandspersoner man bære

3 Maaneder sort Klæde med Klædeknapper og Knaphuller til Knebet, uldene Strømper, sort anløben Kaarde og Spender, Ruelæders Skoe, Kammerdugs Halsklud og Manschetter med breed Søm, samt Pleureufer paa Kiolen og Vesten, hvilke Pleureufer dog allene bæres af dem, som ere i de Tre første Classer i Rangen, hvilken, kaldes dybeste Sorg.

2 Maaneder med sort Klæde, Knapper og Knaphuller gandske igiennem, uldene Strømper, sort Kaarde og Spender, Kammerdugs Halsklud og Manschetter med smal Søm, hvilket kaldes dyb Sorg.

i Maaned sort Klæde og Silke Knapper og Knaphuller, Silke Strømper, Guld, Sølv eller anden Metal Kaarde og Spender,

41

35

Halsklud og Manschetter, broderede eller af Kniplinger, hvilket kaldes halv Sorg.

Fruentimmeret maa i foranførte Tilfælde bære 3 Maaneder sort glat Klæde, Gravoret stukken tilbage, med bred Søm, og en foret Snip, Kammerdugs Manschetter.

1 Maaned sort Silke Klædning med sort Fontange og smal Snip.

1 Maaned Kammerdug med Fryndser.

2 Uger sorte Silke Klæder med Speilfloer og Takker.

2 Uger sorte eller sorte og hvide Silke Klæder med Kniplinger.

3. Forældre maa for deres Egne og Stifbørn, samt deres Børnebørn, og saa fremdeles ned ad i rette Linie, naar de er 15 Aar gamle og derover, bære Sorg i Tolv Uger, nemlig: Mandfolkene

6 Uger dyb Sorg.

Fruentimmeret maa i flige Tilfælde bære 1 Maaned sort Silke Klædning med sort Fontange og smal Snip.

1 Maaned Kammerdug med Fryndser.

2 Uger sorte Silke Klæder med Speilfloer og Takker.

2 Uger sorte eller sorte og hvide Silke Klæder med Kniplinger.

4. For Sødskende, item for Halvsødskende, som have haft Fader eller Moder tilsammen, saa og for Mandens eller Hustruens Sødskende og

42

40

Halvsødskende, maa ligeledes sørges af Mandfolkene:

4 Uger med dyb Sorg.

4 Uger med halv Sorg.

Af Fruentimmeret maa sørges:

4 Uger sort Silke Klædning med sort Fontange og smal Snip.

2 Uger Kammerdug med Fryndser.

1 Uge sorte Silke Klæder med Speilfloer og Takker.

1 Uge sorte eller sorte og hvide Silke Klæder med Kniplinger.

5. For Farbroder eller Faster, Morbroder eller Moster, og saa fremdeeles op ad i samme Linie, maa sorges, ligesom for Sødskende udi næst forestaaende Articul meldt er.

6. For Brødre-Børn og Søstre-Born, samt deres Børn og Børnebørn ned ad, saavelsom og for Sydskendebørn, baade paa Mandens og Hustruens Side, maa sørges, nemlig: af Mandfolkene

4 Uger halv Sorg.

Af Fruentimmeret maa sørges: 2 Uger sorte Silke Klæder, Kammerdug med Fryndser. 1 Uge sorte Silke Klæder med Speilfloer og Takker.

43

41

1 Uge sorte eller sorte og hvide Silke Klæde med Kniplinger.

7. For Næst-Sødskendebørn og dem, som i andet og tredie Leed med hinanden ere beslægtede, maa sørges, nemlig: af Mandfolkene

2 Uger med halv Sorg.

Af Fruentimmeret sørges

Ligesom i næst foregaaende Articuls 2de sidste Poster er nævnt.

8. Skulle de i foregaaende 3die Paragrapho ey have opnaaet deres 15de Aar, da skal der ikkun sørges halvt saa længe for dem, dog paa samme Maade; Og maa ey sørges for nogen af de i følgende 4. 5. 6. og 7de Paragraphis benævnte, naar de ey har opnaaet deres 15de Aar.

9. I det øvrige maa ey bæres Sørgedragt for nogen Slægt, Svogerskab, eller paarørende Venner, i hvo de og være kunde.

10. Herhos er i Almindelighed at agte, at Manden sørger for sin Hustrues Slægt, efter ovenskrevne Anordning, ligesom for sine egne Paarørende, og Hustruen paa samme Maade igien for Mandens Slægt.

11. Alle de Officerer, som udi de Tre første classer udi Vores om Rangen den 14 Octobris Anno 1746, Allernaadigst udgangne Forordning ey ere specificerede, maa ikke sørge med sorte Klæder, men allene med sort Floer om den ven-

44

42

stre Arm, undtagen for deres Hustruer og Forældre, i hvilke Tilfælde dennem maa være tilladt at sørge paa den Maade, som i denne Vores Allernaadigste Anordning for alle andre er befalet.

12. Det forbydes alle og enhver at lade nogen Stue overdrage, Himmel over Liget at bruge, eller deres Carosser og Hesterøy at overtrække; Ey heller maa nogen Prædikestolene og Stolene i Kirken lade betrække, eller til deres Liig hiemme i Husene eller i Kirken, bruge saadan Liigskammel, hvortil er nogen Trappetrin, men Liigskammelen skal staae paa Gulvet, og hvis nogen sig herimod forseer, da skal han have forbrudt 100 Rdlr., dog undtages de i de 2de første classer af vores Rang-Forordning benævnte, som det Allernaadigst maa være tilladt, at lade en Stue overdrage, hvor Liget staaer, bruge Himmel over Liget, og overtrække Liigskammelen.

13. Ligeledes forbydes alle og enhver at give sort Liverie, eller nogen Tienestefolk sort at klæde, naar en Huusfader eller Huusmoder eller andre i Huset ved Døden afgaaer; Hvorefter alle og enhver Vedkommende sig allerunderdanigst haver at rette. Thi byde Vi og hermed btfale Vores Vice-Stadtholder i Vort Rige Norge, samt Vore Grever, Vores Ober-Ceremonie-Mester, Stiftbefalingsmand, Friherrer, Ceremonie-Mester, Amtmand, Præsidenter, Borgemestere og Raad, Fogder og alle andre vedkommende Betientere, som denne Vores Anordning, under

45

Vort Cancellie Seigl tilskikket vorder, at de den paa behørige Steder til alles Efterretning, strax lader læse og forkynde.

Og angaaede dem, som ere i Rangen og sig i Vores Kongelig Residents-Stad Kiøbenhavn opholder og ved Vores Hof giør Opvartning, haver Vores Ober-Ceremonie-Mester og Ceremonie-Mester derhen at see, at denne Vores Allernaadigste Anordning allerunderdanigst vorder efterlevet. Givet paa Vort Slot Fredensborg den 14de Aprilis Anno 1752.

Under Vor Kongl. Haand og Seigl.

Friderich R.

46