↩

Et Hierteligt Ønske over Kongen og Dronningen, Printserne

Da

Det Kongelige Arvehuus,

samt

Høye Raad og Lærere,

At Herrens Aand maae styre alle, hver i sin Stand, og give dem Viisdoms og Prøvelses Aand.

forfattet ganske enfoldig i Kiøbenhavn den anden Pinsedag 1773, af En Læg og ustuderet Borgere fra Norge, som og søger i Christo, Naade.

Kiøbenhavn.

Trykt bog Morten Hallager, boende paa Nørregade No, 245.

2
3

Mel. I Herrens Udvalde som & c.

Almægtige Herre: Du Kongernes

Konge,

Din Aand mig selv lære, at jeg kunde siunge At det dig til Ære kan skee o min Gud! Du selv vilde lære din aandelig Brud At siunge behagelig listige Sange.

For Christus vor mægtige Konge. Gid

mange

Istemme og herlig for Tronen maae

prange.

2.

Paa Jorden din Herlighed vidne, maae

sige

Her ingen bør regnes at kaldes din Lige, Almægtig, forunderlig, faderlig, viis. Du bær over Engler og Mennesker Pris, Hvert Knæ sig i Himlen og Jorden maae

bøye

Hvert Hierte i Støvet sig bukke og neye For Himeleus Konge, som boer i det Høye.

4

3.

Retferdige Konge! o Himelske Fader! Du for vores Konge paa Jorden oplader, Din Salvede Syvende Herre, din Aand i Hans Hierte du styre selv ret i din Haand: Den Aand, som Apostlerne kraftig blev

givet,

Den samme din Aand har vor Konge ved

Livet

Bevaret og sparet, alt Ont fra ham drevet.

4.

Ja Konge! Du Christian Syvend' i

Norden

Af Himelens Konge Du regnet er vorden I Syvende Navn, gid Fuldkommenheds

Tal,

I Ære og Visdom Det Navn blive skal! Hvert syvende Aar, det blev giort til en

Hvile,

Hvert syv gange syvende Friehed og Stille, Ak giv nu at Fred og Retfærdighed smile.

5.

Nu milde, barmhiertige, himmelske herre!

Vor Elskelig Droñing for dig vi frembære: Gid alle af Hiertet, enhver i sin Stand. Vil bede, at Sandheds og Viisdommens

Aand

Bevare og spare Vor Dronning i Naade, Til Rigernes Glæde. Ulykke og Skade Fra Hende afvende, os mange til Baade.

5

6.

Som Maria fik den berømmelig Ære, Ald Verdens og Hendes Forløser at bære: Gid Dronningen saadan sin Jesum i Aand Maae bære og ledes som Brud ved hans

Haand!

Saa Hun ad al Verden kan lee og ey tage Sin Glæde; men ene sin esu behage.

Til Gud Hende kalder fra Jorderigs

Dage.

7.

For Prindsen, som Herren og haver os

givet,

At Han skulde blive Guds Arving i Livet, For Ham vi frembære en Hiertelig Bøn: Guds Naade bereed Ham at blive en Søn, Som maae med den Hellig Aands Visdom beredes,

Den Krone at bære, saa mange maae

glædes;

Gud lad ey mod Hañem det onde tilstedes!

8.

Retferdighed, Mildhed, med Sandhed

og Ære,

Lad krone de Kongelig Arvinger kiere, Som Lys de maae skiñe og herlig fremgange At alle paa Jorden berømme dem maae, Og sige: See hvilken velsignede Stamme, Som Himmelske Roser de blomstre og

bramme,

Dem Herren ret elsker ey bliver til skame.

6

9.

Jedidia Herrens velsignede Stamme Gud give Den Hellig Aands levende Flame Maae herlig oplyse det Kongelig Huus, Hvo dem vil foragte, Gud sprede og knus. Gid de saa for Himelens Konge maae bære En værdig Høyagtelse, Hannem at ære! Den Viisdom kan Sandhedens Aand dennem

lære.

10.

Du dyrebar Arveprinds for dig vi bede, Vor Jesus Dig spare, bevare og lede Dig altid at vandre for Hannem saa vel, At Han Gud opofres af inderste Siel; Han aldrig fra Himmelens Veie maae

vende,

Men altid Guds Sødhed maae smage

og tiende,

Guds Engle Ham bære, til Himlen Ham

sende.

11.

En Herligheds Krone, Retferdigheds

Klæde,

Gud Hanem berede og giv ham den Glæde, At Jesus hans eneste Sandhed og Liv Maae blive, Den Hellig Aands Glæde ham

giv;

HansLys i Retserdighed altid made skine, Samt Viisdom, Troe, Kierlighed, samen

maae trine,

Det alle vil bede af Tienerne dine.

7

12.

Regier selv o Kongernes Konge af

Naade

Det Kongelig Huus fra Ulykke og Skade, Set om dem som Israel en Ildstøtte sterk, At Fienden aldrig forderver dit Werk Gid Viisdom, Retferdigheds, Helligheds Gaver

Vellugtende Blomster i Jorderigs Haver, Til Sundhed maae tiene, det Himlen tillaver! 13.

Ja Himelske Fader vor Bøn vi fremstille: Det Kongelig Raad med vor Bønner og

ville

Af Hiertet ret inderlig bede Dig om,

Du med dem vil blive i Ret og i Dom,

De Sandhed maae elske, Retferdighed øve, De Fattige redde, og ingen bedrøve;

Men lære forsigtelig Aander at prøve.

14.

Kom mange med samlede Hierte og

Munde,

Kom lader os bede, men Tid er vi kunde Opofre for Lærerne inderlig Bøn Til Jesus vor Frelser Guds eneste Søn, Han give dem Kraft og Friemodigheds

Gaver,

At saae og at plante Guds Jordiske Haver Og ey deres Pund under Jorden begraver.

8

15 Hans aandelig Vexter maae deyllg

oprinde,

At Fred og Sandrægtighed ude og inde Hos Fattig og Rige enhver i sin Stand; Da faae vi Velsignelse over vort Land. Ak! lad os alvorligen alle tilsammen Vor Jesum saa elske og ret følge Hannem:

Jeg ønsker og beder det inderlig Amen.