Jeg stirrer ud.

✂ Jeg stirrer ud af mit Vindu
langt, langt bort. Saa langt som mit Øje kan trænge.
Der følger mit Blik
hver lille Prik,
der snegler sig frem mellem Agre og Enge.

✂ Jeg stirrer ud af mit Vindu
langt, langt bort. Saa langt over Marker og Høje.
Hvad søger mit Blik?
Jeg véd jo, hun gik;
og nu er hun fjernt fra mit søgende Øje.

✂ Jeg stirrer og stirrer mig bare bort
langt, langt bort. Saa langt fra den glade Skærsommer.
Hvor bliver den lyseste Dag dog sort,
og Timen saa lang, der før syntes kort,
naar man venter En, som man véd ikke kommer.