? Borgerlige Betænkninger over det fra Kiøbenhavns Raadstue udkomne Stad-Reglement, viisende i visse Maader dette Reglements fortrædelige Indhold og skadelige Følger.

Borgerlige

Betænkninger

over det

fra Kiøbenhavns Raadstue

udkomme

Stad-Reglement,

vissende i visse Maader

dette Reglements

fortrædrlige Indhold

skadelige Følger.

København 1771.

2

        

3

Da det tilståees, at Hans Kongelig Majestæt, i Tillid til Raadets Fornuft og Indsigt, haver ap- proberet Raadets Forslag: saa skiønner enhver uden megen Hovedbrud, at det er allene Raadets Conduite, som her er

tagen Under Betragtning; følgelig kan det ikke hendrages til nogen Forvovenhed, at man udlader sine banket derom med den Frihedfom anstaaer Forurettede.

Kiærlighed til Sandhed, foreenet med en billig Medynk, haver lagt Grundvold til disse Betænkninger; Men at de samme offentlig fremlegges, dertil er man bleven forceret af Øyentienernes hykkelske Berømmelfe, saasom: den critiske Catalogist; men især af den høye og velbyrdige Recommen-

4

4

dation, som Stadens Addresse-Contoir ha- ver givet dette Reglement, ved at ønske sam- me udi hver Mands Hænder.

Og da dette Addresse-Comoir i mange Tilfælde synes at vil tilegne sig, og maaskee hos den svagtænkende Deel haver allerede erhvervet sig Meere end almindelig Indsigt; saa er det billigt, at de vrange Anordninger, som stride imod Stadens og Indvaanernes almindelige Nytte, saa meget hellere blive beregnede og oplyste, som dette Reglement og den derudi anbragte Conduite kan ved Addresse- Contoirets og Hyklernes utidige Berømmelse være kommet udi en ufortient Credit.

Som en Indfød, der haver drevet Borgerlig Handel her i Staden udi nogle og Tredive Aar, haver jeg lært at kiende Stadens Tilstand, maaskee meget bedre end de, som ex Officio burde kiende den, i det mindste naar Deelene tilligemed det Heele skal rages under Betragning, som dog bør være. Jeg haver derfor anseet der som min borgerlige og undersaattelige Pligt, siden end-

5

5 nu ingen i 2de fulde Maaneder har vildet forekommet mig, at bekiendtgiøre disse mine Betænkninger, i Haab, at en fornuftig Regiering skal forandre dette i mange Tilfælde for Staden høystskadelige Reglement.

Det, som man ellers i Almindelighed kan sige om alle Projecter, finder og Sted her, nemlig: at naar de ikke forfattes af Sagen og Tingene kyndige, ey heller derom indhentes kyndige og Tingene bekiendte Mænds officiale Betænkning, maae Forslagene og deres Udfald blive overdrevne og stærke Kritiker underkastede.

Det kan i sig selv udi visse Begivenheder være betænkeligt, uden videre Overlæg at følge øvede Embedsmænds til noget Nyt sigtende Forslag; Men at følge Ord fra Ord nye Embedsmænds Projecter, der efter ald Anseende intet mindre gaaer ud paa end at reformere og omdanne alt uden Forskiæl af got og ont, og ligesom allene søge Æren udi at have casseret der Gamle, og udtænke noget Nyt, saadant kan lettelig drage fornærmelige Følger efter sig.

6

6

Herpaa giver, foruden meget meere, disse under Betænkning havende Artikler, som ikke af Cancelliet skal være blevne reviderede, fuldkommen Beviis.

De 6 første Artikler betreffende, da for- meldes expresse, at Hans Kongelig Majestæt Ved Resolution, haver allernaadigst behaget ar befale dem. Der maar altsaa derom være giort Forestilling.

