? Reflection til høiere Decision af en gammel Patriot.

Reflection til Høiere Decision af en gammel Patriot.

Kiøbenhavn 1771. Trykt hos H. I. Graae, boende ved Gammel Strand.

2

        

3

Efter Evangelistens Lucæ Exempel haver jeg og foretaget mig at skrive til dig min gode Theophile om de Ting, som ere fuldkommelig vitterliggiorte for os.

Jeg agter ikke at giøre Oversettelser af Ammestue Historier, Spaadomme, Drømme eller besynderlige Syen; ei heller at forkleine eller bagvadske nogen, mindre at afskiære Æren fra levende eller døde, enhver kan være god for sig, og jeg vil lade enhver feie for sin Dør.

Landmand er jeg ikke, følgelig forstaaer jeg hverken at laste eller rose Landvæsenets Oeconomie, og ligesaa lidet forstaaer jeg at giø- re Forslag til dets Forbedring, uden tilligemed at giøre mig for den fornuftige Verden latterlig.

4

4

Jeg har opnaaed en temmelig Alder, og altid hørt klage over slette Tider og dyre Priser paa Føde Vahre; men ingen Tid med større Grund end siden 1740, da Rug, Korn, Havre, Smør, Gryn, Hveede, Flest og Kiød &c. er er opstegen til høie Priser, som indtil denne Dag har continueret.

Aarsagen hertil søger adskillige Skribentere i Jordegodsernes overdrevne Priser, og de deraf flydende hoie Forpagtninger, samt Producternes alt for stærke Udførsel- og fremmed Indførsels Indskrenkning. Andre fortælle (om det er sant) at Proprietairerne skal have afholdt deres Bønder fra at komme til Kiøbstæderne med deres Kornvahre, og for at main-tinere de høie Priser tilkiøbt sig dem selv, hvorimod de har forsynet Bonden med Jern, Humle, Tiære, Beeg, Sild, med mere, er dette saaledes, da er herved Kiøbstæderne betaget deres Næring, Folkemængden svækket, og Kongen betaget den paalagde Consumption.

5

5

Disse og flere saadanne omløbende Di- scourser, lader jeg staae ved sit værd, saa længe de ikke ere beviislig giorte; thi jeg er en Jurist og antager intet uden Beviis. En anden Aarsag til dyr Priis er Forprang og Lan deprang. Forprang giør den eene Borger imod den anden heldst i Kiøbenhavn, hvor den eene Borger overbyder den anden, som allerede er eenig om Kiøbet med Sælgeren, tvivler nogen herom, behager de at gaae paa Torvene.

En Deel af Hørkræmerne, informerer Bonden om Torve Kiøbet, og sætter Priserne, med de Vilkaar, at naar de ikke kan opnaae saadanne Priser, kan Vahrene oplegges hos dem, og det er Aarsagen, hvorfore man hos disse got Folk kan finde, især Smør og Flesk i Overflødighed.

Landeprangere ere i sær Valbyerne, disse opkiøbe ikke allene i Siæland, men endog i

6

6

Møen, Laaland, Langeland, Falster og Fyhn, Sviin, Lam, Giæs, Høns, Kyllinger, Ender og Smør, som de igien paa Gammel Torv paa det dyreste udpiner, at forbiegaae, det de endog kiøber Bondens Høe paa Landeveien, og giør af 2 Læs 3, hvilket alt synes at være skadelig for Byen.

Dog dette er ikke mit Forsæt at handle om, ligesaa lidet som jeg agter at indkige i Præsternes eller andre Folkes Indkomster, Gud velsigne enhver der fortiener det og handler redelig.

Det jeg herved tænker at handle om, er det ringeste, som med det almindelige Ord kaldes Skarn.

Jeg meener Skarnet paa Gaden, eller Gadernes Renovation i Kiøbenhavn.

Saa længe jeg kan mindes, har jeg hørt Klage over Gaderne, heldst naar det falder i

7

7

megen Slud eller Snee om Vinteren; Men

Renovations Skatten har aldrig været større

end nu, og ingen Tid har Stien for Foedgien-

gere været mere besværlig.

Det almindelige Ordsprog lyder, en hver bør feie for sine Døre, og Rimeligheden tilsiger at 4000 Mennesker kan forrette mere end 50 gamle afstøtte Kiærlinger, der driver den meste Tid hen med en Pris Tobak, Sladder, Fortællinger og Gaben, disse Kiærlingers Ugeløn, Materialernes, saasom Koefodder, Koste og Skuffers Anskaffelse og Vedligeholdelse blev besparet, og anskaffet af enhver Huus- eiere, der dog nu som før selv maatte besørge sin Gade feiet, om Ureenligheden ellers ikke skal løbe i Kieldere og Porte, og dog er Vægter Pengene forhøjet under Masqve derfore at besørge Gadernes Feining.

Ingen er ved disse Anstalter bedre tient, end den fornemme Renovations Inspecteur og flere der tager anseelige Beløninger.

8

8

Skarendyngene bliver liggende paa Gaderne om Sommeren og Sneen om Vinteren ind- til den smelter, begge Deele løber til Canaler- ne, som derved opfyldes, og med store Bekostning igien maae opmodres.

