Christian Bagge Replique paa de Atten Brøggeres Notice de Dato 13 November 1770. til høyere Omdømme nedlagt af Christian Bagge.

Repliqve

Paa

de Atten Brøggeres

Notice

de Dato 13 November 1770.

til høycre Omdømme nedlagt

af

Christian Bagge.

Kiøbenhavn 1770.

2

        

3

Ligesom det udi de forbigangne Tider haver været antaget for en af de største Synder og Forbrydelser, at giøre Indvending imod Pavens Infallibilite, saa synes det, at de 18 Subscribentere eller deres brugte Concepist, (thi alle atten have dog vel ikke ført Pennen) som udi en trykt og saa kaldet Notice af 13 Nov. 1770 have moqveret sig saa meget over min til nærmere Eftertanke fremlagte Formeenemlige Aarsager til de mange paa en vis Tid arriverede Fallissementer ved Brygger-Lauget her i Staden, agte at statuere et polemisk Papisterie, ved at giøre det til en strafværdig Synd at troe: det kan være mueligt, ar Brygger-Laugets Oldermand kan have begaaet Fauter imod det

Almindelige udi sine Propositioner og Fore-

4

4 tagender; Imidlertid haver Noticens Slut- ning stærke Lineamenter af er Paveligt Mo- nitum; thi samme er adjungeret en Art af publiqve Bandsættelse. Men ligesom Pavens Band-Straaler have, endog i de Roman- Catholske Lande, tabt meget af og næsten gandske deres forhen havende Virkning, saa haaber jeg saa meget meere allerunderdanigst, at en retfærdig Monark ikke vil tillade deres po- lemiske Band-Straale den intenderende Effect.

Saa glade skal aldrig mine Uvenner blive, at de skal see et Bogstav fra mig, som med Forsæt skal mangle Sandhed og en klog Formodning.

Og da vi leve under en livsalig Regie- ring, som ikke lader endog en fattig og foragtet Undersaat fordømme uhørt, saa træder jeg med Frimodighed endnu frem paa den almindelige Skueplads, hvorfra de bemelte 18 Mænd gierne vilde forjage og skrække mig.

5

5

De gode Subscribrntere giøre sig strax til Herrer over mine Meeninger, (med hvad Adkomst maae de best selv vide) thi da de ikke kan være bekiendt at sige: jeg blamerer eller haver blameret Directionens Conduite, faa sige de meget decisiv, at det har været mit Forsæt, og at det fornemmeligen skulde være deres allerkiæreste Oldermand, som jeg egentlig søger at giøre forhadt, og som finder NB. Sig, (Subscribenterne kan selv ikke finde det) at være Maalet for mine onde Bestræbelser; Men der upartiske Publicum dømmer langt anderledes end de Herrer Subscribentere.

Af den Stylo, som overalt findes i de gode Herrers Notice, kan man tydelig spore af hvad Aand den er sammensat, og at det ikke saa meget har været dem om at giøre at bringe Sandheden til Illustration, som for at giøre mig foragtet og forhadt; thi hvad

6

6

kommer mine fattige Omstændigheder dem ved? og hvorfor vil de ligesom fornedre mig til intet, paa det deres Høyhed og Rigdom, og deres indbildte Viisdom desbedre kan skinne igiennem? omendskiønt det allene kan skee hos dem som tage Skyggen for Legemet, og som dømme Bygningens Styrke efter dens Zirater og udvortes Pyntelse.

De kalde med en ret Pavelig Myndighed min Pen uhældig; jeg nævner det en Pavelig Myndighed, fordi det er gandske Paveligt, at opgive sig til Dommer udi u- vedkommende Sager; I øvrigt er det sandelig ikke Mænd af deres Profession, som ere capable at judicere om et Skrifts Værd, og allermindst kan de, som partiske udi deres egen Sag, affatte nogen Decision derom.

At min Pen i en anden Henseende end den de Herrer Subscribentere have ment; saa kaldes uhældig, efterdi jeg er opdraget

7

7

ved den, og dog ikke giort min Lykke derved, reyser sig ikke af en Foiblesse udi at applicere den, hvorom jeg kunde skaffe Kienderes paa- lidelige Vidnesbyrd, men af Mangel paa Familie-Recommendation, hvilken, i Henseende til dem der ere mig foretrokken, stedse haver været mig i Veyen, og det er gaaet mig som Ordsproget lyder: Ti tiene til Hove for den Ellevtes Lykke; Maaskee en vis mig medfød og plat uovervindelig Egenskab, at ikke kunde sige, sort er hvidt, og hvidt er sort, haver fadt mig neden for andre, hvis Capacitet jeg alle Tider kan balancere; Men jeg drister mig endnu engang frit at sige, at min Pen eller den Maade jeg har anbragt den paa, ikke haver været Aarsag udi dens Uhældighed.

