[P.F. Suhm] Forsøg at beskrive den nærværende Tilstand af de grundige og skiønne Videnskaber samt smukke Konster i Dannemark og Norge. Skreven paa Fransk af en Engelskmand, oversat og forøget med Anmerkninger af en Dansk

Forsøg at beskrive den nærværende Tilstand

de grundige og skiønne

Videnskaber

samt smukke

Konster

i Dannemark og Norge.

Skreven

paa Fransk af en Engelskmand,

oversat og forøget

med Anmerkninger

af en Dansk

Kiøbenhavn, 1771.

Trykt hos Morten Hallager, boende i store Fiolstræde i No. 196.

2

        

3

Da jeg i nogle Aar har opholdt mig i Dannemark og Norge, saa har jeg troet, at jeg ikke tilbød det Almindelige en ganske unyttig Forværing, ifald jeg lod nogle Anmerkninger gaae ud angaaende den virkelige Tilstand, hvori de grundige og skiønne Videnskaber og de smukke Konster befinde sig i disse Riger, da det er en Materie, som næsten er ubekiendt blandt de fleste Nationer i Europa.

Ved min Ankomst til Kiøbenhavn, for- undrede jeg mig over at finde en temmelig stor Stad, smukt bygget, fuld af fromme og kierlige Folk, maadelig oplært og klog, da jeg tilforne

4

4

havde troet, at Folkene her vare halv slebne, halv barbariske. Thi vi Engelskmænd have i Almindelighed selsomme Begreber om de andre Nationer. Vi troe, at vi allene ere Himmelens Yndlinger, og mene, at vi bevise Fvanskmændene og Italienerne en Naade, naar vi ikke behandle dem som Vankundige. De andre Nationer i Europa, besynderlig Franskmændene, betale os med samme Mynt, og ansee os for Tyrker og Barbarer. Med et Ord, alle Nationer tænke vel om dem selv, og foragte de andre. Den fredelige Danske er den eeneste a) som approberer alt, undtagen sit eget Land. Maaskee at den danske Regierings-Form b) biedrager noget her-

a) Denne Bebreydelse har mere forhen end nu omstunder været passelig paa de Danske. Nationen er ikke længer saa foraabet i alt Fremmed, som den har været. Saa længe Landets Sprog og den gode Smag ey dyrkedes, var det intet Under, at Landets Børn giorde meer af andres end sit eget; men de Danske har paa nogen Tid allerede begyndt at see og tænke selv, og derformedelst at indste og rette den forrige Daarlighed.

b) Ney, ikke Regieringsformen, der ganske er det Modsatte af Despotisme og Slaverie, men visse uheldige Opdragelses Fordomme og den skadelige Censur, har allene bidraget hertil. Den lykkelige Skrivefrihed, som vel

i Førstningen har frembragt en Deel Veyr-

5

5 til, da det er en Sandhed, at Friehed opløfter Sielen, og at Slaverie nedtrykker den.

Dersom vi da ere de fornemste Folk i Verden, da maa man tilskrive Aarsagen hertil den dyrebare Friehed, hvoraf vi ere i Besiddelse; men desuagtet bør vi dog vogte os for at foragte de Nationer, som have det Uheld at vare skilte ved denne uvurdeerlige Skat. Det danske Folk er en af de Nationer, som er enten foragtet eller ubekiendt, ikke allene af os, men endog af deres egne Naboer. De Franske i Besynderlighed foragte dem, og det, som mig synes, uden Aarsag, da de stedse ere velkomne hos denne nordiske Nation, som deres ældste Brødre, og c) blive ops føftede over og foretrukne for Landets egne Børn.

lys, har dog og allerede begyndt at tænde et Lys, hvorved de Danske efterhaanden meer og meer ville see deres egen Værd og mindre Lyst og Trang til alt Fremmed; og dette Lyses videre Udbredelse vil snart giøre den danske Nation ophøyet over alle Bebreydelser.

c) Dersom det allene er Feighed, Vankundighed og herskende Laster, som giør en Nation foragtet; saa har Forfatteren Uret, at den Danske er det; thi Tapperhed har altid ud- merket den danske Caracter, og Vankundighed kan Nationen ey beskyldes for, da den tidligere end mange andre Europæiske Natio

6

6 Og da det Franske Sprog er bleven nu omstunder, uden at jeg veed hvorfor, næsten almindelig overalt i Europa, saa har jeg besluttet at skrive paa dette Sprog, omendskiønt jeg veed vel, at jeg ikke har Dygtighed nok til at skrive ziirlig paa et Sprog, som er mig fremmed. Men jeg seer mig nødt dertil. Jeg vilde læses og for- staaes, og, hvis jeg skrev paa mit Moders Maal, saa stod jeg Fare for ikke at finde nogen Læsere, eller i det mindste kuns meget faa, haar jeg und-

ner er bleven poleret, og har bragt det i Videnskaber og Kunster saa vidt, som Opdragelsens Fordomme og Bog-Censuren vilde tillade det. De Laster, som den maatte vare forfalden til, maae meest ansees som en Virkning. til Nationens Bekiendtskab med Fremmede. Forfatteren mener da maaskee allene de smukke Videnskaber, naar han siger, at den danste Nation er enten foragtet eller ubekiendt; og saa man man indtil vore Tider give ham ret; men i de grundige Videnskaber har jo Dannemark frembragt Lærde, bekiendte og ærede nok iblant Fremmede; thi for hvem skulde Saronernes, Brahernes, Bartholinernes, Borrichernes, Rømernes, & c. Navne ikke være bekiendte og beundrede? — — De Franske have og ikke havt andre Fordele hos os end hos de øvrige Europæiske Nationer. Alle, ligesaavel som vi, har maattet endeel Aar igiennem lystret deres Skrædere, Friseurs, Kokke, Dansemestere, o. s. v.

