INSTRUCTION for Quarteer-Commissarierne og Betienterne i den Kongelige Residents-Stad Kiøbenhavn.

INSTRUCTION

for

Quarteer-Commissarierne og Betienterne i den Kongelige Residentz-Stad Kiøbenhavn.

Kiobenhavn,

trykt hos Paul Herman Höecke, boende i Store Helliggieststræde 1771.

2
3

1. Enhver Quarteer-Commissaire og Betjent skal boe i det ham tildeelte Quarteer eller District af Byen, og saa meget giørligt er, see at faae sin Boepæl i Midten deraf, som tilkiendegives med et Bræt over Dørren og saadan Inscription: N. N. Quarteer-Commissarius (eller Quarteer-Betjent) i N. N. Quarteer. Og bliver Districterne saaledes.

Øster-Quarteer.

Holmens Canal Størrestræde Laxegade Reverenzstræde Dybensgade Hummergade Ulkegade

4

Svaldergangen

Boldhuusgade

Viingaardstræde

Smedensgang

Store og Lille-Kirkestræder

Lille Kongensgade og Kirkegaardene

Hvelvingen

Nellikkegangen

Fortunstræde

Peder Rohdes Gang

Admiralgade

Lille Færgestræde

Overgaderne imellem Kongens og Østergade Gammel-Strand fra Holmens Broe til Store Færgestræde.

Strand-Quarteer.

Gammel Strand fra Store Færgestræde til Assistentz-Huuset Slots-Pladsene For og bag Børsen

Fra Proviantgaarden til Printzens-Broe tilligemed Printzens eller Nye Kongensgade og ned til Blaae-Taarn Store Færgestræde

5

Lærstræde Høybroestræde Hydskenstræde Amager Torv.

Snarens-Quarteer

Naboeløs

Snarregade

Magstræde

Nye-Broe fra Assistentz-Huuset til Sandkisten i Hjørnet Knabrostræderne Endeløsstræde Gammel og Nye-Torv Compagniestræde Band-Møllestræde Raadhuusstræde Badstuestræde Broelæggerstræde Skoeboegade Ryegade

Heele Vimmelskaftet til Amager Torv.

Vefter-Quarteer.

Farvegade

6

Vandkonsten

Løngangstræde

Gaasegade

Heste-Møllestræde

Kattesundet

Sønder og Vester Vold til Vestergade

Lavendelstræde

Mikkel Brøggersgade

Fyhrens Gang

Slutteriegade

Friderichsberggade

Canalen fra Nye-Broe til Printzens-Broe

Stormgade

Nye Vestergade.

Nørre-Quarteer.

Vestergade Studiestræde St. Pederstræde Bakken

Larsbiørnstræder Store og Lille

Ved Volden fra Vestergade til Nørre-Port

Teglgaardstræde

Larsleystræde

Nørregade

7

Klædeboe-Quarteer.

Klædeboederne

Stoere og Lille Canikestræder

Stoere og Lille Violstræder

Skidenstræde

Rosengaarden

Kull-Torvet

Friderichsborggade

Rosenborggade

Lille Kiøbmagergade

Giertrudstræde

Tornebuskegade

Ved Volden fra Nørre-Port til Sølvgaden

Pederhvitfeldstræde

Frue Kirkegaard

Pustervig

Frimans-Quarteer.

Lille og Stoere Helliggieststræder Klofterstræde

Stoere Kiøbmagergade med David Skole-Mesters Gaard Løvstræde Tugthuus-Porten Kokkegaderne Graaebrødre Torv

8

Graaebrødrestræde

Kaisergade

Trompetergangen

Skindergade

Kiøbmager-Quarteer.

Silkegade

Pilestræde

Anthoniestræde

Christenbernikovstræde

Regnegaderne

Peder Madsens Gang

Pistolstræde

Diderich Badskiers Gang Stoere og Lille Grønnegade Østergade

Gothersgade fra Myntergaden til Kongens Nye-Torv Gammel Myndt Bag Hoved-Vagten.