Første Artikel

indeholder stridende Partikler; Thi hvorledes kan 10000 Tønder Rug siges at henlegges udi et Forraads-Magazin, naar Entrepreneur rerne skal have det i Giemme? og hvad Nytte giver et Magazin, naar dets Forraad ey skal bruges? Derved bliver allene Priiserne opdrevne, og Medicinen værre end Sygdommen, Concipisten synes ikke at have været denne Artikel voxen nok; mueligt han har stoelet paa Licitacions-Conditionernes Forfatter, om- endskiønt Artiklen bør være Fundamentet for

7

7

Anden Artikel

befaler, at ingen herefter maae blive Bager, førend han viser, ar have anskaffet sig 200 Tønder Rug og 50 Tønder Hvede. Saa- fremt denne Regel ingen rimelig Exception skal taale, maae Panthaverne udi Bager- Gaardene passe saaledes at sagsøge deres mislige Debitorer, at de, for ar obtinere Kiøber til Græder, kan være færdig til bestemte Tid; thi i Junio, Julio, Augusto, og Seprembri, ja maaskee April, May og Octobr. inclusive, skal der være meere umuelig end muelig, at anskaffe sig paa en beqvem og billig Maade faa stort et Forraad for en nye Kiøber. Vil man derimod foregive, at i slige Tilfælde kan den nye Kiøber faae Assistence fra ForraadsMagazinet; saa kan man svare: at Magazinet paa saadan en Tid kan have sit eget nødig; Og da ey er givet nogen Forhaabning eller Løfte herom, og her tillige er en brugbar Maade, at holde mindre men ey meere end man lover, saa er det i sig selv noget, som en Kiøber aldrig stoeler eller bør stoele pan.

8

8 Tredie Artikel

tilholder Frie-Bagerne at have hver et Forraad af 50 Tønder Rug.

Jo flere Næringsveye den ringere Almue kunde have for sig, jo fleere Borge vilde vist blive. Derimod, jo vanskeligere Næringsveyen giøres, jo mere maae Borgerskabet aftage baade udi Tal og Velstand.

Dette er nærmere et Axioma, som uden Beviis kan antages, end et Theorema, som trænger til Demonstration; Men hvad Grund der alligevel kan haves for Artiklen, lader sig ikke bestemme paa den almindelige Maade, men maae henhøre under Magia naturali eller Hexekunsten, hvorudi jeg ikke er bevandret.

Tilforn kunde en Mand, som enten selv havde eller vidste Udveye til en Snees Daler eller toe, loft en Cancellie-Bevilling paa at være Fri-Bager, kiøbe sig en 3 a 4 Tønder Rug, og dermed fortiene Brødet til sig selv, Kone og Børn, hvorpaa haves mange Exempler; thi ligesom han ikke entrerede udi denne Haandtering, uden paa den Tid af Aarer, at hans Vilkaar kunde være tilstrækkelig nok, saa kun-

9

9

Se han om Vinteren efterhaanden fortiene noget til Forskud, og til det, som endda mang- lede ham til Sommer-Indkiøbet, ved sin gode Oeconomie lettelig erhverve sig Credit enten i Vahre eller Pengelaan; Men saadan Credit kan ingenlunde have Stæd, førend man ha- ver givet Prøver paa sin Vindskibelighed udi sit Etablissement, og det tillige kan Kiendes, hvor vidt Lykken vil favorisere til Soutien.

En Fribager, baade den nu er og herefter kommer, skal altsaa have en vel fourne- ret casse: Thi omendskiønt 2 a 300 Rdlr. synes kun lidet for de Herrer, som Lykken og andre Omstændigheder stedse holder 1000 Daler eller fleere udi Chatollet: saa burde de Dog vide, som Magistrat, at en 10 Rdlrs. Banco-Note er et stort Nummer i de fleeste Borgeres Huuse her i Staden; Og bliver Indvaanernes Smaa-Skillinger fremdeeles saa flittig afhentet, som nu paa nogle Aar ved Extra-Skatten er Skeet, kan de fleeste af Dem, uden ringeste Frygt og Alteration for Bønhørelse, ønske sig den største Ulykke for hver Daler de eye eller veed Udveye til.

