Sinceri Tanker om de mange Latinske Skoler i Danmark og Norge, som hindre Studeringers Fremgang og ere skadelige for det Almindelige Beste.

Sinceri Tanker

om de mange

Latinske Skoler

i

Danmark og Norge,

som hindre

Studeringers Fremgang

og ere skadelige for det

Almindelige Beste.

Principibus placuisse viris non ultima laus eft.

Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos Brødrene Berling.

2
3

Ligesom den Armee, der bestaaer af faa men vel øvede og duelige Soldater kan forsikkre en Anførere om langt større Tapperhed og lykkeligere Fremgang, end den, der er samlet af mange og tillige uerfarne Folk; saaledes er og det almindelige Beste bedre tient med faa og vel erfarne Borgere i enhver Stand, end med mange, som enten ikke kan, eller aldeeles ikke vil være det almindelige Beste til nogen Nytte og Fordeel.

Jeg siger, at det ikke er tient med mange, som enten ikke kan, eller ikke vil blive til nogen Nytte; thi mange, som i deres Barndom have manglet en god Opdragelse, ere undertiden saa fordærvede, naar de komme til skiæls Aar og Alder, at de umuelig kan rettes og forbedres. Andre igien, som have Rigdom og Overstsdighed nok fra Barns-Been, og efter al Anseelse ikke have behov at trænge deres heele Lives Tid, bekymre sig ikke om den Pligt, der paaligger et hvert

4

Menneske, selv at lære og igien lære andre, hvad som kan befordre del almindelige Beste; thi som de have nok, saa see de allene vel til for sig selv, og stræbe immer efter at faae mere, Hvad enten det skeer lovlig eller ulovlig, og i denne Henseende ikke vil see paa det almindelige Gode, som de dog gierne kunde have befordret. Heraf kommer det, at man i enhver Stand seer Mængden daglig at tiltage, men den mindste Part at værre duelige og ret skikkede til at blive gode Borgere. Spørger vi om Aarsagen hertil, da bliver det unægtelig den slette Opdragelse, som Forældre nu omstunder give deres Børn, saavelsom og de mange Leyligheder i adskillige Videnskaber, som Forældre have at sette deres Børn til, hvorved de med Tiden blive ikke allene dem selv, men endog hele Nationen til Byrde og Besværlighed, i det Sted de kunne have blevet nyttige Redskaber i et Societet, dersom de havde kommet til noget andet at lære. Hvad Opdragelsen angaaer, da er det alles Pligt, som Forældre og Formyndere, at lade deres Børn eller Underhavende fra Ungdommen af lære og legge Vind paa det, hvormed de i sin Tid kan blive Kongen, Fædrenelandet og dem selv til Gavn og Nytte. Jeg siger at det er Forældrenes Pligt; thi saalænge Børnene endnu ere smaa og neppe vide at giøre For-

5

skiæl paa høyre og venstre Haand, bekymre de sig lidet og rettere intet, om hvad der kan være dem selv og andre nyttigt, de passe allene paa Leeg og Spil, og for Resten lade deres Forældre, eller andre, sørge for Klæden og Føden, som de endnu ikke selv ere i Stand til at forhverve og fortiene. Faa ere de, som, naar de ere komne til en skiønsom Alder, have den Eftertanke at legge Vind paa det Sande og Nyttige, og det af den Aarsag, at de ikke fra Barndommen af idelig og stedse ere blevne holdte til det Gode. Dem mangler det allerfornemmeste, nemlig deres Christendom, som er Grundvolden til alle andre Dyder og gode Gierninger. At mange ingen Oplysning og Kundskab faae om Gud og hans Ord, er ikke at undre over, thi som endeel Forældre aldrig have lært noget af dette, saa vil de heller ikke at Børnene skal vide noget herom, paa det at de ikke med Tiden skulle bebreyde dem deres Vankundighed, eller blive klogere end de selv ere.

Men er det nu Forældres Pligt at give deres Børn en god Opdragelse, som det beste Arvegods; saa er det virkelig ogsaa Forældrenes Skyld, at Børnene i Mangel af denne geraader i slette Omstændigheder, som den desværre daglige Erfarenhed lærer og udviser; ihi man siger efter det gamle Ordsprog,

