Uddrag fra IX.

Udkastet indeholder, at Regenten ikke kan foreslaae Forandring i Arvefølgen; dersom altsaa det Tilfælde indtraf, som dog kunde tænkes, at man særdeles ønskede en Forandring i Arvefølgen i den Tid, man havde en Regent, da vilde det, som maaskee var af høieste Vigtighed for Staten, umuligt kunne komme istand. Man er ved denne Bestemmelse vistnok gaaen ud fra Hensyn til den regjerende Families Tarv, idet man har antaget det muligt, at dennes Ret kunde tilfidesættes; det er rigtigt at træffe Garautier herimod, men det synes mig at være en Falliterklæring, at en Forandring i saadanne Tilfælde aldeles ikke kan skee; man bør træffe Garantier mod Misbrugene, og, som det forekommer mig, ligger der en fyldestgjørende Garanti deri, at man forlanger ¾ af Rigsforsamlingens Stemmer. Naar overhovedet den regjerende Families Tarv kommer i Strid med Folkets, da, uagtet man ganske vist ikke skal tilsidesætte den førstes, troer jeg dog, at den maa vige for Folkets. Den ærede Ordfører har gjentagne Gange omtalt, uavnlig ogsaa ved § 4, at det var ønskeligt at have Bestemmelser, som i forekommende Tilfælde kunde forhindre revolutionaire Foretagender; jeg troer, at Udelukkelsen af denne Bestemunelse hører til det, som vil forhindre slige revolutionaire Foretagender, thi føler man det af største Vigtighed at foretage en Forandring i Arvefølgen under en Regent, er det høist sandsynligt, at der idetmindste vilde skee et Forsøg i denne Retning. Hvorfor skal man da ikke hellere have Bestemmelser, som indeholde Muligheden af en Forandring; hvorfor skal man hellere holde sig til den Eventualitet, at man, hvis Saadani indtraf, da kan gjøre Revolution? Det Samme, som er bemærket ved § 4, gjælder i denne Henseende ogsaa ved § 11, og jeg skal endnu kun tilføie, at den almindelige Stemning vistnok vilde være saameget imod at forurette Personer af Kongehuset, som ikke selv kunde varetage deres Tarv, at selv om der ikke fordredes ¾ Stemmer, vide denne almindelige Stemning dog indeholde tilstrækkelig Garanti.