[Søren Salling] Nye Plan til Forbedring af Studenternes Vilkaar, forestillet i Breve til Hr. Raadvild. Skreven i Pressens Friheds-Alder den 7de April 1771.

Nye Plan

til

Forbedring

Studenternes

Vilkaar,

forestillet i Breve til Hr. R a a d v i l d.

Skreven i Pressens Frihede-Alder, den 7de April 1771.

Ubi adsunt Mæcenates ibi non deerunt Marones. Iste Hæfte.

Kiøbenhavn,

Trykt og faaes tilkiøbs hos August Friderich Stein, boende i Skidenstrædet.

2

        

3

Fortale.

Det er besynderligt, at der iblant de mange, som i disse Tider have taget Pennen i Haanden, ey findes een, som af Kierlighed til Studeringer og disses Dyrkere (jeg meener Studentere) har giort eet Forslag til Forbedring i Studenternes Vilkaar. Man haver fra Pressen seet et nylig udkommen Skrift, kaldet; Undersøgelse om de Academiske Examina; Dette har givet en Philocalo Anledning til at skrive om

4

Fortale.

Studeringers nærværende Tilstand & c. Omsiber er et Skrift fremkommet, som kaldes: Studenternes Skiebne. — Men i ingen af dem alle findes noget Forslag til Opmuntring og Belønning for Studentere. — Hiin Author til Skriftet: Studenternes Skiebne: viser ret artig en venneløs Students Tilstand i de Vers, som han af Sal. Grev Griffenfeldts Liv og Levnets Beffrivelse har uddraget. — Saavidt mueligt at raade Boed paa saadan Tilstand fortiener (efter mine Tanker) at tages udi nøye Betragtning; Dog der findes saa nedrig et Menneske, som giør sig en Ære af at forhaane StudenterStanden med de skammeligste Usandfær- digheder, og oven i Kiøbet at kalde sig Studios; at han ey er den, han siger, det viser tydeligt hans taabelige Skrift kaldet: Forsvar efter Loven & c. Skam og Ska-

5

Fortale.

de for Studenter-Standen, om Publicum fæstede Troe til hans Daarekiste-Snak!

Mon det ey er overeenstemmende med Navn af en sand Patriot, om man bestræbede sig med at udfinde Midler til at ophielpe den fortrykte Studenter-Stand?

— Jeg troer Jo; og da en vis Mand nyelig ved een Skrivelse forlangde min Mee- ning angaaende sin yngste Søn, om hvilken han var uvis, hvad enten han stulle lade ham give sig til Bogen (som man kal- der det,) eller til en anden Handtering, saa fattede jeg den Slutning at svare ham ved Pressen. — Denne er Anledningen til disse Blade. — Mit Ønske bliver opfyldt, om de Tanker, som findes derudi, bliver anseet for værdige til nøyere Eftertanke. — Det vil inderligen glæde mig, om disse kunde give Anledning til en Forbedring, der er saare nødvendig. — Hvo

6

vil tvivle om, at vores allernaadigste Konge (som vise den største Omhyggelighed for sine undersatters Beste,) kaster et naadig Øyesyn paa de Academisse Borgere?— Een saa viis Monark vil vist opmuntre disse, og derved befordre Studeringers Floer. — Det var derfor at ønske, at dette blev Ham forebragt og afmalet med de tydeligste Farver; — Hvad kunde da ey ventes af den elskværdigste Monark?

7

I. Brev.

Min Herre!

De forlanger min Betænkning der- over: om De skal lade Deres Søn studere eller ey. Dette Spørsmaal er vigtigt; men da jeg forbindes til et Svar ved den Høyagtelse, som jeg stedse skylder Dem, saa giver jeg mig den Frihed at afskildre for Dem (saavidt mig er bekiendt) en Students Lykke ved Academiet.

— Troe mig! den er liden. — — I for-

8

3 vejen maae jeg nævne, at, skal Deres Søn

studere, da maae De forskaffe ham private eller publique Information. — Begge Deele føder store Besværligheder; Til det første haver De ey Formue, da dog dette var Deres Barn tienligst. — De maae da sette ham i publique Skole; her maae han anvende sine kostbare Ungdoms Aar, og det blot paa de Ting, i hvilke Øyemærket eene og allene er at blive Student. — Omsider bliver han med Roes sendt fra Skolen til Academiet, Han faaer en Hob Bene, og dermed er det giort. — Oplever De denne Tid, da glæder De sig, over Deres Barns Fremgang i sine; Studeringer; og nu spørges: om De har Formue til at opholde ham ved Academiet og skaffe ham de nødvendige Ting til Videre Fortsettelse i hans Studerin- ger. Derimod, ere De allerede død; hvem skal da hielpe deres Søn? Venner og Slegtninge kiende ofte ey den Trængende, skiønt han utrængt var deres Ven. — Hvormed skal han opholde Livet, og hvem vil kæde