De Herrer Subscribentere udgive deres Notice for at være Laugets, men da den aldrig er enten fremlagt eller approberet udi

8

8 Laugs-Samlingen, saa kan den ikke ansees for andet end Subscribenternes eget Foster, eller deres dertil brugte Fuldmægtiges; Og jeg kan sandelig ikke af deres Artikler eller Convention læse mig til, at det er udi saa- danne Tilfælde, at de raade for Interessen- ternes Meeninger.

Bemelte 18 gode Mænd debitere tem- melig urigtig, at de af mig anførte Aarsager til de mange Bryggeres Fallissementer, berøre egentligen saadanne Ting, som angaaer Laugets almindelige indvortes Oeconomie, og hvorved ingen uden Interessenterne allene lide, naar der i mine Beskyldninger var nogen Virkelighed.

Men, Messeurs! Er der da ingen Virkelighed derudi? Er Vedtægten ikke til? Er den ikke giort forbindtlig under Mulct af 50 Rdlr.? Er der ingen har taget eller tager Skade ved de mange Fallissementer iblant

9

9 Bryggerne, uden Bryggerne selv? Lauget Interessenternes Creditorer?

Jeg troer, at Publici Sag herunder verserer saa soeleklar, at den endog ved nok 18 gange 18 Benægtelser ikke kan drives af sit Lys.

Subscribenterne have giort meget Væ- sen af det Qvantum Fehmerske Byg, som jeg har debiteret at være udebleven fra Kiø- benhavn formedelst Laugets indskrænkede og uapproberede Vedtægt; ja de gode Mænd meene paa deres Viis at have treffet det meget ner og vist, naar de med store Bog- staver og fuldkommen Vished haver forsikskret, at min Begiering er overdreven, uef- terretlig og sig selv modsigende.

De attendere ikke, at de med deres blotte Nægtelse ey kan afbevise noget, og at der just er i Ligning og Modsættelse af lige

10

10

Tid foran og efter Laugets uauthoriserede Vedtægt, at jeg har funderet min Calcule; Men da jeg allene har fremlagt mine Erindringer til nærmere Eftertanke, og ikke for at føre Proces med Brygger-Laugets Direc- tion, saa haver vel Documentering herudi ingen Sted.

Men dersom det Allernaadigst maatte behage vores allermildeste Monark, at anordne en Commission, som skulde undersøge de Klagemaale, som endeel saavel af de udgaaede som endnu værende Bryggere kunde have at fremlegge imod Directionen, saa maaskee man skulde faae Aarsag at reqvirere og traktere Documenter.

Jeg er ikke af saa stolte Tanker, at jeg kunde formode, at et het Publicum skulde troe mig paa blotte Ord, jeg er ey heller saa enfoldig, at vilde forlange det; saa at, hvad

Subscribenterne i den Henseende anfører,

11

11 siges gratis, og ventelig for ar sige noget, som kunde kildre den prædominerende Sect, og forleede den Enfoldige til Tvil om en god Formodning.

Overalt da Subscribenterne maae tilstaae Facrum, og at deres Vedtægt er til, ligesom Tiderne opvise og bevidne det dyre Kornkiøb; Saa tilfalder det de jure dem at bevise med noget gyldigt, at Vedtægten ikke haver skadet det Almindelige, eller er Aarsag til de umaadelige Korn-Priser, og i mangel deraf, maae de være og blive Sagskyldige.

For ellers at defendere denne uauthorise- serede Vedtægt, have Subscribenterne fore- givet: at den fornemste Aarsag dertil, var denne, at de uformuende Interessentere under Faveur af Laugets almindelige Credit, kunde blive forsynede saavelsom de Formuende, og paa samme Tid med lige Qvantitet af Fehmerst Byg, paa det at Øllet overalt, saa

12

12 meget mueligt, kunde have eens Bonitet efter Allerhøystbemelte Forordnings Forskrift.

