↩
vilde saa gerne de rige Ord
for al den Rigdom, der svulmende gror.
Hjælpeløs ryster du lidt paa Ho'det,
sukker, bli'r bleg snart, snart rød som Blodet;
kan saa rent umulig faa sagt,
hvad der har al den Forvirring bragt.
Aa, ti blot stille. — Det behøves jo ikke.
Sælsom Klang har de angstfulde Blikke.