7

7

tager Indbyggerne af vor lyksalige Øe. De Danske i Besynderlighed d) skulde ikke forstaae mig, og det er dog just for dem, at jeg skriver, for at give dem den Fornøyelse, at de omsider finde en Fremmed, som lader dem vederfare Ret.

Men lader os komme til Materien. Der er ikke mere end et Universitæt i hele Riget, og som er i Kiøbenhavn. Det har

d) Kun faa Danske, saa har Forfatteren ret. Thi, omendskiønt adskillige i Dannemark og Norge har paa nogen Tid lagt sig efter Engelsk, i sær fra den Tid at Salig Dr. Lovise kom her ind fra Engeland, saa finder man dog ikke saa mange Danske at legge sig efter Engelsk. som Sproget fortiener, for de ypperlige Verker, som derudi ere skrevne. Ved de Tydske Universitæter ere offentlige Legentes i det Engelske Sprog; og det kan ansees som en Mangel ved vort Universitæt, at her ikke ligesaavel er en Engelff- som Fransk-Sproglærer.— Ligesom de Danske frem for andre Europæiske Nationer ere berømte af det Philologiske Studio, saa har de og i Almindelighed en særdeles Beqvemhed og Lethed i at lære Sprogene og tale samme; ja de Danske ere saa føyelige imod andre Nationer, at de altid her finde dem, som har lagt sig efter og kan tale deres Sprog, og derover er det danske Sprog selv tildeels blevet forsømt og ringeagtet.

8

8 sex og tyve Professorer, som har meget gode Indkomster e), og det er maaskee Aarsagen, hvorfor de ikke bestille meget. Jeg forlanger ikke af dem, at de skal skrive mange Bøger, da Verden allerede er overveldet med disse Slags Vahre; men mig synes, ar de holde faa offentlige Lectioner, at de sielden forsvare Theses (Sætninger) hvortil de dog ere forbundne efter Universitæts Love, og at den Un derviisning, som man faaer af dem paa deres Collegier, saaledes kalde de her deres Forelæsninger, er meget tør og maver. Universitætet har dog for nyelig tabt en meget værdig

e) Er det ikke en Nations Ære, at dens Lærde nyde en anseelig Underholdning? Og bestille ikke de Professorer nok, som holde grundige og lærerige Forelæsninger i Videnskaberne? De fleste af vore Professorer har altid været flittige i at undervise Studenterne, som har søgt dem. Men, i Henseende til de offentlige Forelæsningers Nytte, kan Forfatteren have ret, dog ey i Henseende at de ere for faa, men at de ey hidindtil har været indrettede til den nærmeste Fordeel for Tilhørerne; hvilket med mere nu snart tør blive forbedret. Engelskmanden har formodentlig allene ikke forstaaet dem; thi det er bekiendt nok, at de Engelske prononcere Latin saaledes, at fremmede Nationer ikke kan forstaae dem, og følgelig. kan de vel ikke heller forstaae fremmede Nationers Udtale i dette Sprog.

9

9 Theolog i salig Rosenstand Goiskes Person, som foreenede Philosophien med Theologien, og hvis Tab Studenterne beklage. f)

Jeg kan ikke heller negte, at det jo har nogle meget lærde Professorer i de Herrer Møllmann, hvis Hukommelse er overmaade stor, Kall, som er meget vel ovet i de østerlandske Sprog, og som har meddeelt vores lærde Kennicott Variantes af nogle Hebraiske Manuscripter af Biblen, medbragte af de Lærde, som Kongen af Dan nemark havde sendt til Arabien, Rotbøll Friis, som har meget smukke Indsigter i Anatomien og Botaniken, Krahenstein, som viser meget vel de physiske Experimenter, og som er meget flittig i at undervise Studenterne, Cramer, som skriver meget vel Tydsk, saavel i ubunden som bunden Stiil, g) Kofod, som er en meget elskværdig,

f) Det har og tabt en ikke mindre duelig, flittig og elsket Lærer i Professor Cramer, som blev kaldet herfra til Superintendent i Lü- beck.

g) Den Beeømmelse at skrive got Tydsk og giøre gode Vers i sit Moders Maal,

er for liden for en Cramers Fortienester, baade som Taler, Skialder og Professor Theologiæ, ti! at sætte ham iblant vore udmerkede lærde Professorer. Vore Studentere kiende langt bedre end Engellænderne,

10

10

udmerket og beskeden lærd, Schlegel, som hav udgivet en temmelig god Historie om de danske Konger af det regierende Oldenborgiske Huus. Men disse tre Herrer, Cramer, Krahenstein og Schlegel ere ikke indfødte Danske, men Tydske, som ere blevne omplantede i en fremmed Jord.

