Institut for Lingvistik og Fonetik Marie Bjerrum: Indlag 21/3 1959 i kollokvium med professor Hj læslev og fil. lie. Ulrik Eriksson.
kcLUlrjk Mteson.* 1-t5U£ lkfi..lisk.±..e c een tema. 1 A sele-
1. Ordtoner er p* en måde en dårlig terminus, idet begrebet ord i betydningen *ordkenemati, udtryksord1 er for vag. Musikalske accent r er endnu værre) tonale accenter er bedre, men dermed siges ik;ce noget om, hvilke enheder disse aceen- ter karakteriserer, kun at det er accenter af tonal karakter, d.v.s, som manifesteres ved en forskel i tonegang, til for- skel fra eventuelle andre accenter, som manifesteres på an- den ;ce, f.eks. ved trykfor sk “die. Man må, no::, foreslået, sige, at de s kaldte ordtoner karakteriserer udtryksjunktio- ner, hvilket ogs har været min mening, selv om det ikke er sagt tydeligt nok, men spørgsmålet er om de er udtrykskarak- teristikker i egentlig lingvistisk forstand parallelt mod modulationer og accenter (d: trykaccenter). 1 t skal Jig vende tilbage til. 2. Kritikken af de gamle >r berettiget, specielt påvisningen af, at de sammenblander tryk og tone, hvilket Iran ger sømmen aed at f.eks. optegnelser med landsmå.Isalfabetet egentlig kun er råmateriale) sådanne optegnelser repræsenterer en afbild* ning af en individuel sproglig usus, oven i købet i en indi- vinuel opfattelse, og siger ikke umiddelbart nog t om det sproglige formsystem bag denne usus, selv om det principi- lt skul e v re muligt ud fra et tilstr Kkelig stort materi- 'le «t finde frem til, hvilket system denne individuelle u- sus afspejler. £ammenblandingen af f.eks. tryk og tone er P'" denne baggrund let forst elig, idet der jo også lingvis- tisk sat er en sammenhæng, idet ordtonerne karakteriserer enheder hvis dele hver for sig karakteriseres af en tryk- accent,og desuden består der afhængighed mellem de tonale accenters manifestation og trykaccenterne, idet svagtrykket dominerer ^t sa- . :nfrld af <Eone I og ordtone II, dette alt- r" set ud fra mit synspunkt, som jeg også skal vende tilba- ge til. Ud fra Deres synspunkt reduceres trykket til et manifeststions fænomen, s viot jeg kan forstå.
23. Deres opfattelse og beskrivelse af udtryksJunktionskaraK- teristikkerne i svensk, specielt i Åseleraålet= De regner med tre forskellige accenter: « # Acc. I: manifesteret som . il \\ Acc. II: n n , Acc. III:0 *' " 'el. ', idet^ er stigende hoved tone, stigende tonegeng i tryk- stærk st.,^ er faldende hovedtone, faldende tonegang i tryk- stærk st./og ' er henholdsvis stigende og faldende bl tone, d.v.s. stigende og faldende tonegang i tryksvag stsvelse el- ler evt. ikke-trykstærk stav Ise. Nu vil Jeg ikke hæfte mig ved alle de forskellige mani- festationsproblemer, som De gør en del ud af, men. kun ved nogle af dem, nemlig dem rer forekommer mig øt være af en vis betydning ved undersøgelsen af om de af Dem opstillede 3 accenter er formstørrelser i d -t sproglige udtrykssystem* Le skriver (p. 4), et accenterne er af tonal karakter, og at trykket kun har konnotativ funktion. Hvis De dermed t n- ker på trykintensiteton i 2. stavelse ved den gamle ordtone ll, den trykintensitet som man har ment var af en vis be- tydning for opfattelsen af finne ordtone som ordtone II, kan Jeg give Dem fuldstændig ret. Men hvis De tænker på for- skellen mellem stærktryk og svagtryk i almindelighed kan Jeg ikke rigtig gå med til det uden nærmere forklaring. Det forekommer mig nemlig, at