9

9

ham? —- De vil svare mig: han skal søge Stipendia eller tage Condition: Troe mig, min herre! det er ey saa let giort som sagt. faa. let giort som sagte

Fortryd ey at jeg undersøger begge Deele, og De vil give mig Ret. —- Det kand ey være Dem ubekiendt, at der opholder sig en Mængde Studentere ved Academiet, følgelig en Mængde Soliciterende om Stipendier, da faae ere saa formuende, at de uden disse have Ophold. — De kand ey forestille sig, hvor vanskeligt det er at faae nogen af disse saa kaldede Stipendier. — At een, ofte igientagen, Ansøgning, som ey sielden. vedvarer i heele 2 Aar; bliver frugtesløs, er ey noget Nyt. — Deraf kand De slutte sig til det øvrige. — Lad deres Søn endog være saa lykkelig, at nyde eet af de beste, dette er dog ey klækkeligt til hans Underholdning; Er han meget lykkelig, da nyder han endnu eet: men at komme videre, forbyder vel i nærværende Forfatning saa ilde brugte Principiuim: Nemini tribus beneficiis

junctim frui conceditur. — Den retsindige

10

10 philscalus overbeviser grundigen de, (som benytter sig heraf til at nægte de Søgende,) om deres Sats Urimelighed; og det var at ønske, de retsindige og nyttige Forslag, som han derom giver, blev taget nøye til Eftertanke. — Da de grumme Nærings-Sorger giør ofte Livet bittert for Studeringers Dyr- kere, saa blev det dem til største Nytte, om de Stipendia, som ere ved Academiet henlagde til de Studerendes Nytte, bleve sammensmeltede, og efter Fortieneste Upartisk ud- deelede. En samlet Summa af 4 til 5 Stipendiis, som beløb sig til 100 Rdlr., ville forskaffe en Studerende Underhold. — De Hr. Professores behager at give os en Liste paa de Stipendier, som efter Hofmans Fundat. udvisende ere henlagde til de Studerende, og ey endnu er; gaaed under, ville vi maaskee see saa stor en Mængde, som vi aldrig kunde have drømt om. Hvorledes nogle af disse bedre kunde anvendes, derom skal jeg siden meddele Dem mine Tanker. —

11

11

Min Herre! De see heraf, at Stipendia ved Academiet ere meget smaae, og at disse smaae ere dog vanskelige at faae. — Neppe havde De saa ringe Tanker tilforn om Stipendiis, da De meente, at deres Søn af disse kunde opholde sig ved Academiet; at samme i nærværende Forfatning er ikke mueligt, derom tvivle De ey nu. —

Ligesaa ugrundet er og den Tanke, De haver om Conditioner, eller rettere: Informationer, ved hvilke De troer, at deres Søn fand soutinere sig. — Hvor vanskeligt var det ey for ham at lære andre, der selv nyelig var en Lærling? Hvoraf kan Deres Søn vide (da han er ung) den Maade, paa hvilken han kan blive en beqvem og nyttig Lærere? Mon der ey udfsrdres meget til at kunde forestille sine Lærlinge de vanskeligste Ting under de sødeste Billeder, og paa den meest indtagende Naade? Hvor vigtigt er det en for en Lærere ar være frygtet og elsket af de Lærende? 2, — Lad os sette, at De-

12

12 res Søn besad alle de Ting, som udfordres Hos en beqvem og brav Lærere, at han havde de nødvendige Indsigter & c. — Men kand denne Beqvemhed, disse Indsigter opholde ham ved Academiet? Mener De, at det er en ubedragelig Følge; om han besidder disse, skal han vist faae en Information? — De feiler — Daglig Erfarenhed vidner tvertimod Dem. — Der findes mange Studentere, som uagtet ald muelig Flid og Søgen i 3 a 4 Aar ey har kundet naae een eneste. — Dette synes Dem fremmed, men ikke desmindre har Sagen sin Rigtighed, og har sin Oprindelse just ved Mængden af Studentere. Omsider kand den forønskte Dag treffe ind; En Condition bliver ledig; Her aabnes den Kilde, hvoraf Deres Søn kand (saavidt De Mener) drage sit Ophold — Got! — Men doøm engang om Ypperligheden af denne Kilde, naar De ere underrettede om, hvor ringe Belønningen er, som tilbydes en Student for saa surt et Arbeide. —

13

13 En troværdig Ven har berettet mig, at han efter megen Søgen blev tilbuden en Condition; der blev fordret daglig informa- tion i Fransk, Geographie, Skrivning & c.; 3 Timer af hans Tid hver Dag blev fordret; (Hvor kostbar er ey Tiden for en Academico?) — De kand neppe forestille sig, at hans Arbeyde skulle Maanedlig *) betales med 10 Mark Danske; Han foreholdt, at Prisen, fom de satte paa Hans Arbeyde, var for ringe. — Men see et Svar: Vi kand faae een for 8 Mark, som har informeret nogle Børn i vor Familie; — Et skiønne Tilbud! — Maaskee de got Folk gik Sandhed forbie! — Imidlertid er og bliver det dog en Sandhed, at just Mængden af Studentere giør Conditionerne slette; da disse ey Have Midler & c. Formue, da det er dem ligesaa umueligt at faae et Stipendium eller flere, som kand være tilstrækkelige, som det er at bestige Toppen paa de Atlantiske Bjerge i Barbariet, saa sees det lettelig, at

*) Calender Maaned.

