Morgen.

✂ Jeg aabner mit friske Øje blidt,
min Sjæl er ej længer blind.
Og i et Nu er Alverdens Lys
med Jubelmagt vældet derind.

✂ Jeg skuer ud i den klare Dag
og højt og muntert jeg ler,
just som det lille henrykte Barn,
der vaagner og Guldsolen ser.

✂ Der strømmer Fryd gennem Sjæl og Krop,
en stærk, en brusende Flod.
Ja jeg vil ud. Til min Verden ud!
Det synger det lystige Blod.

✂ Atter en Dag i min stolte Kraft.
Atter en Dag af mit Liv.
Atter jeg øver min Trolddomsmagt,
som Skaberen byder jeg: Bliv.

✂ Der svulmer Magt gennem Sjæl og Krop.
O Lykke, der er mig hændt.
Alverden breder sig for mit Blik,
den glødende Sol har jeg tændt.

✂ Der sitrer Lys gennem Sjæl og Krop.
Hvo kan vel min Lykke naa.
Mit Himmeltelt har jeg farvet blaat,
min Sol har jeg stillet derpaa.

✂ Af Luft og Lys har jeg Vinger skabt,
dem til mine Skuldre spændt.
Flyv ud min Tanke! I Rummet ud!
En Vidunderlykke er hændt.

✂ Ufattelig Fryd. Mit Liv! Mit Liv!
O Stolthed, der er mig forundt.
Seks Dage Gudfader med Verden stred. —
Jeg skaber den i et Sekund.