Deres beskrivelse forudsætter, at Deres 3 accent r repræsenterer et forsøg pr at samarbejde til i<n kategori det som man ellers forsøgsvis har skelnet imellem som to kategorier, nemlig de to tryksccenters kate- gori og de to ordtoners kategori. De regner Ikke med tryk- accenter ved siden af de opstillede 3 accenter, men i s& fald forekommer det mig, at De i hvert fald ntf inkludere et eller andet trykforhold, n$r De beskriver de tre accenters manifestation, og det af.flg. grund. De skriver (p. 3), at de to manifestationsvarianter af Acc. III, nemlig # og ', forekommer under bestemte dynamiske trykforhold, n mlig relativt svagtryk. Hvad er det for en størrelse? Det at see. III1s to varianter kun forekommer under bestemte trykforhold, hvilket vil sige, at acc. III kun forekommer under bestemte trykforhold, fore-
3kommer mig at vise, at der teen opstilles et af det tonale element uafhængigt kriterium for accenternes forekomst, idet acc. I og acc. IX forekommer under andre bestemte trykfor- hold. Man kunde udtrykke det sndan, at betingelsen for acc. III*s forekomst er relativt svagtryk, mens betingelsen for acc. I*s og acc. Il1s forekomst er relativt stærktryk. Mon så er de to trykaccenter form-størrelser i det sproglige ud- trytessyste®, Man kunde også sige, at acc. I og acc. II mani- festeres som hver sin bestemte tonegang + rel. st®rtetryk og acc. III som en bestemt tonegang + rel. svagtryk og s: dre- jer det sig om manifesta tionsfanomener. Desuden skriver le (p. 2), at De skelner mellem seletete- rode og selekterende stavelser og mellem hoved- og bistav 1- ser, som vel er andre betegnelser for det samme. Hvad er det funktionelle kriterium for adskillelsen af diss to stav Ise- typer? Jeg har an fornemmelse af, at det drejer sig om pseudo- stavelser, hvis gensidige relation ikke kan indkredses til at vare en relation mellem stavelsekarakteristikker. De siger nemlig, at der ikke er kommuiation mellem hoved- og bistavelse, ligesom der ikke er teommutation mellem vokaler og konsonanter inden for stavelseternset, men de eventuelle fonetiske tr k som karakteriserer vokaler i modsætning til de eventuelle fon -tiske tr‘k som karakteriserer konsonanterne kan ikke skil- les ud som karakteristik. Når der aldrig kan konstateres kommutstion mellem acc. III på een ene side og acc. I og acc. II på den anden side i hoved stavelser ell*-r bistaveis r, s' forekommer det mig, at acc. III er simultan med bistavelse og acc. I og acc. II med hovedstavelse, og så forud®etter de ikke hinanden på anden måde end bistav Isen forudsætter hov d- stavelsen og konsonanterne forudsætter vokalerne, og så er de ikke prosodemer. Hvis man så går lidt tilbage i Deres analyse, så stand- ser man ved f Jg.: hvis hoved stavelsen har * så har bistavelsen 4 , og hvis hovedstavelsen har ^ , så har bistaveisen * , altså de to varianter af accenten i bistavelser forudsætter hv>r sin accent i hovedstavelsen. Dette involverer, at vi i forvejen ved hvad der er hovedstavelse og hvad der er bistå- velse, og man kunde desuden deraf drage den konklusion, at de to blstavelsesaccent*r ' og * ikke er varianter, men inva-