14

14 om Conditionen er nok saa slet, saa tager de imod den; Aarsagen tør jeg ey ved at nævne, den er noksom bekiendt). I øvrigt vil ikke een, saa vil den anden, her er nok at vælge udi; Just denne Lethed i at faae dem, formindsker Lønnen; Det er ey Duelighed, hvorom Folk i Almindelighed bekymrer sig hos @en Informator, men det er i Særdeleshed Prisen, for hvilken de kand faae een; og saaledes forekommer adskillige Færdre mig, som hiin Fader, der kom til den Græske Philosoph Aristippum og bad ham undervise sin Søn; Dette lovede Ariftippus paa Vilkaar: at @hans Arbeide blev lønnet med 100 Talenter; Men Faderender blev hæftig forskrækket over der begierte Løn, og var alt for gierig til at betale sit Barns Opdragelse saa dyrt, svarede: Det skal koste mig mindre at kiøbe en Slave; Ey, svarede Ariftippus, kiøb dig den, saa har du toe.

Lad og en Student antage saadan Information, hos hvem og for hvilken Priis det end

15

15

maatte være. — Hvor ustadige ere ey disse?*) — En brav Karl treffer ey sielden en modig Principal eller Principalinde, der forlanger en Æresbeviisning, som de af høyeste Rang allene kand tilkomme; Vil han beholde Condi- tionen, maae han bide i det sure Æble, og paatage sig en Hykleres Maske; Hos For- ældrene findes ofte en utidig Kierlighed til Børnene, og ligesaa ofte viser sig en nye Furie, der truer Informator med Afskeeed og Forliis af sit Ophold; og hvorfor? det seer enhver lettelig. — Hvo kand opregne alle de Fortredeligheder, som en condirionerende Student er exponered for, e. g. urimelige Forældre, slet opdragne Børn & c. & c.

Om endog en Student faaer i Kiøbenhavn saadan Condition, hvor Forældrene ere veltænkende, og Børnene fornuftig opdragne, saa troer jeg dog, da hans ædle Academisketiid, i hvilken han skulle bievaane Forelæsnin-

*) Jeg mener Time-Conditioner i Kiøbenhavn.

16

16 ger, besøge Bibliothequerne & c. & c., derved, saa mærkelig formindskes, at altsaa Conditioner ere høyst skadelige for en Student qua Academico. Jeg skal en anden Gang berette Dem et Forslag desangaaende og nu forbliver

Min Herre!

Deres ********

17

17 II. Brev.

Min Herre!

Jeg lovede i mit sidste Brev at berette Dem mit Forslag, angaaende Stipendia ved Academiet; disse, mener jeg, burde tildeels være Belønning for flittige Studentere. Saalænge de Academiske Examina blive i den Forfatning de ere, saa bliver der nødvendigt; at det nøye tages i Betragtning, om Examina sustineres med større eller mindre Berømmelse. — Dersom de, med beste Caracteers aflagde, bleve præfererede andre til at nyde Stipendia, da tvivler jeg, at saa mange med ligegyldige Øyne skulle ansee de Caracteers, de erlanger.— Man skulle e. gr. da neppe tælle saa mange, der vare ærede med de saa kaldede illum og Kræmmeren, som man nu omstunder kand — og mon det var ubilligt, at de, som erholdede disse

18

18

2 Caracteers ved Examina; blev ey allene udeladte fra alle Academiske Beneficia, men endog fra at nyde deres Oplag fra Skolen, om de havde nogen?

Jeg troer Ney; og ey allene med philokalo holder for, at Stipendia bør ansees for Capitaler, hvormed Staten lønner nogle for at giøre visse Arbeider, hvoraf den siden agter at drage Fordeel, men jeg meener og, al Stipendia bør ansees som Belønninger for de Academiske Borgere, der have stræbet at giøre sig bekiendt ved deres Flittighed i Stu- deringer; Thi blev Stipendia anseete og uddeelede, som Belønninger, da ville de være en Spore til Fliid og Arbejdsomhed, følgelig Kildevæld, hvoraf Studeringers Tilvext vilde opvelde. —

Ved Academiet er Mangel paa Beløn- ninger for Studentere. — Disse kunde være af et dobbelt Slags: deels ved tilstrækkelige Stipendiis, deels ved Embeder. De skulle

