Sang.

✂ Naar Solen stiger ved Morgengry,
jeg favner min Verden, der lyser.
Og Sjæl og Legeme bæver stolt.
I hellig Vellyst jeg gyser.

✂ Naar Solen synker ved Aftentid
og spreder sin gyldnende Rødme,
da sitrer min Sjæl i Vemodsfryd,
da strømmer mit Sind med Sødme.

✂ Naar Stjerner tindrer ved Nattetid,
da svømmer min Sjæl i det Høje.
Aa Gud. Hvor er dog din Verden skøn,
hav Tak for min Tanke, mit Øje.