Jeg vil ikke disputere dem denne Aar- sag, siden den er saa fuld af Lovsang, men jeg vil allene erindre dem, at der dog er skeet temmelig Forskiel paa den uformuende Interessent endog i denne Post. Thi, omendskiønt alle Interessenterne stoede Last og Brast med hverandre, i Henseende til det Fehmerske Korns lige Destribution imellem hverandre, og der uden nogen Exception, naar allene den fastsatte Decourt fra hver Bryg blev præsteret, saa er det dog tildraget, at de mindre Formuende ere forbigaaet, naar de i andre og denne Vedtægt uvedkommende Poster kan have havt Restance til Lauget i nogle Dage; ja endog er bleven for der gandske Efteraar excluderet fra ald Delta- gelse udi det Fehmerske Korn, uagtet det forfaldne blev præsteret. Men saadan Er-

13

13 cludering er expresse ey allene imod den af Subscribenterne foregivne Fundamental-Aar-sag, og imod det uskyldigste af Laugets Ved- tægt, nemlig: fælleds Hielp, men viser end- og meere end tydelig nok, hvilken Myndighed Directionen tilegner sig, naar den tør foran- dre og resolvere tvertimod Laugets vedtagne Forbindtlighed imod hverandre.

Der synes altsaa, at de gode Subscri- bentere ikke have megen Føye til at flattere sig af deres fornemmeste Aarsag i Betragt- ning af dens Udførelse, hvilken de dog, confer. pag. 6 og 8, saa distincte have berømmet sig af.

Deres mindre fornemme Aarsag til dette Fælledsskab have de beholdet in mente, mueligt af Ærbødighed for Publicum eller dem selv.

Efterat Subscribenterne have bebreydet mig mine fattige Vilkaar, (hvilken slags og

14

14

hvor stor Ære de derved have indlagt sig? maae et upartiisk Publicum determinere) Slutte de denne Post med disse pralende Ord: At jeg paa denne og andre Maader er bleven tagen under Armene af Lauget, ved hvilket sidste Ord de forstaae Directionen; thi ellers sige de: Forsamling af samtlige Laugets Interessentere (Man seer og i Gazetterne, at de udgive Noticen for Laugets, uagtet der er Directionens.) Men paa hvad Maade Directionen haver taget mig under Armene, og at det ikke haver været til min Opreysning, men snarere til min Udstødelse, skal nærmer vorde oplyst.

Giør Dem dog, mine Herrer Subscribentere! ikke saa fattige paa et fund Begreb, naar De vil besvare min af Hovedaarsageu uddragen Følge, og det bør De endog allermindst udi saadant et Verk som Deres Notice er. Et Værk, hvordi saa

15

15 mange Hierner have anspændt eller ladet an- spænde alle deres Forstands Kræfter.

Jeg har aldrig tænkt eller sagt, at det skulde være Brygger-Laugets Pligt, at re- gulere sit Indkiøb af Fehmersk Byg i For- hold med Byens Fornødenhed; ikke desto mindre vil Subscribenterne paabyrde mig det. En artig Kiærlighed til Sandhed! En smuk Ærbødighed for Publicum!

Det tilstaaes, at Lauget kan ingen- lunde imponeres at anordne sit Indkiøb efter Byens Fornødenhed, uden for saa vidt som det til alle Tider bør have fornøden Forraad; men LaugeT bør sandelig ey heller ved uau- thoriserede Vedtægter skille Staden ved deu Tilførsel, som, naar det ikke havde forhin- dret Friheden, havde været anseelig mere; og det er just dette, som jeg haver opholdet mig over, og søgt at bringe til nærmere og høyere Eftertanke.

16

16

Overalt haver, som jeg fra først af har tilkiendegivet, ingen Magistrats-Person bivaanet denne og fleere Laugs-Samlinger om det Fehmersse Korns Indkiøb ved 2de Interessentere, følgelig er Vedtægten ey allene uauthoriseret og egenmægtig, men endog stridende imod det Almindelige, imod Poli- tien og ald god Orden, ja imod Magistratens Approbation af 13 Decemb. 1742, der ved Kongelig Confirmation af 25 Jan. 1743 er bleven en Lov.

Ligesaa lidet som Subscribenterne have kunder anføre noget Authentiqve for deres Plan, i Henseende til der Fehmerske Korns Indkiøb udi Fælledsskab, ligesaa lidet kan de opvise noget for den Proposition, som angaaende Torve-Kiøbet i Aaret 1763, blev udvirket Laugets Vedtægt for.

De anstille sig mangfoldig godhjertede

og vel passionerede for den Fattige, da de

17

17 udi Noticen have, givet dem Præference til at kiøbe først, og siden de meere Formuende og endelig til sidst de Riige.

Der er Skade, at det alleene er kommen til Virkelighed i Noticen, og findes ikke in Praxi i nogen Tilfælde, men snarere tvertimod.