6

at hvad Børnene i Ungdommen nemmer, i Alderdommmcn de aldrig forglemmer, saa at lære de noget Godt, kan baade de selv og andre høste Frugt deraf, og derimod, naar det Onde fra Ungdommen af roedfæstes hos Lem, vil det ogsaa følge dem til Graven. I denne Henseende har Aristoteles viselig sagt, at de Forældre, der forsyne deres Børn med en god Opdragelse, fortiener at aflægges med langt større Berømmelse end de der allene avle dem; thi af disse have de vel at de leve, men af hine at de leve vel- — Ingen kan derfor nægte, at jo det almindelige Beste for en stor Deel beroer paa Ungdommens gode Opdragelse; thi uden denne kan man ikke vente gode og duelige Borgere, men en stor Mængde af saadanne Folk, der hverken ere sig selv eller andre til nogen Nytte. Hernæst gives ogsaa alt for mange Leyligheder i adskillige Videnskaber, som Forældre benytte sig af, i det de sætte deres Børn til de Ting at lære, hvorved de langt snarere med Tiden blive Landet til Besværlighed og Nationen til Beskiæmmelse, end til nogen Befordring af det almindelige Beste, der er saa magtpaaliggende for det menneskelige Sælskab, men, som snarere maa tage af end til formedelst alt for stor en Mængde i visse Videnskaber, og fornemmelig i Studeringer, som overalt ere saa alminde-

7

lige, at enhver nu lader sine Børn studere. En, deel skeer det , fordi de have alt for stor Leylighed hertil ved de mange latinske Skoler, hvor anseelige Stipendia findes, endeel ogsaa formedelst alt for stort et Forraad paa Studenter, hvoraf neppe tredie Parten kan erhverve sig de nødvendige Udkomme, og der« udover blive en Tilskyndelse for mange, at de lade deres Børn studere, efterdi disse for at tiene Brødet, paatage sig at oplære Folkes Born for en liden Slik, og derved bringe Studeringer i en slet og ringe Agtelse, giøre de danske Skoler stor Afbræk, og forvolde, at de bestandig maa aftage.

Deraf kommer det og, at man nu om« stunder hører en almindelig Klage over de danske Skoler, at Ungdommen lærer intet, at Skolemesterne ere enten alt for ubillige i at lade sig betale, eller og at de ere efterladne og ildeskikkede til dette Embede. Alt dette har vel og sin Rigtighed paa mange Steder, men den rette Aarsag og Maaden, hvorpaa disse Uleyligheder kunde forebygges, indseer og iagttager man ikke. Her ere ikke allene alt for mange fattige Studenter; men endog alt for mange Friskoler og de saa kaldede Pugeskoler, som aldeles ikke burde være. Thi hvilket retskaffen og brav Menneske, som baade besidder Lærdom (hvilken ogsaa af en

8

dansk Skoleholder bør udkræves), og Gaver til at oplære Ungdommen, skiøtter vel om, at henslide sin Tid i dette Slaverie, da han af foranførte Aarsager maa lide Mangel paa nødvendige Udkomme, hvilket han ikke hafde behov, dersom man saavel i Kiøbstæderne som paa Landet lod gandske forbyde og afskaffe deslige Pugeskoler. I Kiøbenhavn finder fornemmelig denne Misbrug Sted, hvor man i en og hver anden Krog finder uberettigede Personer og Lediggiængere at holde Skole, enten fordi de ikke gider arbeyde og fortiene Brødet ved det de have lært, eller og fordi de paa en saadan hemmelig Maade vil giøre Profession af at snyde godt Folk Penge fra. Og allermeest maa man undre over, at det tillades magelige Madamer og Mameseller, at agere Skoleholdere, som ikkun fordærve Ungdommen i de Ting, som henhøre til Læsning og Skrivning. Endskiønt det eene er ligesaa stort et Onde, som det andet, og de første ligesaa ildeskikkede og uberettigede hertil som de sidste, og begge Deele burde reent forbydes og afskaffes, efterdi de slet ingen Nytte føre med sig; thi naar Drengebørnene alle Dage i afdeelte Timer under hine skal lære at læse, skrive, regne, spille, dandse, fægte og saa videre, saa skal ligeledes Pige-Børnene hver Dag under disse lære at læse, skrive, sye, stikke op, kniple og filere, saa

9

at man let kan slutte, hvad Art det maa have, og at det er en umuelig Sag for Børnene, at faae end ikke den mindste Grund dem til Nytte i nogen af Deelene, uden ved mange Wars Hendrivelse, og naar de endelig have naaet deres tiende Aar, (thi over den Alder ere Børnene i vore Tider for gamle til at lære) ere de endda ligesaa kloge, som tilforn, og giorde Forældrene meget bedre og langt meere fornuftig, om de i visse Aar lode dem oplære i deres Christendom af retskafne Skolemestere, og naar de havde god Grund i denne nødvendige Videnskab, da siden at lade dem oplære i de andre smukke, som de langt fra ikke vare for gamle til i deres 16. 17. 18 og 20. Aar. Men som dette vil skurre alt for meget baade i Forældres og unge Menneskers Øren, bliver det raadeligst at tie med denne Materie, og heller paa denne Alder tilraadde dem at gifte sig, hvilket efter de flestes Tanker var ikke for tilig, om det endog skeede i deres 12te eller høyt 14de Aar. Jeg vil derfor ikke opholde mig længere ved de danske Skoler, men strax begive mig til det, som er mit Øyemærke og Hovedsag at berøre, nemlig at vise, til hvor ftor Skade og Hinder for det almindelige Beste alt for mange latinske Skoler er udi et Societæt.