Rosenborg-Quarteer.

Klareboederne

Myntergade

Springgade

9

Landemærket

Slippen

Aabenraae

Begge Brøndstræderne

Gothersgade fra Volden til Myntergaden

Vognmandgade.

St. Annæ Øster-Quarteer.

Kongens Nye-Torv Norges eller Bredgade Heele Amalienborg Toldboedgade

Toldboed-Veyen og derfra til Øster-Port

Strandstræderne

St. Annægade

Nye Canal begge Sider

Qvæsthuusgade.

St. Annæ Vester-Quarteer.

Adelgade

Borgegade

Kongensgade

Alle Tvergaderne imellem Norges og Kongensgade

Helsingørsgade

10

Dronningens Tvergade

Printzensgade

Rigensgade

Ved Volden fra Sølvgaden til Grønland Sølvgade

Alle Nyeboeders Gader

Stofhuusgade

Grønland

Christianshavn

Nørre-Broe

Vester-Broe

Øster-Broe.

2.

De skal, efter den Eed de for Raadet har aflagt, med yderste Flid vaage over, at intet udi Quarteeret forefalder, som er stridende imod god Skik og Orden, eller forstyrrer den offentlige Sikkerhed paa Gader, Stræder, Torve og Veye, inden eller uden Staden, saa vidt dens Grund og Forstæder gaaer; men om hvad for Resten i Folkes Huuse ved

11

Nat eller Dag, paa Søn- eller Søgne-Dage foretages, har de sig ikke at bekymre, med mindre deres Hielp forlanges, da de strax dermed har at assistere; Dog undtages det herefter under 31te Post anførte, hvorom de om Dagen (men ellers ikke) har Frihed at inquirere.

3.

Naar Snee, Gruus, eller nogen Slags Ureenlighed paa Gaden befindes udkastet, eller Skarn af Rendesteenen udskyllet; har de strax at undersøge Sammenhængen dermed; at forbyde Vedkommende dermed at fortfare, saafremt det ikke er Byggende, hvilke beholder den dem i Forordningen givne Frihed, og skriftlig at rapportere Tildragelsen med sine Omstændigheder.

4.

Naar Indbyggerne til de anordnede Tider ikke feyer deres Rendesteene, eller reent for deres Huuse og Fortoge, indtil midt paa Gaden, eller saavidt dem tilkommer at holde

12

Broen ved lige, samt om Vinteren, naar Tilsigelse skeer, ikke ophugger deres Rendesteene eller opstøder Gade-Iisen til den Distance, som om Feyningen er meldt; har de strax at foranstalle, at saadant paa den Feylendes Bekostning ved Pligts-Folk bliver forrettet, og derefter det skeete, med hvad Pligts-Folkene har kostet, at rapportere.

Opstøder nogen Gade-Iisen førend Tilsigelse skeer, da har de ham saadant at forbyde, og derom Rapport afstatte.

6.

Skulde Renovations-Vognene enten ikke til de bestemte Tider indfinde sig i Gaderne, eller ikke Ureenligheden, saavel af Feyesom Gade-Skarn, forsvarligen bortføre; men at noget uborttaget eller spildt blev efterliggende, og Renovations-Vognene paa Commissairens eller Betjentens Erindring saadant ikke ville paatage, saa har de strax at lade saadant besørge ved leyede Vogne paa Ved-

13

kommendes Bekostnings, og lade Regningen paa hvad de har kostet, følge med deres Rapport derom. 7. Paa lige Maade paaagter de, at Torvene, hvor de i Quarteret findes, ved forsvarlig Feyning, og Bonkiørelse reenholdes, samt, at i sær om Sommeren, Rendestenene holdes reene, om hvilket alt de rapportere.