Jeg kan med god Sikkerhed contestere, at jeg ikke haver hørt, at saadan classifica- tion er bleven reguleret enten udi propositio- nen eller Vedtægten. Enten nu Aarfagen dertil er Propositionen selv, eller Laugsskri- verens svage og spæde Stemme, som for- kynder, eller rettere, burde forkynde der forsamlede Laug Propositionerne og Vedtægterne, skal jeg ikke kunde sige (Protokollen veed det best) men dette veed jeg, at det har væ- ret Meget vanskeligt r al min Interessentskabstid, at samle og forstaae Laugskriverens Ord, naar han udi Laugs-Samling skulde oplæse noget, og det baade i Henseende til hans

18

18 maadelige Qvalification at være Repetent eller Lector, som og i Henseende til Positionen, da Laugsskriveren fatter Posto saaledes, at han vender Ryggen til de fleeste Interes- sentere, nemlig til dem, som ikke have paa de øverste Stæder at bestille. Jeg misunder ham ikke i mindste Maade denne Stilling, langt mindre havde erindret dem, dersom ikke samme tilligemed hans ulydelige Stemme havde været Aarsag udi, at Subscribenterne have funden Leylighed til at opdage en U- sandfærdighed, som de kalde det, udi mit Andragende, i Henseende til den foregivne Mulct af 50 Rdlr., som skulde være ansadt i Anledning heraf. Men, mon der da ey heller er skeet Proposition derom udi Propositionen selv? Værer oprigtige, I gode Herrer! og see meget nøye til, jeg haaber, De finde det. Og i saa Fald kan jeg dog ikke blive saa ilde faren, thi det har følgelig

19

19

ikke været Propositionens Skyld, at den qvæstionerede Mulct ey blev ligesaa vel ved denne, som ved den Feymerske Vedtægt stipuleret.

A propos, mine Herrer! De kan vel læse lige got paa alle Stæder, hvorledes kommer det sig da, at De finde sig ikke graverede ved Mulcten for det Feymerske Korns Indkiøb? hvad som kunde blive Crimen for Siælland eller paa Kiøbenhavns Torv, maae og blive Crimen i Feymern.

Subscribenterne søge strax i deres Indledning at giøre mine Suppositioner urimeli- ge, derved, at de debitere, at, naar jeg taler om Laugets almindelige Beslutninger, i sam- ting af alle Interessenterne, vil jeg dog ikke vide, at saadanne Beslutninger kan have havt Fornuft og Rimelighed, men en eeneste Mands Overtalelse til Grund. Men herudi

20

20

vige de fra Ordene; Thi jeg haver expresse erklæret mig at være Uvidende om Author til Projecterne, og allene oplyst, at Oldermanden haver forestillet dem udi Laugs-Samlin- gen, berømmet dem som nyttige, og giort sig ald udtænkelig Umage for at erhverve dem Laugets Approbation og Vedtagelse; og Her- udi har jeg fulgt den enfoldige Sandhed, ja om jeg havde tillagt, at Oldermanden ved forskrækkelige Eeder i Laugs-Forsamlingerne havde bekræftet Nytten af Projecterne for Interessenterne, havde jeg ey heller skrevet andet end en beviislig Sandhed.

Det er derfor ikke at undre over, om Interessenterne lade deres Indvendinger convincere, naar de høre saa stærke Argumenter, og blive erindrede, at deres Oldermand have med sine Adjungerede og Committerede studio overlagt Sagen paa det Beste, og betragtet alle Ting pro og contra, førend Forestillingen skeer.

21

21

Oldermandens Propositioner erholde og iblant de fleste af Interessenterne ikke en liden Vægt herved, at han tillige er Raadmand, og følgelig ansees som Jurist, og mægtig til at udtænke nyttige Raad, som og at forsvare det udtænkte.

Jeg troer saaledes, at have hidindtil fulgt de Herrer Subscribentere temmelig Nøye, undtagen paa deres Reyse til Krigen i Tydskland og Flandern; (En Krig, tænk engang, skiønsømme Publicum! som for ni Aar siden er bilagt). Hvorfra de dog slippe strax hiem igien, og applicere Byggets dyre og lette Priser i Siælland, som en Anledning til mere og mindre Tilførsel.

Men, mine Venner! hvad seer jeg? seer jeg ret? var der Subscribenternes egne Ord jeg anførte? lad see! jo vist var der deres egne Ord; i det mindste have de underskrevet dem. (Men, hvorfore have

22

22

De, Hr. Berling! ikke aftrykt disse vigtige Ord med store Bogstaver?) Aldrig kunde De, mine Herrer Subscribentere! have talet ærligere paa mit Partie. Somme Tider maae man og tiene sin Contrapart imod sin Villie.