Renovations Skattens Beløb og Destri- bution er ubekient, og det er heller ikke min Sag at ville spørge om mig uvedkommende Ting, dette kan enhver tænke sig til, at vitløfti- rige Bygninger, Vognes Anskaffelse, Hestes Indkiøb, deres Foering og Kudskernes Kost og Løn udkræver Penge; Men om Vogn- mændene, der eier Gaarde og skal holde Kar- le, Heste og Vogne, imod en billig Accord blev overladt Gadernes Renovation, og enhver som før feiede for sin Dør, monne det ikke skulle være baade bedre og menagerligere? Ja om Naboer og Gienboer i hver Gade slog sig sammen om deres Gades Reenholdelse, mon- ne da Renovationen ikke vilde blive bedere og monne ikke meget herved for Borgerne kunde blive sparet?

9

9

Paa andre Steder i Tydskland, sælger Huuseieren sit Gadeskarn til Bonden, som fører den hiem med sig og bruger til Gødskning. Skulle det ikke være mueligt her, at Bonden, naar han kiører leddig hiem, kunde tage et Læs Gadeskarn med, imod han derfor nød 2 ß af Skillingsmanden i Porten.

Det er ikke allene i Henseende til Gadernes Renovation jeg tager mig den Friehed at giøre en og anden Reflection, nei under skidene og med Snee om Vinteren opfyldte Gader, ligger for hele Stadens Indvaanere mere magt- paaliggende Ting. Om (som Gud afvende) Ild opkom ved saadan Tid som nu er, og Gadernes nærværende Beskaffenhed, hvor hverken Spøiter, Sluffer eller Mennesker der skal ar- beide kan komme frem, uden at være exponeret at brække Arm og Been, helst ved Nattetid og i de snævre Gader, hvad Ulykke kan ikke herafreises?

10

10

At sige bag efter, naar Skaden er der, hvo skulle have tænkt det, er daarligt. Den Vittige tænker forud hvad der kan skee, og tager imod alle muelige Ting Præcautioner.

Havde man før den store Ildebrand 1728 tænkt og været betænkt paa at sætte Pomper i Canalerne, havde Spøiterne ikke manglet Vand til Ildens Dæmpelse, og var ikke mangen bleven fortrykt forbi han har haft Ævne og

Lyst at tænke, og aabnet sine Tanker, var

mange nyttige sandheder kommen for Lyset,

som nu ere skiulte.

Men at jeg kommer til mit forrige igien, da til Præcaution for Staden og dens Indvaanere, i Henseende til Ildebrand, vil det ef-ter mine ringe Tanker være fornødent og til Nytte, naar om Vinteren Snee falder, at samme strax af alle snævre Gader og Stræder bortføres og dermed bestandig continueres, paa det Passagen kan være roddelig og Beboerne

11

11

kunde blive af med deres Feieskaren, hvorved ellers disse smaa Gader opfyldes, og med Sneen meleret sammenfryser og bliver til smaa Bakker, hvorved Passagen giøres inpracticable.

Paa det og Foedgiængere kunde have en sikker Fodstie i de store Gader ved Husene at gaae paa, ville det være til stoer Nytte, om enhver Huuseiere blev tilholdt, at lade saa hastig Sneen var falden, rense sit Fortog, og holde det bestandig reent og frit for Snee og Iis. I de mindere Gader, hvor Fortogene ere meget smalle , og ingen Lystkaner kommer, kunde paa begge Sider af Gaden, omtrent en Alen distance Gang Veien giøres bredere, og her blev megen Ulykke af Beenbrud og dislige forekommet, ja naar det er vanskeligt at kiøre kunde Folk med mere Sikkerhed gaae.

Politiemesteren har i forrige Tider haft Ober-Inspection med Gadernes Reenholdelse og Oplæggelse, og siden det er ham der skal

12

12

holde over Skik og Orden; saa synes det naturligt, at han efter hans Embeds Medføer er den retteste der bør have Overopsigt med Gaderne; Men som en Politiemester fra Morgenen til ud paa Natten er indviklet i Forretninger og fortrædelige Ting, er der ham umueligt at oversee alt; thi kunde i hvert Quarteer anordnes en af de 32 Mænd, der tillige med Politiemesteren kunde have Opsigt med Gadernes Reenholdelse.

Naar da Feiekiærlingerne blev afskaffet, enhver, som i gamle Dage er skeed, feiede for sin Døer, og Vognmændene uden at udsuge dem blev overladt Renovationen, kunde det Paalæg af Vægter Penge, hvorved den Fattige trykkes, ophæves, og mange unyttige Belønninger spares, der nu trykker Cassen, og kan være en Medaarsag hvorfor en Extra Sneeskat er paalagt.

13

13

Men skulle det endelig agtes fornøden, at holde Gade og Bunkefeiere, kan et 50 Slaver, forrette mere end 200 gamle udlevede og til deels fordrukene Kiærlinger, til hvis Underholdning de Penge kunde indleveres, som bemelte Kiærlinger koster.

See min gode Theophile det er mine korte eenfoldige Tanker, skulle du høre nogen at tale ilde herom, kan du saa meget bedre forsvare mig, som du veed at jeg er en Hadere af Skandskrifter, og har et oprigtig Hierte til mine Medborgere, dem jeg ønsker paa alle muelige Maader soulageret og til Velstand befordret.

Hvad ellers om adskillige Ting kunde siges bespares til jeg seer hvorledes dette bliver optaget, og i fald nogen dømmer ilde herom, maa det være saadanne, der enten ikke kan , eller vil tænke. Lev vel min gode Theophile, jeg er alle Menniskers og især din bekiendte Ven.

14