8. De haver fremdeeles at paasee, og dagligen at rapportere, om Broelægningen altid er fast, jævn og i god Stand, uden Huller eller løse Steene; samt om, naar en Gades Vandrender har været under Reparation, Hullet da strax, uden at ligge for at synke, broelægges, og saadan Broelægning saa tit og saa længe igientages, indtil Jorden, som har været opkastet, ikke synker meere, men er ligesaa fast, som den øvrige Gades Grund. Findes dette ikke at være foranstalter af Huus-

14

eyerne eller vedkommende Vand-Inspecteur, efter skeete Advarsel fra Commissairen eller Betjenten, melder de det for Broe-Inspecteuren til Afhjelpning, og erindrer saadant i Rapporten.

9.

Hvis nogen Ridende eller Kjørende jager igiennem Gaderne, og ikke efter Commissairens eller Betjentens Advarsel vil aflade, eller nogen kiører med utilladelig store og svære Læs, har de at udforske, hvem det er, og saadant at rapportere. Skeer Skade derved, da har de efter Omstændighederne og Personernes Stand, dem vel og at anholde. I Anledning heraf erindres, at Commissairen og Betjenten paaseer, at Hyre- Bager- Møller- Vognmands- og Brygger-Vogne ere forsynede med de anordnede Nummere.

10.

Ligeledes har de at paasee, at Tønder, Potter, Boehave og andet, som indtager Plads, ikke hensættes paa Fortogene, men at Passagen paa samme for de Gaaende stedse

15

kan være frie og ubehindret; Finder de andet, har de Vedkommende at advare, og hvis det ey frugter, derom at rapportere.

11.

Da de, som paa tilladte Stæder for Huusene sidder og falholder Vahre, ikke dermed maae komme længer ud paa Fortoget, end den høyeste Nødvendighed udfordrer, og ingenlunde over Rendesteenen; saa har Commissairen og Betjenten at paaagte, at herimod ikke handles, og at hvis det skeer, og Vedkommende ey vil lyde deres Advarsel, det da rapporteres.

12.

De har fremdeles Indseende med, at ingen Bønder eller Amagere holder i Gaderne længer end imedens de aflæsser, hvor de har solgt deres Læs, eller paatager, hvad de hos Borgerne kiøber, og at de i den Tid ikke kaster Foder for deres Heste paa Gaden, men at de til Torvene henviises, saa snart det ikke skiønnes, at de paa ovenmeldte Maade har

16

paa Gaderne at bestille. Findes de gjenstridige deri, henføres de til Avlsgaarden, og Tildragelsen rapporteres strax.

13.

Fraspændte Vogne, som findes staaende paa Gaden, lader Commissairen eller Betjenten, naar Eyeren dem ey strax efter Advarsel bortskaffer, henbringe paa Eyerens Bekostning til Avlsgaarden og derom rapporterer.

14.

Commissairen og Betjenten har nøye Indseende med, at Passagen paa og omkring Torvene, samt de dertil stødende Gader holdes røddelig, saa at det ey taales, at Bønderne kjører i hinanden eller op paa Fortogene, men holder sig paa Torvet, samt ved Til- og Frakjørselen i visse Linier og Rader, som dem foreskrives. De Vrangvillige maae, naar Advarsel ey vil frugte, henføres til Avlsgaarden og derom strax rapporteres. ,

17

15.

Soldater, Matroser, og andre Bærere tillades ikke at løbe omkring imellem Vognene paa Torvene, men skal opholde sig, paa de dem anviiste Stæder ved et hvert Torv, indtil nogen forlanger deres Tjeneste, da de vel med Borgerne, som har leyet dem, paa Torvet maae indgaae, men strax med deres Dragt igien skal bortgaae. Dem der handler derimod, foranstalter Commissairen og Betjenten til nærmeste Vagt henført, og derom rapporterer.

16.

Ved paakommende Ildsvaade i Quarteeret, sørger de for, at de ved Brandordningen befalede Anstalter med Lygters Udhængelse og deslige, af Indbyggerne efterleves, samt at Passagen for Sprøyterne, Slusserne og de ved Ilden arbeydende Folk holdes aaben, og frie for uvedkommende Tilskuere, hvilke tilligemed alt andet sammenløbende Folk ved Gade-Klammerier og andre Lejligheder,

18

paa læmpeligste Maade bringes fra hinanden. De, som paa ingen Maade vil lade sig styre, henbringes til nærmeste Vagt, og meldes i Rapporten.

