Uddrag fra VIII.

Jeg troer ikke, man kan miskjende, at det Spørgsmaal, som er Gjenstand for Grundlovens § 21, maa tillægges en ikke ringe Betydning. Embedsstanden danner de Organer, hvorigjennem Statens Liv rører sig; det er gjennem Embedsstanden, at Folkets Villie, saaledes som den i den lovgivende Forsamling kommer til Orde, skal finde sin Gjennemførelse; det er igjennem Embedsstanden, at Lovens kolde Ord skal komme til Liv og Virksomhed. Jeg er derfor overbeviist om, at ligesom en dygtig, frisindet og oplyst, men netop derfor, troer jeg ogsaa, en inden Lovens Omraade sikkret og uafhængig Embedsstand er det største Værn for Frihedens rette og sande Gjennemførelse, saaledes er ogsaa paa den anden Side en afhængig, for Vilkaarlighed priisgiven og derfor ogsaa, kun alt for let, servil og nemoraliseret Embedsstand det farligste Vaaben; man kan give Regjeringen ihænde, for dermed at bekjæmpe og undertrykke Folkefriheden. Jeg veed vel, at det har været ligesaa fjernt fra det Ministeriums Tanke, hvem Grundlovsudkastet skyldes, at ville tænke paa at indføre en saadan Afhængighed (Ja! Hør!) som den her omtalte; — Ingen kan være meer overbeviist derom end jeg — som det er fjernt fra det Ministeriums