↩

Dannemarks og Norges Nye Glædes Grund, ved at see sin inderligst elskede Arveprinds Hans Kongelige Høihed Prinds Friderich Født Arveprinds til Dannemark og Norge, de Venders og Gothers & c. & c. d. 11 Oct. 1753 forenet med en af de fuldkomneste Prindsesser, Prindsesse Sophia Friderica,

Født Prindsesse af Meklenborg-Schwerin-Güstrov den 24 August; 1758. ved

det høie Bilagers Fuldbyrdelse paa Christiansborg den 21 Oct. 1774. Kiøbenhavn 1774. Trykt hos P. H. Höecke, boende i store Helliggeist Strædet.

2

Mel. Min Philander, Tiden minder. 1.

Bor Sophie Frideriche

Nu er kommen lykkelig herhid.

Danske! Norske! glemmer ikke,

At udmerke eder denne Tid.

Den er dyrebar for Landet.

Seer, hvor vel Gud alting mod os giør! Han Prindsessen over Vandet Førte med en mild og stille Bør.

3

2. Haabets Længsels Tid har Ende, Glædens Morgen-Soel sees smilende Alles Ønsker møder Hende,

Nørdens Folks Høystelskeværdige. Snart vi endnu meer vil glædes,

Naar der høres Fyring, Skud i Skud, Og den Danske Bund betrædes Af den høye Prindselige Brud.

3. Et af prægtigste Optoge Vi den Tid at skue ville faae,

Naar Prindsesssen Dannebroge Vil forlade, som Hun førtes paaa. Da, ja da Kanoners Torden Vil bebude Hendes Indtog her, Som vist fører Held til Norden,

Og modtages med Lykønskninger.

4. O hvad alle bliver glade Ved at skee saa stor udmerket Pragt, Som da giøre skal Parade,

Og tildrage sig hvert Øyes Agt. Men ey noget Syn vil mere Ret med Lyst indtage Hierterne,

End det Syn, vi meest begiere,

Arveprindsens høye Brud at see.

4

5. Naar Hun i Chalouppen stiger, Som saa kongelig udziret er, Dundrende Kanoner siger:

Vær Prindsesse høyst velkommen her!

Disse Hilsener vil giøres

Lige til Prindsessen er i Land,

Og der Glædes Raab vil høres,

At opfylde Luften fra hver Mand.

6. Syv og Tide Skud vil blive Mange gange-fyrede den Dag,

Derved at tilkiendegive,

Hun velkommen er til hvers Behag. Ja, velkommen skal Hun være,

Hun, vor Arveprindses høye Brud!, Vi for Hendes Ankomst Ære Og Taksigelser opofre Gud. 7.

Tusind Munde ville stikke Glædens Hurra op i høyest Skye For Sophie Frideriche,

Som giør hele Nordens Glæde nye. Stadens Døttre og dens Sønner Ville den Dag med eenstemmig Mund For Prindsessen giøre Bønner,

For Hun Norden blev nye Glædes Grund.

5

8. See hvor lang og prægtig Rekke Af Chaloupper kommer roende.

See Schluproerne hvor kiekke De anlegger taktviis Aarerne.

Hver Chalouppe Vandet skierer Med sin Kiøel og stridig stolt gaaer frem; Men den, som Prindsessen bærer,

Er den allerstolteste af dem.

9. Hvor forbi Hun avancerer,

Hun modtages med Lykønskninger.

Alle Hende gratulerer

Med den Prinds, som Landet har saa kier.

Ingen Munde den Dag tier:

Alt er Glædes Lyd, Musik og Sang. Begge Handels-Compagnier Blant Lykønskende har værdig Rang.

10.

Høytidsfryd den Dag kun eyer; Skud paa Skud den deler rundt omkring. Sidst den lyder fra Galeyer,

Og bebuder endnu større Ting.

Nu forøges meer den Glæde,

Som Prindsessens Ankomst haver giort. Da Hun vil fra Chalouppen træde Op paa Lander giennem Æreport.

6

11. Hun til Slottet nu ledsages Langs ad en beklædt Forhøynings-Broe, Hvor Hun kongelig modtages Af de Høyeste, i Norden boe.

Ord maae fattes at udtrykke Disse første høye Hilsener,

Og hvor ømt Hun ønskes Lykke Til Formælingen, som er nu nær,

12.

Hele Hoffet nu besieles

Af en høy og hellig Andagts Aand Rundt om Dem, som skal formæles. Hver giør Forbøn for saa høyt et Baand, Nu stadfæstes Ægtepagten Christelig ved Brudevielse.

Herrens Haand, som har Almagten, Være over de Forenede!

13. Alle Undersaatter tænder Nu Takoffere til Himlens Gud.

Udi Bøn hvers Hierte brænder For den høye Brudgom og Hans høye

Brud.

Part i Parrets Glæde tager Hele Norden under Kongens Spiir. Ingen Aandedrætte drager,

Som for Kongens Huus jo ofret blir.

7

14. Glædens Grund er lagt for Dagen, Glæder eder da nu afle Mand!

Herrens Haand har styret Sagen,

For at giøre vel imod vort Land.

Vi Gud Herren først bør prise For hans Kierlighed mod os er stor. Og ham Lydighed bevise,

Ved at vandre frem i Dydens Spor,

15. Kongen, Landes Fader, ærer Alle I, som Ham adlyde bør! Han Guds rene Bud os lærer, Hans Regiering hver lyksaliggiør. Got for Kongen daglig beder! Beder ogsaa Got for Dronningen! Som Landsmoder Hun udbreder Idel Fryd og Held til hver og en.

16. Arveprindsen ey forglemmer,

Han er Kongens Broder, Landets Ven. Hæders-Sang for Ham istemmer,

Og afsynger den paa nye igien!

For Hans høye Gemahlinde Synger høy Velsignelse og Fryd!

Hun vil Norden sig forbinde,

Ved at være Monster paa al Dyd.

8

17. Landets Kronprinds og befales Af enhver i Herrens Varetægt!

Lad alt Folkers Bøn betales

Herre Gud mod Kongens Huus og Slægt

Denne Dag for Norden blive

En nye Pagtes Dag med Himlens Gud

Herren Tvillingriget give

Frugt af Lydighed imod hans Bud!