17.

Tyve og andre Misgierningsmænd, som paa Gader, Torve og i Huusene paa færsk Fod gribes, bliver (dog Huustyve kun, naar Assistence forlanges) anholdte og til nærmeste Vagt henbragte, samt derom rapporteret.

18.

At paasee, at Gade-Vægterne ere aarvaagne og agtsomme, samt at Gade-Lygterne tændes, brænder og slukkes efter de anordnede Forskrifter; er een af Commissairens og Betjentens store Pligter, og hvorom flittig maae rapporteres.

19.

De der med blot Gevæhr gaaer Grassategang, bytter Skildter, ypper Klammerie,

kaster Sværmere, flyder med Nøgle-Bøsser,

19

eller paa anden Maade forstyrrer den almindelige Fred og Sikkerhed, bliver, naar de efter mindelig og høflig Advarsel ikke vil aflade, til nærmeste Vagt henbragte, og derom rapporteret.

20.

Drenge, som om Søn- og Hellige-Dage stimer uden for Kirkerne, eller i Almindelighed paa Gaderne, jages fra hinanden, og hvis de ikke med det gode vil adlyde, da kand de med nogle velfortjente Rap paa Stæder afstraffes og bortdrives.

21.

Der paasees iligemaade, at Vognene ved Kirkerne, saavelsom Skuepladsen, hvor den i Quarteeret findes, skal holde i ordentlige Rader, saa at de kand komme frem, uden at være hinanden, eller Passagen i Almindelighed, til Hinder. De modtvillige, som ikke vil holde sig Commissairens eller Betjentens Advarsel efterretlig, antegnes og rapporteres.

20

22.

At Bolværker, Broer, publique Pomper, Brønde, Træer og andet, som til Publici Nytte eller Stadens Ziir i Quarteeret er anlagt, vedligeholdes, og ikke af onde Mennesker fordærves; er noget, hvormed Commissairen og Betjenten maae have nøye Opsigt, og hvorom jævnlig maae rapporteres.

23.

Desligeste bliver at rapportere, om nogen Bygning til Gaden findes saa brøstfældig, at deraf nogen Fare for de forbigaaende er at befrygte; samt, naar nogen i de smaae Gader, hvor Huusene skal indrykkes, begynder ringeste Reparation (hvilken strax forbydes) ligesaa, om nogen vil reparere eller af nye opsætte de saa kaldede Drager eller udstaaende Render fra Huustagene, hvilket ligeledes forbydes.

24.

Fremdeles har Commissairen og Betjenten at paasee og melde, om Veyene omkring

21

Staden, hvor de til Districret henhører, holdes i forsvarlig Stand.

25.

Hvor Forstæderne eller de saa kaldede Broer, henhøre til Districtet; maae Commissairen og Betjenten nøye paasee, at ingen af de Vahre, som til Axeltorvet bør henføres, uden for Portene opkiøbes, og i vidrig Fald har de Vahrene at anholde, Personerne at antegne, og om det passerede rapportere.

26.

Naar Torve ere i Qvarteeret, har de at paaagte, saavel at ethvert Slags Vahre falholdes paa de dertil bestemte Pladser, som at ingen Torve-Vahre sælges andre Stæder end paa Torvet, og ingenlunde deruden for; De herimod handlende antegnes og rapporteres.

27.

Soldater, Matroser og alle Omløbere, som befindes at falholde noget ved at omløbe

22

i Huusene, eller ved at staae paa Torvene, eller gaae omkring sammesteds og paa Gaderne; besørger Commissairen eller Betjenten anholdte eller antegnede, og rapportere det skeete; Dog undtages de, som efter Anordningerne har Tilladelse at ombære grønne Urter, Fiske og Citroner.