19

19 være Studentere til Opmuntring og Studeringer ville komme i Floer. — Flittighed og en utrættet Arbeidsomhed i at berede sig til Examina, ville komme i Mode. — Hvad vandt en Studeringer derved? — Her kunde indrettes Stipendia for de, som vare flittige og viiste sig duelige ved Examine Philesophico — Dog disse burde være tilstrekkelige, og ey gaae under 100 Rdlr. om Aaret; vel sandt, deres Tal var lidet, som kunde nyde saa stor en Sum; men mon det ey var bedre, at een Student havde sit Udkomme, end at fire havde saa lidet, at de uagtet Stipendio nødtes til at søge andre Næringsveye, og saaledes blev hindret fra at iagttage det Øyemærke, hvorfor de laae ved Academiet. — Her burde være Belønninger for dem, som viiste sig at have god Indsigt ved Examina Theologica eller Juridica. — Iblant disse kunde være de 3de Collegia Walkendorphs, Borrich. og Elersian. — Skulle disse være Belønninger for saadanne, saa følger, at ingen uden Attestati burde indtages derpaa. —

20

20

Her burde dog Medici undtages, som kunde udvælges til de Pladse, som for dem ere paa Collegiis fastsatte. —

Forfatteren af Skriftet: Studenternes Skiebne, giøe (saavidt jeg af andre har hørt) de Studentere, som ligger paa disse Collegiis, stor Urer, naar han Pag. 6. kalder dem Lykkens Pamphilii. — Disse Ord Viiser, at han mangler Kundskab om Størrelsen af Collegier. Stipend, for nærværende. — Da nogle af dem ere saa smaae, at de neppe kand bestride de, der forefaldende, Udgifter, e. gr. Disputas-Trykning &c., saa troer jeg, at det gavnede til Studeringers Opkomst, om de Herrer Professores bestræbede sig med at forøge disse Stipendia saaledes, at een Alumnus uden at bekymre sig om andre Næringsveye kunde deraf nyde sit Ophold. —

Forøgelsen kunde skee ved at samle andre Stipendia sammen, og egge disse til de, som tilhører Collegiis. – Hertil foreslaaer

21

21

jeg Scheels extraordinaire Stipendium, som hidindtil er uddeelt til mange i mange smaae Portioner. — Og af samme Slags findes Stipendia nok, som kunde bringen i en Massa, og blive nyttigere anvendt end de hidtil have varet. — Lad enhver Alumnus paa et Cols legio have aarlig 140 til 150 Rdlr., det var ey for meget; hvorom den grundige Philokalus raisonnerer meget fornuftig. — Ere da Alumni Collegior. af Professorerne anseete værdige til at nyde Collegia, saa burde og (efter mine Tanker) disse saaledes aflegges, at det med Sandhed kunde siges, de nod et Stipendio, der baade var en Belønning for deres udviste Fliid, og som var dem eu Hielp, hvorved de kunde videre fortsette deres Studeringer, uden at beskeftiges med andre Ting til at underholde Livet. — Det vilde uimodsigelig være en stor Nytte og Opmrlntriug for de, hvis Øyemærke i at studere var at blive i fremtiden Præst, om der blev udsat Præmier for at udarbeide Prædikener. –@Til at bedømme disse kunde udvælges det

22

22

Theologiske Facultæt, i hvis Paahør de burde holdes i een af Stavens Kirker. — Disse lærde og brave Professors i Theologien vilde ey allene dømme Upartisk efter deres store Indsigter, men det skulle og være Candidatis til Nytte i Fremtiden, hvorom jeg i mil følgen« de Brev skal nærmere mælde. — Hvor stor en Nytte ville ey saadan Indretning føre med sig? — Den gejstlige Veltalenhed blev bragt ubi Floer. — Canditaterne bleve øvede i at udarbejde en Tale. — Vor Modersmaal blev dyrket &c. &c. — Med faae Ord: Her var en Lejlighed, hvorved duelige Lærere kunde dannes til Fremtidens Beste. — Præ- mia for saadanne udarbejdede Prædikener kunde tages af Stipendiis; e. gr. Tvende af de (saa kaldede) Klosterdalere, der udgiør circa 68 Rdlr. om Aaret, kunde deeles, saa at de udgiorde 5 a 6 Præmier. — Del er vel fandt, at disse Præmia var smaae, men det er ey saa meget Præmium, som Æren af at kiendes værdig til at nyde det, der skulle opmuntre Candidaterne. — Hvilken Ære

