BREV TIL: Paul Victor Rubow FRA: Louis Hjelmslev (1943-06-08)

Kære Rubow,

<fa, h $ juni 19 43

Tak for Deres brev. De spørger hvad jeg nærmest tænker paa med Sørensens lingvistiske ^vaghed. Herom mente jeg egent- lig at Have sagt til strækkeligt til at give et indtryk, i de bemærkninger jeg sendte Blinkenberg, og Dem i koPi: Det lin- g vis ti ske grundlag for hans stilistiske "behandling af Valéry synes mig at have uimodsigelig svage punkter.

Men De taler videre om høns forhold til aim, sprogviden- skab og kategorilære, hvorved De maa sigte til hans trykte ar- bejde om asp ejet, og til det pris skri ft som det resumerer (samt maaske til det andet prisskrift om imparfait og passé défini ), Ogsaa dem skrev jeg jo lidt om i mine beaerrKninger. Men lad mig for tydelighed^ skyld uddybe det lidt.

De paagældende arbejder er i sig selv nydelige, og jeg kun ganske tiltræde den bedømmelse Brøndal og Sandfeld i sin tid gav af hans guldmedaljeafhandllng. Men det er arbejder, der kun tæller saare lidt i det prædikaroent hvori haa nu befinder sig: som ansøger til en videnskabelig lærestol. Selvfølgelig mener jeg det skal regnes ham til gode, at han nar opnaaet disse pri- ser (især guldmedaljen)? men paa den anden side hæver disse ar- bejder sig ikke paa nogen maade ud over hvaa en pletfri guld- medalj©afhandling er og akal være: et historisk og kritisk re- fererende skolearbejde. De giver intet selvstændigt vidanska- beligt bidrag af nogen betydning - det kan man heller ik-^e for- lange af dem, men det er i det niveau, de skal bedømmes« Opfor- dret til at bidrage til Sandfeld-mindeskriftet laver han saa et udtog af den ene prisafhandling, og her viser sig netop klart arbejdets begrænsning: som trykt præstation, som originalt viden- skabeligt arbejde, falder den temmelig pauver ud. Der tales her om "sammenblanding" af aspekt og aktionsart, uden at mail faar klart at vide hvad det er der blandes samman. Forfatterens lidt kramp- agtige forsøg paa selvstændighed hænges op paa Brøndals teorier, som - ganske vist i forsigtige vendinger, roen i realiteten blindt - akeepteres, herunder Især den hos Brøndal selv meget uklare og slet gennemførte anvendelse af logistikernes transitivitetsbegreb paa aspektmoIsætningen, dør stilles hen som en bevist kendsger- ning (den kaldes endogsaa "faktisk"). Forresten nærer jeg ingen tvivl om, at han i denne sidste redaktion har misforstaaet selve profeten paa et fundamentalt punkt: han tror, at Brøndal vilde benytte sin teori til at adgjsliaspekt og tempus, hvilket ikke er rigtigt. Desuden er hans faa egne teoretiske betragtninger (cm tid og rum side £2?, om en modsætning mellem præfixation og "synonymik" side 22b) uklare og (lad ogsaa mig tele tysk) ninfalllg.

De spørger, om han kon roses for sine sprogkundskaber. Det er der intet grundlag for. Jeg kender ham ikke og ved ixJce hvad dan kan; jeg lader kun dokumenterne tale. Jeg faar det indtryk, at han med stor flid har arbejdet sig ind i den sprogvidønskabe- Lige litteratur om emnet; men de paa slavisk skrevne arbejaer ken- der han kun paa anden haand. Mazons og Wackernagels og flere an- dree arbejder har givet ham bibliografien. Han navigerer saa for

giftigt, at han i reglen undgaar at give sig blottelser; men døt sker dog* Han behandler det slaviske aspekt- system (imperfektlv : perfektiv) som et rent præfixationssystera, hvilket er forkert (side 226 ), Han siger side 227; "Det slavi- she system" (for imp er fedet i V ; perfectly) "finder ikke en nd j ag- tig parallel i andre sprog", og viser derved at han ikke bonder til baltisk (som her er relevant for hans emne ). bt par 3maa- træk, som jeg ikke skal dvæle ved, men som er signifikative, vi- ser eller lader ane, ut hans orientering er begrænset (saaledes i omtalen af Jaoobsohn og Agreli)* flid og Her kan man altsaa han rose ham for/behændighed, men hver- han for sprogkundskaber siler originalitet* Hen jeg vil ligesom De haabe, at det gaar* Alt afhaanger som sagt af, om De og Blinkenberg han rose ham for andre ting ond dø rent lingvistiske* Det maa saa for mig være hvad De vir. Som filolog ønfin, naar De ikke ttfr kalao ham litteraturforsker. Vi var jo allerede enige om forleden, at styrken i Valexy-arbejdet ligger ikke i det lingvistiske udgangspunkt, men i text analysen og vel ogsaa i forfatteranalysen; det er altsaa det, der smal siges. Kvad De siger om Sten, har De vistnok sørgeligt ret i, selv om jeg med skam at melde ikv.e render det garnie arbejde af Sothe (ii-V skal indhente det forsømte)* hen Sten kan vi vel redde; han er dog i besiddelse af lingvistisk selvstcondighod* Mon om Scfrenøen galder det, at jeg kun kan gaa med til at give ham en forbeholdan anerkendelse for det lingvistiske. Jeg kan ikke lade være stadig at tænke pan, at jeg kunde gefre noget helt andet baade for Falk og for Easselrot, og at ogsaa Malmb erg lingvistik staar adskilligt bedre end Sørensen (men Malmberg har vel sine ill .logipke ska- vanker), Sørensen placeres saaledes, at man kan se beretti- gelsen af at hævde, at svenskerne ikke er ham væsentlig overlegne. Hio Hhodus! X haab om at det kan naas endnu sender jeg vor stakkels kol- Xega hinsia.es Storebælt en kopi af demte t,rev og - kvad jeg gaar ud fra De ikke ka,n have noget imod - en afskrift af Deres.

Jq vous la serre.