Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Christian 9. FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1867-12-12)

Naar man fra Garantifordringernes Indhold vender sig til den Maade, paa hvilken deres Overholdelse skulde sikkres, viser der sig her ikke ringere Vanskeligheder. Naar det preussiske Forslag bestemmer, at Differentser, som maatte opstaae om Opfyldelsen af de paatagne Garantiforpligtelser, skulle underkastes en Voldgiftsrets endelige Afgjørelse, er dette en Tanke, som kan hjælpe til at fjærne væsentlige Betænkeligheder ved at paatage sig deslige Forpligtelser til en fremmed Magt, og som i ikke ringe Grad taler til Fordeel for Preussens Hensigter i denne Sag. Men der vil vistnok vise sig store Vanskeligheder ved Udførelsen af dennes. 686Tanke. Som det viser sig af Kammerherre Quaades Rapporter, har den preussiske Regjering nærmest tænkt sig at den Voldgiftsret, som eengang for alle skulde udsees til Afgjørelsen af de opstaaede Spørgsmaal, skulde være en fremmed regulær Domstol, f. Ex. en fransk eller engelsk. Det er mig imidlertid meget tvivlsomt, om den vedkommende fremmede Regjering vilde findes villig til at paalægge sin Domstol en saa vanskelig Forpligtelse, og jeg erkjender dernæst, hvor store Vanskeligheder Opfyldelsen af en saadan Forpligtelse vilde frembyde for en Autoritet, der mangler alle Forudsætningerne til at sætte sig ind i de eiendommelige Forhold, hvorom Striden vilde dreie sig. Men endelig er der et Spørgsmaal, som det preussiske Forslag aldeles ikke har berørt, men som forekommer mig særdeles vanskeligt at løse: Det er den Maade, paa hvilken et Differentspunkt, der selvfølgelig hyppigst vil tage sin Begyndelse i Forholdet mellem den enkelte tydske Undersaat i Slesvig og den derværende danske Øvrighed, kan gaae over til at blive Gjenstand for Discussion mellem de 2 Regjeringer. Den naturligste Form, der frembyder sig, er naturligviis den, at den vedkommende Private retter sin Klage over det formeentlige Brud, hvori den danske Regjering skal have gjort sig skyldig med Hensyn til paatagne Forpligtelser, til den preussiske Regjering; men det vilde dog aldrig kunne forenes med en ordnet Statsstyrelse, at en Undersaat kunde henvende sig med Klage over sin egen Regjering til en fremmed Stat og fordre, at denne skulde intervenere i Sagen. Men ligesaa umulig denne Form er, ligesaa vanskeligt kan det vise sig at finde en anden.