10

Jeg har tilforn sagt, at det er alles Pligt, som Forældre at lade deres Børn oplære i det, hvorved de med Tiden kan tiene Kongen, Fædernelandet og sig selv, og paa det, at det almindelige Beste destobedre kan vedligeholdes, ere der Kunster, Professioner og Haandværker, som enhver efter egen Drift, Lyst, Stand og Vilkaar kan legge sig efter Der er og til Studeringers og de smukke Videnskabers Opkomst og Forfremmelse anlagde Universiteter og høye Skoler, og dertil beskikket duelige og lærde Mænd, som skal bibringe Ungdommen de Videnskaber, som voxne Personer kan tage imod. Desforuden ere der og paa adskillige andre Steder Skoler oprettede og stiftede, hvor unge Børn oplæres i det de nødvendig bor vide og forstaae, førend de forsendes til Academie og høye Skoler, hvor de i Mangel af disse ikke kunde føre sig til Nytte, hvad der offentlig forelæses og forklares. Hvad Kunster, Professioner og Haandværker ere anbelangende, da ere der ikke for mange af disse, ikke heller kan vi sige at have nogen Mangel derpaa, men hvad Studeringer derimod angaaer da, som for lidet og for meget fordærver Alting, faa er der og ligeledes beskaffen med denne for det menneskelige Sælskab faa høy nødvendige og umistelige Indretning, naar der ere enten alt for faa, eller og alt for mange latinske Skoler.

11

Vi have i begge Rigerne ikkun et eeneste Universitet foruden det riderlige Academie i Sorøe, som ved vores Høypriselige og allernaadigste Konges Forsorg for Studeringer i dette Aar Har erholdt det Privilegium, at Studentere kan og drage derhen for at undervises i adskillige smukke Videnskaber, men formedelst den store og besynderlige Lyst, som enhver haver til at sætte sine Penge overstyre i Kiøbenhavn, vil dette Academie ventelig ikke faae mange Tilhørere. Vi have herimod 25 latinske Skoler, nemlig i Sielland Stift 9, som ere Kiøbenhavns, Roeskilde, Helsingøers, Friderichsborg, Slagelse, Herlufsholm, Kiøge, Wordingborg og Rønne Skole paa Bornholm. I Fyens Stift 4, nemlig Odense, Nyeborg, Naskou i Lolland og Nyekiøbing paa Falster. I Jylland 8, nemlig i Riber Stift, Riibe, Fridericia og Colding, i Aarhuus Stift, Aarhuus, Randers og Horsens, i Wiborg Skift, den i Wiborg, og i Aalborg Srift den i Aalborg; i Norge 4, nemlig en i hver Stift. Og i Betragtning af disse er dette ene Untversitet i Kiøbenhavn ikke tilstrækkelig nok for faa stor en Mængde Studentere, som aarlig fra alle disse Skoler dimitteres og hidsendes, faa at her enten kunde behøves nok et Universitet, eller og en Deel af Skolerne afskaffes, hvilket sidste lod sig letteligst giøre, og det første

12

derimod meget vanskeligt, formedelst de Penges Tilveyebringelse, som saadan en Stiftelse udkræver. I Siellands Stift kunde derfor gierne undværes 4 Skoler, nemlig de i Slagelse, Herlufsholm, Kiøge og Wordingborg, og de 4 øvrige ville blive mere end nok til at forsyne denne liden Øe med faa mange Studerende, som maatte behøves. I Fyens Stift behøvedes vel heller ikke mere end Odense Skole, og skulle end Nyeborg Skole vedblive, saa kunde derimod 3 andre gierne afskaffes, nemlig Rønne paa Bornholm, Naskou i Lolland og Nyekiøbing paa Falster, og de tvende andre være tilstrækkelige nok, aarlig ar frembringe saa mange Studentere, hvorved de vacante Pladser i bemældte 3de Provincier kunde besættes. Hvad Jylland anbelanger, da var det vel ligeledes nok om der ikke var mere end een i hver Stift, og alt saa ere de i Colding, Fridericia, Randers og Horsens formange. I Norge derimod kunde ikke være mindre end 4 Skoler, nemlig een i hver Stift, og naar dette lader sig giøre, kunde Sielland ogsaa være tient med 4, Jylland med 4 og de andre smaa Øer med 2, som i alt udgiorde 14 Skoler. Og naar der aarlig fra disse Skoler indkom 100 Studentere, ville dette Tal efter mine Tanker være et tilstrækkelig Seminarium af Studerende for begge Rigerne;