10

10

Naar man ellers vilde opsøge Hensigten med Fribagernes Etablissement, da har den vist været, at skaffe den Fattige bedre Brød for lettere Priiser, end Amts-Bagerne, der sidde for store Udgifter, kunde taale at give; Men det har aldrig været anseet for, kan ey heller med en oplyst Kundskab ansees at være et Etablissement, som skal holde en Part af Forraads-Magazin, hvorved disse i Almin- delighed fattige Mænds Vilkaar uden Nytte og Nødvendighed giøres pludselig og med et tungere, end deres Kræfter kan taale. Og Gud frie i Naade enhver ærlig Stad fra den slags Øvrighed, som enten af Vellyst eller Myndighed søger sine Meriter uhi, at friste Indvaanerne over deres Formue,

Fierde Artikel

anmelder, at Raadet skal bestemme Hørkræm- mernes Forraad af visse Føde-Vahre.

Da Hørkræmmerne nok bedre end Raa- det veed, hvad enhver kan afsælge: saa er Hørkræmmernes Interesse vel allerede en kraf- tig Drive-Fieder nok til at have eller vide

11

11 den fornødne Forraad. Et andet havde væ- ret, om Hørkræmmerne var anordnet Taxt, hvorefter de imod en vis billig Avance burde sælge deres Vahre. Men da denne Omstændighed feyler, saa er Artiklen ey meget bevendt.

Femte Artikel

betreffer Spækhøkkernes Forraad.

Hvad som er sagt ved 3die Artikels Betragtning, om Fribagernes forcerede Forraad, det samme kan appliceres til denne 5te Artikel, Thi ligesom en Fribager maae være en Kapitalist af 2 til 300 Rdlr., naar han, foruden hvad han daglig bruger udi den me- ste Tid af Aaret, stedse skal være forsynet med 50 Tønder Rug; saa maae en Spekhokker der skal have mange fleere Poster end de an- satte, være en Herre paa 4 a 502 Rdlr. Og saadanne Capitaler at erhverve i disse Tider iblandt den ringere Stand, er paa en lovlig Maade ikke vel mueligt; thi Trængse- lerne ere for hyppige, og maaderne til Leve- brødets Erhvervelse for meget inddragne og bespærrede. Nogle have lidet, men fleere

12

12 intet, blot fordi saa visse skal have baade bestemt og ubestemt Overflødighed.

Men det, som i denne Artikel opviiser Raa- dets umilde Tænkemaade, samt ringe og svage Overlæg, er, at en Mand skal forbryde sit Borgerskab, og udsættes fra at leve paa den som Gud , Kongen, og en billig Øvrighed, ja Naturens og den sælskabelige lov har bevilget ham,blot fordi hans Pung ey veyer saa meget, som enen Raadsherre fin-

der for got at bestemme. Havde disse i dette tilfælde ubetænksomme og haardsindede herrer endda reftrin- geret dette Paalæg allene til dem, som herefter vilde vinde Borgerskab, som Fribager eller Spækhokker, kunde man tollererer Capricen; Men da de straffe ufortientuforcknt og uden Brøde dem, som allerede have opfyldt de pligter som Loven og de forrige Anordninger have paalagt dem, saa kan man ikke, uden at forfalde til det allergroveste Hyklerie, bifalde dette forslag, og langt mindre bør en ærekiær Mand berømme saadant eller finde Behag derud; offentlig eller hemmelig

13

13 Det giør mig i ald Sandhed meget ont, at see nogle visse virkelig Veltænkende iblant Raadet, at have ved deres Underskrift taget Deel i dette saa aabenbare ukiærlige Forslag, og at de dog ikke ved en alvorlig og fornuftig Remonstration har søgt at af- værge samme. Men de have ventelig forme- delst Frygt, eller af for megen ærebødighed, blandet med en liden portion af egen Inte- resse, lader sig overtale, at følge den forelag- de Plan.

Siette Artikel.

Brænde-Magaziner er ingen nye Ind- temning; men det Tillæg, som denne Artikel giver, af Steenkull og Tørv, er vel udtænkt, i Fald for hastig og for stort indkiøb ikke vil forhøye Priiserne.

Syvende Artikel.

Denne Artikel indbefatter et særskildt Reglement, som angaaende Auctions-Værket, foruden hvad Forordningen af 1693 befaler, er af Hans Kongelig Majestæt approberet.