De Danske elske i Almindelighed de Fremmede lige ind til Galenskab, besynderlig de Tydske og Franske; derfor give de Herr Klopstock h) Pension, som er en indfød Tydsker, og meget stor Poet i sit Sprog. Jeg roeser dem, hvis de antage de Fremmede for at Lære af dem de Ting, som de ikke veed;

hans Værd og Nytte som Academisk Lærer; og Universitætet bar endnu ey faaet oprettet Tabet af hans Forflyttelse herfra. — Men hvorfor glemmer Forfatteren ude af hans Liste over vore lærde Professorer en Holm og en Horrebow? Vor Riisbrigh kiendte han nok ikke som lærd Philosoph og i det Fag den dueligste Lærer ved Academiet.

) Jeg har forhen anmerket Aarsagen til de Danskes alt for store Kierlighed for hvad der er fremmed; men at samme er gaaet indtil Galenskab, er dog for meget sagt af Forfatteren. At Klopstock faaer Pension, er en Virkning af Høysalig Kong Friderich den Femtes høye Ædelmodighed, som var en

11

11 men jeg laster dem, dersom de har selv fags danne Folk, som ere dygtige til ar lære dem, og som maaske, fordi de blive ikke anseede, henleve i Mørke og i Elendighed. Man maa dog giøre Forskiel: De Store, Ministerium elske og ære de Fremmede, og mene, at den danske Nation i) duer til ingen Ting.

Nationen tvertimod, og de som kalde sig Patriorer, som dog ere temmelig tyndt saaede, hade k) de Fremmede, og have fast

besynderlig Velynder af Lærde og Videnskaber; og det er altid en Ære for Nationen, at et saa glimrende Subject som Klopstock er her blevet antagen? Har ikke den store Ludevig, og andre store Fyrster givet fremmede Lærde anselige Pensioner?

i) Dette er en uforsvarlig, og ikke i ringeste Maade beviselig Bebreydelse.

k) Saadanne Patrioter har Dannemark ikke, som hade nogen fremmed Nation. Det er det hele danske Folkes væsentlige Caracteer at være from, billig, oprigtig og beleven imod alle. De danske Patrioter see gierne, at de Fremmede i Mængdeviis besøge dem; thi, ere de sande Patrioter, saa ere de oplyste, og saa see de, at Folkemængden er et Lands Lyksalighed. De kan og meget vel taale at see, at en og anden Fremmed af store og

12

12

Afskye for dem. Det synes mig dog, at de endnu i mange Ting have de Fremmede nødig l), og at deres Had undertiden er ubillig og uden Grund.

Man kan ikke heller dadle Regieringen, fordi den befordrer Holstenerne i Dannemark, omendskiønt de ere Tydske, siden de ere Kongen af m) Dannemarks Undersaattere ligesaa vel som de Danske og Norske. Men Almuen veed ikke at giøre Forskiel, og Enhver, som taler et andet Sprog end den, er fremmed for den.

udmerkede Fortienester befordres til Pension og Æmbeder, som Brug er overalt i Europa. Andre Lande give undertiden os, undertiden give vi igien fremmede Lande Generaler, Lærde o. s. v. Saaledes have vi givet det slebne Frankrige selv Løvendahler, Vinsløver, m.m.

l) Ney, nu omstunder behøve de Danske ey Underviisning i ret mange Ting af Fremmede, med mindre man dertil vil henregne at forfærdige alle de Snurrepiberier, som den unyttige Pragt udfordrer.

m) En vigtig Opdagelse, at de Holstenere, som høre under Dannemarks Krone, bør behandles paa samme Fod, som de øvrige danske Undersaattere! Hvem. har vel nogen Tid tvivlet om dette?

13

13 Universitætet i Kiøbenhavn har fire Collegier. Regentzen, hvor hundrede Studentere have frie Værelser. Den berømmelige Ole Borchens Collegium har sexten Studentere, der aarlig hver nyde tredsindstyve Rigsdaler.

Walkendorphs Collegium har sexten Studentere, som hver aarligen nyde sex og tredive Rigsdaler, og paa Eilertsens Collegio ere sexten Studentere, som hver har fyrretive Rigsdaler.

Disse Collegier have nogen Ligning med vore Collegier i Oxford og Cambridge; men de ere kuns i det smaat, hvad vores ere i det store. De have ingen Bogsale, og Studenterne forblive der kuns nogle Aar.

Desuden er her et Huus, som man kalder Communitet eller Klosteret, for nogle Studentere, som ikke have Værelser der; men som nyde enhver aarligen sex og tredive Rigsdaler, og som komme der en Time om Dagen, for at øve sig i det latinske Sprog. I Almindelighed maa man tilstaae, at de Danske, som har studeret, som man kalder det, ta- le meget vel det latinske Sprog, meget bedre end de hos os, som vi kalde Scholarer.

14

14

Universitetets Bogsal er paa Hvelvingen af den hellig Tresoldigheds Kirke, og eyer ungefær tyve tusinde Bøger, Den er ikke vel forsynet med rare Bøger og Manuscripter. Imidlertid har den dog en Skat, som ikke findes noget andet Sted; det er de Islandske Manuscripter af den bekiendte Ar- nas Magnæus, disse kunde man vel ønske trykte, efterdi de uden Tvivl vilde give et stort Lys, ikke alleneste i Landets, men endog i NaboeNationernes Alderdomme.