28.

De har ogsaa nøye at paaagte, at paa Torvet ingen indtrænger sig i den andens sluttede Kiøb ved sildigere Overbud, eller paa anden Maade, og i Fald det skeer, har de den sig saaledes indtrængende at afviise, og hvis han ey vil adlyde, da hannem at annotere, og i begge Tilfælde Sagen at rapportere.

29.

Hvis nogen fordærvede Føde-Vahre, eller umodne Frugter skulle betreffes falholdne, saa har Commissairen og hans Betjent dem at anholde, de Skyldige at antegne, og det skeete rapportere.

23

30.

Det samme er, om de skulde befinde, at urigtig Vægt og Maal blev brugt, eller at de satte Taxter ikke blev efterlevede.

31.

Med Spiisværter, Spekhøkere, og andre, som udsælger Fødevahre i smaat, saavelsom med Bagere og Slagtere, haver de flittig, og nøye Inseende, at de sælger gode, sunde og forsvarlige Vahre efter ret Vægt og Maal og til de foresatte Priiser efter Taxterne; desligeste paaagter de, at Svin ikke holdes paa Stie, eller gaaer løse paa Gaderne, og for desbædre at underrettes om alt dette, men ellers aldrig i nogen anden Henseende, har de jævnligen at inquirere i vedkommende Folkes Huuse og Boder, dog ikkun om Dagen; da det befundne, efter Omstændighederne, anholdes, eller annoteres og vedbørligen rapporteres.

32.

Udi hvad andre Tilfælde, som her ikke

ere benævnte, men til at handthæve god Or-

24

den, Reenlighed, Skikkelighed, og Fred, henhører, har Commissairen og Betjenten at indhente fuldstændig Underretning, og samme paa Rapporten at anføre.

33.

Kommer nogen af Quarteeret og requirerer Commissairens Hielp, i Henseende til Klammerie, eller deslige, da har han strax at assistere, og om han ikke i Mindelighed kand skille de Stridige ad, anholdes de i nærmeste Vagt. I andre Tvistigheder, saasom imellem Hosbonder og Tyende, eller andet deslige, har han strax, naar hans Assistence forlanges, med Betjenten at være følgagtig, underrette sig om Sammenhængen, og megle et Forlig imellem Parterne, om nogenlunde mueligt er, og hvis det ikke kand skee, da henvise dem til Politie-Kammeret. I alle Tilfælde meldes det paa Rapporten.

34. Alt hvad ovenstaaende eller i andre til Politie-Væsenet henhørende Tilfælde passerer

25

I Qvarteeret fra den eene Dags Morgen Klokken 8te til den anden Dags Morgen ved samme Klokkeslet, anføres paa en General-Rapport, som hver Morgen Klokken 9 ufeilbarligen paa Politie-Kammeret indleveres. Samme giøres uden Complimenter, efter hosføyede Schema, saa kort som mueligt, dog at de fornødne Omstændigheder ved enhver Sag anføres. Den underskrives af Commissairen og Betjenten, siden denne ved alle Undersøgninger skal være tilstæde, og maae være saa tilforladelig forfattet, at den af begge underskrivende i et og alt kan beediges, naar forlanges; saasom de ellers i vidrig Fald maae vente, efter Omstændighederne, med høy Mulct eller anden vilkaarlig Straf at vorde anseere. Befindes Rapporten at være aldeles falsk i et eller andet, haver den eller de Skyldige at forvente Dom til Embeds Forbrydelse,

35.

Endskiønt i forbemelte Tiid intet i Quarteetet skulle være forefalden, al dog den sæd-

26

vanlige Morgen Rapport til bestemte Tiid indgives, og derpaa alleene anføres: Intet passeret.

36.

Skulde noget saa pressant forefalde, at det ey kunde bie efter Resolution til den sædvanlige Rapports Tiid, bliver det strax med sine Omstændigheder skriftligt meldet til Politiemester, men ellers gives ingen besynderlige Rapporter om enkelte Tildragelser.