14

14 Den er deelet i 13 Bogstaver, hvilken Orden vi og ville følge.

Og da er paa Raadets forslag ap-

proberet: a) At intet maae paa nogen Auction bort- sæges, Med Mindre det anføres udi catalogo.

Denne Post er in praxi forklaret derhen, at intet maae sælges, med mindre det er trykket i Catalogo; saa at om Bogtrykkeren pr. abuse udelader noget, bliver samme ikke den Gang solgt; eller og i Fald noget siden i en Krog udi et Sterb- eller Fallit-Boe kunde findes, som ey første Gang er observeret, følgelig ey indlemmet Catalogen, kan saadant ikke komme Boet til gode, Med Mindre derover forfattes en nye Catalogus, og, som vi siden faae at høre, en nye Vurdering, hvilke Omkostninger lettelig kan overstige det Fundnes Værdie. At conciliere saadant Med ét got Overlæg, vil nok have sin Vanskelighed.

15

15

b) Ingen Auctions-Directeur eller hans Fuldmægtig maae bruge anden catalo- gus, end den der er autoriseret hvilken indleveres ved Regnskabet til Bilag. Denne Anordning kan vel ikke i sig selv

Udsættes noget paa; Men den var og, som offentlig bekiendt, allerede passeret i forrige Magistrats Tid, og derfra haver sin Oprindelse.

c) De maae ey kiøbe noget selv paa Auctronerne, eller ved andre lade kiøbe. Dette er en particulaire Sentenz, afsagt inden lukte Dørre, hvortil grove Beskyldninger maae være Moder, og en fornærmelig Lettroenhed Fader.

Auctions-Directeurerne maae paa deres egne og Fuldmægtiges Vegne besidde enten en stor Følelsesløhed eller en bedrøvelig Frygt, dersom de ikke ved velgrundede Besværinger Med alle Kræfter arbeyde paa, at faae denne Artikel revoceret.

Men da det efter Billighed bør troes, at disse brave Mænd baade have Følelse af

Ærekiærhed dg tillige besidde en sømmelig

16

16

Hardiesse og færdig Pen til at paastaae deres Æres Forkleynelse restitueret, om de endog ikke kan drive det saa vidt, at faae de hemmelige Æreskiendere, som nødvendig maae Være troet paa blotte Stue-Relationer, opdagede og navngivne: Saa kan ey tviles paa, at en retfærdig Sag jo skal bringe dendem saadan forandring herudi, som kan res stituere. dennem deres ved denne Artikels Indhold læderede Ære.

d.) Ikke holde Auction hos dem selv, eller

Handel drive.

At Auctions-Directeurerne eller deres Fuldmægtige have drevet Handel, skulde man slutte sig til af dette Forbud. Men at de saadant ikke have giort, rør jeg, efter den

omhyggelige kundskab jeg derom haver indhentet, frit og hellig declarere; ligesom man ey heller af noget Avertissement i Aviserne, et Middel hvorved Handlende giøre deres sælgende vahre assætlige, skal kunde stadfæste den supponerede Handel.

17

17 Til at fortiene Navn af en Handlende eller Handelsmand skal kiøbes virkelig, thi udi ukiøbende Tilfælde agerer man Commissionaire, som er enhver tilladt.

Saa vel ved denne Artikel, for saa vidt Auctionsholdelsens Forbud bestreffer, som og ved Afdeelingen herefter fub. (h) skal, efter en derom kyndig Mands Beretning, Staden el- ler nu, efter den nye Anordning, Sportul-

Cassen, tabe udi Auctions-Salarium 3 til 4000 Rdlr. aarlig.

Det er altsaa at formode, at hvad som er bleven misundt Stadens Cassa, skal ved disse 2de Artiklers Ophævelse, blive Sportul- Cassen forundt.

e) Handler om, at intet paa Auction un- der Vurdering maae sælges, uden ved- kommendes Minde.

Dette har ventelig alletider været en Regel, som i sær paa frivillige Auctioner er bleven iagttaget, med mindre de, som have forestaaet Auktionen, vilde paadrage sig An-

svar og lovlig Tiltale.