13

thi neppe gives der aarlig faa mange Vacancer den Geistlige Stand, som halvparten kunde befordres til, og om det end traf ind, var der dog nok at tage af til andre civile Betieninger, hvortil studeerte Personer maatte behøves og udkræves. Her maatte nu nogen spørge hvad disse Skolers Indkomme skulle bruges til, og hvo der til samme var berettiget, naar Stiftelserne saa aldeles skulle ophøre. Jeg for min Deel biefaldt ingenlunde deres Meening, fom paastaae, at ligesom Capitalerne, der ligge til disse Skoler, ere skienkede af dem, som have været bemidlede Folk og Borgere paa de Stæder, hvor Skolerne ere, saaledes kunde ingen have Ret til dem, uden de, som nu paa nærværende Tid vare Borgere, samme Sted, hvor en saadan Stiftelse blev ophævet. Men da det ikke kan giøres beviislig, at deres Forfædre have været Stiftere heraf, men snarere, at de ere oprettede af Jordegodser og andre Eyendomme, som i fordum Tide have henhørt til Munke- og Nonne-Klostere, og siden ved Kongelig Bevilgning ere henlagde til dette Brug; saa ville denne Paastand aldeles ikke finde noget Gehør. Tilmed var del ogfaa ubilligt at Borgerne paa' deslige Steder skulle bemægtige sig disse Penge, og dermed skalte og valte ligesom dem selv lystede, men derimod var det høyst billigt, at Kongen,

14

hvis Høylovlige Forfædre have givet disse Legata, allene var berettiget til samme at hæve, og igien bortskienke til andre Stiftelsers Vedligeholdelse. Her findes mange Kirker af anseelige Bygninger baade paa et og andet Sted, hvis Capitaler ere saa ringe, at Renterne deraf neppe kan slaae til og være tilstrækkelige for deres aarlige Reparation og Vedligeholdelse, og dog alligevel see vi, at ikke allene de latinske Skoler paa mange Steder, men endog andre publique Bygninger skal vedligeholdes af Kirkernes Penge, og eye dog selv anseelige Penge, hvorudover det ikke er rart at see deslige Bygninger saa forfaldne, at de aldrig kan i Stand sættes, men maa tilsidst falde reent ned, da heele Capitalen ikke ville forslaae mere til en saadan Kirkes Opbyggelse af nye, end en tredie Deel Skilling imod en Rixdalers Værdie. Hertil ville disse Skolers Penge, som vist ere temmelig anseelige, blive til ligesaa stor Gavn og Nytte, som de i visse Maader ere til Skade og Hinder for det almindelige Beste, og tiene meere til dets Undergang end Forfremmelse. Jeg siger at de i visse Maader ere skadelige, og kan samme ogsaa lettelig bevises af den store Sværm Studentere, som vi hver Aar faae herind til Kiøbenhavn, hvoraf en Deel ere ildeskikkede til Studeringer, en Deel fattige, og foraarsager at Mængden

15

tiltager af saadanne Personer, som aldrig kan blive Landet til nogen Fordeel, driver deres Tid unyttig bort, og gribe omsider til uanstendige og nedrige Ting, som bringe baade Studeringer og dem selv i Foragt , og beskiemmer Nationen. Det hedder, at de lære frie Kunster, men jeg troer snarere paa mange Steder frie Ondskaber; thi det gaaer her som andre Steder, hvor der er en talriig Forsamling af unge Mennesker, at den eene forfører den anden ved Banden, Sværmen, Kortenspil og andre nedrige Ting, og det er en Umuelighed for Lærerne, i hvor brave og paapasselige de end ere, at overkomme og afstraffe alt dette. Ikke destomindre tør dog mange give dem Skyld, naar deres Børn med Tiden geraade i Elendigheder.

Der ere desforuden mange andre Ting,

som gaae i Svang i de latinske Skoler, da

alting ikke saa nøye iagttages, som det sig burde. Dog har det ikke manglet paa Høysalig Kong Christian 6, saavelsom hans Søn Høysalig Kong Friderich 5. Deres christelige Forsorg for de latinske Skoler, og til den Ende har høystbemeldte Konge Christian 6, der i sin høypriselige Regierings Tid indsaae, hvor stor Skade og Hinder baade for Landet og Studeringer alt for mange latinske Sko-