37.

Foregaaer nogen flags Uorden i Quarteeret, som Commissairen eller Betjenten, eller begge overtydes om at have vidst, men villet fordølge, og som altsaa ikke findes paa Rapporten, haver den eller de skyldige Uudeblivelig Cassation at vente.

38.

Commissairen og Betjenten maae lægge sig efter Nøye og tilforladelig Kundskab om hvad i Quarteeret forefalder, saasom de allee-

27

ne staaer Politi-Mesteren til Ansvar for alt det, Politie-Væsenet vedkommende, som i Quarteeret foregaaer, og maae vente alvorligen at vorde anseet, hvis noget Uordentligt er skeet, som de kunde og burde have vidst, og som dog ikke paa Rapporten findes. Til den Ende vil det være fornødent, ar de forsyner sig med Speciel Mandtal over Quarteerets Indbyggere og deres Næring-Veje, og samme holder i vedbørlig Stand med Af- og Paagang.

39.

Hverken Commissairen eller Betjenten maae enten for, i, eller efter nogen Slags Forretning, af nogen imodtage, langt mindre fordre nogen Slags Belønning, enten Penge, Vahre, eller Forfriskning, om det end dennem godvilligen tilbydes; men de skal lade sig Nøye med den dem tillagte Gage, og for Resten giøre alle deres Forretninger for intet, under Embeds Forbrydelse hvis andet befindes.

28

40.

Bliver Betjenten syg, eller kommer til Skade, eller døer, meldes det strax af Commissairen for Politie-Mester, som beskikker eller sætter en anden i Stæden: det samme, meldes af Betjenten om Commissairen skulde komme noget til,

41.

Ved Vagterne skal føyes den Anstalt, at naar Commissairen eller Betjenten behøver Mandskab til nogen at anholde, eller Klammerie eller Opløb at styre, bliver dem saa mange Mand som de forlanger, og Vagten kand undvære, strax medgivne. Gade-Vægterne bliver ligeledes instruerede til at assistere dem om Natten, paa Tegn af Fløyten eller anden Anfordring.

42.

Politie-Tegnet bliver dem betroet, men dem tillige paalagt, aldrig, under vilkaarlig følelig Mulct eller anden Straf, letsindigen dermed at omgaae og aldrig at vise det, uden

29

naar den høyeste Nødvendighed det udkræver, og med yderste Forsigtighed; men naar det er viist, da ingenlunde, af hvem det end være maatte, Fornemme eller Ringe, at taale, ar Tegner nægtes den vedbørlige Ærbødighed, og Lydighed, som enhver er hans Kongelige Majestets Anordning skyldig.

43.

Til et Distinctions-Tegn har Commissairen stedse at bære en Guld- og Betjenten en Sølv-galuneret Hat, med en Cocarde eller Sløife af følgende Couleurer. Øster-Quarteer Ponceau. Strand-Quarteer Cramoisi og guul. Snarens-Quarteer Mørkeblaae. Vester-Quarteer Hvid.

Nørre-Quarteer Ponceau og hvid.

Klædeboe-Quarteer Blaae og guul.

Frimans-Quarteer Blaae og hvid.

Kiøbmager-Quarteer Lyseblaae. Rosenborg-Quarteer Guul og hvid. St. Annæ Øster-Quart. Grøn. St. Annæ Vester-Quart. Grøn og rød.

30

Christianshavn Blaae og rød. Nørre-Broe Guul og grøn. Vester-Broe Blaae og grøn. Øster-Broe Hvid og grøn.

Og var det vel, om de samtlig vilde tillægge sig og bruge bestandig røde Klæder.

44.

