En Fabel.

✂ De kender Fablen om Fanden,
der var i en Nøddeskal gemt.
En Smed blev trods Hamren og Banden
baade skuffet og siden skræmt.
Thi Fanden og Nødden tog Skorstenens Vej.
Se saadan en Smed er jeg.

✂ Og Smedjen, det er min Hjerne,
og Nødden det Spørgsmaalstegn
om Hemmelighedernes Kerne,
der gemmes bag Skallens Hegn.
Tit dundred jeg løs paa den stakkels Nød,
men aldrig jeg Skallen brød.

✂ Thi er den i Hjernens Kammer,
den narrer mig ved sine Spring,
og altid ved Siden jeg rammer,
og Nødden hopper omkring.
Saa slaar jeg et rasende Slag tilsidst,
da bruger Nødden sin List.

✂ Med ét er der tomt bag Panden,
og Smeden staar dum som en Stud.
Jeg tror i den Nød var Fanden
— hvis det da ikke var Gud.