23

23

for en Candidat, at hans Prædiken blev af det Theologisike Facultæt per plurima vota dømt værdig til en Præmie! — Desuden, hvor tungt falder det ey mange fattige Studentere, (uden for de 4 Collegia) at betale sin Hnusleje; men her var jo et Middel just ved at faae er Præmie, hvorved de kunde erstatte denne Mangel paa Betaling for 4 a 5 Maaneder. — Følgelig kunde ey allene Æren, men endog Fortienesten, overtale Candidarerne til at stræbe i at overgaae hinanden, og de ville kappes om at giøre sig værdige til Præmien. Følelse af Ære, Omsorg for Eftertiden, ville ey giøre lider hertil. — De, som bleve tildømte Præmierne, skulle have nærmest Adgang til det (saa kaldet) Rosborgs Stipendium; — Mon det ey skulle være i saa Fald bedre anvendt, end naar det imod dets Øyemærke gives til dem, som nyelig har taget Examen Philosophicum, og neppe nogen Tid været paa Prædikestolen eller maaskee ey kommer der i den Tid, de nyder Stipendio.—

24

24

Andre derimod under Paaskud at de ere for gamle, (eller sligt,) skønt øvede i Prædikestolen, maae staae tilbage, og ey engang proponeres. — Andre derimod kand faae dette Stipendium Med Kaldsbrev i Lommen, endog for heele 3 Aar paa eengang. — Er det ey Retsindighed og Upartiskhed? — Nogle vil sige, at endeel veltænkende Alumni paa Colle- gierne har oprettet Selskaber imellem sig, hvorudi de øver sig baade i at udarbeide og holde Prædikener under præfidio af de Theologiske Proftssores. – Hvis saa er? — Bur-

de da ey saadanne Alumni, der bestræber sig med at blive duelige Lærere for fremtiden til Guds og Kirkens Tieneste, ansees og saadanne deres Flid paaskønnes. — De vil maaskee spørge: Min Herre! paa hvilken Maade kand det best skee? Jeg svarer: De Herrer Høyærværdige Præsides, som best kiender disse, kunde deels proponere dem i Consistorio til saadanne Stipendia, som de med samtlige Professores kand bortgive, deels belønne dem

25

25

med saadanne Stipendiis, som de selv kand bortgive uden Samtykke af de andre Professores. — Iblant de sidste Slags er Rosborgs. — Min Herre! De seer heraf, Hvorledes jeg ønskede deels nogle Stipendia forøged, deels Maaden at Uddeele dem paa forandret. — —

I mit forrige Brev meldede jeg, at Informationer bleve slet betalede. — Jeg viiste, at Lønnen, hvormed det møysommelige og suure Arbeide skulle erstattes, er alt for ringe. — En Dantsemester kand i een eneste Time fortiene, ved at lære andre sine Capri- oler, meere end en Student udi 6 Timer ved Information udi Geographie, Historie, Læsning, Skrivning, Latin & c. — Hvad dømmer min Herre herom? — Hvem er et Menneske meest skyldig, enten den, der retter hans Sind og Sæder, og forbedrer disses Mangler, eller er han den meere skyldig, som

26

retter hans Legeme, viser ham at bare sit Hoved ret, gaae vel paa Beenene & c. — Skulle man dømme efter lønnen, hvormed Lærerne i disse Ting aflegges, da beholder den sidste (skiønt mindst nødvendige) Prisen.

— Dog at Informationer saa slet betales Studenterne i deres Fag, derudi er de (som før er sagt) tildeels selv skyldige. — Jeg vil derfore giøre et Forslag; — Da det synes, som alle Dantsemestere har giort en Pagt eller sammensvoret sig saaledes, at de ey informerer nogen Time ringere end 24 Sk.

— Monne det da en skulle være til største Nytte for de Studentere, hos hvilke Nød- vendighed udkræver at antage Information, om og disse forbandt sig indbyrdes til ey at antage nogen til Information, uden for een meere taalelig Priis, hvorved Informator kunde være tient. — Naar saadan Priis var fastsat, burde den, derimod forbrydende, betale en vis Mulet. — Blev dette iverksat, da vedder jeg, at Studenten blev bedre

27

27 salerered end nu. – Hvor skammeligt er det en, at een for at børste Skoe og banke Klæder skal lønnes bedre for saadant sit Arbeide et Aar igiennem, end den, der har lært de Boglige Kunster, og derudi underviser andre. — Blev Studentens Arbeide bedre betalt, da kunde han bedre have sit Udkomme, forskaffe sig gode Bøger, og opføre sig bedre i Klædedragt, hvilket sidste jeg troer, snarere at være Standen til Ære, end at jeg samtykker hiin Daares Tanker om Studenternes Klædedragt (i Magazinet for de Patriotiske Skribentere No. 10.) — Denne indbilder sig, at deres Dragt gaaer over sine Grændser; Men jeg meener tvertimod, at den endnu burde være prægtigere i Henseende til nærværende Forfatning, da Yppighed har taget Overhaand, og da Manden æres af sin Dragt, indtil man nøyere kiender, hvad han fører i sin Skiold. — Da Studenterstanden er af alle Retsindede agted, og en Student kand omgaaes Høye og Lave, saa maae

28

28

det vel tilstaaes mig, at deres Dragt bør være anstændig og rettet efter Brugen. — At erindre de Følger. som Mangel heraf ville drage efter sig, synes mig alt for over- flødig, da de ere noksom bekiendt. —

29

29

111. Brev.

Min Herre!