Deres Concepist mane virkelig have tabt sig selv eller bleven slaget med en overflodig Ærbødighed; thi, hans Indfald er prægtig paa dette Sræd, ja et ret vældig strømmende Vand paa min Mølle. Mange Tak, min Hr. Concepist! tusinde Tak, De gode Herrer! at De vilde lade disse vigtige Ord blive staaende. (Kan de nu see, jeg tr taknemmelig, siig nu ey en anden gang, at jeg ikke er erkiendtlig, jo! jo! probeer kun at giøre mig got, og see, om jeg ikke stal vise mig til Døden erkiendtlig. (Men det maae ikke være af det ubegribelige Gode.) Troe mig, mine Herrer! jeg skal ikke forglemme at

23

23

erindre denne Deres Godhed ved alle Leylig- heder; ja strax give Dem en liden Prøve: Naar haver vel Bygget været bestandig Aar fra Aar udi høyere priser end udi de sidste 12 á 13 Aar? Og, naar haver vel Tilførselen været ringere end i samme Aar? (Kan De see, mine Herrer! Min Bogtrykker har og store Bogstaver).

Det er ellers en prægtig Ting at see sig vel for; thi meget nær havde jeg forbi gaaet dette drøye Argument, taget af Noticen, pag. 4. Lin. 2. og noget paa den tredie; (det er vet skiønt, at denne Notice haver faaet Nummer paa Siderne, vare Tallene kun lidet større; jeg troer rigtig, jeg vil lære Dem Kunsten af; men tydelige Tal, Hr. Bog- trykker!)

Publicum mage ellers ikke tage ilde op at den paaberaabte Ærbødighed ikke haver strækket sig saavidt, at der kunde vanke Til-

24

24

svar paa det som giør Laugs-Samlingerne u-authoriserede; Publicum kan og gierne lade sig nøye med Argi Svar; dog vil jeg forbedre Svaret med denne liden Erindring; At i saa Fald havde Projecterne gaaet Krebsgang. Thi Magistratens Pligter strække sig ligesaavel til det almindelige som til Bryggerne. Vi ere jo Undersaatter allesammen, hver paa sin Maade.

Jeg haver tilforn anmærket: at man maae, for at forstaae Noticen, og ikke forledes til urigtig Begreb, vel distingvere imellem, naar Subskribenterne nævne simpel hen, Lauget, hvorved de forstaae sig selv, og naar de sige: samtlige Lauget eller Laugs Interessenterne, hvorved de da vil forstaaes lige efter Ordene. Men endog denne Distinction, som en hældig og redelig Pen neppe havde behøvet, (Critiqven er ikke decisiv) er ikke tilstrækkelig til at forstaae Subskribenternes Be-

25

25

svaring paa No. 2, efterdi det Ord, Lauget, haver paa dette Stæd tvende Betydninger.

Men da Svaret er kort vil jeg anføre det, for at forklare det; De skrive: ,,Der har ellers kommet Os ubegribeligt for, at Sr. Bagge skulle være saa uvidende om Lau- gets (dette skal da ikke være Directionens men samtlige Laugets) almindelige Indtægter og Udgifter, som han, efter hvad han under No. 2. af hans Bi-Aarsager anfører, vil sy- nes at være. Der maae i den henseende være nok sagt, at for alle Laugets (det er det gandske Interessentskabs) almindelige Indtægter og Udgifter, under hvad Navn nævnes kan, aflegges af Oldermanden til Lauget (her maae Directionen forstaaes) aarligen Regnskab og Rigtighed, hvilke aarlige Regnskaber, revideres af visse dertil af Lauget (fc. Directionen) udmælte Juteressentere og qviteres af andre, som ligeledes (af Directionen) dertil ere kommitterede.,,

26

26

Jeg er forsikret om, ar jeg har giort de reedelig intentionerede ligesaa stor Tieneste med denne min Udtydelse, som jeg maaskee har ærgret dem, der ere Venner og Author af disse indviklede Talemaader, jeg defierer, at enhver som har læst Noticen (med mindre han er eller har været Brygger) haver troet vist og fast, at der for samtlige Laugs Interessenterne var aflagt Reede og Rigtighed for alle Langets Indtægter og Udgifter, at Revisorerne bleve af samtlige Lauget udnævnede, og at Regnskaberne bleve qviterede af andre, som ligeledes af samtlige Lauget dertil kommitteredes, og til saadan Forstaaelse forføres af Ordene selv, ligesom i sær bestyrkes derudi af den Consternation, som Subscribenterne foregive, at være overkommet dem, i Andledning af min Uvidenhed om Laugets almindelige Indtægter og Udgifter.