16

ler foraarsagede, i en Forordning dateret 17. April 1733 foretaget en Reduction og fastsat saa mange Skoler, som i et hver Stift kunde eragtes tilstrækkelige for Studeringers Vedligeholdelse. I samme Forordning blev ogsaa forekommet og forbudet den store Uorden, som indtil den Tid overalt i Skolerne gik udi Svang, visse Regler givet Lærerne at efterleve, deres Indkomme forbedrede, Stipendiers lige Uddelelse og Forvaltning foranstaltet, samt foreskrevet, paa hvad Vilkor Disciplerne i Skolerne maatte antages. Hvad den 1ste Artikel i denne Forordning angaaer, som fastsætter de nu værende latinske Skoler, da maa man vel tilstaae, at samme paa den Tid ikke kunde synes at være for mange; fhi Tiderne vare da ikke saa besværlige og vanskelige, som nu, Studenternes Tal ved Universitetet ikke steget saa høyt, og de iblant dem varende fattige havde allene Adgang til de Stipendia, som rige Folkes Børn nu leve godt for i Kiøbenhavn. Nu er det derimod langt anderledes beskaffen baade i Henseende til Stipendiers Uddelelse, i Henseende til Tiderne, og i Henseende til Mængden, som allermeest til Studeringens Hinder. Vil vi allene regne dem tilsammen, som ere indgvarterede paa Borchens, Elertzens og Walkendorphs Collegier, saavelsom og paa Regentzen, da er deres Tal vist ikke ringe, men

17

naar de blive med iberegnede, som findes baade i Byen paa andre Steder og i Provincierne, maa man vist grue for faa stor en Mængde og undre over, hvor de enten faae Opholdet fra, eller hvor den eene med Tiden kan hielpes og komme til noget for den anden.

Deres Tal formeres Aar fra Aar og langt fra ikke aftager, saa at man tilsidst kommer til at spørge: Hvor kiøbe vi Brød, som alle disse kunde æde Jeg siger, at deres Tal formeres og ikke aftager I thi Her indkommet hver Aar til Universitetet 150 Studentere og derover, foruden Privatister, og af disse er ikke engang tredie Parten i Stand til at leve af sit eget et halv Aar, meget mindre at opholde sig ved Academiet i 3 til 4 Aar, som var det korteste de kunde giøre sig færdige og begvemme til et Præste-Embede, som i Almindelighed er Øyemærket og Hensigten af alles Studeringer, just for at faae magelige Dage. Desforuden er heller ikke engang tredie Parten af dem oplagt til Studeringer, eller bringer saa meget med sig fra Skolerne, at de kan forstaae og føre sig til Nytte, hvad som ved Academiet forelæses Ja det er end ikke hermed nok, men en Deel ere tillige saa unge og rettere sagt saa barnagtige, ar de passe mere paa Leeg og Spøg,

18

end paa Studeringer, drive Tiden unyttig bort under det almindelige Navn af Student, lade sig snyde fra hvad de have, gaae paa Comoedier og Masqverader for de Penge, som Professores maa miste, naar de er heelt Aar have giort sig stor Flid og Umage med at holde offentlige Forelæsninger, og maa tilsidst lade sig afspise med denne gamle Snak: Jeg er fattig og kan ikke betale« Og heri lyve de heller ikke; thi, alt hvad de have eyet, er ved unødvendige og nedrige Bekostninger saa reent udfeyet, at Professores maa giøre deres for intet, og saadanne Personer selv for et eller flere Aars Bekostninger maa lide største Tort, naar de skal aflægge offentlig Prøve paa det, som de burde have lagt sig efter. Og som, bedrage og bedrages er nu Verdens Levemaade, saa mangler dette heller ikke iblant saa stor en Mængde, ja mange ere heri saa drevne, at de fortiene Navn af Magistri eller Mestere, og derved have deres runde og rige Udkomme. Naar nu disse unge Mennesker i nogle Aar have gaaet frem i Ørkesløshed og Liderlighed, og derimod gaaet tilbage i deres Studeringer, og forglemt hvad de før have kundet, saa maa da Forældrene endelig nødes til at tage saadanne uduelige Personer hiem til sig igien, paa det at .de nu kan æde, drikke og sove den øvrige Tid bort, som de have

19

at leve, da de ikke have andet til Fornøyelse for deres store anvendte Bekostninger paa Børnene, end ,de kan sige: Min Søn, eller mine Sønner have kostet mig store Penge, og jeg fortryder mit daarlige Forsæt, da jeg lod dem studere. Spørger man, hvorfor? svarer de ikke andet, end fordi Tiderne ere faa besværlige, og at der nu er intet ved Studeringer at giøre. Saa skal de besværlige Tider have Skyld med andet meere, som langt fra ikke er Aarsag til, at unge Mennesker geraader i de Omstændigheder, som de i deres heele Livstid aldrig kan raade Bod paa. At Tiderne ere besværlige, og at mange komme ikke nu som tilforn saa sovende til Lykken, det kan ikke nægtes, men faa maa jo Tiderne langt snarere blive dem en Drivefieder til at giore sig alt Flid og Umage for at komme fort igiennem Verden, langt snarere siger jeg, end at den bliver en Aarsag, naar de have ligget paa den lade Side, hvorfor de aldrig kan komme til noget. Imidlertid er det almindelige Beste ikke tient med saadanne Personer; thi Forældrene have Uleylighed af dem, Fremmede bedrages ved dem, ja mange maa beholde en fattig Student til et Inventarium, faa længe han lever, af christelig Medlidenhed og Barmhiertighed.