Jeg beviiste i mit sidste Brev, at der bur- de være ved Academiet Belønninger for Studentere i Stipendiis, men jeg nævneds ogsaa tillige, at Embeder burde være dem Belønninger. — Paa hvad Maade sligt kunde indrettes, vil jeg denne Gang forestille Dem. —

Iblant Studentere findes vist saadanne, som kunde blive Fædrenelandet til stor Ære og beqvemme til de største Tienester. — Var ey en Griffenfeld Student? og monne der ey nu skulle findes ligesaa vittige iblant Studenterne, som han? jeg troer, Jo. — Det var at ønske, at saadanne bleve udsøgte, og paa een eller anden Maade soulagerede Sta-

30

30

ten til Beste i Fremtiden. — Saadanne kunde vist nok blive dygtige til de Charges, som ved forudfattede Meeninger nu synes alt for vigtige til at betrædes af en Student.— Til at udsøge saadanne, kunde Academiets Professorer være beqvemme, da disse have god Lejlighed til at kiende Studenterne, for hvilke det kunde være nyttigt at kiendes af hine—

De seer altsaa, min Herre! at mangt et vittigt Hoved, hvis Indsigt er ligesom begravet i Mørkets Skiul, ville komme for Dagen, saasnart Vished om Belønninger fandt Sted, og just denne Vished skulle være en vigtig Motiv til de Studerendes Fliid. — Følgelig til Studeringers Floer. — Ved de Belønninger, hvorom jeg her taler, vil jeg have forstaaet Befordringer til Embeder. — Lad Examina skærpes. — Lad Professorerne ved disse kræve store Indsigter af de Studerende. — Lad Arbeidet end

31

31 være nok saa besværlig. — Alt dette vil være ringe i en brav Students Øyne, naar han først er forsikret om, at han efter en fastsat Indsigt i sit Studio blev befordret (og ikke blot kunde blive befordret); mon Arbeidet skulle længere være tungt, naar man var vis paa, at det ey var forgjeves? — O Ney!

-— De kummerfulde Omstændigheder, som mange Studentere i deres Academiske Aar (i Særdeleshed) ere underkastede, vilde merkeligen forsødes derved. — Enhver veed denne Sandhed: li faut passer par les peines, pour arriver aux plaisirs, — Bliver Tingene efter nu brugelige Maade fremdeles behandlede, saa er intet som kand opmuntre en Student til at tragte efter dyb Indsigt i sine Studeringer. — I et uvist Haab (hvorfor ikke? da daglig Erfarenhed beviser det) underkaster han sig de Academiske Examina. og opholder sig ved Academiet for at giøre Fremgang i sine Studeringer. — Men hvilken er Belønningen for mange, endog

32

32

brave, Studentere? — Denne, at det til- lades dem at henleve deres Aar uforsørget i maadelige, ja ofte elendige Omstændigheder. — Døm selv, min Herre! hvor lidet er da Studenterne dem forbundne, som burde og kunde raade Bod paa sligt? — At der er Maader nok, hvorpaa en Student kand hjelpes, det beviser Erfarenhed, men om de alle ere lovlige nok, og overeenstemmende med Billighed, det er noget andet. — At der ere Embeder nok, hvortil Studentere kunde emplojeres hver efter sin Indsigt, er saa soleklar en Sandhed, at den ey behøver. Beviis. —

Vor allernaadigste Konge har nyelig anordnet, at Tienere skal være udelukte fra offentlige Embeder. — Her aabnes for de Studentere, der legger sig efter det Juridiske Studio, en Vey til Befordring, som hidindtil har været mærkelig indskrænket af disse ilende

33

33 Jurister. — En viis Anordning! mon det ey var urimeligt, at saadanne skulle præfereres Studentere til Byefoged-Embeder & c.? Jeg vil ey tale om større Embeder, thi dertil har Tienere længe været de Værdigste. — Saa- længe Tienere skulle forfremmes til JuridiskeEmbeder, og de Studentere, som have anvendt deres Tid paa det Juridiske Studio, skulle blot befordres til at være Fuldmægtige & c. hos disse, saa er vei ingen, som tvivler, at en Student fattes Motiv til at forskaffe sig grundig Indsigt i det Juridiske Studio. — Det er altsaa (som før er sagt) en viis Anordning! — Vor Tids Jurister*) har altsaa oplevet saa lykkelig en Tidsalder, da de kand have vissere Haab om Employ end tilforn. — Mon ey Det var værd at ønske, at de Studentere, hvis Hensigt er at blive Præster, kunde og naae en saadan Lykke? — Desverre! her ere mange Forhindringer. — Hvad er vel Aarsagen,

at saa mange, endog brave, Studentere**), bliver gamle, ja endog gamle Academici, uden Befordring til Embede? — Hertil anseer jeg 2 Ting i Særdeleshed at være store Aarsager:

A) Den første er Jus vocandi. — Den- ne er allernaadigst forundt adskillige Jordegods-

Eiere, naar de have tilkiøbt sig Godsene *) Saavel Studentere som Skriverkarle **) Som søger Præstekald.