27

27 Dersom Concepisten havde anvendt sin Ubegribeligheds Tiid til ar begribe sig selv, og giøre sig for andre forstaaelig, havde han giort sine Principaler større Tieneste, end nu, da han ligesom spiller Giæk med et Publicum.

Det er u-imodsigeligt, at der ald den Tid fra Ao. 1762, jeg har været Interessent udi Brygger Lauget, ikke er bleven til Lauget aflagt nogen Reede og Rigtighed, mindre er Udi Laugsforsamling nogen Tid produceret reviderede eller qviterede Regnskaber.

Der er klart, at det Ord, Lauget, misbruges, naar Directionen skal forstaaes; Men Concepisten har været nødt til, at caracterisere Directionen saaledes, paa det han for Publicum kunde skyvle den Maade Regnska- berne blive aflagte paa.

28

28 Jeg maae, imedens jeg erindrer det, og siden det her kan apte skee, anmærke, at jeg er gandske competent endnu til, at fordre til Eftersyn de passerede Regnskaber for den Tid jeg haver været Interessent, competent til at giøre mine Anmærkninger, og lade dem paa- kiende, alt til den Ende, om mit Boe og mine Creditorer noget herefter kunde tilkomme.

I hvorom alting er, have Subscribenterne ved deres Stiltienhed fuldkommen bekræftet, at ey nogen Uddeeling er skeet til Interessenterne, uagtet den stærke Brygning ved Bryghuuset, og de anseelige Expenser til Laugshuuset.

Den Skrivemaade af Laugets almindelige Indtægter og Udgifter, som anføres 2de Gange i et kort Rum af 5 Linier, kunde snart forlede et opmærksom Genie til at formode, der maatte være besynderlige Ind

29

29

tægter og besynderlige Udgifter ved Lauget; thi ellers kunde der jo være nok, at nævne alle Laugets Indtægter og Udgifter, uden at sige: alle Laugets almindelige Indtægter og Udgifter, især hos Subscribenterne, hvilke ellers ikke saa nøye bekymre sig om præcise Skrivemaader.

Til Besvaring paa min Anmærkning No. 3. sige subscribenterne at naar det forholdt sig saaledes som jeg har anført, havde ikke allene jeg, men enhver Interessent, som behøver at betiene sig af Laugets Forraad, billig Aarsag at klage over Mishandling, og i saavidt ere de enige med mig.

Følgelig, naar af deres egen Notice kan giøres bevislig, at de drive Negotie med Interessenternes eget, hvilket er det som jeg har sagt, saa ere de, omendffiønt imod deres egen Villie, blevne enige med mig, og tilstaaet just det, som de agte at benægte.

30

30

Jeg vil følge de Herrer Subskribenters Skridt for Skridt; De sige: ,,at Direc- tionens (jeg har sagt Brygger-Laugets, og de meene vel ligesaa) Malt-Magazin staaer aaben for trængende Interessentere det heele Aar igiennem, vel at forstaae, naar det Qvantum er forbrugt, som aarligen, efter de fra Contoiret udstædende Anviisninger, enhver Interessent tilkommer, og da nægtes aldrig nogen Interessent ar faae sit behøvende Malt.,,

Jeg svarer: De sige et, og giøre et andet; jeg veed ingen Exempel, at Interessenterne ere blevne almindelig assisterede med Malt fra Magazinet, førend først i Augusto eller sidst i Julio; ja omendskiønt de nu til- staae „at de den 15de May indeværende Aar have fastsadt Prisen, ,, kan jeg dog oprigtig bevidne, at jeg in Junio sidstleden blev nægtet paa Laugshuuset Malt fra Magazinet, under Foregivende, at samme endnu ikke var

31

31 aabnet for Interessenterne, og dog vil de beraabe sig paa, at det har staaet aaben siden 15 May sidstleden. Har Resolutionen været til, som ikke paatviles, da de kan datere den, saa haver den dog været holdet hemmelig, og ikke giort bekiendt for det samtlige Laug; En artig lille Opdagelse!