20

Det er ikke heller nu omstunder saaledes beskaffen med Conditioner, som tilforn, at den store Mængde af Studentere derved kunde fortiene sig noget, og desbedre slaae sig igiennem; thi Verden bliver jo meere og meere poleret, vil alt høyere og høyere i Veyret, og vil næsten have guddommelig Indsigt i alle Videnskaber, hvorudover den heller ikke vel kan være tient med saadanne Personer af vores studerende Ungdom, som enten ikke ere begavede med det Pund Studeringer udkræve, eller vel forsynede dermed ikke anvende Tiden vel. Og saadanne see vi jo den meeste Part iblant Studentere at være; thi de komme i Skolerne, naar de neppe ere 5 til 6 Aar gamle, løber der alting igiennem i en Hast, og blive Studentere medens de endnu ere snart ikke andet end Børn, saa at ingen kan være tient med, at det eene Barn skal læse for det andet, og dette maa de nodvendig gribe til, saasnart de komme ud af Skolerne. Naar de endelig komme til en høyere Alder, ere de ligesaa lidet beqvemme dertil som tilforn; thi de fleste tænke aldrig engang paa at beholde det, de have lært, meget mindre ere saa kloge, at giøre nogen videre Fremgang, og legge sig efter de Ting, hvormed de igien kunde tiene baade sig selv og andre. Desforuden kan nu heller ikke nogen giøre sig Haab om at faae end ikke en-

21

gang Borgerfolkes Børn under Information, med mindre han kan al Verdens Sprog og Tungemaal. Disse skal han anvende lang Tid paa, førend han lærer, og imidlertid reent tilsidesætte andre nødvendige Studeringer. Han kommer vel saavidt, at han faaer en fransk Tunge, ligesom en udenlandsk Papegoye hos os en dansk, men hvad er det? Han har dog neppe det tørre Brød derved, og omendskiønt han dog ikke tænker til at leve og døe som en fransk Student, han kiedes omsider ved dette Slaverie, og som han er fød i Danmark, vil han ogsaa have et Stykke Levebrød, og døe der, men har til al Ulykke enten glemt eller og ikke lagt sig efter det, hvormed han kan tiene sit eget Fæderneland, hvorudover han siden maa smørre sig med Taalmodighed, og døe som en forarmet Fransmand i Danmark. Langt fra at det bør legges dem til Last, som først have erhvervet sig en grundig Indsigt i de nødvendige og for Fædernelandet nyttige Videnskaber, at de siden, naar de baade have Formue og Leylighed dertil, legge sig efter udenlandske Sprog; thi derved kan de ogsaa i visse Maader være til stor Gavn og Nytte, men at de lader dette være deres Hoved-Studium, og imidlertid forsømmer andet, kan ikke være roesværdigt.

22

Herimod maatte nogen indvende, at de fleste Studentere nødes til at legge sig efter fremmede Sprog allene for at ticne Brødet, og altsaa kunde ingen fortenke dem heri; sandt nok! men hvad bliver da Aarsagen ander end dette, at der ere alt for mange Studentere, saa at den ene ikke kan faae Brødet for den anden, og ere der da for mange Studentere, ere der følgelig ogsaa for mange latinske Skoler, med mindre Forordningerne angaaende Skolevæsenet bleve nøyere efterlevede. Høysalig Kong Friderich 5 lod foretage den Forandring med Skolerne, at de saa kaldede sinke Lectier, første og anden Lectier bleve afskaffede, paa det ikke faa stort et Tilløb skulle skee, som tilforn, og at la« tinske Skoler ikke skulle blive til Danske; thi naar Børnene i disse nederste Lectier havde lært at læse dansk, og kunde nogenledes skrive og regne, bleve de igien borttagne af Skolerne og satte til Haandværker og Professioner at lærte, hvorved Tiden blev spildt for de andre Disciple, og Skolens Penge gik unyttig bort, hvorudover der blev anordnet, at ingen Discipel maatte antages i nogen Skole, med mindre han allerede foruden sin Catechismum og nogenledes Færdighed i at skrive. havde lært saa meget Latin, at han strax kunde antages til tredie Lectie. Men den mindste Part bliver af dette ved Skolerne ef-

23

terkommet; thi naar et Barn, som tilforn er meldt, er 5 til 6 Aar gammel, antages det strax i Skolen; lidet Dansk kan det læse, men slet intet skrive, saa at, uagtet alle Forordninger, læres endnu de Ting i tredie Lectie, som nødvendig først maatte læres i dansk Skole, og Tiden som burde anvendes paa dem, der ere komne videre frem, spildes lenge forgieves paa disse, som baade skal lære at læse dansk, skrive og regne, hvorudover de snart aldrig lære nogen af Deelene til« gavns. Og det er derfor heller ikke nyt at høre de danske Skolebørn paa Kirkegulvet ved Overhørelse og Confirmations-Acter at giøre Disciplene i de latinske Skoler til Skamme, som dog i Henseende baade til Stand og Alder burde vide deres Christendom frem for disse. Men den Mangel kommer deraf, at de ikke lære noget heraf førend de komme i Skolerne, hvor de faae nok at læse paa foruden deres Christendom.