34

34

Men at dette er til Præjudice for Candidater til Præste-Embede, indsees lettelig, naar man eftertænker, at Hans Kongelige Majestæt har serre Kald at give bort i Dannemark end Jordegods-Eierne. — Vel er det en unægtelig Sandhed, at mange brave Karle blive af disse kaldede til Præster, men at en ulignelig større Mængde af slette bliver befordrede til PræsteEmbeder af disse end af Kongen, bliver og uryggelig vist. — Hvo vil undre derover? Da mange neppe ere blevne Studentere, før dem ey allene loves, men de og virkelig erholder Exspectances paa Præstekald af disse Herre- mænd. —

Jeg ønskede at vide, hvorefter de gode Herremænd dommer. -— At de dømmer efter Indsigten hos de Studentere, til hvilke de giver deres Præstekalde, er aabeubare falsk, — og de ere at undskylde, da den mindste Deel af dem haver studeret. — Maaskee de dømmer efter Recommendation — og denne kommer oftest fra læge Folk. — Men ere disse ikke ligesaa lidet skikkede til at dømme om en Students Duelighed og Dygtighed til saa vigtigt et Embede, som Herremanden selv? — Hvad skal disse got Folk med saa vigtig en Ting? — Hvorledes kand de siges skikkede til at bortgive saadanne Embeder? — Skulle jeg sige min Meening, da burde saadan Rettighed,

35

35 som kaldes jus vocandi, gandske kaldes tilbage, og aldrig meere finde Sted hos Herremændene.

— Det var at ønske, at Kongen kaldede selv alle præster i sine Riger og Lande. — Herved ville forekommes Misbruge. —- Jeg vil hævne een: — Hvorfor ey? Da jeg kiender her i min Afkrog Studentere, som nu havde været i Præste-Embeder, om de havde villet, som Herremanden fandt for godt. — Disse har siden suppliceret, men hidindtil forgieves.— Da deres Samvittighed ey tillod dem at antage Embeder paa hiin Maade, saa maae de nu bie. — Jeg vil reent ud nævne, hvad jeg meener: Det er: Huusholdersker, Kammer-Jomfruer & c., har ofte formaaet meere end mange Aars Spadseren paa CancellieTrapperne. — At bevist det, skulle ey blive vanskeligt. — Mange iler paa saadan Maade ind i Embeder, og meener det at være nok, naar de kun kand komme i Embeder, ligemeget paa hvad Maade det end skeer. — Uden at tale Bisperne *) for nær, kand man trygt sige: Giv mangen een havde undersøgt sine Kræfter til at forestaae Embedet, for dette blev søgt.

— Lad saadan Mand treffe en Naturalist, Deist, & c. (En lærd Rabbi er heller ingen Kramsfugl.) — Mon det ey være til Skam og Skade, om Præsten ey kunde grundig afvise

*) Disse skal examinere Præsterne før de blive ordinerede.

36

36

deres Sætninger? — Desuden kand man sige, at en retskaffen Geistlig giør Religionen ære ved sin Lærdom og Indsigt i Videnskaberne. — Mon ey Indsigt i Historien, Geographie, Mathematik, Physik, & c. kand være ham vigtig og nyttig? — (Man efterlæse Historiernes Beretning, om Jacob Basnage Præst i Rotterdam, om Semler, Mykonius, Kruciger & c. & c.) — Saadanne Ting er ey dem paa Hierte, som paa forberørte Maade stræber at komme i Embeder. — De gaaer en nærmere Vey end de Academicis, der stræ- ber at giøre sig bekiendt ved Lærdom og Indsigt, og paa saadan Maade bane sig Vey til Forfremmelse. — Hiin Vey fører sikrere, (desverre) sikkere, til Maalet— Den er alt- saa til præjudice for brave Studentere. — Vor allernaadigste Konge kunde have denne Misbrug, ved at tage jus vocandi til sig allene. — Saa beroede dette alt paa Forsynet, Kongens Raade og Duelighed i Studeringer. -— Og end meere, ingen Kone havde da Lejlighed herefter at sige, som hiin til sin Mand: havde jeg ey været, saa havde du ey blevet det du er. — Hvilken Skam at slige Creature skal være saa mægtige! — Den grundige Philokalus undskylde mig, at jeg siger ham imod, naar han foreslaaer en Liste *), hvorpaa Candida-

Denne Liste kunde uden Forhold til Herremændene være vist til stor Nytte i mange Henseende for de Søgende.