Denne Herr Magnæus har hensat visse Penge, for at skrive disse Manuscripter paa reent, og for engang at trykke dem; men man giør ingen af Delene.

Man har endog forsikret mig, at mange af disse Manuscripter ere paa nogen Tid forkommen , uden at man veed, hvor de er bleven af. Man seer kuns faa Studentere og Lærde at besøge denne Bogsal, som nasten er uden Nytte for det Almindelige.

Denne Bogsamling er paa runde Taarn, saaledes kaldet af sin Skikkelse, som er en temmelig curieuse Bygning. Det er bestemmet til de astronomiske Observationer, kuns Skade, at man finder der saa faa Instrumenter, og endnu ferre Observatører. De

15

15

Danske kan ikke negte, at de jo have tabt meget af deres gamle Ære i Astronomien, og at Tycho-Brahernes, Longomontanernes n) og Ole Rømers Tider ere forbi. Ikke destomindre maa man tilstaae, at man giør temmelig gode Mathematiske Instrumenter i Kiøbenhavn.

Kongens Bogsal burde ogfaa være offentlig, og den fortierne det, saa meget desto hellere, da den siges at bestaae af mere end hundrede tusinde Volumer, iblandt hvilke man finder et temmeligt stort Tal af smukke Ma- nuscripter af græske og latinske Forfattere, som ere bleven kiøbt paa de Herrer Rostgaards og Danneskiolds Auctioner. Men til all Uheld er Bibliothecarius allerede gammel, og af en vis Sparsommelighed vil man ikke giøre Bekostninger nok, for at have UnderBibliothecarier, Skrivere og andre fornødne Betientere, for at holde et stort Bibliothek i Orden, og giøre det nyttigt. Man har endog paa nogle Aar forsømt at føre de nye trykte Bøger dertil.

S. T. Grev Thott har endnu en større Bogsahl, hvor man finder samlede med stor

n) Newtonernes Tider ere vel ozsaa forbi i En- geland.

16

16

Omhyggelighed de Bøger, som ere trykte i det femtende, og i Begyndelsen af det sextende Aarhundrede, tilligemed nogle Manuscripter. Jeg har seet der en Bibel, meget vel tegnet, og en Fransk Oversættelse af Ovids Metamorphofis, Beundrmgsværdig vel tegnet. Hvilken Skade, at saadan en Skat bliver ogsaa begravet, uden nogen Nytte for det Almindelige, af Mangel paa Bibliotecarius og Catalogus. Det er sandt, at Grev Thott er selv en meget lærd Herre, og som har en overmaade sterk og beundringsværdig Hukommelse. Han er ogsaa meget venlig; men hans store Æmbeder hindre ham, at han ikke kan giøre sin Bogsamling saa nyttig for de Lærde, som han selv gierne ønskede, saasom de paalægge de Lærde den Nødvendighed hellere at tabe denne Skat, end at falde dens Eyere alt for besværlig. S. T. Baron Bernsdorff, de Herrer Sevel, Suhm, Lüxdorph, Harboe, Klevenfeldt, Morell, Temler, Kofod, Lorch, Langebeck, Hielmstierne have ogsaa smukke Bogsamlinger: De to sidste har i Besynderlighed mange rare danske Bøger, som kunde forskaffe den et meget rigt Forraad, der vilde skrive Dannemarks lærde Historie; thi de Danske have ikke nogen lærd Historie om deres Fædrene-Land.

17

17 De Herrer Thott og Suhm bar: store Samlinger af Medailler, baade gamle, nye og af Middel-Alderen. Herr Temler har en Sam ling af gamle Medailler. S. T. De Herrer Holstein, Bernsdorf Hielmstierne har Samlinger af danske Medailler. Grev Holstein har paa Lethraborg, fem Mile fra Kiøbenhavn, en Bogsamling af sexten tusinde Volumer, som, af Mangel paa Oppasning, er nær ved at blive ganske fordervet.

I Altona i Holsteen er der et Academisk Colleg og Professorer. Men det er kuns af liden Betydenhed. Hert Dusch har dog Navn for at være en af de tydske skiønne Aander, og man paastaaer, at han er en temmelig god Poet.

I Sorøe er der et Academie for Landets Adel, som dog hellere vil studere ved Academierne i Gøttingen og Leipsig, formedelst de Bekostninger, man maa giøre i Sorøe, som beløbe sig vel til tusinde Rigsdaler o) aarlig, forskrekkelig

o) Vel mueligt, Forfatteren har hørt, det kan have kostet en eller anden saa meget om Aaret at studere i Sorøe, i sær i Førstningen; men saa bliver dog ikke Regningen i Almindelighed rigtig. Jeg vil tilstaae, at det er dyrere at studere ved det Sorøiske Academie, end det burde være, og

18

18

mange Penge for et fattigt Land, p) men det er vel mueligt, at dette ikke er den eeneste tilstrekkelige Grund.

Professorerne ere fem i Tallet, og Academisterne tolv. En smuk Sammenligning. De Herrer Erichsen og Schiønning ere meget ære værdige Lærde, og meget kyndige i Landets Alderdomme og Sprog. Herr Pontoppidan forstaaer det Hebraiske Sprog i all dets Udsftrækning.

