Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind FRA: Quaade, George Joachim (1867-07-19)

Herr Lefebvre var ikke bemyndiget til at give Afskrift af Depeschen; han har derfor i sin Samtale med Herr v. Thile indskrænket sig til mundtlig at meddele den franske Regjerings Anskuelser, idet han derhos har gjort Understatssecretairen bekjendt med enkelte Stykker af bemeldte Depesche. Herr v. Thile blev synlig bevæget ved denne Meddelelse, men har selvfølgelig ikke kunnet udtale sig derom i nogen Retning, da han i saa Henseende først maatte indhente høiere Befaling; han har derfor ikke svaret Andet, end at Preussen var sindet at opfylde sin Forpligtelse, idet han bemærkede, at der ikke tilkom nogen fremmed Magt Ret til at indblande sig i Anliggender, som angik Slesvig.