37

37

ters Navne skulle være optegnede, og al Herremanden skulle vælge iblant disse optegnede. — Min Aarsag er denne: Settes dette i Forveien, at den mindste Deel af Herremændene har stu- deret & c. saa skede et saadant Valg i Henseende til Duelighed aldeles i Blinde; Og monne ey dette Valg kunde ogsaa misbruges *) ? — Jeg meener: Jo! — Der var derfor best, at Kongen beholdt for sig allene denne Ret. —. Mueligt Herremændene har formedelst denne Rettighed betalt sine Godse dyrere end ellers var skeet. — Men kunde ey Kongen paa andre Maader erstatte dette Tab? — Der blev nok fundet Midler dertil; — denne Paa- stand kunde altsaa en sige noget.

B) Jeg meener, at man med Rette kand indsee den Maade, (som de Norske Præster hidindtil har betient sig af,) for at være en Aarsag til at mange Studentere bliver ældgamle, for de blive hjulpne (som man kalder det). — Mange af Præsterne i Norge have anskaffet sig Capellaner. — Den geistlige Calender kand udvise det. — En PersonelCapellan bør være til at hielpe en Mand, der, af Alderdom eller besværlig Sogne-Vey, ey kunde overkomme de Forretninger, som hans Embede fører med sig. — Men mon denne

*) At Herremændene, som kunde have skiult Aar- sagen til at foredrage een for en anden & c.

38

38 er Aarsagen, hvorfor de fleste Norske Præster antage Capellaner? — Dernæst, neppe have disse Capellaner været nogle Aar hos en Præst, før de komme ned til Dannemark. — Her er Kiøbenhavn, det Tilflugtssted for alle Solicitantere? — Bør de ey hjelpes? Jo vist. De haver Kiolen, de bør ogsaa have Embeder, og det strax. — Del er jo det gamle Principium — Ligemeget er det, om samme skulle skee gamle Academicis til Præjudice. — Der bør da ey agtes, om disse have opholdt sig ved Academiet, og der giort sig bekiendt ved deres Indsigter. —

Burde ey saadant indskrænkes, og slig Misbrug med at amage Capellaner hæves? —

Det sees lettelig, at jeg ey taler mod Capella- pro Persona, som en Præst af forberørte Aarsager seer sig nødsaget at antage, men jeg taler blot om dem, som strax efter Attestats drager til Norge, bliver Capellan hos en Præst, og føye Tid efter komme feliciterende til Kiøbenhavn, paa Grund, at de har været Capellaner. —

Jeg nægter ey, at jeg gierne ønskede, der maatte (ved at bortgive Embeder,) haves Hensigt paa de Caracteers, som ved Examen ere erholdede. Skeede dette, da ville uimodsigelig Flittighed, og Stræben efter at bekomme

39

39

god Indsigt komme udi Brug; til at erholde de beste Caracteers, udfordres jo langt større Tid og Flid, end til de mindre; hvad skal opmuntre til at affectere det første Slags, naar begge vare ligemeget agtede? — Ligesaa gierne ville jeg, at de Theologiske Professorers Attester maatte være i tilstrækkelig Valeur, naar de bleve lagde til Suppliquer af Ansøgen- de; Thi skal Professorernes Attester intet have at sige i saa Fald, — hvad skal da bevæge en Student til at giøre sig bekiendt hos dem (hvortil jeq i mit forrige Brev giorde Forslag)? — Intet; thi i Fremtiden havde de ingen Nytte deraf. Jeg siger: intet; thi der var just Embeder i Fremtiden, hvortil de stedse havde Øyne henvendte, saavel før de fik Stipendia, som efter at de havde begyndt at nyde

disse. Det er vel sandt, al dette Gode

kunde de allene nyde, som laae ved Academiet, og altsaa havde Lejlighed til at kiendes af Pro- fessores Theologiæ; Men derimod kunde de, som ey laae ved Academiet, giøre sig bekiendt med brave Provster og Præster, og forskaffe sig disses Attester; og hvorfor skulle disse ey være af samme Værdie, som Professorernes ved Ansøgninger, da der findes mange saa brave og lærde Mænd iblant disse, at de fortiente et Professorat, følgelig, kand ligesaavel dømme om en Students Indsigt ved nøye Omgang, som en Professor ved Examen & c.

40

40

Enhver seer lettelig, at jeg taler om dem, som haver taget Attestats, af disse ville jeg, at de, som ey laae ved Academiet, skulle erhverve sig brave Provsters og Præsters Attester. — Altsaa skulle enhver Suppliqve have Attester med sig. — I Mangel af disse, skulle Suppliqven ey antages. — — Mine Tanker,

angaaende Deres Søn, skal jeg videre med føste tage mig den Frihed at sende Dem. —

Imidlertid henlever jeg

Min Herre!

Deres