↩
Aa se, se dog
de hvide Blomster,
de blege Blomster,
hvor de bøjer sig mod os
tynget af hellig Sorg,
og hvor de rødmer
bristende rige
paa forunderlig Lykke.
Aa se, se dog, hvor de er skønne
de blege, rødmende Blomster,
steget mod Himlen af den hede Jord.
— Saa altfor — altfor skønne.