Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Christian 9. FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1868-02-27)

Som det vil være i Deres Majestæts Allernaadigste Erindring, var det saavel i den Depesche, som Kammerherres. 777Quaade efter sin Tilbagekomst til Berlin i Januar communicerede Grev Bismarck, som ogsaa ved Forhandlingernes Gjenoptagelse med den preussiske Commissair udtrykkelig udtalt, at de Tilsikkringer, som den kongelige Regjering ved Instruction af 17de December f. A. havde bemyndiget Kammerherre Quaade til at give, i Et og Alt vare betingede af, at det Territorium, som Preussen vilde tilbagegive Danmark, var tilfredsstillende og svarede til den Hensigt, man ved denne Tilbagegivelse ønskede at opnaae. Jeg har allerede havt Leilighed til i dybeste Underdanighed at forelægge Deres Majestæt den kongelige Gesandts Indberetninger Nr. 9 og Nr. XXII, XXIV og XXV 1), og Deres Majestæt vil deraf Allernaadigst have seet, at den preussiske Regjering nu har erklæret gjennem sin Befuldmægtigede, dels at den »ikke vilde kunne gaae længere sydligt med Afstemningsgrændsen end til Gjennerbugten«, dels at den i de væsentligste Punkter og navnlig med Hensyn til det saakaldte Normalaar af 1846 fastholder sine tidligere Garantifordringer.