Uddrag fra VIII.

Tscherning:

Den ærede Ordfører har gjort opmærksom paa, at den Sætning, som jeg ønskede udstrøgen, var en ganske almindelig Fremstilling af det constitutionelle Grundprincip; men just derfor mener jeg, at det ikke behøvede at udtales udtrykkeligt Jeg har siden hørt Grunden, hvorfor det skulde udtales, nemlig at det var en Polemik imod den Forsatning, vi forlade; men netop derfor vilde jeg undgaae det. Jeg er overbeviist om, at vi nok ville komme til at forlade den ældre Forfatning, uden at vi behøve at træde op directe i dens Modsatning. Jeg troer ikke, at man kan bøde paa hvad der er tilsigtet ved hiin Bestemmelse, ved hver Gang at tye til Undtagelser ved provisoriske Love, som jeg i det Hele taget er tilsinds at forlange § 28 b borttaget, da jeg ikke troer, at den er nødvendig, men det er ikke her Øieblikket nærmere at omtale det, men det er netop en Grund mere hvorfor jeg ikke anseer det for nødvendigt at tilføie den Sætning, som Udvalget har foreslaaet.