Man seer her i Kirken den navnkundige Baron Holbergs Grav, som man med Ret og Billighed kan kalde Academiets Stiftere, saasom

at denne Stiftelse er derover ikke saa almindelig nyttig, som den kunde være; men derfor kan dog ikke nægtes, at jo en Adelsmand kan studere langt lettere i Sorøe, end paa mange udenlandske Academier: Saa Bekostningen ey er Aarsagen, hvi nogle heller viste opholde sig ved fremmede Academier, men det er snarere en Reysesyge, Lyst til det Fremmede, eller maaskee den Trøst at flippe fra Forældres Øyne. j) Et fattigt Folk, saa giver jeg ham ret; og det er maaskee det, han mener. Thi, hvad Landet i sig selv angaaer, da er det efter sin Strekning og andre Omstændigheder at regne, ligesaa rigt som Frankerig, elleret andet slebent Land i Eu- ropa, hvilket, som det er tydeligt beviist af adskillige oplyste Fremmede, jeg her vil forbiegaae at tale om.

19

19

han har testamenteret dertil mere end hundrede tusinde Rigsdaler. Men man maa ikke vente at see der noget Monument, noget Kiendetegn paa Erkiendtlighed for hans Gavmildhed. Men han ligger begraven, som en gemeen Mand. Ingen Forskiel. Gaa let forglemmer man de Velgierninger, man har nydt. En fransk Skribent siger om denne q) Baron, at den danske Lærdom blev født med ham og uddøde med ham. Man kunde let bevise, at det kuns er en fremmed Forfatteres Fordom, uden dog at fornærme den ærbødighed, som man skylder Holbergs Fortienester, der uden Tvivl ere store imod hans Nation.

Nogle af denne Lærdes Verker, da de ere blevne oversatte saavel paa Fransk som Tydsk; ja endog paa vores Sprog, saa var han næsten den eeneste, som blev bekiendt uden for sit Fædreneland. De lærde Danske for ham har næsten alle skrevet paa Latin, og dette Sprog har nesten ophørt at vare forstaaelig for Europa Lærde ; nu skrive de paa Moders-Maalet, og deres

q) Forfatteren maa her have forhusket sig; thi det var en Engelskmand, som sagde om Holberg, at doctrina politior dvs. de skiønne Videnskaber, les belles lettres vare fødte og igien uddøde med Holberg. At de Danske ellers ikke havde været lærde førend ham, kunde ingen sige, med mindre han i høyeste Grad var vankundig om de Danskes Fortienester i lærde Sager,

20

20

Skrifter har ikke den Lykke at oversættes. See dette er Kilden til disse ubillige Foregivelser, som med Uret dadle de Danskes Lærdom.

I Odensee i Fyhn er et Colleg, hvor

nogle Professorer lære; men det er kuns af liden Betydenhed. En Frøken Brahe har der skienket det Almindelige en Samling af gamle danske Bøger, blandt hvilke nogle ere meget rare; men ingen bryder sig derom, og de fordærves der.

I Herlufs-Holm, et fortryllende Sted i Sielland, finder man en ridderlig Skole, som har sine Rectorer og en Forelæser; men som boldes kun i slet Stand. I Almindelighed ere Skolerne i Dannemark i temmelig slet Stand. Man lærer der temmelig vel det latinske Sprog, lidt of Grædsk og Philosophie; men i det øvrige næsten slet intet. Man har her ikke, engang Begreb om de i Tydskland saa kaldte Real-Skoler, man kierer sig ikke om Skoler for Handelen eller Manufacturer , og man har ikke saa stor Uret, som man skulde tænke; thi der er hverken Handel r) eller Manufacturer i dette

r) At Dannemark og Norge ingen Handel har paa nærværende Tid (omendskiønt den ikke er saa overflødig som den Engelske eller Hollandske) og at man søger at ødelægge den, er sag løyerlig en Beretning, at man skulde tænke Forfatteren havde henskrevet dette uden al Eftertanke og halv sovende.

21

21 Rige, og man bevæger sig af alle Kræfter for fuldkommen at til intet giøre den liden Handel, der er.

Navigations-Skolerne ere dog i Kiøbenhavn, formedelst Kongens Flode, meget gode. Søe- og Land-Cadet-Academierne, ere ogfaa gode i deres Indretning; men for nærværende Tid meget forsømte, besynderlig de første. Man har endog hist og her Skoler for at lære det franske Sprog, som de Danske hellere vil pludre, end rigtig tale deres eget Sprog. Men jeg har aldrig hørt tale om nogen Stiftelse, hvorved man kunde lære det Engelske. s)

Norge er næsten ganske skildt ved alle Midler at oplyse sig. Det synes mig, at de Danske af en nedrig Misundelse, og af en ildegrundet Frygt, lade dette t) Rige raadne i Vankundighed.

s) Den Stiftelse til fornemme Folkes Børns Op-

dragelse paa Christianshavn, forestaaet forhen af den afdøde Mag.Ulrich og som nu fortsættes af hans Enke, er dog saaledes indrettet, at det Engelske Sprog af Lysthavende der kan læres. Desuden har vi her i Staden Engelske Sprog- mestere ligesaavel som Franske. Men en Forelæser i dette Sprog mangler Universitetet, som forhen er viist.

