Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1867-12-17)

Naar jeg efter disse almindelige Bemærkninger nu skal gaae over til at undersøge de enkelte Garantipunkter, har jeg med Hensyn til de under Nr. 1—4 opførte Intet at erindre, forsaavidt deres Indhold angaaer, thi den danske Grundlov og almindelige Lovgivning der efter Tilbagegivelsen vilde komme til at gjælde for Nordslesvig, hjemle allerede tilfulde disse Rettigheder, og det fortjener at erindress. 696at naar de, eller idetmindste 3 af dem, ikke allerede forefandtes i den tidligere slesvigske Forfatning, laae Skylden herfor ikke hos den kongelige Regering men i den Modstand som de tydske Stormagter dengang gjorde mod den danske Grundlovs liberale Principer. Men Vanskeligheden ligger i Formen, hvorledes nemlig dette Tilsagn kan gives paa en saadan Maade at der ikke senere opstaaer Tvivl om hvorvidt det til enhver Tid kan siges at være opfyldt. Paa den ene Side er det umuligt at lade sig nøie med en almindelig og derfor altid med Hensyn til Omfanget omtvistelig Betegnelse, men paa den anden Side kunne heller ikke de nugjældende eller overhovedet nogensomhelst forudbestemte Regler hensættes som bestandig uforanderlige, idet den sædvanlige Udviklingsgang og selv forbigaaende Omstændigheder ville gjøre Modificationer nødvendige i Tidens Løb. Den eneste Maade, paa hvilken alle Hensyn kunne forsones — saavel med Hensyn til den Bevægelighed, den kongelige Regering maa fastholde for Lovgivningen, som med Hensyn til den Sikkerhed, den preussiske Regering ønsker at vinde for at de tydske Beboere i Nordslesvig ikke skulde see sig mindre vel behandlede i den omhandlede Retning, end de danske, — er at den kongelige Regering lover ikke at ville give Undtagelseslove angaaende disse Forhold, som alene skulde gjælde for Nordslesvig eller vel endog for de tydske Nordslesvigere. Disse sidste garanteres ved altid at skulle stilles paa samme Fod som de danske Nordslesvigere, og hele Nordslesvig sikkres ved at skulle behandles som den øvrige Deel af Staten, idet heraf bliver Følgen at kun almindelige Forhold og ikke nogetsomhelst Hensyn til særlige nordslesvigske Forhold ville komme til at influere paa de her omhandlede Rettigheders Udvikling ved Lovgivningen.