18

18 Man har ellers erfaret, at dette Bogstav (e) saaledes haver forbluffet Curatorerne i Sterb- eller Fallit-Boer, at de ikke har tordet vove, at sælge et Nummer nogle Skillinger ringere end Vurderingen, men har lader det omvurdere, paa nye trykke og bortsælge, hvorved unødvendige Omkostninger, der undertiden langt overgaaer Nummerets Værdie, er foraarsaget og fremdeeles foraarsages Creditorer og Boet til Skade.

f) Befaler at naar den, som Vahrene tilhører ey selv vil vurdere, da skal det skee ved de beskikkede Vurderings-Folk.

Ifald der have været Fuskere paa de anordnede Vurderings Koners Profession, kan dette Bogstav have sin Nytte for disse gode Madamer, der desuden ikke skal have nogen vis staaende Løn.

g) Dette Bogstav fastsætter Grosserer-Forordningen til Formul, hvorefter Partierne skal bestemmes paa de Vahre, som paa frivillige Auctioner indsættes.

19

19 Heraf kan man overtydes, at Stadens og mange Indvaaneres Interesse og Nytte har maattet viige for Grosserernes og de riige Kræmmeres particulaire Fordeel, confereer, for faa vidt Stadens Interesse angaaer, Betænkningen her foran fub (d.)

Og hvorvidt ubemidlede Indvaanere herved vil lide, lader sig lettelig bestemme, naar jeg oplyser, at de Ting, som en Eyere enten aldeles ikke eller og ey til behøvende Tid kunde sælge hiemme, kunde han ved Auction bringe udi Courant, og paa saadan Maa- de oftest til Fornødenhed blive førend Forfaldstiden assisteret, enten med Penge eller Caution hos dem som holdte disse Auctioner, og derved conserveres udi sin Velfærd.

Tilforn kunde en Mand, naar han enten for Extra-Skatten eller andre Skatter skulle uden Naade og Barmhiertighed cito exseqveres, eller og, naar han maaske krængede til Livets Ophold, paa lige Maade erholde Assistence paa et Stykke hiemmegiort Lær-

ret, Dynevaar, Lommetørklæder eller andre

20

20

hiemmegiorte Vahre, som i en flittig Huusholdning fabriqveres, men som den daglig tiltagende Nød og Armod forhindrer Eyer- ne fra efter deres Forsæt at bruge selv.

Da nu saadanne Vahre, som endog for at vinde en liden Haandskilling kunde fa brigveres, ikke maa sælges paa Auction anderleedes end en gros og i visse Partier, saa er der ikke en eneste Mand, som vil forstrække eller laane noget paa slige Vahre i enkelte Stykker; thi Pantet kan, i fald det ey bliver løst, hvorpaa en Creditor i disse begrædelige Tider maae bereede sig, ikke blive lovlig solgt, uden stor Vidtløftighed af Dom og Exsecution; thi om baade Creditor og Debitor bleve eenige om at sælge det paa Auction, maa saadant dog ikke skee, hvilket er en aabenbare Strænghed, som Hyklere alleene kan finde Behag udi at berømme.

Altsaa, naar en fattig Mand bliver, som meldt, bragt udi Forlegenhed, maae han sælge det underhaanden, til dem som ikke vil

21

21 give det halve af Værdien derfor; thi det Heeder: jeg har det ikke nødig, men for at tiene jer, vil jeg give saa og saa meget.

Der er Bud fra Rodemesteren, Underfogden nærmer sig allerede med stærke Skrit til den Fattiges Bopæl. Her maae tages kort Resolution, og Penge maae haves, om Dynen, i fald der er nogen, skal blive i Sen- gen, og undgaae Underfogdens eller hans Mænds ukiærlige Favnetag; altsaa sluttes Kiøbet, og den Fattige fornærmes paa det allerhaardeste.

Store Gud! haver du i Vrede, formedelst vore Misgierningers Mangfoldighed og den liden Dyrkelse vi ofre dig, givet os elendige og paa nogle faa Familier nær udarmede Indbyggere, saadan uefterrænkfom Øvrighed, saa lad dig dog forbarme ved de mange Fattiges Suk og Taare, som derved ofte udpresses, og giør en god Forandring! Omvend Herre! alle haard-hiertede, saa blive de omvendte, dig til Ære, Stadens Indvaanere til Nytte og Glæde, dem selv til en sand Ydmyghed og Selv-Erkiendelse.