Heraf reyser sig nok en anden Mangel for vores studeerte Ungdom, som er denne, at de ikke vænnes til at skrive en ziirlig Haand. Thi ligesom de heller ikke have giort nogen Fremgang heri førend de antages i Skolerne, faa faae de nu heller ikke Tid dertil, formedelst andre Forretninger. Hvor mangen een bliver ikke Student, der skriver

24

saa ilde ziiret og ulæseliq en Haand, at den der skal læse samme, er ofte ilde brudt, formedelst at det skrevne seer ud som. halv Arabisk. Mange skrive ilde fordi dem har manglet Underviisning, mange fordi de ikke Har haft Lyst dertil, og mange fordi det med Tiden skal heede at de ere Lærde, eftersom der siges, at alle Lærde skrive ilde, hvilket dog er gandske urimeligt sagt; thi man finder mange Lærde, som skrive en ziirlig Haand, og derimod mange Dosmere, som skrive ilde, alt ligesom enhver har haft Lyst og Underviisning til. Imidlertid, hvor gavnlig det er for en Student at skrive en ziirlig Haand, indsee nu mange iblant dem, som formedelst vores høypriselige Konges Anordning og andre lærde Mænds Skiønsomhed paa Studeringer komme ind baade i Cancelliet og paa Rente-Kammeret, og der nyde anseelige Conditioner, som de ellers maatte gaae feyl af, hvis de ikke havde lagt sig efter at skrive en skikkelig Haand. Og kan man med Sandhed sige, at denne vores allernaadigste Konges saa høypriselige Foranstaltning har givet et høyt Beviis paa hans store Kierlighed og Forsorg for de Studerende, da han allerviseligst indsaae at studeerte Personer kunde her giøre langt større Gavn end mange, som en havde lært andet end allene at skrive en ziirlig Haand.

25

Endnu maa jeg til Slutning mælde, at alt for mange uduelige Subjecta eller slette Hoveder antages i Skolerne, og siden komme herind til Universitetet, hvorved Stipendierne, saavel sammesteds, som i Skolerne, ilde anvendes, kan ikke nær slaae til formedelst Mængden, og de duelige ikke forhielpes. Vel har Forordningerne paabudet, at Lærerne skulle tilkiendegive Forældrene, saasnart deres Børn vare over 12 Aar gamle, om de vare tienlige til Studeringer eller ikke, paa det de i Tide kunde sættes til ærlige Haandvarker at lære; og at hverken deres Tid eller Skolens Penge skulle unyttig hensmelte. Men dette bliver ligesaa lidet paa« seet som meget andet; thi hver Aar faae vi Studentere herhid fra alle Skoler, hvoraf de fleste ere ligesaa beqvemme til at studere, som gamle Heste til at spille paa Liire, og blive derfor ikke allene sig selv, men endog en heel Staat til stor Skade og Hinder. Saasnart saadanne har første Examen lykkelig af Hal, sen, tenker de ikke mere paa dette for dem umueliqe Arbeyde at studere, men søge strax Condition hos en gammel Præst eller Forpagter paa Landet, og efter nogle Aars Tieneste hos disse, i Paaskud at de ikke have haft Raad til at opholde sig ved Universitetet og fortsætte deres Studeringer, slaae de sig lykkelig igiennem Humle og Malt, og faae i en

26

Hast anden Examen og Attestatz fra Haan« den, hvorpaa de paastaae at være ligesaa duelige til et Præste-Embede, som den, der har giort sig stor Flid for sine Studeringer, hvilket de og erholder i Kraft af en Proprietairs Kaldsbrev. Mange slaae sig og til Studeringer af Ladhed og Dovenskab, og er det mig let at bevise dette med Haandværks-Karle, som allerede have en Tid lang været Svenne pag deres Professioner, og derefter have begivet sig i latinsk Skole, men endelig da de enten have været ganske ubeqvemme til Studeringer, eller og ligesaa lade i det sidste som i det første, have de gaaet bort igien frivillig, efterdi de ikke med Hænderne kunde tage og føle paa Studeringer, ligesom paa et Stykke Træ eller Jern.

