Norges Tak- og Lov-Sang til Kongen og Det Høy-Kongel. Huus da Hendes Kongel. Høyhed Princesse Lovise med høye Gemahl
Hans Høyfyrstelig Durchlauchtighed
Prins Carl af Hessen
med elskelige Princesse-Datter
Marie
Reiste igiennem Froens Sogn i Gulbrandsdahlen over Dovrefield til Tronhiem den 22 Julii 1773.
Tilligemed
En Gienlyd fra de Nordenfieldske.
Tronhiem, trykt Aar 1774.
2Melodie: Et Hierte maa smgge, & c.
I.
Princesse Lovise!
Din Baade vi priise,
Som vilde med elskelig Mand Prins Carl udaf Hessen Og ældste Princessen Marie besøge vort Land;
Blant Klipper og Dale Vi kand ikke prale Med Vivat hos Glassenes Klang, Dog vil vi ey glemme Vor Lov at istemme Med denne trohiertige Sang:
2.
Vor Konge vi priise,
Som Landet gav Luft Mod Hunger, mod Kummer og Død; Hans Naade vi skiønne, GUD selv Ham belønne, Som ynkedes over vor Nød!
3Vi vare i Baade,
GUD styre og raade Hans Kongelig Hierte og Siel! Vor Tak vi ey glemmer,
Men daglig istemmer:
O leve Kong Christian vel!
3.
Vor Dronning tillige Juliana Marie Velsignet, høylovet hos os!
Blant Klipper og Dale Din Ære skal prale Al Avind til Skændsel og Trods. [Est. B. 8 Cap.] Om Dig som om Ester, I Øster og Vester, Man taler i Sønder og Noer, Din Majestæts Ære Her ævig skal være Høypriselig, herlig og stoer.
4.
Prins Fridrich' GUd krone Fra Himmelens Trone,
Som mandelig giorde Bistand;
4Vi Tak Ham frembære, Udbrede Hans Ære I heele Norriges Land;
Det Haman mon raade Til Kongelig Naade Est. B. 6 C. 8. Prins Frrdrich tilkommer med Skiel; Enhver udi Landet Her ønsker ey andet,
End: Leve Prins Friderich vel!
5. Den Kongelig Stamme Florere og bramme Ved HErrens almægtige Haand, Hver Qvidsel og Greene GUD naadig forleene Sin Viisdoms og Vittigheds Aand! See Nordske med Glæde Nu siunge og qvæde:
Vi boe Lyksaligheds Land,
Hvor Kirken og Tronen,
Hvor Zepter og Kronen Er udi den herligste Stand.
6.
56. Blant Klipper og Dale Man hører end tale Om saadan saa ønskelig Tid,
Nu Landet regieres Med Skaansel; og næres Med yderste Evne og Flid:
Da Frosten al Føde Af Landets Afgrøde Betog os i forrige Aar, Regieringens Maade,
Da holdte til Raade, At Koren-Tilførsel vi faaer.
7. Opmuntrer de Danske,
At vi ikke gandske Omkomme i denne vor Nød,
Saa skyndigt paa Vandet, Som muelig til Landet,
At bringe os Føde og Brød; Imidlertid lader Selv Kongen, som Fader For Landet, udstrækker sig Haand,
6Tildeeler det Føde,
Saa ingen bortdøede Af Hunger, ey Qvinde, ey Mand.
8.
De Diævelske Tunger,
Ja Helvedes Unger,
Som skammelig førde os ud For utroe i Landet,
De være forbandet Af Himmelens HErre og GUD! Men Kongen, vor Herre,
Selv lod os erklære For Huldskab, for Troeskab og Mod, Beviser os Maade I høyeste Maade Som Fader, medliden og god.
9.
Prins Carl og Lovise!
Sug Kongen: vi priise Hans Naade, Hans Godhed Hans Lyst Til Landet. GUD smykke Hans Dage med Lykke,
Med Seyer og Saligheds Trøst!
7Giv Fred i vore Dage! Afvende al Plage!
Vær Landet barmhjertig og god!
Vor Konge vi ære Og trofast vil være Til Døden med Liv og med Blod.
De Nordenfieldskes Gienlyd:
10.
Hvad Søndenfields Sønner Saa glade udstønner Med Lovsang og frydefuld Klang, Det samme fornemme,
Og derfor istemme De Nordenfields Sønner en Sang; Monarken de priise,
Som sendte Lovise,
Med Hendes høytelskte Gemahl; Fieldbygden og Staden,
De Smaae ud paa Gaden Modtog Dem med Glædes Gienskrall.
11.
Enhver var fornøyet,
Og Veyret sig føyet,
Til Sindets og Reisens Behag.
De naadigst modtager De indkomne Klager,
Og anhørte Trængendes Sag.
8De Frihed og giver,
At Mængden den bliver Ved Taffelet Tilskuere;
Det alle jo fryder,
Som den Naade nyder I Søster en Broder at see.
12.
Hvis Billed Hun lignet,
Og Hun blev velsignet Af alle Anskuende her.
Prins Lari af Hessen,
Og ældste Princessen,
Høyt elsket her er af enhver; Derfor Deres Minde Vil Nordenfields finde Erindring i Nordmændens Bryst, Som Dem aldrig glemme. Men stedse istemme:
Lovise og Carl! lev i Lyst.
13.
Monarken og Stammen Florere tilsammen I Glori til sildigste Tiid!
Den Kongelig Trone Fra Uhæld GUD skone! Velsigne Landsfaderens Tid,
At alting oplives Og Landet maa trives Alt efter Hans Hiertes Begiær! GUD Kongen bevare Fra Angest og Fare!
Saa ønsker hver Nordmand i sær.