22

22 h) Betreffer Nedsættelse paa Auctions Sa- larium af de Kiøbmands Vahre, som i store Partier afhændes ved Auction.

Kiøbmands-Vahre, Guld og Sølv; haver i den Tid Magistraten tilkom Auctions Salarium, været paa Ansøgning modereret til 2 pro Cento, men den anseelige Nedsættelse, som her paa Kiøbmands-Vahre i store Summer er proponeret og udvirket; viiser ey alleene at den nye Magistrat ey haver noget deraf, men endog at Stadens Intrader (til hvilke dette Salarium den Tid var henlagt) har maattet høye Knæe for Grossererens Interesse. Mærkeligt er det tillige, at Guld og Sølv er ikke nedsadt, og uden Nedsættelse lader ikke nogen frivillig sælge det, og betaler 4 pro Cto. Auctions-Salarium, følgelig maae Guld og Sølv herefter blive en Artikel, som, saa længe Reglementet staaer udi sin Kraft, ikke kommer (med mindre det kan være pant- sadt, og ey af Pantsætteren bliver indløst) frivillig til Auction som forhen, efterdi det nu profitablere kan sælges underhaanden.

23

23

Tilforn fulgtes saadant med Kiøbmandsog Kram-Vahre, men nu ikke; mueligt fordi umyntet Sølv og Guld løber ey ind udi visse Grossereres Handel.

i) Auctions Salarium af Huuse og Gaar- de, Eyendomme, Skibe, store Actier og deslige, er bleven ved dette Bogstav i noget forhøyet, naar Summen overgaaer 1000 Rdlr.

Denne Forhøyelse, vil efter mine Gisninger kun lidet forslaae til at opfylde den store Aabning som (d) og (h) har giort i Auctions Intraderne.

k) Herved er fastsadt, Auctions Placaternes Betaling.

Naar Bogtrykkeren faaer sit Papiir og Trykker-Løn betalt for Placaterne, skal vel neppe noget blive tilovers for Anslagelsen; og af sig selv flyver vel Placaterne ey meere nu end før op paa Stadens Hiørner. Det heeder vel: En Arbeyder er sin Løn værd, men hvor lidet dette saavelsom andre Skriftens Sprog iagttages viser den usvigelige Erfarenhed.

24

24 l) Determinerer Auctions-Buddenes Be-

lønning.

Disse, som efter Beretning ingen vis Løn have, ere ved dette Bogstav aflagt paa en Maade, hvorefter man skulde troe, at enhver Solicitant var skikket til dette Embede. Men da Troeskab, Hurtighed, Accuratesse, ja endog Sufficance ere Egenskaber, som et velskikket Auctions-Bud bør besidde, saa bur- de saadant og paa en Maade skiønnes, at beqvemme Personer kunde belønnes, thi at paastaae: at det er ligemeget hvorledes en Ting bliver forrettet, naar der koster kun lidet, er en forvirret Hiernes Paastand, og at ikke kunde begribe, at ved Auctioner kan af et usikker Auctions-Bud begaaes adskillige utilladelige Haandgreb, er noget enfoldig. At misunde Betientere, hvad Publicum velvillig vil unde dem er meget ukiærlig, og imod endog en forfalden Christendom.

m) Sætter lige Priis, nemlig 1 Rdlr. paa et Skiødes Skrivning, hvad enten det er paa 3 enkelte eller paa 3 hundrede Marks Papiir.

25

25

Ordene ere vel omtrent de samme i alle Auctions-Skiøder, men hazarden er gandske ulige. En Rixdaler for at skrive et Skiøde paa 50 Rdlrs. Papiir, kunde være en søm- melig Douceur til en Contoir-Dreng, men for en Kongelig Bestalter Auctions-Direc- teur er det temmelig uanstændig. n) Alle de Actier, en Mand vil opbyde ef- efter en Placat, koster udi Opvartnings Penge ey meere end en eneste.