4rinnter olidariske med hver sin hovodstav-vlsosp.ee., soledes at vi tv r Ikke tre, men 4 accenter. I betragtning af, at der Ikke er givet noget funktionelt kriterium for adskillelsen af hoved- og bistavelser i form af en opdeling 1 karakteristik- k r aed indbyrdes relation og temaet uden indbyrdes relation, kan disse 4 "stavelse*accenter reduceres til to junktions&c- center med indbyrdes ko®' utvtion i almindelighed, hvilket er det egentlige udgangspumet for konstateringen øf de såkaldte ordtoner som kommutabl - udtrykselementer. Hvis Deres anslyse er rigtig, og det er don måske for Åseleroålet og for rigt: svensk, er følg end to formuleringer mulige; Snt^n hvr vi to størrelser, en selekterende manifesteret ved relativt svagtryk og * eller ', hvorimellem der er indbyr- des substitution, og en selekteret manifesteret ved relativt st rktryk og^ el. ss , hvilke to størrelser har indbyrdes kom utatlon, men datt. kraver 1, et indicium for, hvorn r vi hårtog hvornår vi harvx , og 2, tilsløres derved forhold t mellem ' og '(so® genske vist ikke er kommutable) som bi- stavelsesaccent r på den ene side og^ogVN som hovedstøvelses- accenter på den anden side. "Iler man kan sige. st vi har 3 størrelser,•en acc. III, som er selektur nde og manifesteres ved * el. % + relativt svag- tryk, en ~cc. I, som manifesteres ved"55” + rel. st ^rktryk, og en acc. II, som manifesteres vad+ rel. st rktryk, men så er det vel i grunden simpler© at skille trykket ud som etablerende udtryksjunktlonen, altså som syllabietsblerende karakteristik og opfatte tonegangene på anden måne. Desuden: hvad rioraln r r sammenfaldet ml. acc. I og acc. II i enstavede ord i tryksvag stilling i sætningen, hvis det findes d£r? I øvrigt vil jeg meget nødig del. de s kaldte ord ton-r op 1 stavelsekarakteristikkcr; det forekommer mig at vsre det samme, som hvis mnn vilde lokalisere modulationerne til f. -ks. det sidste ord i s tningerne. Jeg foretr ækker Deres fremstilling i /• selemålet o. 27. Spørgsmålet *r bare, om ordtonerne er prosodemer, hvad jeg Ik- ke tror, hvilket freæg r 3f kollokvieresumået fra 24/4 1957, hvortil kan føjes flg.:
51. trin: deling i rasts® modulation og moduls- tionstøms, Idet modulationer Kan skilles ud soa karak- teristikker *—e? . 2. trin: deling i ordtone + resten, d.v.s. de udtryks- junktioner, hvortil ordtonerne er knyttet; ordtonerne har indbyrdes- Kombination, 3. trin: deling i accent og stavelsetema, idet accenterne skilles; ud som karakteristikker Q —o 1 , kategorisering: i, prosodemer 2. ordtonerne 3. øvrige temater (vok. og kons.). Med hensyn til de af Dem opstillede negative og positive tr-ik ved Noreens og min tolkning af Fryksn alsmålets to- nal© accenter. De to som positive anførte trak i ffor -ens opfattelse er efter min mening ikke positive, når jeg ikke vil sla ord- tonerne i stykker til stavels©karsxteristikker. Dat giver en simpler© beskrivelse ikke at gøro det. Får vi for øv- rigt ikke flors slags bistave-lseseccenter så? De som negative tr k for mit vedkommende anførte: ounKt 1: det komplicerer beskriveir.en, som jeg lige nævnte, at opfatte de såkaldte ordtonér som et sammen- spil af stavelsetonar. ounkt 2: vi har een såkaldte circumflex el* ordtone II t snstavede ord I Fryksdalsmålet og i sønderjysx. punkt 3: der er tydelig og klar kommutatlon (med et utal af eksempler) mellem ordtone I og ordtons II i enstavede ord I de dialekter jeg har behandlet. Jeg vil fastholde myten om ordtonerne; de må foetr&g- tes som temater, som hverken er vokaler eller konsonanter. Har vi nogen parallel hertil i indholdssystern t, altså størrelser, som hverken er radikaler eller derivativer? Hvordan er det med de littauiske ordtoner?