Uddrag fra Saufhalses trøst til Brændeviinslauget som et Beviis at det er utroeligt at Regieringen vil forbyde at brænde Brændeviin.

Huusholdningen; saasom alting er saa dyrt, og man befrygter endnu vanskeligere Tider; hvor vil da Brændeviinsmanden faae Penge til at indkiøbe Høe for? Kommer dette Forbud mod Brændingen ud paa en Tid af Aaret, da de slet intet kan faae tilkiøbs, eller da de maae betale det i dyre Domme; saa maae Brændeviinsmandens Kiøer nødvendig enten reent sulte ihiel; eller sælges for en Skampriis, eller slaaes for Panden. Den ømme Moder, som elsker sit Barn; men har ingen Patte at give det, veed ingen bedre Raad, end at søge til Brændeviinsmandens Melk; men hvor vil Barnet skrige og Moderen græde, naar her findes ingen Redning meere. Man maae jo have Melk til Børn, og Bibelen siger, at de kan ikke fordrage Tærskerkost. Hvor vil Bageren faae Melk fra til sine Kryderkringler & c.? Men han kan endelig, til Nød, føde sine Kiør med Klid; da det dog er en dyr Kost. Ole Smedesvend maae da stikke i at græde i høyen Skye, fordi han maae miste sin Riisengrod, og Kokken maae til Utallige Rækker bruge Vand i Steden for Melk. Naar en Pot Melk da med stor Vanskelighed kan faaes i Kiøbenhavn, saa tvivler jeg paa, at man kan faae den ringere end 5 a 6 Skilling Potten. Hvor mange er der vel, som have Raad til at give saa meget for en Pot Melk?