Naar altsaa en Commissionaire, Eyere, vil opbyde en Banco Actie, en til Actie, en Handels-Compagnies Actie, en Asseurance Actie, en Raffinaderie Actie, saa

i stæden for at Staden eller nu SportulCassen, kunde efter forhen værende Regel ha- ve havt 10 Rdlr. hver gang udi Opvartnings Penge, faaer samme efter Reglementet allene

2 Rdlr. Dette er atter en stærk Forringel- se udi Auctions-Intraderne, som alt til Grosserernes Fordeel.

Ottende Artikel. Har man her foran i visse Artikler, kundet kiende Grossereren og den rige Kræm-

26

26

mer udi Raadstuen, da kan man ikke mindre ved denne Afdeeling blive oplyst om, at Ober-Formynderen har ligeledes været der gandske heel og holden.

Det er paa Ansøgning og Forestilling bleven approberet:

„At af ind og udgaaende Capitaler ved Ober-Formynderiet her i Staden, skal betales af Capitaler til 500 Rdlr. en pro Cento, men derover 1/2 pro Cento. Følgelig skal af en Capital paa 1000 Rdlr., ofres ved dens Indleverelse i OberFormynderiet,

af de første 500 Rdl. 1 pr. Cto. 5 Rdl. af de andre 500 Rdl. 1/2 pr. Cto. 2 Rdl. 3 Mk. De øvrige 992 Rdl. 3 Mrk. bliver altsaa beholden Arvepart, hvoraf naar den udbetales atter afkortes, ligesom ved Indleveringen, 7 Rdl. 3 Mk. Værgemaals-Penge og Come- toir-Douceur meere og mindre af hver 1000de 5 Rdl.

som da er 20 Rdlr.

27

27 der bortsmelter i Ober-Formynderiet af et enkelt tusinde Rdlrs. Arvepart.

Da dette Ober-Formynderies roulleren- de Capitaler omtrent er 4 Tønder Guld, hvoraf man kan regne udgaaer og tilkommer aarlig 50000 Rdlr., saa er det naar man ansætter 50 Arveparter a 1000 Rdlr., en smuk Contoir-Skilling, som de Umyndige maae miste, og beløber sig ey mindre end 1000 Rdlr. aarlig, der drages fra de stak- kels Umyndige, for at stoppes udi Ober-For- myndernes Lomme.

Dette er saa meget meere imod Billig- heden, som Ober-Formynderne paa den ene Side betragtet, ere stedse riige Mænd (som de og formedelst den udfordrende Vederhæftighed bør være) og følgelig ikke trænge til saadan slags Understøttelse, og paa den an- den Side, staae de ikke under noget speciel Ansvar for Capitalerne, naar de alleene iagt- tage en ringe Formalitet Vurderings- Summerne; ja de ere endog ikke pligtige til at svare nogen Rente, ifald de ikke faae Ca- pitalerne udsatte, som dog i det mindste bur-

28

28

de være deres Skyldighed, naar de skulde have saa anseelig en Belønning.

Værgemaals Pengene og de Douceurer der gives, for erholdende Prioritets Capitaler udi Ober-Formynderiet, især ved Obligationernes Udfærdigelse, ere tilstrækkelige nok at lønne en Fuldmægtig med. Man kan slutte sig til, hvad Sportler der maae vanke ved dette Contoir, da det er vist, at en Fuldmægtig derved, har fordi saadant var forlidet, foragtet og med Haandhed begegnet en Courant Ducat, som for Obligationens Skrivning blev ham offereret af en Debitor, der erholdte en Capital af toe Tusinde og nogle Hundrede Rigsdaler, ved Ober-Formynderiet paa Prioritet.

Niende Artikel.

I følge denne Artikel, skal alle Stadens Skatter betales efter en Billet og paa en Gang.

