Rode, Helge Uddrag fra Paa Havet ved Nat

↩ Jeg er fjernt fra Livets Lande.
Ude paa de sorte Vande
staar jeg — paa min egen Grav.
Himlen hviler paa dens Pande
mørk og tung og mørk og lav.
Øde, golde, sorte Vande!
Er I selve Himlens Grav?
En Gang spejled I Guds Pande,
den, der Lyset, Livet gav.