t) Dette er en nedrig Bagvaskelse, og enhver billig

og oplyst Nordmand tilstaaer selv, at Regierin-

22

22

Man finder ikke her et eeneste Academie, eller Universitet, ingen offentlige Bogsale. De Nordmænd, som vil opofre sig til Studeringer, maae drage ned til Kiøbenhavn. Naar de kom-

me der, indskrænker sig deres Ærekierhed til at blive Præster, og, naar de har naaet dette Øyemeed, vende de tilbage til deres Fædreneland, og glemme det lidet, som de have lært, eller og de studere for dem selv, skilte ved all Opmuntring, ved all Emulation. I Betragtning af alt dette, forundrer jeg mig over, at man endnu finder nogle Lærde i dette Land. Biskop Nannestadt i Christiania Har Ord for en grundig Theolog. Han skal være meget vel øvet i Fædrenes Læsning og det latinske Sprog. Hans Bogsal siges at udgiøre tredive tusinde Volumer. Biskop Gunnerus i Trondhiem har en meget udstrakt Kundskab om Natur-Historien, og har oprettet et Selskab af Lærde, som indslutter alle Videnskaberne. I Bergen er et Seminar for de Mathematiske Videnskaber, og for at lære det franske Sprog, formodentlig for at danne Folk, som siden igien kan undervise i dette Sprog, hvoraf det danske Ministerium er daarligen u) indta

gen elsker, ærer, og befordrer dem i alle Maader, og uden ringeste Forskiel, ligesaavel som de Danske. I disse Tider ventileres og det Spørs- maal; om ikke Norge bør have et eget Universitet.

u) Et Seminarium for at danne Franske Sprogmestere! Forfatteren er moersom. Ney, vel næg-

23

23

get. — I de fire Byer i Norge ere der Bogtrykkerier, ligesom i den største Deel af de anseelige Byer i Dannemark; men man finder ikke her vore Baskervillers fine Typer. HandelsSkoler ere ligesaa ubekiendte i Norge som i Dannemark; dog drive man her meget mere Handel, som er en Virkning af Landets naturlige Produkter; Man finder her Jern-Kobberog endog Sølv-Miner; og man har dem, som temmelig vel forstaae sig paa disse Materier, omendskiønt de ikke skrive noget, og kuns har ganske faa Samlinger af naturlige Ting, I Kiøbenhavn gaaer man frem paa en anden Maade. Man forstaaer Her ikke noget af Natur-Histori« rien; men man giør vidtløftige Samlinger af Mineralier, Coquiller & c.

Jeg undtager dog nogle, som har meget udstrakte Kundskaber i disse Materier. Paa Charlottenborg, et Kongeligt Slot, er der en Samling af Mineralier og Stene, under Professor Askanii Opsyn, som der bør offentligen Holde Lexer. S. T. Grev Moltke har en meget stor og meget rig Samling af naturlige Ting, besynderlig af Coguiller. Kongens Kabinet,

tes ey, at der har været den Tid i Dannemark, da man giorde for meget af det Franske Sprog; men den er forbi; og der er nu ikke mange her, som giøre mere Høytid deraf, end man giør paa andre Stæder i Europa.

24

24

som man meget uegentlig kalder Konst-Kammeret, fordi der og virkelig ere nogle Konst-Stykker der. Man. finder her nogle smukke Stykker; men intet i Orden, og alt uden System. S. T. De Herrer Horrebow, Spengler, Suhm, Kølle, Tiby, von Hemmert, og mange andre have og- saa Samlinger.

I den nye Bye, kaldet Friderichs-Stad, er en Botanisk Indretning, som vil blive meget smuk, naar den faaer naaet sin Fuldkommenhed. Herr Peder, en Tydsker fra Marqvisatet An- spac, holder her offentlige Forelæsninger. Det er en meget dygtig Mand, og som tilligemed Botaniqven har samlet meget udstrakte Kundskaber om Landets indvortes Tilstand.

Universitetet har og en Samling af Mi- neralier, som bevogtes af Professor Brynniche, en meget lærd Mand. Man har ogsaa et Kongeligt Videnskabers Selskab i Kiøbenhavn, stiftet af Kong Christian den 6te. Dette udgiver hvert 4de eller 5te Aar en Bog paa ModersMaalet, som indeholder temmelig gode Stykker i Henseende til Historien og Sprogene; men disse Stykker ere ubekiendte for det øvrige Europa for Sprogets Skyld, i hvilket de ere skrevne. Man har dette Selskab at takke for den smukke Reyse fra Norden til Egypten, og det har for kort Tid siden ladet trykke paa egen Be

25

25 kostning en Beskrivelse over det Danske Find-'marken,paa Latin og Dansk, et temmelig slet Verk, hvori Kobberne ere askyelige. Monumenterne paa Fredensborg ere ogsaa ilde giorte; men, man maa derfor ikke fatte slette Tanke om Monumenterne selv, da den største Deel er temmelig vel giort af Hr. Wiedewelt, en indfødt Dansk og Kongens Sculpteur.