Ingen kan da nægte, at jo latinske Skoler i Henseende til Mængden og værende Forfatning ere skyldige i alle saadanne Uleyligheder, og ligesaa skadelige for det almindelige Beste, som de ellers i og for sig selv betrag« tede ere høyst nødvendige. Ikke heller kan dette Onde paa anden Maade forebygges, og Studeringer komme i deres forrige Anseelse, med mindre Skolernes Tal bliver formindsket , og ikke saa stor en Mængde herefter, som hidtil, bliver tilladt at studere; thi ligesom en viis og fornuftig Medicus afskiærer

27

enten et eller flere Lemmer for at hielpe den øvrige Deel af Legemet, saaledes burde og en Deel af disse Skoler ganske afskaffes, og hvad Penge de eye, lægges til andre Stiftelsers Vedligeholdelse, hvis Indkomme ere alt for ringe. Ja det var at ønske, om der i alle Stænder saaledes kunde sees paa det almindelige Bestes Opkomst, paa det at ikke unyttige Personer skulle blive det til Hinder, som nu fornemmelig skeer ved Studeringer; thi naar der ère for mange som legge sig derefter, kan de umueligt tiene Brødet, men maa nødvendig blive et Land til Byrde og Besværlighed. Og i det Sted de egentlig skulle opholde sig ved Universitetet-for at lære noget, maa de for at tiene Brødet begive sig ud paa Landet og i de smaa Kiøbstæder for at undervise Folkes Børn. Derved tage Skoler og Gymnasier af, de gode og duelige Mænd , som man holder paa offentlige Bekostninger, kan ikke meere ved deres Flid og Vindskibelighed udrette noget Godt, og ved saadanne private Undervisninger fordærves ofte Ungdommen, og bringes til Universitetet uden at være forsynet med en tilstrækkelig og god Grundvold i Studeringer, hvorpaa det øvrige unæqtelig beroer. Ligesom saadanne unge Mennesker i Almindelighed enten selv fordærves eller og fordærve andre; saa følge deraf

28

endnu mange andre Uleyligheder, saavel for Forældrene selv, som og for det ganske Land.

Naar denne Forandring blev foretaget, ville ogsaa Stipendierne ved Universitetet blive langt tilstrækkeligere end de nu ere. Ingen maa forestille sig at de ere givne i den Henseende, at enten rige Folkes Børn, eller de som ere ikke oplagte til Studeringer , skulle allene nyde dem; thi som det er ikke alle Tider saaledes beskaffen at gode Hoveder tillige ere forsynede med gode Penge, saa er til den Ende disse herlige Indretninger giorte, at de som ikke ere bemidlede, men have baade Gaver og Lyst til at studere, kunde have en nødvendig Hielpe-Skilling. Og altsaa er det største Ubillighed at lade dem nyde saadanne Penge, som selv have nok til at underholde sig for, og at giøre dem værdige dertil, som hverken have Lyst eller Nemme, men som paa en nedrig Maade anvende hvad dem gives, da derimod mange maa miste det, som kunde blive sit Fæderneland til stor Tieneste med Tiden, dersom de ved Hielp havde blevet understyttede og opmuntrede.

29

Paa det at disse Stipendia kunde vedligeholdes og ikke aftage, saa kunde jo de foromtalte akaffede Skolers Penge legges hertil og saaledes tiene til Studeringers Forfremmelse, og skulle dette ikke ansees for nødvendigt i det de ville slaae til, naar Studenternes Tal blev indskrenket; saa findes her jo mange brave Mænd ved Universitetet, hvis Indkomster ere ikkuns maadelige, Men kunde temmelig hielpes naar en Deel deraf blev lagt til dem. Deres Løn beroer paa Studentere, som ere deres Tilhørere, men naar disse enten af Mangel paa Formue, eller ved uordentlig Huusholdning med det de saae af Forældrene ikke kan betale, saa faae jo Lærerne intet for deres store Flid og Umage. Jeg har langt fra ikke skrevet dette i den Tanke for selv at profitere noget heraf, uagtet jeg som en fattig Student samme gierne kunde behøve, og er langt mere trengende til Academiets Stipendia end mange andre. Ney! jeg agter herefter aldrig at søge mere herom; thi jeg venter at Forsynet aabner mig andre Veye, men den Pligt der paaligger mig og et hver Menneske at befordre det almindelige Beste har allene drevet mig hertil, og fornemmelig har dette vigtige Bud været en Aarsag at dette kommer for Lyset: Giør hvad det Al-

30

mindelige Beste og den almindelige Sikkerhed udkræver, men flye og skye derimod all hvad som samme hindrer og modstrider. det var derfor at ønske, om denne Forandring med Skolerne maatte foretages, paa det at vi kunde faae færre men langt mere lærde og bedre studeerte Folk under den høypriselige Regiering hvorunder vi leve.