For deres Opførsel ved og i deres Forretninger, kan for Resten ingen anden Forskrift gives, end at de med mueligste Lempe og Høflighed skal begegne enhver, og ved et ædrueligt og ærbart Liv og Levnet, samt en retsindig Omgang, søge at erhverve sig Quarteerets Agt og Fortroelighed, saa og indrette alle deres Forretninger efter besteSkiønsomhed, som de trøster sig til at forsvare; da, naar de i nogle Aar upaaklageligen have tjent, og især om deres Quarteer udmærker sig ved en distingveret Orden, de kan vente, at ved forefaldende Vacance af roeligere Byens Bestillinger, fornemmeligen paa dem vil blive reflecteret, naar de derom melder sig:

31

45.

Politiemesteren i Kiøbenhavn er deres eeneste Foresatte, som med Ober-Præsidentens Samtykke antager dem, og hvis Befalinger, mundtlige eller skriftlige, naar de dem ved nogen af Kammerets Betjente bringes (hvilket de paa Rapporten har at anføre) de med uudeblivelig Lydighed og Hurtighed har at fuldbyrde, uden noget derimod at indvende, eller Betænkeligheder at yttre.

Han er deres første og sidste Dommer i alle de Sager, som vedkommer deres Embede (men ikke i andre) og hans Kjendelser over dem bliver strax exequerede, undtagen naar de gaaer til Cassation, da Ober-Præsidentens Approbation først derpaa indhentes;men derefter ingen Appel eller Forandring tilstædes.

46.

Ligesaa lydig som Commissairen og Betjenten skal være Politiemesterens Befaling, ligesaa hørig skal Øuarteer»Betjenten være

32

Qvarteer-Commissairens; og naar han gotgiør, at han har havt Commissairens Ordre til hvad han har giort, er han angerløs, og Ansvaret falder allene paa Commissairen; Men Betjenten har da saadan Befaling strax eene at rapportere.

47.

Naar nogen melder sig hos Betjenten om Assistence af Politiet, har han der strax for Commissairen at berette, for med ham at kunde følge, saafom han ikke paa egen Haand nogen saadan Forretning maae foretage.

48.

Formeener Commissairen sig med Betjenten at være brøstholden, eller denne sig af Commissairen at være forurettet, da har den Misfornøyede saadant for sig ene at rapportere.

49.

Skulde et Quarteers Commissarius og Betjent af et andet Quarteers Indvaanere af

33

Uvidenhed blive requireret til Assistence, haver de, naar Sagen ingen Ophold taaler, dog at være følgagtige, og saasnart Forretningen er skeet, saadant den rette Commissaire ved en Seddel, som da følger med Quarteerets Rapport, at tilmelde. Det samme er og, om Requirenten melder, at have været hos sin Quarteer-Commissaire, men at han var ude i Embeds Forretning. Kand Sagen derimod taale Ophold, giver den requirerede fremmede Commissaire Requirenten Underretning om, hvor Quarteerets Commissaire boer, og viser ham derhen.

50.

Stadens Commissairer og Betjente maae ingen Nat være ude af Staden, og om Dagen maae, saavidt mueligt er, vides paa deres Boepæl, hvor de ere at finde.

34

Schema til Rapporten.

Rapport

For Snarens Qvarteer fra den 1te May Klokken 8te om Morgenen til samme Klokkeslet den 2 den ejusdem Anno 1771.

Paa Gaderne.

Renovations-Vognene har indfundet sig i rette Tid, og kjørt Ureenligheden forsvarligen bort.

N. N. ville ikke lade feye; thi blev ved Pligts-Folkene feyet for hans Huus, og derfor er betalt N.

o.s.v.

Paa Torvene.

Imet uordentligt passeret.

I Huusene.

Efter Forlangende af N. N. anholdt N. som var bleøen grebet ved at have stiaalet N. og N. Sager; han er bleven henbragt

tli Raadhuus-Arresten.

35

Efter N. N. Begiering indfundet os hos hans Hosbond N. N. som nægtede ham sin Løn paa Grund af N. Aarsager. Sagen fik vi forligt saaledes: at & c.

o.s.v.

N.N. N.N.

Quarteer.Commissaire. Quarteer-Betjent

36