Det er en stor Malheur, som ikke nok kan beklages, at det nye Raad ikke er enten riigere eller fattigere; thi vare de saa bemidlede, at de kunde taale at betale for den Fat

29

29

tige, som ikke havde til Forfaldstiden saa stor en samlet Skilling, som udfordres til disse svære Skatter, saa var det en ønskelig Læt- telse for Skatte-Giverne; og var Raadet mindre riig af Formue, saa at det kunde ha- ve en liden Kundskab om, hvad det er at laborere af en virkelig Cassa-Defect, saa maa- skee Terminerne af Betalingen bleve noget adspredte, paa det ar Underfogden ikke og skul- de faae Leylighed, at giøre dem ligesaa ubeha- gelig en Visite, som han nu nødes til at giø- re næsten i hvert andet eller tredie Huus, og om nogle faa Aar paa hvert andet eller tre- die Værelse her i Staden; i sær om Stad- Reglementet skal forblive udi sin punctuelle Kraft.

Tiende Artikel.

Det Heeder paa dette Sted:

„at de Disputer som forefalde i Lauge- ne o. s. v. maae Raadet være bekyn- diget at afgiøre, undtagen egentlige Politie-Sager, Laugene vedkommen- de.„

Der er altsaa 2de Fora ved Laugene, og kan en enfoldig Amtsmester eller Amts-

30

30 svend, lettelig løbe i Vilderede imellem Raadstuen og Politie-Kammeret, da han ikke med Vished kan vide hvilken Dør han skal søge til.

„Raadet skal og afgiøre Disputer i mellem Eyere og Leyere, Mand og Kone, Forældre og Børn.,,

At dømme extempore udi saadanne Tvistigheder, som kan falde imellem Mand og Kone, imellem Forældre og Børn, og i visse Begivenheder imellem Eyere og Leyere, hvor det kommer alt an paa, hvem der best kan præsentere sin Person, og hvem der, saa at sige, best kan bande og best lyve, er meget vanskeligt, saa meget meere som Beviiser kan udi saadanne personelle Disputer ikke gierne fremlegges.

Have derfor begge Parrer havt lige gode Informatores, eller besidde begge eens Gaver til at forsvare sig, kan det uden Hexerie gaae til her, som fordum i Comoedien, da den ærlige von Bremenfelct erklærede begge Parter at have Ret.

31

31

Til altsaa at dømme retfærdig udi saa dublere Qvæstioner, behøves en Salomonisk Viisdom.

Ellevte Artikel.

Raadet er efter samme "bemyndiget at mulctere, suspendere og cassere alle de Betientere som bestikkes af Raadet, naar de skulle forsee sig." Disse Betientere have altsaa en meget slibrig Post, i sær som det synes, at Raadets Beslutninger ere uden Appel, og Øretuderie maaskee tillige kan blive anseet for gode Beviisligheder, confer. Bogstav (c) her foran.

Det paafølgende i Stad-Reglementet ere Extracter af forrige Anordninger, beqvem og ordentlig samlet, til Oplysning for vedkommende.

Og altsaa slutter jeg hermed mine Betænkninger, hvilke jeg haaber optages ligesaa patriotiske som de ere meente. Ere de ikke fremførte paa den forønskede eller behagelige Maade, som de burde være, bør saadant pardoneres mig, som i min Borgerlige Haandtering ikkun har havt liden Leylighed, at øve mig enten udi Pennen eller Sprog-Videnskabet.

32

32

En redelig Patriotismus har veyledet mig, og en tilladt Frihed at udføre mine Tanker offentlig, har befordret samme til Trykken.

Til et nærmere Begreb at erholde om der nye Raads Tænkemaade, bør ikke være uanmeldt det Forslag, hvorefter nogle af Stadens Betientere, ere uden ringeste Forsømmelse eller Forseelse blevet frataget en anseelig Deel af den Løn, som dennem efter deres Bestallings Indhold og fra dens Dato af, har været tillagt og forundt; ja nogle ere gandske afsatte.

Havde vore offentlige Hyklere med deres hemmelige Consorter, de interesserede Leyligheds-Flateurer, været iblant disse Brødet beskaarne Embedsmænds Tall, troer jeg ikke de havde anstillet Glæde-Arier derved, langt mindre af Hiertet holdet Lovtale derover.

At synde er menneskeligt, men at rose Synden er diævelsk. Paulus har derfor meget mærkelig indrykket Hyklere og Øyenskalke iblant deres Tall, som ikke skal arve den ævige Herlighed.