Fredensborg - Have er en af de smukke Ting, som man seer i Dannemark; Man seer her Konsten og Naturen sammenføyet. Det er Skade, at dette Verk ikke bliver færdigt, efterat det har standset ved salig Kong Frederic den 5tes Død. Denne Konge har ogsaa giort sig megen Umage for at indføre Mahler-Bygningsog Kobberstikker-Konsten i sit Land; men Fattigdom giør Hinder i det altsammen, x) Dog vil jeg ikke negte, at man jo har giort nogen Fremgang. De Herrer Als og Pilo, lykkes temmelig vel i at giøre Portraiter; den sidste er en indfød Svensk. Hr. Høyer lykkes temmelig vel i Mignatur-Arbeyd. Herr Wiedewelt er en fortreffelig Sculpteur; men han har ikke andet at giøre end Graver; thi Nationen har den Ga- x) Denne forfattere, som idelig raaber paa Danne- marks Fattigdom, maa slet ingen Begreber ha- ve om en Stats Rigdom og Armod.

26

26

lenskab, at den Heller vil begraves prægtig, end boe prægtig, y)

Den salig Konge har ladet alle disse Konstnere paa sin Bekostning reyse til Italien. Denne Konges Ridder-Stytte (Statua equestris) vil blive et smukt Stykke. Hr. Sally, som er en indfød Franskmand, har vundet megen Ære herved, og har ikke heller arbeidet sig fattig.

Der ere tre Slags Skuespil i Kiøbenhavn, Den danske Comoedie, hvor Acteurerne og Actricerne ere temmelig slette. En Italiensk Opera, som gaaer an, og en Fransk Skueplads, som i høyeste Grad er væmmelig. Imidlertid finder Hoffet dog for godt at have Comoedier paa faa elsket et Sprog, z)

y) Er det en Nations Klogskab at ville boe præg- tig? Skal jeg troe Forfatteren ey har seet sig om i og uden for Kiøbenhavn? ey seet Friderichs Nye Stad? Jo, de Danske har paa no- gen Tid vildet boe alt for prægtig. Byggesyge har ruineret alt for mange; og hvo kan sige os, om al den Pragt, som sees paa og i de nye Bygninger inden Kiøbenhavns Volde og Lyststæderne uden for samme, ey ere en Medaarsag til de i disse Aaringer indfaldende dyre Tider?

z) Der opføres franske Comoedier overalt i Europa. Hoffet foretrækker hverken det Franske Sprog for det Danske eller de Franske for de

27

27

De Danske have ikke andre OriginalStykker end Baron Holbergs, som ere temmelig levende og comike; men lidt plumpe, og Hvori Tankerne og Intrigerne ere temmelig slet anbragte. Men har dog nogle andre af Jomfrue Biehl, som ere temmelig ziirlige, og indeholde Caractcrer, der lykkelig ere anbragte; men de have ikke den comiske Ild og Liv. Men man opforer næsten aldrig denne Jomfrues Stykker, derfor lever hun ogsaa ubekiendt, imedens man ærer de Fremmede. See dette er Tænke- Maaden ved det Danske Hof, og blandt de Store, iblant hvilke jeg endog har Hørt en sige, at det Danske aa) Sprog var plump, og kunde aldrig blive hverken godt eller smukt, at de Danske vare dumme og uden Smag.

Bør man altsaa forundre sig, at de Danske ikke giøre en skinnende Figur i Verden?

Danske Acteurer, som, tvertimod at være efter Forfatterens Sigende temmelig slette, spille tildeels med saadan en Lykke, at oplyste Fremmede selv ikke noksom kan rose og beundre en Londemand, en Rose, en Bødker. & c.

aa) Dette er en nedrig og ublue Beskyldning: Saale des har det Danske Hof, og de rette store Danske Herter aldrig hverken tænkt eller talt. Kongerne og de største Herrer i Riget have giort og giør endnu all deres muelige Flid for at op- elske den Danske Vittighed og det Danske Sprog.

28

28 Imedens man qiver Pensioner til fremmede Lærde, som ere naturaliseerte i Landet; imedens man giør Foræringer til andre uden for Landet, lader man Landets egne Lærde vansmægte, man kiender dem ikke, man foragter dem, man læser ikke deres Værker. Det som paa nogen Maade kan undskylde de Store, er, at de ikke forstaae Landets Sprog. Man har ladet bortdøe i Armod, eller i det mindste, uden at ære deres Fortienester bb) en Tullin, den største Poet, sdm Dannemark nogen Tid har havt, en Treschow, der var en meget dybsindig Theolog. Jfr. Lange, lærd i Sprogene. Nu omstunder lader man Hr. Lodde og fx. Biehl fortæres i Mørket. For dog at undskylde de Danske, er det nok, at slige Hendelser treffe ind hos alle Nationer, endog iblandt os. Shakespear og Milton ere Beviser herpaa.

bb) Atter Beskyldninger uden Grund. Tullin blev almindelig æret, saasnart han først blev bekiendt af hans Maiidag; Han blev belønnet for hans Digte om Skabningen, og Søefarten, som Priisskrifter; og havde hans Død ey forekommet det, var vist hans Ære og Belønning blevet større. Man slutte det af den Begierlighed, hvormed hans Skrifter ere optagne. Tre- schow. blev ikke glemt hverken at ærcs eller be- lønnes, og han afslog ofte den Befordring,som blev ham tilbuden. Men det var vel ey Forfatteren bevidst. Om Resten er han lige got underrettet.