De sige videre; „Til Augusti Maaneds Udgang var Prisen fastsadt til 12 Mark 8 ß. (det er Tøndeviis at forstaae). „ Herved var Magasinet fuldkommen skadesløs, og havde noget til overs, thi Skatte-Bygget koster 10 Mark Tønden. Men nu kommer Negotien; Fortørnes ikke, Mine Herrer! ved at høre Argumenter byggede paa Deres egne Ord, saa lydende:

,,Og i en anden Forsamling af 26 September næst efter blev den (nemlig Prisen) fastsadt til 14 Mark,, Hvortil skulde. den

32

32 ne Forhøyelse, uden for at giøre Vin- ding? Eller: er den skeet for at befordre høye Korn-Priser paa Torvet? Enten maae det være det ene eller der andet, her er ingen Mellem-Vey. Men med tilladelse, Mine Herrer! En liden Digression. De begaae visselig, som jeg og har erindret Direktionen om i forrige tider, et Hysteron Proteron. De have viist ved Deres første Resolution, at De kan salge uden Skade ja med en Fordeel for 12 Mark 8 ß. en Tønde Malt; De vise ved Deres senere Beslutning, at De kan faae 14 Mark; Naar De nu begyndte med 14 Mark, og endte i September, naar Bygget kommer til Axel-Torv, med 7 eller 8 Mark, hvorledes mene De da Udfaldet vilde blive? Man skulde slutte at 18 Mænds Forstand kunde see det og have seet det; Men hvorfore vil de ey forandre deres Plan? En

33

33

Plan, som sandelig medfører Præjudice for det Almindelige, efterdi den ene Dyrhed en- tretenerer den anden, og om man end vilde indskrænke det dyre Kiøb til Bygget og Bryg- gerne selv allene, er det ikke da det Almindelige, den Rige og Fattige, som maae betale Øllet dyrere, naar Forhøyelse derpaa, i Consideration af Byggets Kostbarhed, erholdes?

De melde videre i denne Post, at „Maltet imidlertid ud paa Sommeren af Maltgiørerne er solgt for 14 a 15 Mark og der- efter for 16 a 17 Mark; ,,Men, Mine Her- rer! Een Svale giør ingen Sommer, med een Falk kan man ingen reputeerlig Falke-Jagt anstille.

Have de været faa naadige i Aar, da have de visselig været saa strænge i Aa- ringer. Jeg erindrer endnu meget got, at da baade. privat og udi Forsamling blev in-

34

34

fereret, at Magazinet tog 1 Mark mere for Tønden end Maltgiørerne, at Oldermanden gav til Svar, saa have I og des bedre Maal; hvilket sidste er vel en Sandhed, men uden Fordeel for den uformuende Brygger. Thi han brygger ligesaa meget af Maltgiø- rernes slappe som af Magazinets velmaalede 15 Tønder Malt.

Og altsaa have de Herrer Subscri- bentere, i Betragtning af deres egen Relation, afsagt en artig lille Kiendelse over dem selv og deres saa kaldede Oldermand.

Den Fordel de anmelde, at jeg haver havt ved Lauget, er af den Beskaffenhed, at den ikke endog af mine vanartigste Fiender kan misundes mig; Urimeligt derfor at bebreyde mig den.

Hidindtil haver Noticens Concepist med ald Nød kundet soutenere sig under Titul af en øvet Skriver Karl, men naar han begiver sig til Svar paa min Anmærkning under No. 4, er hans Decadence saa tydelig, at han efter mine ringe Tanker, neppe kan kom-

35

35 me under Classe med en ung ProcuratorDreng.

Ligesom Concepisten udi sin hele Notice haver efter sin Uformuenhed arbeydet paa at rediculere min Person og giøre mig forhadt, saa griber han sig nu ret an, for at forestille mig som en taabelig Krybere og et elændig Almisse Lem, der kunde være ligesaa nedrig og krybende udi mit Andragende, som Concipisten er udi sine Indfald.

Han giør sine taassede Ord til mine, Han tænker at give dem en vældig Kraft, naar han kan have den Fornøyelse at see dem aftrykte med store Bogstaver.

Da han for Resten ikke haver besvaret Statum Contraverfiæ, men fingeret en barnagtig Sætning, saa har jeg ikke allene Aarsag at ligne Svaret som skeet er, men endog, uagtet ald min Fattigdom, holde mig for god at svare vildere paa den indflikkede og mueligt af Mændene ikke attenderede DrengeStræg.

Ihenseende til Laugets Tab ved dets Casserer, hvilket jeg obiter vedrørte, haver

36

36

Subscribenterne henviist mig til deres Conventions 2den Deels 18 Art., der siger ,,At en Interessent, saa snart hans Bryg er udas- signeret, skal straxen afhente de indkomne Penge derfor, siden samme ellers staaer for hans egen Regning og Risico,,. Men er det derfor ikke Directionens Pligt, at see Sikkerheden besørget for Pengene fra den Tid de for Øllet begynde at indkomme, og indtil det er mueligt, at afhente dem? Hvor ofte skeer det ikke, at, for et par Tønder Ølls Skyld, som ikke er assigneret, Bryggeren ikke kan faae sin Bog clareret, det er: Pengene betalte i heele 2 eller 3 Dage? Er det i sig selv at være paaseende paa sine Betiente, naar der kan skee saa stor en Casse Bangverote under deres Gouvernement?