29

29 Allerede for Holbergs Tid søgte man at dyrke Sproget; men man kom kuns langsomt afsted. Der er Ham, som har giort den rette Begyndelse, og efter ham har man havt Poeter og Forfattere, som, omendskiønt de ikke have skrevet saa meget som han, meget overgaae ham. De fornemste ere Hr. Guldberg, en god Philosoph og Theolog, som har begyndt paa at udgive en ypperlig Universal-Historie. Hr. Schiønning, som er meget vel øvet i Landets gamle Historie: Hr. Jacobi, god Poet og Talere: Hr Vogelius, Talere: Hr. Bull, stor Poet: Hr. Abrahamson, som, skiøndt fød Tydsk, lykkes meget vel i den danske Poesie: Hr. Stenersen, en meget stor Lyrisk Poet: Hr. Carstens, som er meget øvet i Landets Middelalders Historie og en oplyst Sprog-Dommer: Lüxdorph, en stor latinsk Poet og Criticus: Kofod, en meget lærd Jurist, og meget øvet i Landets gamle Sprog: Hr. Erichsen, ligesaa Dygtig i disse Sprog: Hr. Bredahl, temmelig god Poet: Hr. Suhm, som tiender fra Grunden af sit Fædrenelands og Nordens gamle Historie: Hr. Langebeck har Ord for ar skrive Sproget med den største Reenhed, og for at væ- re deres største Historicus: Hans Dygtighed i Diplomatiken er ugemeen. Hr. Cappel en Tydsker, er en meget dygtig Chymicus, I Provincerne og de smaa Stæder finder man ogsaa nogle Lærde og cyrieufe Hoveder. Hr.Baden, Con rector i Helsingøer, skriver en lærd Journal, som

30

30

er temmelig god, men lidt for meget stiklende. Hr. Scherevien i Fyhn har samlet med mange Indsigter en meget stor Belevenhed, og eyer en meget talrig Bogsamling. Hr. Worm Rector i Aarhuus skriver en Historie om de Danske Lærde i Form af en Ordbog. Biskop Bloch i Ribe er en temmelig stor Prædikant. Hr. v. Hespen i Schlesvig er en stor Kiendere af Medailler, hvoraf han har et smukt Sett. Hr. Møller, Rector i Flensborg, har megen Erfarenhed i Verden, og er meget øvet i den Schlesvigske Historie. Hr. Cilano, Professor i Altona, har en talrig og udvalgt Bogsamling, riig paa rare Bøger. Hr. Mossin, Præst i Bergen, er en god Theolog. cc)

En stor Hindring for boglige Konsters Fremgang i disse to Riger er, at deres Bogtrykkere og Boghandlere ere saa dyre, dd) hvil

cc) Paa denne Forfatteres og Poeters Liste kunde Forfatteren nok endnu med god Grund anført: Hr. Flensborg og Hr. Ewald som gode og vel- fortiente Danske Poeter.

dd) Denne Dyrhed har adskillige Aarsager: Levnetsmidlernes Kostbarhed, altsaa de Arbeydendes større Lønning end andre Stæder; de personelle Afgifter og offentlige Paalæg, til hvis Bestridelse enhver søger at forhøye Prisen paa hvad

31

31

ket tillige med Fattigdommen giør en næsten uovervindelig Hindring. Men den allerstørste Hindring bestaaer dog, som jeg allerede har sagt, i den Modbydelighed og Foragt, som de store ee)

han har at handle med og afsætte; men i sær den liden Aftræk her er paa danske Skrifter. Naar Aftrækken var større, kunde alt leveres Liebhaberne lettere baade fra Boghandlere og Bogtrykkere. Tolden paa Papiret giør og sit til Trykkeriernes Kostbarhed. Denne burde ophæves, og Tolden for alle trykte Skrifter, som indførtes, burde igien paalægges, sær for alle de Skrifter, som kunde og burde forlægges her i Landet, til hvilke jeg fornemmelig vil regne alle Skolebøger, Authores og Poeter, som bruges i Skolerne; og det synes at være en stor Billighed, at disse burde trykkes af vore egne Bogtrykkere, for at indeholde og selv fortiene de Penge, som derfor aarligen udgaaer af Landet. Jeg kan heller ikke andet troe, end at en Bogtrykker eller Boghandler, som foranstaltede saadanne Udgaver, jo blev understøttet af Regieringen med de til sammes Afsættelse fornødne Privilegier, forudsat, at Prisen ey blev høyere end for dem, vi nu maae kiøbe fra udenrigske Trykkerier.

ee) Der ere ikke flere Fremmede blandt de store Herrer i Dannemark, end paa saa mange andre Steder i Europa; med mindre man endnu vil blive ved at kalde dem Fremmede, som allerede have været naturaliseret her i Rigerne i 3 a 400

32

32

i Riget, som Fremmede. have for Nationen og Sproget, hvilken gaaer saa vidt, at endog Krigsøvelserne, uden noget andet Exempel i det hele øvrige Europa, skee paa et fremmed Sprog,det er at sige, det Tydske. De stakkels Nordmænd, som aldrig have hørt uden deres eget Sprog, lære det Tydske i Kiøbenhavn ved mange Stokke-Prygl.

Aar, og da er saadan Sammenblanding af Nat-aner sædvanlig overalt i Europa, og maaske

meest i Engeland selv. — — Saa elske

og de Store i Landet baade Sproget og Folket.