Men overalt er Oldermanden og de Adjungerede ved Conventionens 1ste Deels 23 Art. expresse paalagte at instruere Cassererne. Og bør vel saadanne smaae Directioner antage og instruere eller beholde Cassa Betientere uden at forsyne sig med Caution? Forsigtigheden siger Ney! efterdi de ellers in Casu insolvente paadrage sig privat Ansvar.

37

37

Der er følgelig ikke Direcüonen for Brygger-Lauget saa aldeles uvedkommende, at paasee Cassererens Activitet, som de foregive.

Med denne deres egen Frifindelses Decision, er det at Subskribenterne have slutter deres Tilsvar; Saa at de endnu, som melt, skylde Publicum en ærbødig Underretning om den Aarsag de have til, at de ikke lade deres Laugs Samlinger authorisere ved en dertil committeret Magistrats Person.

Det øvrige af Noticen er et aabenbare Misfoster af den Foragt de bære over min Ringhed og Fattigdom, hvorved de kun have blottet deres nedrige Tænkemaade; Og da min Decadence ikke reyser sig fra mig selv, men af en mig, strax efter min Etablissement i Lauget, overgangne Ildebrand, samt bestandig dyre Aaringer, saavel i Henseende til Humle, Brænde, Steenful, Heste-Foder, Føde-Vahre, som i Henseende til Bygget selv, hvilket alt er Subscribenterne meget vel bekendt, foruden andre U-

38

38

hældigheder; Saa er jeg vis paa, at de over mig saa nedrig skumlende Subscribentere have paadragrt sig selv mere Skam og Raisonnements hos alle Ædelsindede og Christelig Tænkende, end de ere i Stand til, som de vise at gierne vilde, derved at giøre mine Vilkaar og et fornuftig Publici Omdømme for mig ringere.

Jeg vil derfor ikke opholde mig med at besvare og igiendrive nogle ligesaa grove som ubeviislige Personalia, og meener jeg vist derved at opvise en meere reel Ærbødighed for Publicum, end de gode Subscribentere med al deres Pralerie og egne usymboliske Lovsange have viist.

Jeg haver ikke publiceret mine ringe Formeeninger i anden Hensigt end for at oplyse de høye Collegier og Ministrer om nogle af de Misbruge, som jeg haver været bekiendt, og dertil er jeg allerunderdanigst opmuntret og berettiget ved vores Allernaadigste Konges Høystpriselige Tilladelse af 14 Sept. 1770.

39

39

I Henseende til Subscribenternes Skryderie, at de have taget mig under Armene, havde jeg vel foresadt mig udi denne Repli- qve at oplyse, at det virkelig ikke haver væ- ret for at ophielpe mig, men, som jeg foran

Har meldet, snarere for reent at udstøde mig af deres Societet; Men, da jeg imod mit Forsæt, efter dertil given Anledning, er ble- ven vidtløftig i det Foregaaende; Saa vil jeg spare denne Oplysning, indtil jeg med første haver den Ære, ikke efter Subscriben- ternes spidsfindige Talemaade at med regale- re, men til Oplysning at insinuere Publicum en egen Tracrat derom, hvorudi jeg tillige skal give grundige Aarsager, hvorfore jeg ikke haver antaget eller med nogen god Samvittighed kan antage eller nævne Subscriben- terne for det de saa høytidelig udgive sig; Ligesom jeg og skal oplyse, at den nu antag- ne Oldermand ikke lovlig er det, som han har Anseende af at være.

De slutte deres Notice med den Anmærkning, at jeg ikke haver noget at tabe. Jeg vil dog sige dem tre Ting, som jeg end

40

40

nu er Eyere af, nemlig: Liv, Ære og Frelse. Og, da jeg, Gud skee Lov! haver ligesaa retfærdig som naadig en Konge til Beskytter imod al den Vold, som Rigdom og Anseelse kan intendere, og maaskee i forrige Tider haver kundet udvirke, saa blive de vel neppe Eyere eller Mestere deraf. Ja!

Jeg synes alt at høre Min Konge siger: Hold!

Saa vist Vi Sceptret føre, Tillades ingen Vold.

Vi vide: Rigdom gjerne Forfølger Fattigdom, Skiønt den kan have Hjerne, Naar hin har lutter Skum.